Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Skal vi bade græsk eller lesbisk?

 

Minna Grooss fra tyrolerpopbandet Jodeladies har været på lesbisk charterrejse til Lesbos - en mini-antropologisk udflugt til en flygtig utopi, hvor alle mulige mennesker fra børnefamilier til partyaber af blandet seksuel observans mingler og mixer i et afslappet strandliv.

 
FORUM/29.8.2002 Vi ankom til Lesbos lige før det blev mørkt, men stadig lyst nok til at ane skyggerne fra Tyrkiet, der ligger på den anden side af det Ægæiske hav lige uden foran lufthavnens indgang.

Med homobrillerne på kunne jeg godt se et par af mine læderbrune artsfæller, der sad og svedte med en kildevand mellem de brune ben. Dog var det overvejende den gængse børnefamilie med trætte poder, der stod og ventede ved det eneste eksisterende kuffertrullebånd i Lesbos lufthavn, hvor to fulde flyvemaskiner netop var ankommet.

Lesbos er den tredjestørste ø i det græske øhav og har en lang og sagnomspunden historie bag sig. Den mest kendte historiske person fra Lesbos er den græske digter Sappho (615 f. Kr.) som Platon kaldte den 10. muse. I sin samtid var hun berømt og eftertragtet for sin musik og ikke mindst sin erotiske poesi, der hyldede kvinders kærlighed til kvinder. Digteren og forfatteren Lawrence Durrell skriver om hende i bogen De græske øer fra 1978:

"Hendes digte var tilgængelige for alle. De var ikke overraffinerede og vanskelige at gå til. Desuden blev de sunget eller danset eller mimet af publikum. Så stor var deres enkle og voldsomme kraft, at deres skaber blev behandlet næsten som en gudinde, og statuer til hendes ære blev rejst overalt i den civiliserede verden. Mere en ét tusinde års vidnesbyrd fra den antikke tidsalder - fra 600 før Kristus til 600 efter Kristus - vidner om, at hun var den største kvindelige digter, verden nogen sinde har kendt."


Sapphos anerkendelse varede altså godt 1000 år. De samme 1000 år, hvor guder og gudinder blandede sig fysisk med mennesket, og hvor man betragtede homoseksualitet som en højtidelig institution. Aristoteles forklarede f.eks. fænomenet ved at det kunne begrænse befolkningstilvæksten. Senere slog den homoseksuelle tradition dybe rødder i landet og opnåede religiøs velsignelse, dog mest blandt mænd! Omkring Sappho blev der imidlertid sået tvivl om hendes ædle hensigter. Lawrence Durrell skriver:

"Lidt efter lidt blev hendes værker næsten helt og holdent ødelagt, mens påstande om hendes seksuelle tilbøjeligheder begyndte at blive fremsat vidt og bredt".

Denne mytedannelse, der hersker omkring Sapphos "seksuelle tilbøjeligheder", har fået adskillige lesbiske gennem de sidste mange år (ordet lesbisk stammer fra myten om Sapphos skole for kvindelige kunstnere på Lesbos) til at tage til digterens formodede fødeby, Eressos. Så hvad skulle afholde en ægte homo fra at tage bussen fra hovedbyen Mytilini med en tandløs, nærmest zenbuddhistisk billetmand, tværs over den grønne og bjergrige ø til et noget nær utopisk samfund, hvor grækere, heteroseksuelle og lesbiske børnefamilier blander sig med hoben af andres børn, og en partycrowd af unge og gamle festaber med divergerende seksualitet?

I Skala Eressos - strandbyen tæt på selve Eressos by - kan man langs en ca. 1 kilometer lang strækning med 25 forskellige restauranter på pæle lige ud til havet, hænge ud i middagsheden eller begynde natten, hvis man er til det.

Som førstegangsbesøgende skal man dog forberede sig på et lille kulturchok, og her er det min venindes rammende beskrivelse af byen med sætningen; "Skal vi bade græsk eller lesbisk"? kommer til sin ret.

Man kan tage det i etaper. Stranden er en 3 kilometer sort vulkan strand omkranset af golde bjerge med en usynlig grænse, der bliver mere og mere klar jo flere dage man har været i Skala E. Den første del af stranden har parasoller og strandbrikse lige ved siden af forlystelseshuset, som underholder med vandski og en speedbåd påhæftet en gigantisk oppustet plastikbanan. Overskrævs på bananen hujer folk i rasende fart ud over revet og det dybe hav.

Hvis man er mere til pensionist-tempoet, der svarer meget godt til det græske tempo, kan man leje en vandcykel og svæve jesusagtigt hen over havoverfladen. På denne del af stranden kan man bade topløs, men beholder den nederste beklædningsdel på.

Cirka midt på stranden begynder endnu en usynlig grænse at tegne sig, gerne ved mødet med et nøgent menneske. Af en eller anden grund er lesbiske ofte nudister, så denne del af stranden er i overvejende grad okkuperet af denne befolkningsgruppe. Det betyder ikke at liberale heteroseksuelle nudist par, eller heteroseksuelle børnefamilier afholder sig fra denne strand, og hvorfor skulle de også det?
Længere nede møder øjet en klynge af hvide parasoller, hvor en masse mennesker bevæger sig frem og tilbage, men aldrig til siden. Denne tredje del af stranden tilhører en ferieby, der blandt Skala Es indbyggere og arbejdende kaldes "Reservatet".

Par, som det danske, læderbrune Gambiapar (så kaldt på grund af deres identiske hvide Gambia/Vestafrika skjorter, der vidner om andre charterture, hvor alkohol er en stor del af ferien) er ikke den gængse type i Skala E. Det er ikke sagt, fordi at den lille by ligefrem er en afholdsby. Men stemningen i Skala E er afslappet og lidt retrohippiøs med et strejf af dekadence - ikke mindst på grund af den løsslupne adfærd blandt de lesbiske, som for en gangs skyld udgør ca. 30% af en by.

Omkring 6 af de i alt 25 restauranter og barer er ejet af kvinder. De 4 af dem er decideret henvendt til homoseksuelle, men er selvfølgelig åbne for alle. Man ser kvinder gå rundt hånd i hånd eller sidde tæt omslynget i de bløde sofaer på kvindehotellet og restaurant Sappho og Den tiende muse, som mere fungerer som en bar på det lille torv, hvor de græske turister foretrækker at hænge ud på torvets to andre barer.

Først har man en følelse af at blive ignoreret, fordi man er så vant til at skabe opmærksomhed som to kvinder, der vælger at vise sin glæde over for hinanden i fuld offentlighed. Men ved nærmere research er der nærmere tale om en langsom tilvænning fra lokalbefolkningen, som gør at de lesbiske indgår som en naturlig del af byens mangfoldighed. Som Saratis, ejer af restauranten "Saudatso", siger:

- Alle typer findes her, og jeg tænker ikke engang over det længere. Hvis folk, der kommer her er søde og venlige, er jeg fuldstændig ligeglad med, hvem de går i seng med. Sådan tror jeg, de fleste tænker her i byen. I starten var det selvfølgelig lidt underligt, men folk har vænnet sig til det. Problemet er mere vinteren. Der bor 50 - 100 mennesker, og hvis man ser det på en skala går man fra 100 til 0 når sommeren er forbi. Jeg har boet her hele mit liv, og det var fint da jeg var barn, men når man bliver voksen! Hvad kan man lave? Se på sig selv? Det bliver man sindssyg af, så folk ser TV, drikker og spiller kort. Det orker jeg ikke, så jeg bor med min kone i en større by på Peloponnes.

En aften på Sappho (en kvinde restaurant/bar/hotel), finder vi os selv siddende og synge med på Carol Kings "You´ve got a friend" så langsomt og inderligt, at hvis vi havde siddet på en cykel, var vi faldet af! Det er måske her det retrohippiøse spiller ind. Kattene vimser om benene på én, sammen med små tynde hunde, og det giver en større forståelse, hvorfor der netop her er så mange af de kære små væsner, når man på hjemmelavede spisesedler rundt om i byen ser appellen: "Lesbiske til beskyttelse af dyrene på Lesbos". Ja, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bare ikke forstille mig et tilsvarende skilt fra bøsser! Nå, men det gør jo ikke sagen mindre ærværdig, og de er da også vældig søde, som de sidder der og smisker med deres små ormebefængte øjne, når der er bestilt fisk, næsten så man får lyst til at tage en under armen og danne en tilsvarende organisation i Danmark. Men også kun næsten.

Den lesbiske scene er ret cool og ordløst flirtende. Hvis man kommer sent på stranden, kan man godt regne med at gå mannequin langs vandkanten for at finde et lille stykke strand, hvor man ikke ligger klods op at en masse nøgne kvinder, man møder lidt senere med tøj på oppe i byen. En lille pige på 1 1/2 år, der ligger på samme del af stranden med sin mor og far, har dog intet begreb om, hvad det vil sige at være cool. Hun vinker hæmningsløst til alle på stranden og får selv den mest coole lesbiske til at bryde ud i et smil og vinke tilbage. På trods af den coole atmosfære er det tydeligt at se, at der alligevel bliver dannet et par sommerflirts i løbet af de 11 dage vi er der. Og som den meget tynde italiener fortæller os en dag pengeautomaten er ude af drift i badebyen, hvor hun samler os op i bil på vej til Eressos:

- Nu har jeg været her 4 gange med en kæreste og hver gang er jeg blevet skilt!

Man kan så undre sig over, hvorfor hun vælger at gentage turen med en kæreste, for selvfølgelig er der noget lokkende og usædvanligt over at være i en by, hvor der er så mange lesbiske. (Implicit at man selv er det!)

I løbet af dagene kommer vi til at lære nøglepersoner fra de forskellige grupper at kende. Man bliver oftest tiltalt ved lands nævnelse, og alligevel er der en fornemmelse af opløsning af landegrænser og baggrund. Fællesskabet bliver den fælles seksualitet, som har fået kvinderne til at søge mod Sapphos formodede fødeby i de sidste 25 år. Alder og sprog synes ikke at betyde noget i dette mødefelt. Man ser både par og singler blande sig på tværs af alder og nationalitet. De helt unge optræder gerne i en gøglende hippiestil, skaldet som langhåret med tatoveringer. Andre igen holder sig til den stereotype korthårsstil uden makeup i afklippet jeans og t-shirt. Nogle er rene børnefamilier og en enkelt har taget donorfar med. Og andre igen er uden særlige lesbiske stereotype signalværdier. Det er et antropologisk studie at være i Skala E.

En af de sidste aftener falder vi ind i et selskab af omkring 15 kvinder. Særligt ét par har længe skilt sig ud i byen ved deres intime adfærd og store aldersforskel. Den ældre kvinde har hele tiden udstrålet en blanding af en af karaktererne i Claire Bretechés " De frustrerede", og noget aristokratisk, der muligvis ligger i den to-farvede frisure, eller måske bare måden hun læser bøger på stranden?

Patricia, som den ældre kvinde hedder, viser sig at være et nærmere bekendtskab værd. Hun er australsk født af fransk/russiske forældre og har for en årrække siden fået det gyldne håndtryk fra sit gamle topjob i finansverdenen. Det er faktisk hendes afskedsfest, vi sidder til - hendes og den tyrkiske unge elskerindes. Patricias forhold til elskerinden afslører hende som værende en slags kvindelig udgave af Jørgen Leth i et særligt patroniserende hjørne:

- Hun er så uskyldig som et barn. Når jeg ser hende i vandet bliver jeg helt blød. Jeg vil bare give hende selvrespekt. Hun behøver det, min unge Sheherazade.

Den unge tyrkiske kvinde er iført et par moderne slidte jeans og studerer teatervidenskab i München på fjerde år, men opfører sig som en lille logrende hund over for sin ældre elskerinde. Gad vide, om Patricia taler tyrkisk eller tysk?

Over for os sidder Donna fra Glasgow, ubestemmelig i alder, men med til samtlige selskaber der er at opdrive. Hun er en kvinde med en uopslidelig energi, og en MBA i bagagen. Jannika, en ejendomsmægler fra Oslo, bliver lidt bange for de lange hvide negle som Donna i sin naturlige iver har plantet på hendes lår: "Hvad skal jeg stille op med Tina Turner?", hvisker hun i mit øre. "Jeg er så dårlig til at sige fra." Og Donna har ganske rigtigt et kropsprog som den gode fru Turner, der kan virke skræmmende på enlige.

Øens ukronede dronning er en stilfuld hollandsk forretningskvinde, der har boet 18 år i Athen som indehaver af en lesbisk bar. Hendes attitude er reserveret, men hun aflægger altid lige et velvalgt spor af sin person, inden hun umærkeligt forsvinder lige så elegant som hun ankom. Hun er absolut en af de ordløse flirtende med et gennemborende brunt blik, der utvivlsomt kan være farligt, hvis man ikke har en stærk relation til sin partner!

Nede forenden af bordet sidder Stella. En bimbo-megaloman fra Italien, der enten er notorisk løgner eller vitterligt en stor forretningskanon, der tryllebinder forretningsmænd i Londons erhvervsliv, og nu vil tilbage til Rom og være kurator efter sin jordomrejse.

"Jeg taler så godt engelsk, at alle tror jeg kommer fra London!".

Hun har neglet Sharon fra Israel, der lige som Stella æder med blikket. Over for os sidder en kvinde fra New Zealand, der bor i Mellemøsten, hvor hun underviser kvinder på et teknisk universitet. Hun ejer et hus på Lesbos, hvor hun indtil hun bliver tilpas fuld, får det til at lyde nærmest ophøjet at sidde helt alene i en øde dal og drikke vin med gederne. Vinen, som hun bæller, får til sidst krammet på hende (og måske er det også det hun stritter imod?) og hun afslører, at hun lige er blevet skilt. Hele aleneidyllen tyder nærmere på et forsvar mod den grufulde virkelighed.

Alle disse kvinder vender tilbage til Skala Eressos igen og igen. Nogen har endda købt hus i oplandet, så de kan vælge askesen og det sociale liv til og fra. Nogle af de græske ø-boere er utilfredse med alle "de fremmede", der får priserne til at stige, men samtidig er det dem, de tjener penge på.

Der er noget på en gang afskrækkende og tillokkende ved det multiseksuelle samfund for foden af det Ægæiske hav med ryggen til Tyrkiet. Afskrækkende og tillokkende fordi det er overvældende pludselig at være en majoritet og være så synlig.

Sappho har i sandhed ikke levet forgæves.

Minna Grooss er musiker og skribent. Hun spiller i tyrolerorkesteret Jodeladies.
 
Læs mere
Sapphos digte er netop udkommet i en nyoversættelse af den canadiske digter Anne Carson
The Mystery of Sappho and Her Erotic Legacy

The Enigma of Sappho
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk