Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

I Atlanten blunder ligestillingen

 

På Færøerne står ligestillingen i stampe. Det er ikke så vigtigt med det, mener mandlige politikere, og stram social kontrol i bygderne gør det svært for kvinderne at spille klart ud med nye krav.

 
FORUM/Torshavn 9.4.2002 Politisk ligegyldighed og modvilje har ramt ligestillingssagen på Færøerne på det mest kedelige tidspunkt overhovedet.
Den 30. april skal der være landsdækkende lagtingsvalg på de tilsammen 18 øer i Nordatlanten, men Færøernes Ligestillingsråd sidder i dag på grund af smøleri og manglende velvilje fra politisk side uden midler og ansatte til på dette vigtige tidspunkt at sætte en ligestillingskampagne i gang.

- Det er meget kedeligt og dybt frustrerende, at vi netop nu - inden et valg - sidder uden et sekretariat, som kunne gøre en masse for at påvirke valget, så flere kvinder går ind i politik og muligvis kommer i lagtinget, siger forkvinden for Færøernes Ligestillingsråd - advokaten Turid Debes Hentze.

Færøernes øverste politiske myndighed bestående af Landsstyret har efter over et halvt års tænkepause endnu ikke taget stilling til, hvorledes strukturen skal være i fremtiden, når det gælder Ligestillingsrådet og ligestillingssagen.

Af samme grund er ligestillingsarbejdet gået i stå. Færøernes lagmand - svarende til statsminister - Anfinn Kallsberg siger, at det er besluttet, at han skal tage den endelige afgørelse om, hvilket ministerium ligestillingsarbejdet skal placeres under i fremtiden.

- Jeg har endnu ikke den fulde klarhed over, hvorledes det går med sagen. Jeg ved, at man i ministeriet for social- og sundhedsvæsenet, hvor ligestillingsarbejdet hidtil har sorteret under, har foreslået en større ændring - herunder at dette sagsområde i fremtiden skal høre under erhvervsministeriet. Der er jo tale om en gennemgribende strukturændring, som indbefatter både arbejdsmarkedsspørgsmål, sundhed, bolig m.m. Det er også et spørgsmål om at prioritere det, og sagen ligger åbenbart ikke optimalt i social- og sundhedsministeriet. For mit eget vedkommende vil jeg tage stilling til sagen, når det er klargjort i min egen administration, siger Anfinn Kallsberg.

Færøernes Ligestillingsråd sidder imens uden et sekretariat og hermed uden den bevilligede halvdagsmedarbejder, som der er stærkt brug for netop i denne tid inden lagtingsvalget.

Formanden for ligestillingsrådet Turid Debes Hentze siger, at ligestillingssagen er urimelig lavt prioriteret på Færøerne.


- Der er decideret modvilje. For det første påstås det, at vi ikke har noget problem, og selvom mange ting viser, at der er meget stor forskel på hvor mænd og kvinder befinder sig i det politiske apparat og indenfor bl.a. erhvervslivet, så mener man åbenbart fortsat, at ligestilling ikke er noget problem på Færøerne. De rådende heroppe er mændene - og for dem er det jo rigtigt, at ligestilling ikke udgør noget problem. Men det er lige så klart, at den manglende ligestilling har en betydning for kvinderne; også selvom de måske ikke selv umiddelbart mener det, siger Turid Debes Hentze.

Selvom ligestillingssagen slet ikke prioriteres højt politisk på Færøerne har Turid Debes Hentze i de godt 8 år, hun nu har siddet som forkvinde for Ligestillingsrådet fået gennemtrumfet flere banebrydende ting i det lille ø-samfund, der i dag tæller godt 47.000 beboere.

Først og fremmest har hun ved at klage og råbe vagt i gevær fået landsstyret til at efterleve ligestillingslovens bestemmelse om, at offentlige nævn og udvalg skal besættes med lige mange mænd og kvinder. I tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at finde nok kvalificerede personer af begge køn til offentlige udvalg, skal Ligestillingsrådet ifølge loven ansøges om dispensation.

Denne lov overholdt landsstyret i flere år ikke på nogen måde, selvom den var vedtaget i 1994. Efter lagtingsvalget i 1994 blev størsteparten af nedsatte udvalg besat med mænd, og selvom Ligestillingsrådet gjorde opmærksom på, at det var forkert, blev det ikke taget til efterretning.
Turid Debes Hentze siger, at det ligefrem blev negligeret og latterliggjort, hvorfor Ligestillingsrådet klagede til Nævnet til påklagelse af landsstyrets handlinger. Dette nævn kom frem til, at Landsstyret havde brudt loven i 29 tilfælde.

Herefter har Landsstyret holdt sig til vedtagelserne. Men denne paragraf om ligelig repræsentation af begge køn i offentlige råd og nævn er også klokkeklar og ikke til at misforstå. Samtidig er det jo sådan, at har man en lov, så må den overholdes, og det synes jeg ministerierne i dag forsøger at gøre, siger ligestillingsrådsforkvinden.

Hun har også opnået et andet radikalt fremskridt i det færøske samfund. Efter et stort forarbejde er det lykkedes Ligestillingsrådet at få lagtinget til at vedtage stiftelsen af en barselsfond. Mange færøske kvinder i det private erhvervsliv havde indtil for nylig ingen lovsikret ret til at vende tilbage til deres arbejde efter en barselsperiode. Disse kvinder oplevede i mange tilfælde også en stor løntilbagegang ved at få et barn, da det offentlige kun kunne tilbyde dagpenge under barslen. Det svarer ligesom i Danmark til 80 pct. af en arbejders løn.

Barselsfonden sikrer dog nu kvinder i det private erhvervsliv, der går på barsel, den samme løn, som inden de blev gravide - dog med en grænse på op til 30.000 kr. pr. måned. Dertil er det nu lovbestemt, at gravide kvinder har ret til at vende tilbage til deres job efter barslen. Fonden gælder også for mænd, der går på barsel - dog for en kortere periode.

Lignende økonomiske sikringer for kvinder, der går på barsel, eksisterer endnu ikke i Danmark. Men selvom Færøerne på dette område er foran Danmark, kan Turid Debes Hentze på grund af manglende tal ikke foretage en mere generel sammenligning af, hvorledes situationen er for kvinder på Færøerne i forhold til f.eks. kvinder i Danmark, når det gælder ligestilling.

Turid Debes Hentze slår dog fast, at Færøerne har en del veluddannede kvinder, og at unge færøske piger i dag er i overtal på gymnasier og HF på Færøerne.
Hun påpeger videre, at der er forskel på det liv kvinderne lever på Færøerne - alt efter om de bor i hovedstaden Torshavn med tilsammen godt 17.000 indbyggere - eller om de bor i de færøske bygder, hvor flertallet bor.

I Torshavn arbejder en stor del af kvinderne ude, mens mange kvinder ude på bygderne går hjemme og passer børn og familie. Erhvervsmulighederne er begrænsede, og for adskilliges vedkommende kommer indtjeningen via timelønnet arbejde på den nærliggende filetfabrik.

- Hvor bevidste disse kvinder er om ligestillingssituationen kan jeg ikke sige noget afgjort om. Men den manglende ligestilling på Færøerne er i hvert fald ikke noget man råber særlig højt op om - hverken ude på bygderne eller i Torshavn. Til gengæld er jeg sikker på, at der i de karakteristiske strikkeklubber, hvor grupper af kvinder jævnligt mødes hos hinanden, bliver sagt nogle ting og givet nogle dybe suk. Men så kommer det heller ikke meget længere ud. Måske tør de ikke, siger Turid Debes Hentze.

De såkaldte strikkeklubber på Færøerne har eksisteret i mange år og udgør et forum, hvor grupper af kvinder - både i bygderne og i byerne - mødes jævnligt. Særlig i den mørke vintertid mødes kvinderne med regelmæssige mellemrum på skift hos hinanden og tilbringer nogle aftentimer sammen. I den forbindelse findes der flere klubber, hvor de samme kvinder med jævne mellemrum i hen ved 50 år har mødtes og udvekslet erfaringer.

Formanden for Færøernes ligestillingsråd siger, at selvom kvinder har et fællesskab indenfor den private sfære, så bunder den manglende offentlige påpegning fra kvindernes side om deres situation bl.a. i, at livet specielt i bygderne bærer præg af, at man befinder sig i et lille lukket samfund.

- Religionen har dertil en stærkt indflydelse. Det er derfor fastere rammer folk lever under - og dertil er de snævrere for kvinder end for mænd. Disse rammer er samtidig strammere i bygderne end i hovedstaden. Det kræver således et stort mod at opføre sig anderledes og gå ud og påpege sin utilfredshed med kvindernes situation i et lille samfund som det færøske, siger forkvinden for Færøernes Ligestillingsråd, der konkluderer, at når det gælder den politiske magt, så er kvinderne på Færøerne langt tilbage i forhold til resten af de nordiske lande.

Turid Debes Hentze peger dog samtidig på, at der findes en del kvinder ude i bygderne, der har magt. Det drejer sig om hjemmegående kvinder, som virkelig tør stå frem og har deres meningers mod.

- De er dominerende ikke blot indenfor deres hjems fire vægge - men så sandelig også i bygdelivet. Det er en glæde at se disse kvinder, siger Turid Debes Hentze.

Selv er hun bevidst om, at det lukkede samfund og de medfølgende faste rammer, indebærer, at hun ikke skal være for provokerende, når hun står frem i ligestillingssagen

- Jeg prøver at sætte ord på tanker og ideer, som man måske ikke er sig bevidst, at man går med. Det nytter nemlig ikke noget at være for provokerende. Jeg skal være foran, hvad kvinderne tænker - men alligevel tæt på. Samtidig må jeg ikke krænke den enkeltes selvfølelse, og jeg lægger vægt på at være politisk korrekt.

Der findes meget få opgjorte tal over, hvorledes kvindernes situation ser ud i det færøske samfund. Derfor påpeger Turid Debes Hentze, at det er svært at give et eksakt svar på bl.a. hvor mange kvinder på Færøerne, der har ledende stillinger indenfor det offentlige og det private erhvervsliv. Ifølge Hentze var indsamlingen af tal bl.a. en af de opgaver, der var tiltænkt det manglende sekretariat.

Færøernes lagting - svarende til Folketinget i Danmark - som får en ny sammensætning ved lagtingsvalget den 30 april, har 32 pladser. Fem af disse er i dag besat med kvinder (den ene sidder som suppleant for Færøernes lagmand), mens 27 mænd har de resterende pladser i lagtinget.

Når det gælder Færøernes landsstyre - svarende til regeringen i Danmark - er alle landsstyremændene (svarende til ministre) i dag mænd. Da Færøernes nuværende landsstyre blev dannet for knap 4 år siden kom landsstyret til at bestå af seks mandlige landsstyremænd og kun en kvindelig landstyremand. Hun er siden trådt tilbage, hvorfor der nu udelukkende sidder mænd i Færøernes regering.

- Det vigtigste heroppe på Færøerne, når det drejer sig om at få mere ligestilling, er, at flere kvinder træder frem. Hvis vi får flere kvinder, som udtaler sig offentligt heroppe - så trækker de andre kvinder med, da disse herved tænker, at de kan også. Kvinderne har mange barrierer, som er fastlagt hjemmefra, siger Turid Debes Hentze, der også kæmper for, at Ligestillingsrådet i fremtiden forbliver et uafhængigt råd.

Landsstyret agter som nævnt, at arbejdet for ligestilling skal struktureres anderledes og sortere under et af ministerierne ligesom i Danmark. Men samtidig mangler en afklaring på, hvilket ministerium ligestillingsarbejdet skal sortere under. Til dette siger Turid Debes Hentze, at hun har fået det svar, at der er så travlt for tiden, at der ikke er tid til at få det på plads.

- Ligestillingsarbejdet er derfor gået i stå. Der sker ikke noget. Jeg er meget ked af, at ligestillingsarbejdet under rådet på denne måde bliver afleveret nærmest som et dødfødt barn fra et styre til et andet. Det skyldes selvfølgelig, at det slet ikke prioriteres, siger en harm Turid Debes Hentze, der også gør opmærksom på, at skal Ligestillingsrådet nedlægges og arbejdet fremover indlemmes i et ministerium, må der en lovændring til på Færøerne.

Ligestillingsrådet er således stiftet på Færøerne som en del af en vedtaget ligestillingslov i Lagtinget i 1994, og Rådets funktioner er bl.a. at have tilsyn med, at ligestillingsloven overholdes. I den forbindelse har Ligestillingsrådet brugt en del kræfter på at få Centraladministrationen til at overholde denne lov.
Dette er samtidig en af grundene til, at Turid Debes Hentze har protesteret mod, at Ligestillingsrådet nedlægges. Hun frygter, at ligestillingsarbejdet hendør i et ministerium, da det har meget lav politisk prioritet.

- Det er nødvendigt, at have en instans uafhængig af ministeriet, der fører tilsyn med, at loven overholdes - en slags vagthund. Dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke mener, der skal gøres et ligestillingsarbejde i et af landsstyrets ministerier. Jeg finder, det er rigtigt, at der tages politiske initiativer derfra, så ligestillingssagen ikke kun rejses via Ligestillingsrådet, hvilket har været tilfældet heroppe. Men hvis ligestillingsarbejdet fremover skal indlemmes i et ministerium er det altså nødvendigt, at en uafhængig instans udenfor også findes. Her tænker jeg på en instans som Videnscentret i Danmark, der bl.a. har til opgave at råbe op og komme med gode ideer. Når man er en del af et ministerium, får man vel en slags mundkurv på.

Turid Debes Hentze afslutter efter 8 år sin anden periode som forkvinde for Færøernes Ligestillingsråd. Af samme grund mener hun, der bør nye kræfter til, og hun er samtidig også blevet træt af, at en stor del af kampen går med at skulle bruge tid på at skaffe økonomiske midler samt fortsat at skulle bevise ligestillingsarbejdets berettigelse.

- Det går op og ned. Sommetider er det for surt, når man skal bruge kræfterne på ævl og kævl om økonomiske midler - i stedet for at bruge tiden på ligestillingssagen. Men til gengæld er det også dejligt, når vi opnår nogle resultater.

Randi Mohr er freelance journalist bosat på Færøerne.
 
Læs mere
Generel information om Færøerne
Faroe Islands Information
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk