Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Den globale hjertetransplantation

 

Migrantkvinder overtager i stigende grad omsorgsfunktioner som rengøring og børnepasning samt sexarbejde i Vesten. Globaliseringen af omsorg betyder, at den vestlige verden stadig lever højt på bekostning af udviklingslandenes ressourcer, nu af den intimeste slags, påpeger ny bog. Taberne bliver "de brune børn" i 3. verden, hvis mødre ikke er hjemme

 
 
FORUM/10.09.2003 Børn skal fødes, vaskes, passes og underholdes. Det skal familiens gamle og syge også, og oven i disse omsorgsfunktioner skal mænd have tilfredsstillet deres seksuelle behov. De kvinder, der engang varetog disse funktioner, er selv kommet på arbejdsmarkedet. I verdens få velfærdstater har nedskæringer ramt de offentlige institutioner. Ventelister og et forringet serviceniveau gør det nødvendigt at finde private løsninger på offentlige problemer. I resten af de vestlige lande er løsningen af hverdagens problemer stadig et privat anliggende. Institutioner eller ej, er der en masse tidskrævende arbejde, det bliver sværere og sværere at nå, når karrieren og fritidsinteresserne også skal passes.

Støv flytter ikke sig selv. De sure mælkerester i køleskabsdøren skal fjernes af nogen. Vasketøjskurve skal tømmes, gulve skal vaskes, mad skal købes og laves, gryder og tallerkener vaskes af og stilles på plads. Ungerne skal have kvalitetstid med voksne, og når man nu ikke selv har tid og konstant er plaget af dårlig samvittighed, er det en nærliggende løsning at ansætte en kvinde fra et fattigt land, hvor familietraditioner, moderkærlighed, og ’glæden’ ved det huslige arbejde forventes at være intakt.

Nogen mænd – og hvis antallet af organiserede sexturismeferier og web-baserede internationale dating-sites er et udtryk for efterspørgslen et stigende antal mænd - er nået til den konklusion, at naboens datter nok forventer andet og mere end at stå over kødgryderne, når far kommer hjem. Også her kommer Carmensita ind i billedet. Med sit eksotiske ydre lever hun op til sexindustriens billede af den varmblodige kvinde. I web-annoncerne beskrives hun som ’god til at lave mad’, ’glad for børn’, ’trofast’ og ’kærlig’, og som hun poserer på skærmen i bikini
eller andet sexet outfit kommunikerer udbyderen, at hun ikke får migræneanfald efter en lang dag i et krævende karrierejob.

I en ny antologi redigeret af Barbara Ehrenreich og Arlie Russell Hochschild sættes der fokus på de globale sammenhænge, der har medført, at arbejdsmigranter ikke (længere) er enlige mænd, der sender penge hjem til deres familier, men i stigende omfang er kvinder, der forlader deres egne familier for at tage sig af andres. Bogens hovedargument er, at en vigtig, men overset, konsekvens af globaliseringen er de nye globale omsorgskæder. Disse globale omsorgskæder er skabt af en ’import’ af omsorg og kærlighed fra fattige til rige lande, og en ’eksport’ af kvindelige migranter fra fattige til rige lande til varetagelse af omsorgsfunktioner som husarbejde, børnepasning, omsorg for syge og gamle, og sexarbejde.

Hochschild og Ehrenreich begrebsliggør overførslen af husmoderlige pligter og servicefunktioner som en ’global hjertetransplantation’, eller - med reference til den omdiskuterede ’hjerneflugt’ (brain drain] fra verdens fattige lande – som en ’omsorgsflugt’ [care drain]. I denne proces hævdes migrantkvinders følelser at blive omdirigeret fra Syd til Nord, fordi ’kvinder der migrerer fra land til land for at arbejde som hushjælp ikke alene medbringer deres muskelkraft men også en omsorg for detaljen og for menneskelige relationer i husholdet, som ellers ville være blevet investeret i deres egen familie’ (min oversættelse).

Større og større indkomstforskelle mellem rige og fattige lande, blokeret social mobilitet og en stigning i antallet af kvindelige forsørgere og husholdsoverhoveder i udviklingslandene har medvirket til en feminisering af migration. Efterspørgslen efter omsorgsfunktioner er steget i de økonomisk udviklede lande. Således er arbejdsmigration til omsorgsfunktioner blevet en privat løsning på et offentligt problem for såvel kvinder fra den 3. verden som for deres arbejdsgivere i Nord. Men eftersom omsorg er en værdifuld ressource, er der en risiko for, at nogen kommer til at mangle den, ikke mindst de børn der efterlades i andres varetægt, når deres mødre bevæger sig ud i verden som internationale migranter.

Som Ehrenreich og Hochschild selv er inde på, er der ikke noget nyt i den vestlige verdens udbytning af udviklingslandenes ressourcer. Under imperialismen var det råmaterialer såsom guld, gummi og sukker, der blev skibet over verdenshavene. Der er heller ikke noget nyt i udnyttelsen af kvindelige omsorgsfunktioner, som blandt andet fandt sted i stor stil under slaveriet i Den Nye Verden. Her fungerede kvindelige afrikanske slaver som husslaver eller elskerinder (eller begge dele) for de hvide slaveejere. Det nye i globaliseringen af omsorgsfunktioner er altså ikke alene, at flere kvinder migrerer over stadig større afstande. Der rykkes også fundamentalt om på nogle grundlæggende ulighedsrelationer, når det ikke længere entydigt er sådan, at de fattige lande er afhængige af de rige lande; men at middelklassefamilier i vesten i stigende omfang er afhængige af migrantkvinder fra de fattige lande i varetagelsen af de hverdagslivets mere intime opgaver.

Omsorgsarbejde er hårdt og ensformigt. På det uregulerede sorte arbejdsmarked, hvor de fleste kvindelige migranter befinder sig, er arbejdsdagen lang, fridagene få og ofte afhængige af arbejdsgivernes luner. Man er ’tæt på’, i arbejdsgivernes øjne nogen gange nærmest ’en af familien’, hvilket gør det vanskeligt at stille krav. De kvinder, der endnu ikke har forladt deres hjemland, men forsøger at åbne muligheden ved at arbejde i sexturismeindustrien, er også underlagt deres mandlige klienters luner. Hvor meget vil han betale, mens han er der? Hvor meget kan han lokkes til at sende efter han er taget hjem? Og kan man måske være så heldig, at han bliver forelsket og vil giftes og sørger for en enkeltbillet ud af armoden, en besøgs- eller opholdstilladelse, og på længere sigt et højstatus statsborgerskab, der vil gøre fremtidig rejseaktivitet betydeligt lettere?

Trods de dårlige odds og kummerlige vilkår mange af antologiens hovedpersoner – de kvindelige omsorgsleverandører – er oppe imod, er bogens styrke, at disse kvinder ikke fremstilles som håbløse ofre uden eget initiativ og strategiske handlemuligheder. De skændes eller forhandler mere skjult med deres arbejdsgivere (Constables bidrag); de finder på gode historier for at forlade en utilfredsstillende post (Hondagneu-Sotelos bidrag); de organiserer sig på tværs af etnisk baggrund (Andersons bidrag); og som sexturisterne udnytter kvinders fattigdom til billig sex, udnytter de selv samme kvinde disse mænd til at skaffe sig et visum ud af fattigdommen (Brennans bidrag).

Fattigdom og manglende lokale muligheder for at kunne forsørge deres egne børn er heller ikke det eneste, der driver kvinder ud i international migration. Gamburd og flere af antologiens øvrige forfattere har kvindernes ord for, at de forlod situationer, der var værre, end dem de nu befinder sig i. Bemærkelsesværdigt mange kvindelige migranter har forladt alkoholiserede og voldelige ægtemænd. At bo hos sin arbejdsgiver og være til omsorgs-rådighed de fleste af døgnets timer synes noget nær uudholdeligt for de fleste vestlige kvinder. For nogen migrantkvinder er det imidlertid første gang de oplever at have eget værelse og en vis sikkerhed for ikke at blive banket blå og gul i løbet af natten. Andre oplever den vestlige kernefamiliestruktur og privatiseringen af hjemmets sfære som det rene fængsel.

Men er der da ingen ofre? Jo, siger Ehrenreich og Hochschild, og det er børnene. Migration er ikke ’den hvide mands byrde’, men – gennem en række usynlige følelsesmæssige bånd (eller manglen på samme) – ’det brune barns byrde’. Børn må varetage mødrenes omsorgsfunktioner, når mødrene tager af sted: lave mad, vaske, passe mindre søskende, se efter bedstemor - og så er der ikke tid til at gå i skole. Og selvom mors migration måske netop er grundet i ønsket om at give børnene en bedre fremtid end hendes egen, og selvom de penge hun sender hjem giver børnene mulighed for en højere levestandard end de ellers ville have haft, så synes Ehrenreich og Hochschild at mene, at behovet for moderlig omsorg er universelt, ligesom daglig eller frekvent fysisk kontakt er en forudsætning for udviklingen af følelsesmæssige bånd mellem mødre og børn.

Fattige familier, der ikke har adgang til transnationale netværk og international migration, må måske endda sælge deres egne børn til sexslaveri og prostitution. Det er tilfældet i det nordlige Thailand (Bales bidrag), hvor århundreders tradition for at sælge børn til forskellige former for slaveri nu udmøntes i salget af en datter (aldrig en søn) til prostitution. Hvor grumt det end måtte lyde, så er én af konsekvenserne af globaliseringen at forbrugsmønstre ændrer sig. Var det en fejlslagen høst og truende sult, der for 20-30 år siden fik en fattig risbonde til at sælge sin datter, så er det i dag muligheden for at købe et TV. Ironien er, at selv samme TV tjener som kanal for kampagner mod børneprostitution og på sigt kan være med til at forhindre salget af flere mindreårige søstre.

Mange interviewede migrantkvinder i antologiens forskellige bidrag fortæller om savnet af deres børn; eller, hvis de ikke har børn, om det umulige i at få dem, da arbejdsgiverne ikke tillader graviditet, fødsel og senere husly til børnene. De kaster deres kærlighed på arbejdsgivernes børn og kompenserer deres egne børn med dyre gaver. De forholdsvist veluddannede arbejdsgivere, ofte selv kvinder og mødre, karakteriseres ved en fænomenal evne til at ’overse’ at den søde og ’kærlige’ barnepiges hengivenhed skyldes et savn. Enkelte migrantkvinder beretter imidlertid om, at de aldrig selv blev ’taget af’ af deres egne mødre, at de, da de selv fik børn, stort set opdrog deres egne børn på samme måde som deres mor, og at de først i mødet med vestlige forestillinger om barndom og ’kvalitetstid’ fik øjnene op for de stærke følelsesmæssige bånd, der knyttes mellem voksne og børn, der tilbringer meget tid sammen.

Desværre forfølges denne pointe ikke i Ehrenreich og Hochschilds introduktion eller bogens øvrige bidrag. Kunne man forestille sig, at ikke bare penge men også nye forestillinger om moderlig omsorg overføres til migrantkvindernes hjemlande? Og falder forfatterne ikke i samme grøft, som den de anklager middelklassearbejdsgiveren, sexturisten og prostitutionsforbrugeren for at falde i, når disse tror at kvinder fra den tredje verden er mere kærlige, familieorienterede og ’traditionelle’?

Globale omsorgskæder har ifølge min egen forskning flere led, end de der kommer til udtryk i denne antologi. De er ikke startet med efterspørgslen på kvindelig omsorg i Nord, men med ekstrem social differentiering i migranternes hjemlande. Den dominikanske hushjælp, der arbejder i Barcelona eller Milano er efter al sandsynlighed datter af en mor, der arbejdede som hushjælp i hovedstaden eller en anden større by og derfor opfostret af sin bedstemor. Skønt mor og datter boede i det samme land, så de måske kun hinanden en gang eller to om året. Bruddet på intime følelsesmæssige relationer mellem mor og barn opstod altså ikke med feminiseringen af migration og globaliseringen af omsorgsrelationer.

Bogens styrke – i redaktørernes grundige introduktion, i de forskellige beskrivende bidrags synliggørelse af en ellers usynlig gruppe migranter, og i den mere teoretiske afslutning (Sassens bidrag) – skal imidlertid ikke findes i de mere eller mindre normative diskussioner af globaliseringen af kvindelige omsorgsfunktioner. Den findes derimod i antologiens påpegning af, at det ikke kun er kapital, varer og information, der er hyper-mobile og globaliserede, men at globaliseringen af økonomien hænger snævert sammen med et stigende behov for services fra den 3. Verden til at varetage de opgaver der engang blev udført af den vestlige verdens kvinder. Migrantkvinder er væsentlige økonomiske aktører - væsentlige globale aktører - der ikke alene holder gang i den vestlige verdens fortsatte udvikling, men også bidrager til deres familiers overlevelse i hjemlandene og til hjemlandenes adgang til udenlands valuta og afhængighed af migranter udenfor landets grænser til at holde de hjemlige hjul i gang.

Epilog
I forbindelse med et igangværende forskningsprojekt om latinamerikanske migranters transnationale relationer til hjemlandene har jeg sammen med Dr. Luis Guarnizo fra UC Davis interviewet et større antal migrantorganisationer i forskellige europæiske lande. En gennemgående diskussion i disse organisationer, der hovedsageligt organiserer kvindelige migrantarbejdere i omsorgsindustrien, er problemerne med de ’kulturelt forstyrrede’ unger. Ikke ungerne derhjemme, men dem der efter års adskillelse er blevet familiesammenført med mor i Europa. Det går ungerne dårligt på grund af sproget, siger nogen. Det går ungerne dårligt på grund af de meget friere normer i Europa, siger andre, ikke mindst eksponeringen til teenage sex, stoffer og alkohol i de europæiske lande, der ikke bliver lettere af, at mor ofte må efterlade ungerne alene under sin 60 timers arbejdsuge. Få mener, at europæiske love mod hånds- og revselsesret over egne unger gør det umuligt at styre dem. Migrantkvinderne er tilsyneladende enige om én ting, og det er, at ungerne udsættes for større omsorgssvigt, når de familiesammenføres med hårdtarbejdende mødre, der ikke har råd til barnepiger, end når de overlades til familiemedlemmer i hjemlandene.

Ninna Nyberg Sørensen, PhD, er afdelingschef ved Institut for Internationale Studier.

Ehrenreich, Barbara & Arlie Russell Hochschild (eds), 2003. Global Woman: Nannies, Maids and Sex Workers in the New Economy. London, Granta Books.


Antologien har bidrag af:
Bridget Anderson: Om varegørelsen af husarbejde
Kevin Bales: Om salg af børn til prostitution i Thailand
Denise Brennan: Om sexturisme som migrationsstrategi
Susan Cheever: Om udenlandske barnepiger i New York
Nicole Constable: Om filippinske stuepiger i Hong Kong
Barbara Ehrenreich: Om det lønnede husarbejdes arbejdsbetingelser
Arlie Russell Hochscild: Om den følelsesmæssige ’transplantation’ af moderkærlighed fra 3. til 1. verden.
Pierette Hondagneu-Sotelo: Om forholdet mellem kvindelige arbejdsgivere og deres hushjælp
Michele Gambourd: Om betydningen af srilankanske kvinders migration til Golfen for kønsrelationerne i Sri Lanka
Pei-Chia Lan: Om forholdet mellem svigermødre, svigerdøtre og deres migrant-hushjælp i Taiwan
Rhachel Salazar Parreñas: Om børn og transnationale familier i Filippinerne
Lynn May Rivas: Om sygepasseres og personlige assistenters usynlige arbejde
Saskia Sassen: Om globale byer og globaliseringen af servicefunktioner
Hung Cam Thai: Om forholdet mellem højtuddannede vietnamesiske postordrebrude og lavt lønnede mænd i diasporaen
Joy M. Zarembka: Om kvindelige migrantarbejdere og nye former for slaveri i USA

Antologien afsluttes med 4 kort over de væsentligste globale kvindelige migrationsbevægelser og en liste over forskellige nationale og internationale aktivistnetværk og organisationer, der yder bistand til migrantkvinder.

 
Læs mere
Læs uddrag fra bogen Global Women - kapitlet her handler om filippinske tjenestepiger i Hong Kong
Wash when I tell you and don't talk to your friends

Lyt til et interview med bogens to redaktører Hochschild og Ehrenreich på National Public Radio
NPR
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk