Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Bag kosmiske diamanter

 

 
FORUM/13.5.99 På opslagstavlen er der et postkort med en ny vinkel på kaosteorien "Without women, chaos". På en hylde i kontoret ligger stumper af meteoritter fundet i Australien, Grønland og USA opbevaret i gennemsigtige plastikæsker - og jeg får lov til at holde en meteoritstump i hånden, der er 4.5 milliarder år gammel.

Jeg er kommet til Astronomisk Observatorium for at snakke med ph.d.-studerende Anja C. Andersen, som jeg har set fortælle om meteoritforskning på tv. Hun er formand for netværket Kvinder i Fysik, modtog Astronomiske Selskabs Årets Forfatterpris 1997 og forsker i stjernestøv - kosmiske diamanter.

Astronomi er en af de hårdeste af de hårde naturvidenskaber og tiltrækker notorisk få kvinder (og iøvrigt heller ikke ret mange mænd). Der er kun ca. 20 fastansatte astronomer i Danmark.
- Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det har så dårligt et ry. Jeg synes, biologi er langt sværere end fysik. Det der tiltaler mig ved fysik er, at man f.eks. kan studere, hvordan planeterne bevæger sig, og det kan være svært at forstå.

- Men når man har forstået det, så ved man også, hvordan stjerner bevæger sig i galakser, hvordan galakser bevæger sig i universet, hvordan elektroner bevæger sig rundt. I biologi kan man studere en bakterie i 3 år, og så ved man ikke nødvendigvis noget som helst om andre bakterier.

Astronomi besidder en enorm fascinationskraft. 1. maj var en spidshistorie på BBC, at astronomer på Hawaii havde observeret og fotograferet en galakse, der var over 12 milliarder lysår væk - næsten fra universet begyndte. Tæt på The Big Bang.
- Det er en anden fordel ved astronomi. Alle kan godt forstå at man beskæftiger sig med det. Vi bliver aldrig spurgt om, hvad det kan bruges til. Folk forventer ikke, at det kan bruges til noget, de synes bare, det er OK, at man forsker i astronomi, for at prøve at forstå det.

I 7. klasse havde Anja Andersen en fysiklærer, der fortalte om astronomi.
- Det var enormt spændende, og jeg besluttede mig for at blive astronom. Jeg har aldrig mistet den første begejstring fra den gang. Og får stadig et sug i maven, når jeg ser på månen gennem en kikkert. Det ER jo spændende.
Hun fik en stjernekikkert og bøger om stjerner af forældrerne og fortsatte i matematisk/fysisk linie i gymnasiet.
- Jeg var den eneste pige i klassen. Drengene blev kaldt ved efternavn. Jeg blev kaldt ved fornavn. Det er iøvrigt noget der tit sker - mænd tiltales med efternavn, kvinder med fornavn. Hvis ikke det var fordi jeg vidste, at jeg ville være astronom, havde jeg ikke stået det igennem.

Anja Andersen har altid mest interesseret sig for solsystemet. For planeterne. Men det er der ikke så udbredt en interesse for i Danmark.
- Når jeg bankede lidt på dørerne for at få en vejleder og fortalte, hvad jeg ville, sagde de, at de havde et par galakser i skuffen, jeg kunne kigge på. Til sidst fik jeg en vejleder, der også syntes, at det med solsystemet var spændende, og så blev det stjernestøv.

Hvad er så spændende ved stjernestøv?
- Det fortæller om hvilke stjerner, der laver støv.
Kosmisk rengøring?
- Det, der er interessant ved støv er, at den gang universet blev skabt, blev der kun lavet to grundstoffer, brint og ilt. De 104 andre grundstoffer kommer fra stjernerne. Stjernestøv kan sige noget om, hvilke stjerner lavede hvilke grundstoffer. Det, der optager mig mest er, hvilke stjerner der laver kulstof - fordi kulstof er det vi mennesker består af.

- Al forskning handler vel om, hvem er vi, og hvad vi laver her. Og er der andre ligesom os? Jeg tror, at der er liv andre steder. Der er masser af kulstof og masser af komplekse kulstofmolekyler. Man har fundet 74 aminosyrer i meteoritter, der svæver rundt om stjernerne, hvoraf de 19 er bestanddele af jordisk liv. Hvis det er rigtigt, ville det være underligt, hvis vi var de eneste. Tilgengæld tror jeg aldrig, vi kommer i kontakt med dem - hvis Einstein havde ret.

Men tilbage til det mere prosaiske: kvinder i de naturvidenskabelige fag. Fornylig kontaktede Anja redaktionen på “Hovedområdet”, det naturvidenskabelige fakultets blad, og forslog et genoptryk af et særnummer om "Kvinder på naturvidenskab" fra 1988.
- De behøvede ikke at lave noget om, for der var ikke sket noget særligt imellemtiden. Universiteterne har et problem. Systemet har et problem. De kan ikke tiltrække os. De har brug for kvinder, for er der ingen studerende, kommer der ingen penge, og så mister de fastansatte deres stilling.

- Systemet fremelsker nørder: ungkarlen, der gider at rejse 1 år til USA, 2 år til Australien, 3 måneder til Østrig og hvis man ikke kan det, kan man ikke klare sig. Det er international forskning. Der er få stillinger og hård konkurrence. Er man her ikke i weekenden, spørger de om man var syg. Hvis vi får flere kvinder ind, så får vi også flere forskellige mænd, flere runde mænd. Et bedre miljø kan vel ikke skade forskningen?

Sidste år var Anja Andersen også ude i det internationale forskningsmiljø i det tidligere Østtyskland. Hendes mand var på forældreorlov og passede børnene.
- Det var helt bizar adfærd for mine tyske kollegaer. Første gang de så ham på universitetet, var det som om, de undersøgte ham for synlige blå mærker. Der er lang vej igen.

Er du selv nørd?
- Måske. Lidt. Men jeg har jo familie og børn.
Fra Anja Andersens homepage kan man linke til et 'astronomirelevant' billede af hendes tvillingdøtre på 5 i færd med at observere en delvis solformørkelse.
- Jeg går tit ud og observerer med ungerne, f.eks. sidste år med kometen, Hale-Bobb.

I 1996 blev Anja formand for netværket Kvinder i Fysik under Dansk Fysisk Selskab. Der er over 120 medlemmer, gymnasielærerer, ingeniører, forskere, mv. Netværket arbejder bl.a. for at synliggøre kvinder i fysik i Danmark og f.eks. udveksle erfaringer om former for undervisning, der kan fremme kvinders interesse for og udbytte af fysik samt øge deres selvtillid på området.

- Vi bruger tid på at præsentere og diskutere projekter. Fordi der er så få kvinder inden for faget, bliver vi husket, hvis vi gør en dårlig figur. Vi kan bruge netværket til at finpolere vores fremlæggelser.

- I øvrigt er vi uenige om næsten alt. Hvert år diskuterer vi om positiv særbehandling er en god ide. Om der er et problem overhovedet. Yngre studerende mener, det er en fordel af være en kvinde, fordi man bliver lagt mærke til. Det er min erfaring at det bliver mindre og mindre en fordel når man kommer op gennem systemet.

Er der forskel på mænds og kvinders tilgang til astronomi?
- Jeg tror det ikke. Men det kan være, at vi der er kommet så langt, er blevet en del af systemet. Det kan da godt ske, at hvis der var flere kvinder, så ville der komme andre boller på suppen.

Anja C. Andersen er også medlem af det, der skulle have været et hurtigt arbejdende Udvalg for Ligestilling i Forskning, nedsat af tidligere forskningsminister Jytte Hilden. Hvilket udvalg man ikke har hørt noget til siden det blev nedsat.
- Vi holdt ét møde og aftalte 5. Men alle de møder er blevet aflyst. Og jeg har ikke hørt noget fra forskningsministeriet.... og nu er der ny forskningsminister. Jeg venter spændt.....

Hallo! Er der nogen derude?

P.S. Den er nu officielt at Udvalg for Ligestilling i Forskning genopstår. I slutningen af oktober 98 skal der ligge et resultat klar. Ny formand er Lektor Anette Borchorst, Institut for Statskunskab, Århus, der erstatter Trafikminister Sonja Mikkelsen.

Annette Nielsen er redaktør af FORUM for køn og kultur.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk