Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Drengedominans i skolegården

 

Helt ned til 11-årige drenge betragter jævnalderende piger som sexobjekter og tjenende ånder. Nyere fransk forskning viser, at en hårrejsende chauvinisme breder sig i den generation, som er vokset op med ligestilling som politisk og social norm. Feminisme er et skældsord, og gruppevoldtægt er ikke en sjældenhed. Rapport fra en kultur med rod i belastede forstæder, men som måske er ved at blive både "mainstream" og trendy, hvilket modereklamer bl.a. tyder på.

 
FORUM/21.12.2001 Sjette klasse i en lille by på landet i Frankrig. En flok 11-årige drenge definerer ideal-lærerinden: Store bryster og en flot røv. Pigerne undrer sig ikke. Drengene på deres egen alder råber allerede ”hej din lille luder” efter dem.

- Det er typisk for selv helt unge drenges syn på piger: De betragtes som nyttegenstande og sex-objekter. Og det er helt almindeligt, at drengene kalder pigerne for luder og mær. Der benyttes systematisk ord, som er stærkt nedsættende, og som har en klar seksuel undertone.

Jacqueline Costa-Lascoux er politolog ved den statslige franske forskningsinstitution CNRS og forsker i forholdet mellem drenge og piger i de franske forstæder. Hun har for nylig udgivet en bog om spørgsmålet Teenagere, sex og kærlighed (Les adolescents, le sexe et l'amour, Forlaget Syros), som er kommet på den offentlige dagsorden efter, at unge piger er begyndt at bryde den tavshed, der omgav gruppevoldtægter i de belastede forstæder til de store franske byer. Heri fremgår det, at de såkaldte ”tournantes”, hvor en pige ”går på omgang” sjældent blev anmeldt. Holdningen er ofte, at pigerne selv er ude om det, og desuden udsættes de for trusler og pres for ikke at anmelde voldtægten.

I visse tilfælde er helt unge piger blevet voldtaget i skolen. Ifølge det franske Undervisningsministerium blev der i 1998 begået 576 seksuelle overgreb i skolerne, heraf 70 voldtægter. 35 procent af ofrene og 30 procent af gerningsmændene var under 13 år.

Disse seksuelle overgreb er blot toppen af isbjerget, viser forskningsresultaterne. Under hverdagens overflade udsættes pigerne for en decideret mandschauvinistisk opførsel, i den udstrækning udtrykket kan benyttes i forbindelse med drenge helt ned til 11 år.

- I reglen behandler eleverne hinanden ordentligt. Men tonen mellem eleverne er ofte meget hård. Sexistisk vold i klassernes hverdag begynder med et blik, udvikler sig til nedsættende tilråb og ender i nogle tilfælde med fysiske overgreb. Pigerne lider under drengenes foragt og vold, og drengene betragter pigerne som brugsgenstande, som man for eksempel kan få til at lave sine lektier. I sin yderste konsekvens ender det med voldtægt, siger Nicole Belloubet-Frier, regional skoledirektør i Toulouse, som netop har udarbejdet et forslag til en handlingsplan for bekæmpelse af sexistisk vold i skolerne.

- Forholdet mellem drenge og piger er et herre-slave-forhold, konstaterer Jacqueline Costa-Lascoux, som interviewer de unge uden for skolesammenhængen.

- Drengene tvinger pigerne til at gøre sig tjenester. Bære deres skoletasker, lave deres lektier, hente mad til dem. Og det mest oprørende er, at pigerne finder sig i det. Ikke fordi de synes, det er naturligt og rigtigt. De servicerer ikke drengene med et smil, som man gjorde i 50´erne. Men de føler ikke, de kan slippe for det. De oplever, at sådan er vilkårene.

- Jeg har hørt flere lærere fortælle, at pigerne beder dem give deres kæreste en bedre karakter end dem selv, for ellers får de ballade. De unge piger tror ganske enkelt ikke på, at ligestilling er en reel mulighed, siger Jacqueline Costa-Lascoux, som fastslår, at denne maskuline dominans har ætset sig ind i hele ungdomskulturen.

- Ungdomsmodellen, som den fremstilles for eksempel i reklamer, er den unge bølle, som er provokerende og respektløs over for autoriteterne. Han dyrker sport og er hård i filten. Feminisme er et skældsord. Feministerne identificeres med de dårlige mødre, og den intellektuelle mand er simpelthen gammeldags.

- Forstæderne er præget af en islamisk kultur. Kvinderne regnes ofte ikke for meget i de svært belastede miljøer, og den barske virilitet er blevet model for ungdommen i brede dele af samfundet, fordi disse normer virker tiltalende på mange. De stryger nogle gamle reflekser med hårene, som vi troede var langt væk, men i virkeligheden ligger de lige under overfladen, parate til at bryde frem ved første lejlighed, siger Jacqueline Costa-Lascoux.

Selv om unge med islamisk baggrund udgør flertallet af de unge mænd i de belastede kvarterer, er det ikke den islamiske kønsmoral i sig selv, som udløser den kvindefjendske adfærd. Fremstillingen af kvinderne som seksuelle brugsgenstande findes også i USA, hvor de kvindefjendske rap-tekster er født som udtryksform for de fattigste og mest udstødte amerikanere.

- Det er en kultur, som især kendetegner taberne i globaliseringskulturen. På den ene side har vi en international elite, som klarer sig godt takket være globaliseringen, og som respekterer en række sociale normer. På den anden side har vi taberne, som føler sig truet, og som lukker sig inde i kvarteret og i nogle klanlignende normer. De unge drenge i de belastede kvarterer ved godt, deres fremtid er begrænset, og at de ikke regnes for noget uden for kvarteret. Det er den gamle refleks med, at udstødte mænd træder på kvinderne, siger Jacqueline Costa-Lascoux.

- Magten over pigerne er den eneste magt, disse unge har, siger også Janine Mossuz-Laveau, kvindeforsker ved Center for Fransk Politisk Forskning, CEVIPOF.

- Det er drenge, som klarer sig skidt i skolerne, mens pigerne generelt har bedre skoleresultater og derfor har en chance for at bryde ud af deres miljø. Drengene har ikke ret mange fremtidsperspektiver. Der sker tilsyneladende noget i teenage-årene, som er meget foruroligende. Man flirter ikke i disse miljøer, man går lige til sagen, eller også opmagasinerer man en bunke seksuelle frustrationer, som kommer oven i de sociale, siger Janine Mossuz-Laveau, som har forsket i franskmændenes seksualitet.

Den virile dominans vidner om, at de unge drenge har et mildt sagt uafklaret og konfliktpræget forhold til deres egen seksualitet. Den meget chauvinistiske rolle er bekvem for de unge, som har svært ved at forholde sig til og begå sig over for det andet køn, understreger Jacqueline Costa-Lascoux.

Årsagerne er flere og komplekse, men Costa-Lascoux nævner nogle af dem.
- De unge, som har det mest voldsomme forhold til det andet køn, har ofte ikke nogen forældremodel, hvor kærlighed og respekt for hinanden er betegnende for forholdet. Hustruvold er udbredt, og sex er ikke en handling, som indebærer et engagement i den anden. Sex går ud på at tilfredsstille sit eget behov. De unge piger spørger mig nogle gange, om jeg har oplevet, at sex kunne vare længere end nogle få minutter, siger hun.

Psykoanalytiker og professor i psykopathologi ved universitetet i Paris, Jean-Jacques Rassial er enig og mener, at det betyder, at grænsen mellem sex og voldtægt dermed næsten bliver flydende - kvinder bliver i stigende grad et forbrugsgode, drenge og mænd afbenytter.

- Der sker en banalisering af voldtægt og især af gruppevoldtægt. Der fokuseres på den umiddelbare behovstilfredsstillelse, og der lægges ikke længere en følelsesmæssig investering i det seksuelle. Nogle af de unge, som har deltaget i gruppevoldtægter, har sagt til mig, at de sørme havde respekteret pigen, for de havde taget kondom på.

- Kontakten til det andet køn har altid været vanskelig. Det nemmeste er ikke at have nogen overhovedet. I gruppevoldtægten er pigen blot et redskab eller et medie for en uerkendt homoseksualitet. Det afgørende i denne seksualakt er ikke pigen men det forhold, drengene etablerer til hinanden ved at gennemføre akten, mener Jean-Jacques Rassial.

Men det kvindesyn, som gør kvinder til seksuelle brugsgenstande, karakteriserer ikke blot out-sidergrupperne. Jean-Jacques Rassial henviser til den franske forfatter Michel Houellebecq, som i sin roman Elementarpartikler beskriver generationen omkring de 40 år. Den kendetegnes, ifølge forfatteren, af manglende evne til at knytte sig følelsesmæssigt til andre, og den har erstattet kærligheden med en mere eller mindre kynisk udnyttelse af repræsentanterne for det modsatte køn.

Blandt de helt unge udarter denne holdning sig i mere aggressiv retning. En ny undersøgelse om vold mod kvinder i Frankrig viser, at helt unge kvinder i aldersgruppen 20-24 år erklærer sig specielt udsat for sexistiske tilråb og trusler af seksuel karakter på gaden eller i offentlige transportmidler. 25 procent af de adspurgte i denne aldersgruppe oplever denne form for vold mod 15,2 procent af de 25-34-årige. Også hvad seksuelle overgreb og sex-chikane angår, er de helt unge mere udsat end den foregående generation.

Det står ikke klart, om de unge kvinders tolerancetærskel er lavere, men rapporten konkluderer, at ”der eksisterer et sexistisk klima på visse offentlige steder. Dette klima er særligt udtalt i de store byer og i særdeleshed i Paris, og det omtales især af de helt unge kvinder, svarende til 22 procent af de 20-24-årige”. Voldsundersøgelsen "Enquête Nationale sur les Violences envers les femmes en France" er den største landsdækkende undersøgelse, der nogensinde er foretaget i Frankrig. Den er gennemført af INED, National Demografisk Institut.

Tydeligst er det negative kvindesyn måske i reklamerne, hvor kvindekroppen i stigende grad iscenesættes i forskellige, stærkt suggestive situationer med klare seksuelle undertoner. På baggrund af en rapport om kvindesynet i reklamerne har den franske minister for kvinders rettigheder, Nicole Péry, fremsat et ønske om at stramme lovgivningen, så sexistiske reklamer kan forbydes, ligesom det i dag er forbudt at spille på racistiske udtryk i reklamerne.

- Langt de fleste reklamer er ikke kvindefjendske. Men inden for de seneste to år er der sket en klar vækst i antallet af reklamer, der stiliserer brugen af vold mod kvinder. Det er meget foruroligende, at disse billeder især benyttes i reklamer for luksusprodukter, som har stor prestige og forbindes med succes og rigdom, siger Caroline Méchin fra Ministeriet for kvinders rettigheder.

Chic pornokalde man også disse reklamer, som især huserer i den trykte presse, fordi den i modsætning til tv-reklamer ikke er underlagt offentlig kontrol. Versace er et af de luksusmærker, der i sine reklamer iscenesætter kvinder i voldssammenhænge. En tøjreklame viser en kvinde iført hofteholder og stilethæle liggende på maven, muligvis død. Ved siden af sidder en anden kvinde med et stort blåt øje. En reklame for mærket Iceberg viser Pamela Anderson i let sommerkjole omgivet af mænd iført underbukser og solbriller. En af mændene har grebet fat om hendes ankel, en anden i hendes arm.

- Denne reklame udtrykker optakten til en kollektiv voldtægt, mener Valérie Brunetière, semio-lingvist eller forsker i virkemidler i sprog og andre kommunikationsformer ved René Descartes-universitetet i Paris. Hun har analyseret det symbolske indhold i de kvindefjendske reklamer.

- I Versace-reklamen er det ikke klart, om kvinderne selv har såret hinanden, eller om de er blevet tævet af en mand, der har forladt scenen. Men fælles for reklamerne er, at de fremstår som still-billeder fra en drejebog. Læseren opfordres til at forestille sig, hvad der er sket lige før og hvad der vil ske bagefter, siger Valérie Brunetière, som mener, at seksualiteten og volden mod kvinder fungerer som et skjold mod angsten for en samfundsudvikling, som forekommer truende for brede dele af befolkningen.

- Bag volden ser man døden. Volden er også udtryk for et angreb på kroppen. Der er en latent frygt for samfundsudviklingen, for gensplejsede fødevarer, for kogalskab, for trusler, man ikke kan se eller identificere. Billeder af vold mod kvinder og seksuelle overgreb tjener til at gøre angsten konkret. Bag den chic'e porno i reklamerne kan man læse en diffus samfundsmæssig angst.

- Selvfølgelig kan man sige, at vi er voksne mennesker og intelligente nok til ikke at tage reklamerne for pålydende. Men hvordan påvirker disse reklamer børn for ikke at tale om unge, som er i færd med at udvikle deres seksualitet? Ligesom alle andre udtryksformer som sange, vitser, og film er reklamerne et udtryk for en tidsånd eller en type holdninger, som findes i samfundet, og samtidig medvirker de til at bestyrke disse holdninger. Billeder af vold mod kvinder medvirker til at legitimere denne vold, siger Valérie Brunetière.

Regional undervisningsdirektør i Toulouse og forfatter til en handlingsplan for bekæmpelse af sexistisk vold i skolerne, Nicole Belloubet-Frier, mener ikke reklamerne kan fritages for at påvirke de unge.
- Det kvindebillede, som bringes til torvs i reklamerne, er katastrofalt og bidrager til at præge drengenes syn på piger, siger Nicole Belloubet-Frier.

Hun opfordrer i sin handlingsplan skolerne til at tage fat i forholdet mellem drenge og piger og ikke blot tage ligestillingen for givet. For eksempel bør seksualvejledningen ændres, så den bliver mindre fysiologisk og i stedet en anledning til at tale om seksualitet, følelser og holdninger.

- Skolen skal være mere opmærksom på at diskutere ligestillingsproblematikken og forholdet mellem drenge og piger med udgangspunkt i tekster, billeder eller andet, der relaterer til emnet. De rap-tekster, mange af de unge lytter til, og som for eksempel systematisk taler om ludere, ikke om piger, er udtryk for et dramatisk tilbageskridt. Skolen kan og bør udfylde en pædagogisk, opdragende funktion, siger Nicole Belloubet-Frier.

- Ligestillingsproblematikken skal gå som en rød tråd igennem hele undervisningen. Man underviser stadig i historie, som om kvinderne ikke eksisterede. Alle fag skal være opmærksomme på kønsdimensionen, mener også Janine Mossuz-Laveau, politolog og kvindeforsker ved Center for Politiske Studier, CEVIPOF, i Paris.
- De unge efterspørger faktisk diskussioner om holdninger og værdier, og her har skolen syndet i de senere år, konstaterer Jacqueline Ciosta-Lascoux.

- Man er holdt op med at tale om spørgsmål som menneskerettigheder, borgerrettigheder osv. og koncentrerer sig udelukkende om det faglige indhold. Det er vigtigt, at skolen ikke blot giver de unge viden men også sikrer, at de får værdier med sig. Det gælder i øvrigt også fritids- og ungdomsklubber og andre, som har med unge at gøre. Alle er nødt til at forholde sig til denne udvikling i forholdet mellem drenge og piger, mener hun.

Men er denne tendens udtryk for, at historien løber baglæns, og at ligestillingen mellem mænd og kvinder er ved at smuldre?

- Man skal ikke dramatisere. At volden og sexismen eksisterer eller endog er i tiltagende bringer ikke kvindernes øvrige landvindinger i fare, mener kvindeforsker Janine Mossuz-Laveau.

- Man kan ikke tale om et generelt backlash, som gælder hele samfundet og alle områder. Man kan også sige, at kvindeundertrykkelsen i dag finder sted i sociale miljøer, hvor ligestillingen aldrig er slået helt igennem. Og de unge piger kan håbe på, at de i kraft af uddannelse og arbejde kan bryde ud af miljøet. Men der er en tendens til, at pigerne siger, at når de behandles på den måde, er det bedre at leve i ”drengefrie miljøer”. Og denne udvikling kan kun skade ligestillingen, mener Mossuz-Laveau.

Mossuz-Laveau tegner dermed en vision af et dobbelt samfund, hvor én gruppe kvinder kan leve med ligestilling som en faktisk realitet på mange områder, mens en anden gruppe er underkastet en benhård, mandsdomineret social kodeks.

Jacqueline Costa-Lascoux er derimod ikke bange for at tale om et reelt backlash.
- Jeg tilhører den generation, som var med til at skabe kvindebevægelsen. Jeg troede, at jeg i min alder kunne tillade mig at slappe lidt af. Men det tilsyneladende først nu, det begynder for alvor.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Frankrig. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk