Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fra papyrus til parfume

 

Vi fortsætter vores portrætserie af kvindelige forskere. Ægyptolog Lise Manniche fortæller her om sin lidenskab for faget ægyptologi, som kræver stor kreativitet, hvis man skal leve af det i Danmark. Hun har da også taget turen via Cambridge og skrevet bøger om utraditionelle emner som aromaterapi, lægekunst og sexlivet i det gamle Ægypten. Hendes nyeste bog udkommer til september.

 
FORUM/31.7.98 Rundt omkring i alverdens parfumeafdelinger troner parfumen Vallée des Rois i en kongeblå flaske - opkaldt efter kongernes dal i Ægypten. Den danske ægyptolog Lise Manniche er en af de få mennesker, der kender parfumens hemmelige ingredienser - for det er hende, der har været med til at grave dem frem fra gamle hieroglyffer.

Til efteråret udkommer hun med en bog om bl.a. parfumer og makeup i det gamle Ægypten, hvor parfumerede olier havde en stor betydning. Tuthankamon havde f.eks. 350 liter parfumeret olie i sin grav, som skulle være med til at skabe den rette seksuelle stemning til genfødslen til et nyt liv, og Lise Manniche arbejdede i forbindelse med sin kommende bog hårdt på at få pollenanalyseret resterne fra de parfumerede olier fundet i ægyptiske grave. Men at få nyanalyseret olieresterne fra det allerhelligste ville Museum of Cairo ikke give tilladelse til.

- Pollenanalyser havde været virkelig interessant at udføre. For 20 år siden fik et hold forskere lov til at tage et lille stykke af Ramses II (han levede 1100 år før Kristus). Da de lavede en pollenanalyse af stykket, fandt de blandt andet ud af, at han havde været indsmurt i kamille olie, og at den kamille havde groet på en mark, hvor der havde været 20 forskellige slags ukrudt osv., fortæller Lise Manniche.

Måske tilladelsen til pollenanalyserne vil blive givet nogle år ud i fremtiden. Tålmodighed er tydeligvis en af de vigtigste dyder i ægyptologi. Stædighed og kreativitet kommer man heller ikke uden om, hvis man vil opnå noget i et meget krævende fag. Ikke mindst i Danmark skal der løbes stærkt og tænkes særdeles kreativt, hvis man vil skabe sig en karriere som ægyptolog.
- Man skal virkelig være bidt af ægyptologi, hvis man vælger det som fag og levevej. Det kræver en hvis portion optimisme - og man skal ikke have de helt store forventninger til økonomien i det, fortæller hun.

Lise Manniche har dog med stålvilje og stor energi drevet det til både en doktorgrad fra Cambridge University (1984) samt udgivelsen af adskillige bøger om både de gamle ægypteres sexliv og deres medicinske urtehaver - at hun ind imellem bl.a. har måttet tage arbejde som pædagogmedhjælper beklager hun sig ikke over. Sammenlagt er det blevet til godt fire år i Ægypten, men her skal man ikke forestille sig romantiserede Indiana Jones udgravninger af kostbare, guldspækkede templer og dødbringende mumier.
- Jeg har overvåget, at der er blevet flyttet sandbunker - men udgravninger er i dag så high-tech specialiserede, at det er en videnskab i sig selv. Jeg arbejder mest ud fra gamle manuskripter og billeder.

Det var bl.a. også hieroglyfferne, der startede hendes interesse for ægyptologien.
- Jeg har altid været interesseret i kunst - og også i klassisk arkæologi, og da jeg så fik øje for hieroglyfferne med de mange flotte farver blev det ægyptologien. Jeg var dybt fascineret af , at man kunne skrive med billeder.
Lise Manniche fik sin kandidatgrad fra Københavns Universitet i 1971, og fra 1978- 81 var hun arbejdsløs i en periode.
- Det var på det tidspunkt, hvor folk blev sendt ud for at tælle cykler på stationerne, og det ville jeg ikke. Så jeg søgte om at tage en doktorgrad på Cambridge University, og fik penge fra både British Council og Carlsbergfondet.

Hun tog afsted med sin dengang otteårige datter og fik en af de mest produktive perioder i sit forskningsliv i et særdeles frodigt og stimulerende miljø. Ud over sin ph.d. fik hun skrevet fire bøger, hvoraf flere blev til i et samarbejde med British Museum.

Det blev til 13 år i Cambridge, hvor hun også arbejdede for forlaget The Islamic Text Society som forlægger - i flere perioder har hun haft Carlsbergfondet i ryggen. Doktorafhandlingen fokuserede på "Lost Theban Tombs". Hun rekonstruerede de grave, der blev kortlagt efter 1816, da landet blev åbnet op for udlændinge. Gravene var siden forsvundet fra jordens overflade, men ved at fordybe sig i 1800-tals materiale fik hun dem genskabt . Motiverne fra gravene var dengang i det 19. årh. tegnet op på almindeligt vokspapir - slet ikke det sofistikerede papir, som man har i dag - og var alligevel utroligt akkurate og præcise.

På Cambridge gik Lise Manniche også i gang med at researche en bog om kvindernes stilling i det gamle Ægypten - med de herostratisk berømte og magtfulde dronninger Kleopatra og Nefertiti in mente var feminisme tydeligvis ikke bare en ny vestlig opfindelse. Men da det viste sig, at en kollega allerede var langt fremme med et lignende projekt, droppede hun bogplanerne og har i stedet brugt materialet til utallige foredrag.
- Kvinderne i det gamle Ægypten havde en attråværdig stilling - de havde f.eks. en juridisk identitet. Inden år 1000 før Kristus kunne kvinderne f.eks. gå i byen og købe og handle på familiens vegne - de kunne også arve ting, om det så var et kogekar eller en ko. Selvom ægypterne var meget fokuserede på efterlivet var de også meget materialistiske, så råderet over landområder, smykker og ejendomme var af særdeles stor betydning. Skilsmisse var almindeligt, og var deres mænd dem utro, havde kvinderne ret til at tage deres ting med sig ud af ægteskabet. Fra 2500 før Kristus, "Pyramidetiden", kunne kvinder også have deres egen grav. Rettighederne gjaldt selvfølgelig kun kvinder i visse samfundslag. Slavinder og tjenestefolk havde ikke samme privilegier.

Men det er i templerne, at kvinderne virkelig får magt. På et tidspunkt styrer de faktisk de meste af landet - det er ca. 700 før Kristus, hvor landet er delt i to. De sidder i Theben i syd og styrer de mandlige politikere nordpå og dermed den ægyptiske stat. Da rigsguden var en mand, var kvinden og det kvindelige element påkrævet for at kunne gentage skabelsesprocessen i det uendelige, som var hovedhjørnestenen i ofringerne. Farao kom til templet og ofrede, og guden gav symbolsk kongedømmet tilbage til ham. Tempelpræstinderne var ugifte, men de havde deres position i templet.

Et af de andre spørgsmål, der er blevet taget op, er bl.a om kvinder kunne skrive eller ej i det gamle Ægypten. To tredjedele af befolkningen kunne ikke læse eller skrive -og selvom der er fundet breve skrevet af højtstående kvinder, kan de være dikteret til skrivere. Men det er blevet dokumenteret, at dronning Hatshepsuts datter havde en huslærer, der underviste hende i hieroglyffer.

En af Lise Manniches favoritter blandt de store ægyptiske kvinder er den berømte dronning Hatshepsut omkring 1475 før Kristus.
- Hun var formynder for sin nevø, der skulle være konge - men hun tog selv magten og lod sig endog afbilde som en mandlig farao. Hun spillede rollen som mand, men vedholdt at være en kvinde. Hun havde magt på trods af at hun var en kvinde, mens tempelpræstinderne havde magt, fordi de var kvinder.
- Også Nefertiti er spændende. Ud af en række mindre dokumenter kan man se, at hun var totalt ligestillet med sin mand, Kong Akhenaten - nogle forskere mener endog , at hun efter hans død regerede landet selvstændigt, men det er et meget omdiskuteret punkt blandt ægyptologer.

Udover interessen for hvordan kvinder og mænd levede deres liv i Ægypten i forhold til magt har Lise Manniche længe beskæftiget sig med ægypternes traditioner for plantebaseret medicin. Det var på baggrund af hendes bog "An Ancient Egyptian Herbal", at hun fik hun en henvendelse fra en ægyptisk kvinde bosiddende i London, som var interesseret i at genskabe en parfume fra det gamle Ægypten, Vallée des Rois. Hun har også været rejseleder for grupper af aromaterapeuter i Ægypten - der skal som sagt løbes stærkt, for at overleve som ægyptolog. Og der var virkelig aromaterapi i det gamle Ægypten - også selv om det ikke havde det navn - man brugte planterne bevidst for deres aromatiske kvaliteter til bl.a. undfangelsesprocessen til livet efter døden.

Til efteråret udkommer hendes seneste bog "Ancient Luxuries. Fragrance, Aromatherapy and Make-Up in Pharaonic Egypt" som bl.a. handler om parfumer i det gamle Ægypten - både som en luksusvare samt som en del af tempelritualerne. Parfumerne blev opbevaret i alabasterkrukker eller glaskrukker med stærke farver.

De sidste fire år har Lise Manniche boet i Danmark, hvor hun trods alle initiativerne ikke helt kan se sig fri for at drømme om et fast job med pension.
- Jeg følte, at det var på tide at vende tilbage til Danmark, hvor jeg gerne vil blive gammel. Der var ikke umiddelbart noget job ledigt som ægyptolog, så via en veninde fik jeg et job som pædagogmedhjælper i Birkerød et års tid - det var en dejlig tid - så blev der et lektorvikariat ledigt på Københavns Universitet, hvor jeg nu er ekstern lektor på halv tid.
- Der er ikke basis for en større stilling, da det er begrænset hvor mange studerende, der vælger ægyptologi som fag. Godt 50 studerende bliver optaget pr. år , men det tæller også assyrologer osv. Det er måske 3-4 stykker i alt, der holder fast på ægyptologien- det er især når folk når til hieroglyfferne, at der sker frafald - og der går år mellem at folk bliver færdige. Carsten Niebuhr Instituttet beskæftiger sig med hele Mellemøsten - ny og gammel - og vi har et rigtig godt tværfagligt samarbejde og fine faciliteter. Her på instituttet har vi også en stor papyrussamling, som er blevet katalogiseret, og som først nu skal oversættes.

For det gamle Ægypten er så langt fra færdigudforsket, og det er ikke mindst det, der fascinerer Lise Manniche. At man konstant kan finde nye vinkler og nyt materiale at bearbejde gamle emner ud fra

- Den gamle ægyptiske kultur har simpelthen alt. Englænderne bliver også ved med at finde ting i Ægypten - det vælter op af jorden. Det er mest englændere, franskmænd, tyskere og amerikanere, der graver, men ægypterne deltager selvfølgelig også, men er meget afhængige af de udenlandske penge. I øjeblikket er det "møgbunkerne", der er det mest spændende. Nu fokuserer man på de bysamfund, det lå rundt om pyramiderne, og som var basis for at de kunne fungere: hvad spiste indbyggerne der? Der er fundet masser af fiskerester - hvilken slags - hvor kom leret fra til deres stentøj, hvor kom stenene fra - ægyptologi er en uendelig kilde til viden.

Manniche har mange ideer til kommende projekter.
- Som en udløber af min interesse for urter og planter, kunne jeg tænke mig at arbejde med det at spise som socialt fænomen. Ingen steder er der afbildet mennesker, der spiser - hvorfor ikke det? For langt de fleste kvinder var den vigtigste opgave var at holde liv i familien - hele dagen gik med at forarbejde mad og få sat den på bordet.

- Musik er et andet spændende område, jeg har beskæftige mig meget med, som jeg kunne tænke mig at gå endnu mere i dybden med. Der er f.eks. fundet mange musikinstrumenter i Ægypten fra andre lande - bl.a lyren, der kommer fra det østlige Tyrkiet, og der var mange kvindelige musikere. Når udenlandske prinsesser blev giftet ind i det ægyptiske kongehus, foregik der en enorm udveksling af varer og mange havde f.eks. et følge med på 300 kvinder, deriblandt musikere. Hvad skete der med de kvinder, der var med i følget? Blev de automatisk absorberet i det omkringliggende samfund?
- For nyligt er der fundet lønningslister fra vævefabrikker, som kvinderne havde ansvaret for - der skulle væves mange lange klæder til mumierne! På de lister er der også mange "fremmede navne", bl.a udlændinge fra det syriske område, og det er en af de mange beviser for, at der har også været en stor cirkulation af forskellige befolkningsgrupper.
 
In English
Read this article in English:
Carving a Career from Hieroglyphs
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk