Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Familieidealer trykker tyske kvinder

 

På trods af lige løn og gode jobs havner tyske kvinder i køkkenet, så snart første barn melder sig. Og der bliver de. Kvinder ser konflikten mellem familie og karriere som et meget påtrængende problem, som må løses. Men kan det lade sig gøre uden at slå hul i de dominerende kulturelle forestillinger om familien og det hellige moderskab? Den tyske samfundsmodel knirker og knager

 
FORUM/Berlin 27.05.2003 Tyske kvinder er veluddannede og succesfulde, men efter det første barn lægger de eksamensbeviserne i skuffen og finder forklædet frem. I over halvdelen af alle tyske familier med børn under seks år, er kvinden husmor, mens manden tjener pengene alene.

Det er ikke umiddelbart indlysende, at kvinderne bliver husmødre. Flere tyske piger end drenge tager studentereksamen, og sidste år blev der for første gang optaget flere kvinder end mænd på de højere læreanstalter. Antallet af udearbejdende kvinder stiger, og de er også på vej op ad karrierestigen selvom kvindelige topledere stadig er sjældne. Før det første barn melder sig, arbejder ni ud af ti. Derefter vender bøtten. Så længe det yngste barn er under tre år, går over 70 procent af kvinderne hjemme. Det er et særsyn, at både mor og far arbejder fuldtid. Det sker kun i cirka fem procent af familierne.

- Der er en enorm afstand mellem det, man kunne forvente af kvinderne set i forhold til deres kvalifikationer og realiteterne i arbejdslivet, siger professor i sociologi, Jutta Allmendinger, leder af Institut for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsforskning i Nürnberg.

Instituttet har undersøgt, hvad kvinderne synes om arbejdsdelingen. De er utilfredse. 90 procent vil hellere arbejde. Det er der god grund til, for pausen sætter ofte en stopper for karrieren.

Nationaløkonomen Katharina Spiess er forsker ved det Tyske Institut for Økonomi, og hun har undersøgt, hvad pausen fra arbejdsmarkedet betyder for kvinderne. Konklusionen er: jo længere pause, jo sværere bliver det at komme i arbejde igen. For nogle bliver pausen permanent.

- Ofte ryger kvinderne ud af arbejdsgangen i virksomhederne eller mister modet, fordi de tror, det er svært at finde fodfæste igen, siger Katharina Spiess.
Mange vender tilbage til arbejdsmarkedet i deltidsstillinger, drosler ambitionerne ned og dropper drømmen om kontor på chefgangen.

For Katharina Spiess er der én overordnet grund til, at kvinderne går hjemme:
- Der mangler børnepasning.

Værst ser det ud i det tidligere Vesttyskland, hvor kun omkring tre procent af de op til tre-årige har en vuggestueplads. I det tidligere Østtyskland er dækningen bedre. Her er tallet 35 procent.

Jutta Allmendinger mener, at problemerne ligger dybt begravet i den tyske samfundsmodel.
- Lovene favoriserer stadig en familie, der kun har en forsørger, siger hun.

Helt konkret betyder det for eksempel, at skattesystemet begunstiger ægtepar, der kun har et skaffedyr. Den højestlønnede i familien får alle skattefordelene, mens den lavestlønnede betaler relativt mere i skat. Den lavestlønnede er som regel kvinden. Det gør det mindre attraktivt for hende at tage et arbejde.

Ligesom skattepolitikken bygger den tyske familiepolitik på, at den ene forældre arbejder, mens den anden går hjemme. I forbindelse med fødslen har kvinder ret til tre måneders barselsorlov med løn. Derefter kan de eller deres mænd vælge at holde op til tre års pause fra jobbet og samtidig beholde retten til at vende tilbage til arbejdspladsen. De får ikke nogen løn i den periode, men en slags børnepasningstilskud på 2.400 skattefri kroner om måneden i de første to år. Det kan man hverken leve eller dø af i Tyskland, hvor priserne svarer nogenlunde til de danske.

- Politikerne forsøger at gøre rollen som hjemmegående attraktiv ved at give et økonomisk tilskud. De skulle hellere anstrenge sig for at få familie og job til at hænge sammen ved at dække behovene for børnepasning, siger Jutta Allmendinger.

Næsten alle mødre tager en lang pause fra jobbet, men kun 1,5 procent af fædrene lader attachetasken stå for at passe børn.

- Nej, det handler slet ikke om manglen på børnehavepladser, siger professor i politik Christiane Dienel fra Magdeburgs Social- og Sundhedshøjskole.
- Min overbevisning er, at der er så få børnehavepladser, fordi kvinderne ikke efterspørger dem, siger hun.
Hun mener, at mange tyske kvinder er så bundet af traditionen, at de nødig vil putte deres børn i børnehave før de er tre år. Hun bygger sine konklusioner på en undersøgelse, hun har lavet af kvinder i lederstillinger og deres forhold til børn.

- De tjener så mange penge, at de har råd til privat barnepige. Alligevel giver rigtig mange afkald på at få børn. De siger, at for dem har moderskabet så høj værdi, at det ikke kan forenes med fuldtidssarbejde, fortæller hun.


Hun tror mange tyske kvinder deler de samme grundholdninger.
- Den mentale barriere er stærkere end det praktiske arrangement, siger Christiane Dienel.

Hun påpeger, at den tyske idealforestilling om familien er traditionel og stadig trives. Billedet af den tyske idealkvinde blev født før 1. Verdenskrig og placerede hende i køkken og børneværelse. Havde hun et job, burde det ligne moderskabet som for eksempel børnelæge eller socialarbejder. Fascismen under 2. Verdenskrig overtog og dyrkede dette ideal uden problemer. Først sidst i 60érne blev der brudt med dette billede, men ikke i samme grad som i mange andre vestlige lande.

Idealbilledet spiller stadig en stor rolle. Det viser sig for eksempel i den måde mange børnehaver i Vesttyskland er organiseret på. De er åbne fra klokken 8:00 til 12:00 om formiddagen og igen fra klokken 14:00 til 16:00 om eftermiddagen. I pausen skal børnene hjem og spise middag.
- Børnehaverne er organiseret ligesom den ideale familie. De afspejler samfundets ønske om, at børnene spiser hjemme, siger Christiane Dienel.
- Man ser det også i supermarkedet, hvor der ikke findes færdigretter af god kvalitet, fordi man ikke sætter færdigretter på bordet i ordentlige familier.
Christiane Dienel er selv mor til to og har alligevel gjort karriere.
- Jeg så ikke noget problem i at putte mine børn i børnehave, sige hun og henviser desuden til, at hendes mand har støttet hende i jobbet.

Det er de færreste, der magter at kombinere job og børn så smertefrit som Christiane Dienel. En stadig større gruppe kvinder satser på karrieren og vælger børnene fra. I dag giver næsten hver tredje tyske kvinde afkald på at få børn, og tallet stiger. Blandt akademikere er tallet helt oppe over 40 procent. Det har givet Tyskland et af Europas laveste fødselstal på trods af, at det er et af de rigeste lande.

De lave fødselstal har fået politikerne til at slå alarm. Regeringen, der er ledet af Socialdemokratiet og De Grønne, har taget flere initiativer. For det første har den givet fædre bedre muligheder for at at tage en børnepasningspause. For det andet har den forbedret deltidsansattes rettigheder, da mange kvinder ønsker at arbejde deltid. For det tredje lovede regeringen flere heldagsbørnehaver.

De første opgørelser viser, at fædrene stort set ikke gør brug af de nye muligheder for at tage orlov. Det ser heller ikke godt ud med børnehaverne. Delstaterne er i økonomisk krise og synes ikke, de har råd.
Ved sidste parlamentsvalg i 2002 viste en undersøgelse, at kvinderne mente det mest påtrængende problem var at få løst konflikten mellem familie og karriere. Den type udmelding er der stemmer i. Den konservative opposition, CDU og CSU, har også set skriften på væggen og bakker op om, at kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet skal forbedres. Det traditionelle moderbillede er på vej ud af partitalerne. De konservative partier satser i høj grad på, at familierne skal have flere penge, så de selv kan bestemme, hvordan de vil organisere børnepasningen.

Christiane Dienel mener ikke, det grundlæggende er kvindernes utilfredshed, der har sat politikerne i sving, men den langsigtede bekymring over fødselstallene og behovet for kvalificeret arbejdskraft. Her kan der blive brug for den ”stille kvindelige reserve” som tyskerne kalder dem. Derudover slog det seneste PISA-studie hul i den tyske myte om, at småbørn lærer bedst derhjemme. De klarede sig hverken værre eller bedre end børn, der havde gået i småbørnsinstitution.

Professorkollega Jutta Allmendinger ser ikke optimistisk på fremtiden. Efter hendes mening er der ikke noget brud med traditionen i de nye tiltag. Hun har hørt politikerne love det hele før, men resultaterne udebliver.
- Det er svært at se, om det fundamentalt vil ændre sig i fremtiden eller om ligestilling mellem kønnene bare er en idé til diskussion, siger hun.

Hun mener, der skal radikal nytænkning til, så der bliver
plads til, at både mødre og fædre kan vælge job og børn.
- Vi lever jo længe nok. Hvorfor skal vi stresse fra 30 til 50 med at nå det hele? Kunne vi ikke indrette systemet sådan, at man arbejde hårdest, når man er mellem 40 og 60 år, spørger hun.
- I dag får vi hovedsagelig børn, fordi de bringer glæde, lykke og kærlighed, så ville det da være bedre, hvis vi kunne nyde dem mere.

Signe Schlichtkrull er freelance journalist bosat i Berlin.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk