Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

40% kvinder i forskerstillinger i år 2040

 

Der er bred enighed om, der der er for få kvinder i forskningen. Men at gøre noget ved det, er en anden snak.

Selvom mindre end hver tiende professor er kvinde, møder forskningsminister Jan Trøjborgs forslag om 40 professorater forbeholdt kvinder, voldsom kritik fra universiteterne.

Modstanderne frygter, at politiske hensyn skal gå forud for faglige krav.

 
 
I 1946 fik Danmark sin første kvindelige professor. Dengang var det stort set kun mænd, der læste på universitetet. I dag er halvdelen af de studerende på landets højere læreranstalter kvinder, men kun hver femte forsker er kvinde, og 95 procent af alle forskningsmidler går til mandlige forskere. Det billede har stort set været det samme de sidste 20 år. Hvis det fortsætter, risikerer dansk forskning at få problemer med at finde de bedst kvalificerede forskere i de kommende år bl.a. på grund af de små årgange.

Det er baggrunden for, at forskningsminister Jan Trøjborg har stillet forslag om at øremærke 40 professorstillinger til kvinder. Med andre ord: Kønskvotering til fordel for kvinder, når forskerstillinger skal besættes. Eller mere moderat formuleret: Positiv særbehandling.

Om dette strides de lærde. Nogle forskere reagerer på kønskvotering, som SiD'ere gør på udlicitering. Andre forskere mener, at der endelig kan blive rettet op på årtiers uretfærdighed.

Udvalget for Ligestilling i Forskning nedsat af Forskningsministeriet fremlagde sidste år en række anbefalinger, der skal fremme ligestillingen. Derfra stammer Jan Trøjborgs kontroversielle forslag, der vil fordoble antallet af kvindelige professorer fra rundt regnet 40 til 80. Der er i dag omkring 700 professorater i alt.

Kernen i slagsmålet om kønskvotering er princippet om, at den bedst kvalificerede skal have jobbet. Flere forskere mener, at kvinder bliver forskelsbehandlet, allerede inden stillingerne bliver slået op.

Dorte Marie Søndergaard, psykolog og kønsforsker fra Roskilde Universitetscenter, siger:

- De betingelser som kvinder går ind i forskningen på er forskellige fra mændenes. De fleste stillingsopslag bliver lavet af mænd, simpelthen fordi der flest mænd i de positioner. Derfor er det også mænd, som definerer hvad, der er god og væsentlig forskning. Og derfor appellerer de fleste stillinger til mænd.

Dorte Marie Søndergaard henviser også til rip, rap, og rup-effekten, der betyder, at man er mest tilbøjelig til at ansætte dem, der ligner en selv.

Det fænomen er undersøgt af den svenske professor i Nordiske Sprog ved Stockholms Universitet, Britt-Louise Gunnarsson. Hendes undersøgelse viser for eksempel, at mændene har det svært med faglig kritik fra deres kvindelige kolleger. Universiteterne har i flere hundrede år været præget af mandlig dominans, og derfor bliver kvinderne behandlet anderledes end mændene, mener Britt-Louise Gunnarsson.

Det kalder Birgit Grodal, professor i økonomi på Københavns Universitet (KU), for ren paranoia.

- Det kan jeg slet ikke genkende. I alle de bedømmelsesudvalg af forskerstillinger som jeg har siddet i, og det er mange, har jeg aldrig oplevet, at vi har bedømt ansøgerne på andet end deres faglige kvalifikationer. Tværtimod tror jeg, at hvis der endelig foregår en forskelsbehandling, så er det snarere til kvindernes fordel. Men det vigtigste er, at den med de bedste faglige kvalifikationer får jobbet, fastslår Birgit Grodal.

Halvdelen af alle forskerstillinger søges kun af én person, og af dem er 90 procent mænd. På den baggrund afviser Anette Borchorst, lektor ved Statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Udvalget for Ligestilling i Forskning, at den bedst kvalificerede altid løber med stillingen:

- Der findes en tyrkertro på, at man altid ansætter den bedst kvalificerede. Det holder ikke, når der kun er en ansøger til stillingen, fordi udvalget så er for begrænset. For at bryde det mønster er det nødvendigt indenfor visse områder at indføre kønskvotering. Men man skal kun indføre kønskvotering indenfor de områder, hvor der er kvinder med potentiale, siger Anette Borchorst.

Forslaget om kønskvotering får støtte fra akademikernes fagforening, Dansk Magisterforening. Formanden Per Clausen siger:

- Selvfølgelig er det de faglige kvalifikationer, der skal veje tungest, men der lægges allerede nu vægt på andre faktorer end de rent faglige. Derfor bør man også inddrage kønsspørgsmålet, for at få en mere ligelig kønsfordeling i forskerstaben.

De andre faktorer Per Clausen hentyder til, er de krav, som ansøgerne til forskerstillinger også bliver mødt med. Det er for eksempel krav om danskkundskaber, alder og bopæl.

Men de krav kan slet ikke sammenlignes med kravet om faglige kvalifikationer, mener Henrik Jeppesen, der er dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU.

- Det er relevante krav, at forskerne skal kunne tale dansk og bo i nærheden af universitetet, når man skal undervise danske elever og tilbringe meget tid på instituttet. Derimod kan man ikke argumentere for, at kønnet er en kvalifikation i sig selv, siger Henrik Jeppesen.

Henrik Jeppesen er modstander af professorstillinger rettet mod kvinder. De nye stillinger risikerer dels at blive opfattet som andenrangsprofessorater, dels diskriminerer kønskvoteringen de mænd, der måske er bedre kvalificeret. Men Henrik Jeppesen medgiver, at der hersker en mandspræget kultur på universiteterne.

Ifølge forslaget fra forskningsministeren skal de 40 professorater være tidsbegrænsede og opslås indenfor områder, der særligt appellerer til kvinder. Og derfor mener formanden for Udvalget for Ligestilling i Forskning, Anette Borchorst ikke, at man skal være bange for, at ansøgerne ikke er kvalificerede.

I kraft af en folketingsbeslutning fra 1987 skal de højere læreranstalter lave handlingsplaner og måltal for ligestilling. Men i 1996 var det kun en tredjedel af forskningsinstitutionerne, der havde lavet handlingsplaner og kun seks procent af dem rummede måltal. Det forsøger forskningsministeren at tage højde for, ved at forslå, at reglerne skrives ind i Universitetsloven.

Lektor Inge Henningsen, Afdelingen for Teoretisk Statistik ved KU, der også har siddet i Udvalg for Ligestilling i Forskningen, siger:

- Jeg forstår simpelthen ikke, at ministerierne har affundet sig med, at så mange institutioner ikke har lavet handlingsplaner. Det er nødvendigt for at få flere kvindelige forskere ind, der blandt andet kan stå som rollemodeller for de unge kvindelige studerende. Især indenfor områder kvinder kan identificere sig med og som appellerer til kvinder, siger Inge Henningsen.

Københavns Universitet har netop forkastet en handlingsplan med måltal. Den blev stemt ned, fordi man ville indføre kønskvotering, hvis ikke mindst 40 procent af alle nyansættelser indenfor to år blev besat af en kvinde. I stedet er det nu op til de enkelte fakulteter at lave handlingsplaner og måltal.

I debatten om ligestilling i forskningen bliver det ofte fremført, at børn er den største barriere for at få flere kvindelige forskere. Jobbet er simpelthen uforeneligt med et normalt familieliv med børn. Det er med til at afskrække kvinderne fra en forskerkarriere, mener dekan Henrik Jeppesen, KU,

- Når kvinderne får børn kommer de to-tre år bagud. Derfor skal der gives plads og økonomi til, at kvinderne får tid til at læse op på lektien. Og så skal universiteterne i det hele taget arbejde for, at kvinderne føler sig mere velkomne i forskermiljøet.

Flere kvindelige forskere, der arbejder for ligestilling, er trætte af, at børnene bliver gjort til den største hindring for at udfylde en forskerstilling. Lektor Anette Borchorst siger:

- De fleste kvindelige forskere har børn. Jeg har selv tre børn, og vist kan det da være svært, men derfor kan jeg sagtens være forsker. Selvfølgelig går jeg ind for at gøre forholdene bedre for familier med børn, men jeg tror langt fra, at det er nok til at ændre den nuværende
kønsfordeling.

Fronterne i debatten synes uforenelige, selvom der er bred enighed om, at der er for få kvinder i dansk forskning. Især fordi der kan opstå mangel på kvalificerede forskere med de små årgange. De højere læreranstalter skal udnytte kvindernes ressourcer bedre, siger forskerne i kor. Enigheden strækker også til, at kvinder med forskerpotentiale skal have kraftigere opfordringer og have flere skulderklap undervejs. Her stopper enigheden.

Foreløbig skal Jan Trøjborgs forslag til høring i Folketinget til februar.

Hvis forskningsministeren ikke får nogen af sine forslag igennem på Christiansborg, vil der med den nuværende udvikling først i år 2040 være 40 procent kvinder, der besætter en forskerstilling.

FORUM/1999

Henrik Møhring er journaliststuderende ved Danmarks Journalisthøjskole.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk