Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Når kvinder leger mænd

 

I Toronto klæder lesbiske kvinder sig ud som mænd og optræder som drag kings. Det er både en parodi på mænd og hvid "normal" maskulinitet, men samtidig føler kvinderne sig også stærke og magtfulde på scenen

 
 
FORUM/11.7.2002 Lokalet er fyldt med feststemte kvinder i alderen 20 til 35. Der drikkes og snakkes; venner mødes og udveksler knus, kys og sidste nyt. Stemningen er høj, og der er forventning i luften. Det er fredag aften, og jeg befinder mig på Pope Joan, Parliament Street, Toronto, Canada. Pope Joan er en af de mange homoseksuelle barer i den østlige del af Toronto, der kaldes The Gay and Lesbian Village. Pope Joan har dedikeret denne fredag til kvinderne, og flere hundrede af dem har fundet vej til Parliament Street.

Lyset dæmpes i lokalet, og alles opmærksomhed rettes mod scenen i den ene ende af lokalet. Ind på scenen træder aftenens konferencier, der med kort mørkt hår i anderumpefrisure, bakkenbarter, åben skjorte og bukser med svaj ligner Elvis Presley. Bukserne sidder endog meget stramt om skridtet, og afslører markeringen af mere end underbukser. Han byder velkommen, roterer hofterne og smiler frækt til publikum, der begejstret kommer med seksuelle tilråb og pift. Stemningen kan minde om et Chippendale show.

Elvis afløses af musik, og aftenens første optrædende kommer ind: Han er iført cowboybukser og en stramtsiddende hvid T-shirt. Håret er kort og bakkenbarterne næsten lige så store som Elvis'. Han laver en ganske god Bruce Springsteen efterligning, idet han danser rundt på scenen til Springsteens nummer War og får publikum til at skrige endnu mere. Men dette er ikke Chippendales, og Elvis og Bruce er ikke mænd. Det er kvinder, der er klædt ud som mænd og optræder som mænd - og det er hot. Det er et drag king show.

Drag kings er de kvindelige pendanter til drag queens. De er kun lige begyndt at stikke hovedet udenfor den lesbiske undergrund og er endnu ikke kommet til Danmark. Til gengæld er drag kings meget populære i byer som New York, San Francisco, London og Toronto, hvor de er en integreret del af det urbane queer miljø. Queer favner bredere end kategorierne lesbisk og homoseksuel, da queer indbefatter lesbiske, bøsser, biseksuelle, transvestitter og transseksuelle. Queer er derfor et mere dækkende begreb at bruge, når man vil beskrive de miljøer, som drag shows udspiller sig i. En anden væsentlig årsag til at anvende begrebet queer i denne sammenhæng er, at langt størstedelen af publikum og af de optrædende drag kings i Toronto identificerer sig som queer frem for som lesbiske eller homoseksuelle.

Det gælder f.eks. Susan, som er 32 år og bosiddende i Toronto. Hun har optrådt som drag king under navnet Stu i de sidste tre år. Susan er til dagligt en køn, spinkel, mørkhåret kvinde, der arbejder som webdesigner og børnebogsillustrator. Nogle af Susans venner optrådte som drag kings, og Susan fik lyst til også at prøve at klæde sig ud som mand.
- Første gang jeg optrådte som drag var en kæmpe oplevelse. Det var vildt at stå der som mand - det føltes rigtigt. Drag giver mulighed for at træde ind i en anden og mere magtfuld identitet - og det er befriende og styrkende. At optræde som drag king er den billigste og bedste form for terapi, jeg kender, siger hun.

Forvandlingen fra spinkel kvinde til overbevisende mand foregår i flere trin. Susans hår er klippet helt kort, så den del af forvandlingen er simpel.
- Jeg vikler gazebind om min overkrop, hvilket presser brysterne flade og danner en fyldigere brystkasse. Udenpå gazebindet vikler jeg gaffatape. Det er superstærkt og holder brysterne og gazebindet på plads, mens jeg optræder. Endelig stikker jeg en dildo i underbukserne - jeg har selvfølgelig mandeunderbukser og en mandeundertrøje på.
- Det sværeste er at lave skæg. Når jeg går til frisør, beder jeg om at få det afklippede hår med hjem i en lille pose. Jeg bruger håret til at lave bakkenbarter, og nogle gange laver jeg også et fipskæg. Tilbage er så kun at tage mit kostume på.

Denne forvandling tager ca. en time. Susan er forsvundet.
- Som Stu kan jeg gøre mange af de ting, jeg kun drømmer om som Susan. Stu er sexet og flirtende. Han er modig, og gør hvad han vil. Samtidig er Stu en del af mig. At optræde som Stu er at udtrykke en væsentlig del af mig selv.

Judith Halberstam, der har skrevet Female Masculinity (1998) og The Drag King Book (med Del LaGrace Vulcano, 1999), er er den akademiske autoritet på drag king området. Hun skelner mellem butch kvinder, der optræder som drag kings og femme kvinder, der optræder som drag kings. Butch kan defineres som queer kvinder, der i opførsel og påklædning fremstår som maskuline, mens femme kan defineres som queer kvinder, der fremstår som feminine - de er også blevet betegnet lipstick lesbians eller "læbestift lesbiske".

Butch kvinder, der optræder som drag kings, udtrykker deres maskuline side. De iscenesætter, hvad Halberstam betegner som deres kvindelige maskulinitet. Mens femmes, der optræder som drags, påtager sig en identitet, de finder uden for sig selv. For butch kvinder giver det at optræde som drag mulighed for at udtrykke og eksperimentere med en indre kvindelig maskulinitet, som vores samfund almindeligvis ser ned på; at optræde som drag king giver mulighed for at fejre denne maskulinitet.

Drag king miljøerne, ligesom queer miljøerne, er forskellige fra by til by og land til land. Ifølge Halberstam er drag king miljøet i London, modsat de nordamerikanske miljøer, præget af vordende transseksuelle drag kings, der anvender drag king optræden til at eksperimentere med en mandlig identitet, før de får foretaget den endelige operation. Dette er ikke tilfældet i Toronto, hvor de optrædende kvinder ikke ønsker at ændre deres biologiske køn.

Susan tilhører den kategori af drags, der udtrykker egen maskulinitet, når de optræder. Og i det hele taget er køn ikke en fasttømret størrelse for hende.
- Der er både maskulinitet og femininitet i mig. Jeg er ikke kun feminin, ligesom jeg heller ikke kun er maskulin. Jeg kan klæde mig, så folk tager mig for at være mand, og jeg kan klæde mig som kvinde. For mig er køn noget, jeg kan tage på og tage af. Jeg er, hvad jeg beslutter mig for at være. Drag er det perfekte middel til at udforske mit køn, til at lege med kønsidentiteter og udtrykke, hvem jeg virkelig er.

En væsentlig del af at optræde som drag king er at udforske konstruktionen af køn og de magtpositioner, der findes i vores samfund. For drag kings handler det primært om at imitere det maskuline kropssprog. Selvfølgelig klæder drag kings'ne sig også ud i traditionelt mandetøj og påklistrer sig skæg, men den væsentligste iscenesættelse finder sted i kropssproget. Mens kvindelighed forbindes med genstande og iscenesættes v.hj.a. make-up, smykker, parfume, høje hæle, prangende tøj osv., forbindes maskulinitet med kropssprog. Og det hænger sammen med, at maskulinitet traditionelt opfattes som et naturlig iboende træk hos biologiske mænd og ikke som et performativt træk.

Der findes en række forskellige maskuliniteter, som drag kings kan trække på, når de optræder. De kan iscenesætte sig som rock stjerner, som cowboys, som bøsser, som forretningsmænd eller som den canadiske pendant til en stereotyp 'Hr (og Fru) Danmark' - nemlig Hr. Canada. Ifølge Halberstam er denne sidstnævnte hvide middelklassemaskulinitet den mest beskyttede maskulinitets genre, da den fremstiller sig selv og tolkes som naturlig. Det er også en maskulinitet, der er forbundet med magt og privileger. Der ligger derfor en dobbelt udfordring for drag kings i at iscenesætte netop denne maskulinitet.

Toronto er ifølge FN verdens mest multikulturelle by, men der er ingen tvivl om, at det er den hvide angelsaksisk middelklassemand, der er privilegeret blandt de mange racer og kulturer, der er bosiddende her. Derfor er det også typisk hans maskulinitet, der iscenesættes når drag kings'ne indtager scenen på Pope Joan.

Flertallet af drags'ne optræder nemlig som den hvid middelklasse mand 'Hr Canada', og iscenesætter derved en maskulinitet, vi opfatter som arketypisk. Ved at optræde som den privilegerede mand, sætter drag king showet ikke kun spørgsmål ved konstruktionen af køn, men også ved spørgsmålet om magt, og ved retten til at besidde magt i vores samfund. Drag king fænomenet kan derfor tolkes som en kritik af såvel vores opfattelse af køn som en biologisk adfærd som de magt systemer som konstruktionerne af køn og race har skabt. Drag kings både imiterer og parodierer mænd.

Den hvide middelklassemand, der er indbegrebet af 'naturlig' maskulinitet, bliver sjældent parodieret. Og de få mænd, der dukker op til Torontos drag king shows eller uplanlagt befinder sig på en bar, der huser et show, griner yderst sjældent.

Susan, der flere gange har optrådt for mænd i forbindelse med firmafester og lignende, siger om det mandlige publikum:
- Mænd føler deres maskulinitet truet af, at vi kan kopiere dem. Men det er ikke kun det. De føler sig også stødte over, at vi gør grin med dem. At være drag king handler også om at parodiere mænd, at gøre grin med 'de rigtige mænd'. Det er meget sjældent, at mænd bliver gjort grin med i vores samfund. Og det er endnu sjældnere, at det er kvinder, der gør grin med mænd. Mænd har både svært ved at acceptere, at vi kan efterligne dem, og at vi gør grin med dem.

Selvom den hvide middelklassemand er den mest parodierede blandt Torontos drag kings, så iscenesætter drags'ne også en række andre maskuliniteter. Drag kings i Toronto består som publikumet i Toronto af en god multietnisk blanding. Her er kings med afrikansk-canadisk baggrund, asiatisk-canadiske kings, latino-canadiske kings og anglo kings. Der er en tendens til at iscenesætte maskuliniteter, der svarer til nogle bestemte stereotyperne for den enkelte drag kings etniske tilhørsforhold. Flere afrikanske-canadiske drag kings optræder som rappere med guldkæder, jogging bukser og læderjakker, ligesom flere asiatiske-canadiske drag kings iscenesætter sig selv som businessmænd, mens flere latino-canadierne optræder som sexistiske macho mænd, der sexistisk kommenterer kvinder.

Det sexistiske aspekt går igen ved flere af drag kings'ne. Udfordringen for drag kings er at illustrere, at maskulinitet og magt er en konstruktion, og dette kan gøres ved eksplicit at parodiere den sexisme og det sexistiske sprog, der er en væsentlig del af den stereotype maskulinitet.

Susan mener at have hørt om enkelte heteroseksuelle drag kings, men hun har aldrig mødt nogle. Heller ikke på de tre store internationale kongresser for drags kings, der er blevet afholdt siden 1999, der samler kønsteoretikere og drag kings. Typisk finder et drag king show sted på klubber og barer, der er en integreret del af det homoseksuelle miljø, og hovedparten af tilskuerne til drag shows er queer kvinder.
- At optræde som drag er bekræftende. Hvornår har jeg ellers mødt flere hundrede kvinder, der råber og skriger og synes, at jeg er lækker?, spørger Susan.

En optræden på Pope Joan bekræfter Susans udtalelse, for publikum er vilde med Stu. Flertallet af kvinderne pifter, skriger og kaster roser, sedler med telefonnumre og lignende op på scenen, alt imens de gentagende gange siger til hinanden "he/she is so hot". Susan har flere gange optrådt ved arrangementer for heteroseksuelle kvinder, og hendes erfaring er, at heteroseksuelle kvinder er lige så begejstret for drag shows som det lesbiske publikum.
- Både heteroseksuelle og homoseksuelle kvinder finder drag shows interessante, og begge grupper griner, råber og skriger under et show. Alle kvinder kan grine af, at der bliver gjort grin med mænd. Og alle kan se, at drag king shows er sexet, uafhængigt af om de foretrækker at gå i seng med mænd eller kvinder.

Drag king shows er selvfølgelig er ikke kun kønspolitik og teoretiske overvejelser om køn og magtkonstruktioner. Det er også skæg og ballade. Det er performance, og det handler om at have det sjovt, og om at få publikum til at have en sjov aften. Drag king show er også fest og flirt. Men under festen, sex og iscenesættelsen er der et politisk budskab, som flere blandt publikum bevidst eller ubevidst tager med sig hjem.

Da jeg sent samme aften forlader Pope Joan, er jeg glad og opstemt. Jeg er en oplevelse rigere, har haft en god aften og går hjem gennem The Gay and Lesbian Village med en ny forståelse af, hvad det egentlig betyder, at køn er konstruktion.

Rikke Andreassen er ph.d. studerende og bor i Toronto.

For yderlig information om drag kings og køn som konstruktion se:
Del Lagrace Volcano & Judith "Jack" Halberstam: The Drag King Book. Baltimore: Serpent's tale. 1999.
Judith Halberstam: Female Masculinities. Durham & London: Duke University Press. 1998.
Judith Butler: Bodies that Matter. On the Discursive Limits of "Sex". New York & London: Routledge. 1993.
Judith Butler: Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. New York & London: Routledge. 1999 (1990).
Kan lånes på Kvinfos bibliotek.
 
Læs mere
Læs mere om dragkingmiljøet i Toronto
Drag kings

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk