Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Moderkage blod som biologisk livsforsikring

 

Forstil dig, at dit barn har fået en alvorlig kræftsygdom - leukæmi, f.eks. Eller at dets immunforsvar er nedbrudt - som det sker for os alle som gamle. Forstil dig så, at man har gemt blodet fra moderkagen fra dit barns fødsel. Fra dette blod, bliver der udviklet en effektiv behandling. Dit barn bliver helbredt.

Fonden Biologisk Bank Fredericia håber, at det er fremtidsperspektivet for deres projekt.

 
 
FORUM/1.10.98 Blod fra moderkagen og navlestrengen er helt specielt, idet det indeholder mange af de celler, der danner nye blodlegemer, såkaldte stamceller. Fonden Biologisk Bank Fredericia ønsker bl.a., at dette blod bliver aftappet og opbevaret ved nedfrysning som barnets ejendom til senere brug for transplantation ved alvorlige sygdomme.

De sygdomme, der kan komme på tale er sygdomme, hvor knoglemarven ikke producerer nok celler eller knoglemarvskræft. Men der eksperimenteres også med transplantation af stamceller til behandling af andre kræftformer og af svære autoimmune sygdomme.

Fonden ser moderkageblodet som en slags biologisk "livsforsikring" for barnet.

Antallet af transplantationer vokser over hele verden, og transplantation af stamceller fra moderkageblod er også stigende. Den første transplantation af stamceller fra moderkageblod (fra donor) til et sygt barn blev foretaget af Hal Broxmeyer, USA allerede i 1988. Den første vellykkede transplantation i Danmark fandt sted i 1997 på Rigshospitalet.

- Men uanset hvor vellykket en transplantation er, er den aldrig uden problemer. Patienten må tage immunhæmmende medicin for at hindre udstødning, siger professor, dr.med. Peter Ebbesen, der er formand for Fondens bestyrelse og leder af Afdeling for Virus og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. - Hvis der var mulighed for at bruge patientens egne celler, ville patientens livskvalitet helt sikkert forøges, da medicinering ikke er nødvendig.

Som et pilotprojekt, fik alle fødende på Fredericia Hospital - som det eneste sted i verden - i perioden maj 1994 til februar 1996 mulighed for gratis at få gemt deres barns moderkageblod primært til medicinsk forskning. Fonden ønskede at gennemføre pilotprojektet på et almindeligt hospital - altså ikke et universitetshospital - for at afprøve procedurer omkring tapning og nedfrysning af moderkageblod på et sted, der ikke havde forskningserfaring. Og vigtigt, det var en mulighed for at afprøve om de fødende var interesseret i at deltage i projektet.

- Da vi startede projektet afslog ca. 20% at deltage, men da vi nærmede os slutningen ønskede alle at deltage. Desværre måtte vi ikke spørge hvorfor fødende ikke ønskede at deltage. Det lå i bestemmelser fra Etisk Komite, der godkendte retningslinierne for projektet. Vi ville ellers frygtelig gerne vide det.

Der er nu nedfrosset lidt over 1.500 portioner moderkageblod.
- Noget af det opsamlede blod må gerne bruges til forskningsformål. Men det er vigtigt at pointere, at ingen fra Fondens bestyrelse må bruge forskningsmaterialet. Det tager andre sig af, fortæller Peter Ebbesen. - Vi har således ingen skjulte motiver til projektet. Vi kan ikke tjene på det hverken direkte eller indirekte.

Der eksisterer allerede i USA og Tyskland private virksomheder og forsikringsselskaber, der tilbyder at nedfryse og opbevare moderkageblod - mod betaling naturligvis - og til en pris, som kun de færreste kan betale. For eksemple tilbyder den amerikanske virksomhed CyroCell Inc. servicen til en pris af knap kr. 2.000 (5) for det første år og kr. 350 () pr. år fremover.

Men det er Fondens opfattelse, at alle bør få denne mulighed, og at det indgår som en almindelig procedure ved normal fødsel.
- Det vil koste ca. 12.000 kroner på livsbasis, hvis alle nyfødte fra nu af får moderkageblod nedfrosset. Muligheden for at få foræret en stor portion stamceller eksisterer kun ved fødslen, idet den kan tages fra moderkagen, som skal smides væk. Derfor synes vi, at projektet er så vigtigt.

Fondens arbejde har måske endnu videre perspektiver end først antaget, især inden for det forskningsfelt, der kaldes "tissue engineering" eller "biomedical engineering", hvor f.eks. brusk eller hud dyrket af dit eget væv bruges til transplantationer. Egenskaber ved stamceller vil måske kunne udnyttes netop til at regenerere mange typer af menneskeligt væv.
- Stamcellerne i moderkageblodet kan vel vise sig at kunne bruges til reparation af andre organer end knoglemarven, siger Peter Ebbesen. - Og have den fordel at kroppen ikke vil forsøge at udstøde det.

Men Merete Larsen, landsformand for Den Danske Jordemoderforening, er kritisk overfor projektet, bl.a. fordi hun synes det er uklart, om det overhovedet er realistisk, at blodet ville kunne bruges. Det er hendes opfattelse, at man skaber en forventning hos moderen om, at hvis lille Peter får leukæmi, så vil han kunne hjælpes af det blod, der blev aftappet ved fødslen.
- Og hvis blodet også bliver anvendt til forskning, kan forældre være sikre på at blodet stadig er der, hvis og når det skal bruges? Jeg synes, det er godt at forske. Men jeg mener, det er vigtigt, at folk deltager i sådanne projekter med det for øje, at forskningsresultaterne kan komme alle til gode. Her er et projekt, der baserer sig på, at man kan finde det aftappede blod igen til eget brug. Er der noget tilbage når biologisk materiale er taget fra til forskning. Og er det overhovedet sikkert, at det kan bruges?

Til det siger Peter Ebbesen,
- Vi kan selvfølgelig ikke love noget. Det er et udviklingsprojekt og det fremgik klart af den skriftlige information alle gravide fik med hjem til overvejelse, inden de besluttede sig for eller imod at deltage i projektet.
- Moderkageblod bruges allerede til gavn for andre end donoren, idet man tapper fra enkelte, når behovet er der. Men vi mener, at man i tillæg til dette også kan få yderligere medicinske fordele ved at samle fra så mange som muligt. Og årsagen er det uafviselige faktum, at naturen aktivt arbejder imod transplantation af levende celler fra ét individ til et andet.

Fonden Biologisk Bank Fredericia ser helst at opbevaring af moderkageblod sker i offentligt regi for alle. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil fonden afsøge muligheden for at realisere ideen i almennyttigt regi.
- Ingen personer skal kunne tjene på det.

Et forslag til videreudvikling af projektet med hensyn til procedurer til opbevaring af blodet, registrering, mærkning, m.v. ligger nu til behandling på Fredericia Sygehus, hvorfra forslaget er sendt videre til vurdering i Sundhedsstyrelsen.

Annette Nielsen er FORUM redaktør.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk