Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Nigeria: kvinder i juridisk kampform

 

Tre kvinder er indtil videre blevet dømt til stening i Nigeria. De får hjælp af den lille gruppe kvindelige advokater, som med både loven og koranen i hånden har sat sig for højlydt at tale islamiske dommere imod.

 
 
FORUM Lagos/27.1.2003 Safiya Husseini, Amina Lawal og Fatima Usman.
Det er navnene på tre kvinder i Nigeria, der har noget til fælles: De er alle blev dømt til døden ved stening på grund af sex uden for ægteskab, som resulterede i graviditet. Og de har alle fået hjælp af de samme tre advokater: Hauwa Ibrahim, Maryam Uwais og Hurera Akilu-Atta.

De tre kvindelige advokater udgør nemlig på hver sin måde fortroppen i den gruppe af mennesker i Nigeria, som de seneste år har brugt størstedelen af deres energi og kræfter på at kæmpe for menneskeretttigheder i landet - og imod islamiske, mandlige dommeres fortolkning af straffelov-delen i det islamiske lovsystem sharia.

Siden Nigeria afskaffede sit militærdiktatur i 1999 har den nordlige og overvejende muslimske del af landet gennemgået en omfattende islamisering. I alt 12 delstater (ud af 36 i alt) har indført sharia, som indebærer stening for utroskab, amputation ved tyveri, hængning ved mord og piskning for mindre alvorlige forseelser som f.eks. indtagelse af alkohol og anden uislamisk adfærd. Dertil kommer adskillelse af kønnene - og få steder også forsøg med forbud mod musik og pigers skolegang. At de nigerianske muslimer overholder samfundets regler og får deres retmæssige straf, hvis de bryder dem, sørger så det selvbestaltede islamiske politi, Hizba, i nogle stater for. Det er således også Hizba, der holder øje med, om kvinder bliver gravide, selvom de ikke er gift, og ”arresterer” mistænkte, så de kan blive stillet for en dommer.

Det er denne udvikling i de nordlige delstater, de tre kvinder nu kæmper mod på hver sin måde.
- Vi har ikke nogen institutioner bag os. Vi er alle advokater - og muslimer - som ønsker at sætte det her tilstrækkeligt højt på dagsordenen og mange gange nok til, at der kommer en principiel afgørelse om denne slags sager, siger en af advokaterne, Maryam Uwais.

- Det er for det første et stort problem, at lovgivningen ikke er homogen i landet, fordi delstaterne nu styrer tingene, som de vil. Det er dybt skadeligt for retssikkerheden. Og så er det også et stort problem, at de personer, der sidder i så magtfulde stillinger i delstaterne, som de islamiske dommere gør, føler, de har autoritet til at tale for gud. Det er altid de svage i samfundet, sharia rammer - dvs. fattige, kvinder og børn.

Men med den engagerede gruppe af advokater er der hjælp at hente for de svages retssikkerhed.
Hurera Akilu-Atta er første led i hjælpe-kæden. Hun er advokat i organisationen BAOBAB for Women's Human Rights, som er den nigerianske afdeling af den internationale organisation Women Living Under Muslim Laws (WLUML). BAOBAB holder systematisk øje med retssager i hele landet, og når der kommer en sag op som f.eks. dødsdømmelsen af den nu verdensberømte Amina Lawal, slår hun alarm, skaber kontakt til den tiltalte og tilbyder gratis retshjælp.
- Jeg rejser en del rundt for at være i kontakt med de tiltalte og deres familier, forklarer Hurera Akilu-Atta. - Min søn er begyndt at sige: Åh, nej, mor, skal du nu rejse igen?

Men rejserne - ofte tusinder af kilometer i hed varme og på dårlige veje - er nødvendige.
- De mennesker, der bliver dømt, står fuldstændig alene. Ofte kender de intet til deres rettigheder, til den nigerianske forfatning - eller bare til det faktum, at de kan anke dommen og dermed få mulighed for at få den omstødt. De opgiver på forhånd.

Hurera Akilu-Atta sørger for at skaffe såkaldte ”safe-houses” til de tiltalte, hvor de kan være i fred, ro og hemmelighed, indtil de skal i retten igen i en anke-sag. Hun besøger også kvinderne, hvis de havner i fængsel. At det er noget, der betyder meget for kvinderne, viser det opstemte blik hos 32-årige Fatima Usman, da hun får øje på Hurera Akilu-Atta og kommer småløbende med sin højgravide mave hen ad grusvejen mellem lerhytterne i den lille landsby New Gawu i delstaten Niger: ”Hej!”

Fatima Usman er den seneste dødsdømte kvinde i Nigeria. Hun blev dømt til døden ved stening for få måneder siden for udenomsægteskabelig sex. Selv siger den fraskilte kvinde, at hun blev voldtaget af sin nabo. Også han er nu dømt til døden ved stening. Derfor sad de begge to måneder i landsbyens fængsel, indtil Hurera Akilu-Atta hørte om sagen og - sammen med sin advokatkollega Hauwa Ibrahim - fik arrangeret en midlertidig løsladelse for begge. Denne dag er Akilu-Atta taget til New Gawu for at diskutere sagen med Fatima Usmans meget bekymrede far. De venter utålmodigt på en dato for en ny retssag. Når den kommer, træder advokaten Hauwa Ibrahim til.

Billedet af den altid smilende Hauwa Ibrahim med kulørt tørklæde og små hoppende fletninger med perler er i det seneste år blevet næsten mere kendt i verdenspressen end det af Nigerias præsident Olesegun Obasanjo.

Hauwa Ibrahim er nemlig ansigtet udadtil, når det gælder kampen for kvinderne, der skal stenes. Hun har netop givet live-interview til CNN fra sit kontor i hovedstaden Abuja og siger:
- Jeg skal virkelig passe på, hvad jeg siger og trække en skarp linje mellem at være professionel advokat og NGO - ellers mister jeg troværdighed. Lige nu er jeg i stormens øje, så bare jeg gør det mindste forkert, vil jeg blive angrebet.

Hauwa Ibrahim har været forsvarsadvokat for både Safiya Husseini, Amina Lawal og nu Fatima Usman og er dermed blevet Nigerias mest kendte forsvarsadvokat. På grund af den internationale opmærksomhed på steningssagerne, skal hun hele tiden holde balancen for ikke at blive anklaget af fundamentalisterne i nord for at være ”vestlig agent”.
- Jeg takker nej til al finansiel støtte. Jeg arbejder gratis og skal ikke nyde noget af at blive sponseret af f.eks. britiske eller amerikanske fonde, det ville simpelthen give for meget ballade.

I stedet finansierer Hauwa Ibrahim sin juridiske kvindekamp med at lave ganske almindeligt, kommercielt advokatarbejde for f.eks. virksomheder. Det er langt fra første gang, Hauwa Ibrahim arbejder gratis med kvindespørgsmål. Hun startede sin juridiske karriere i Nigerias justitsministerium, hvor hun ved en tilfældighed kom til at arbejde med spørgsmål om arveret, ægteskab og vold mod kvinder. Senere åbnede hun sin egen praksis, hvor hun tilbød gratis retshjælp til bl.a. voldsramte kvinder, samtidig med at hun rejste rundt i landet for at fortælle unge kvinder i landsbyer, at det er vigtigt, man får sig en uddannelse.
- Jeg kommer selv fra en landsby i nord, hvor ægteskab er det eneste acceptable for piger. Og så var jeg selv voldsramt i mit første ægteskab, forklarer hun om sit engagement.

På grund af sin ekspertise fik Hauwa Ibrahim i 1999 en henvendelse fra BAOBAB, der manglede kompetent juridisk hjælp til en sag, hvor en kvinde i en af de første delstater, der blev islamiseret, var blevet idømt 100 piskeslag. Den sag førte hende videre som forsvarsadvokat for den første kvinde i Nigeria, der blev dødsdømt ved stening: Safiya Husseini. Hende fik Hauwa Ibrahim frikendt med henvisning til procedure-fejl. I sagerne om stening går hun ikke ind i skyldsspørgsmålet, fortæller hun.
- Jeg koncentrerer mig om juridiske fakta - f.eks. i Nigerias forfatning - og procedure. Det hænger sammen med, at jeg først får klienterne, når sagen bliver til en appel-sag.

Skyldsspørgsmålet - og kvinders stilling i islam generelt - er derimod noget, advokaten Maryam Uwais tager sig af.

Mens Hauwa Ibrahim arbejder i ”felten” - dvs. direkte i retssalene - og Hurera Akilu-Atta med BAOBAB med overvågning af sager og kontakt til de berørte, bruger Maryam Uwais sin tid på at udtænke strategier, at debattere og studere sharia i dybden.

Maryam Uwais er medlem af Nigerias menneskerettighedskommission og sidder i den strategi-gruppe for sharia-sager, der bl.a. er juridisk back-up for Hauwa Ibrahim.
- Det bekymrer mig, at mange muslimer ikke forstår, at Hudud hverken er relevant eller kan bruges i det samfund, vi lever i, siger Maryam Uwais. Hudud er sharia-betegnelsen for straffe som stening og amputation.
- Det kan Hudud ikke, fordi vi ikke lever i et ideelt og retfærdigt samfund. I et sådant samfund er der ingen grund til at stjæle og ingen fattigdom. Og det et sådant samfund, sharia er beregnet på. Men lige præcis dén diskussion er næsten umulig at tage, for findes det ideelle og retfærdige samfund overhovedet - kan det findes?

Maryam Uwais insisterer også på, at islam i virkeligheden er en af de mest menneskerettigheds- og kvindevenlige religioner, der findes.
- Som kvinde føler jeg mig utroligt beskyttet i islam - bare se på familielovgivningen i sharia, der virkelig respekterer kvinders udsathed og sårbarhed - f.eks. i forhold til forældremyndighed, siger hun.
Men én ting er, hvad der står at læse i diverse hellige skrifter indenfor islam. Noget andet er, hvordan nogle islamiske lærde udlægger teksterne, mener hun - uden hensynstagen til kontekst.
- Sharia her bliver udviklet af mænd. Derfor er sharia patriarkalsk. Punktum.


Det har Maryam Uwais - i lighed med andre nigerianske akademikere og intellektuelle - tænkt sig at gøre noget ved. Hun har længe været i gang med at studere andre muslimske landes implementering og fortolkning af sharia, for at kunne overbevise magthavere om, at islamisk lov er meget uentydig, når man sammenligner lande. Samtidig sidder hun begravet i alskens historiske og teologiske tekster. Om nogle måneder vil hun præsentere et detaljeret lovforslag til beskyttelse af kvinders rettigheder, som skal lanceres i de nordlige muslimske delstater. Derudover er hun aktiv skribent og debattør i de nigerianske medier, hvor hun med henvisning til teologien analyserer begreber som "nåde", "tilgivelse" og "bevisbyrde".

F.eks. er hun gået til kamp mod de islamiske dommeres udlægning af et vers i koranen, som omtaler nødvendigheden af at have fire øjenvidner, hvis en dommer skal dømme nogen skyldig i sex uden for ægteskab. Dommerne fortolker verset sådan, at hvis en kvinde, der er blevet gravid uden for ægteskab, ikke kan fremvise fire mandlige øjenvidner, som kan dokumentere, at hun er blevet voldtaget, gør hun sig skyldig i hor og må dømmes. Maryam Uwais mener derimod, at verset faktisk omtaler dét, man i dag ville kalde for "omvendt bevisbyrde". Dvs. at enhver, som beskylder nogen for sex uden for ægteskab - uden at have fire øjenvidner i baghånden, der har set den illegale akt, skal straffes hårdt.
- Såvel ordlyd og ånd i verset er helt klart ment som en beskyttelse af kvinder - som de sårbare segmenter i samfundet - mod at blive ofre for uhyrlige beskyldninger, skriver hun i et af sine indlæg.
- Således er det IKKE ment som beskyttelse af mænd mod anklager om voldtægt - sådan som verset i dag bliver brugt i vores kontekst.

Men Maryam Uwais er også gift med landets højesteretspræsident. Derfor skal hun passe meget på, hvad hun siger offentligt. Så hun har altid en to-tre gode venner til at tjekke sine kronikker og debatindlæg, inden de bliver sendt af sted til aviser, tidsskrifter og magasiner over e-mail.
- Lige på grænsen..., siger Maryam Uwais, da hun lægger røret tilbage på telefonen i sit kontor.

Det er en af hendes artikel-tjekkere, der netop har læst et indlæg, hun har skrevet om den fatwa, der få dage forinden er blevet udstedt over en kvindelig journalist, som i en artikel bemærkede, at profeten Mohammed sikkert ville have giftet sig med en af deltagerne i den årlige skønhedskonkurrence Miss World, hvis han havde levet i dag.
- Men ikke over! griner hun.

Ifølge advokaterne ved ingen, hvor mange mennesker, der reelt er blevet straffet i henhold til sharia i Nigeria. Indtil videre er kun én dødsstraf - så vidt vides - blev ført ud i livet, da en nigeriansk mand blev hængt for mord i 2001. I alt fire mennesker menes at være blevet dømt til stening for sex uden for ægteskab. Yderligere en mand er blevet dødsdømt for pædofili. Mindst tre voksne personer har fået amputeret hånden på grund af tyveri - og otte mindreårige venter på amputation. Og så har en 14-årig pige fået amputeret benene for udenomsægeskabeligt sex.

Det er dog langt fra alle 12 islamiske stater i Nigeria, der slår lige hårdt ned på uislamisk adfærd. Det skyldes ikke mindst, at befolkningen i nogle af staterne ikke ønsker den "hårde" udgave af islamisk lovgivning og dermed lægger en dæmper på situationen.

Ulrikke Moustgaard er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
Læs mere
Mere om organisationen
Women living under muslim laws
og
Women's Human Rights Net

Fakta om Nigeria
Indbyggere: 130 mio
Hovedstad: Abuja
36 stater og 1 territorium
Retssystem: Baseret på engelsk 'common law', traditionel lov og islamisk sharia i nogle nordlige stater.
Se mere i:
The World Fact Book 2002
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk