Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

New York netværk nytter i krisetider

 

Jacqueline har et trykkeri på Lower Manhattan, men alle hendes sælgere er døde. En anden kvinde har det ret underligt med at skulle sælge livsforsikringer i en tid, hvor folk for alvor kan se idéen i dem. De kvindelige netværk i New York har fået ny mening efter 11. september. Journalist Kirsten Stendevad deltog i et opbyggeligt netværksmøde, hvor "svært" blev vendt til "nyt".

 
FORUM/Manhattan 20.11.2001 Det myldrer med velklædte kvinder i alle aldre på 11. etage i Fleet Banks marmor- og mahogni-besatte filial på Manhattans Fifth Avenue. Det er mandag klokken 17.30, så de fleste af de tilstedeværende har forladt deres kontorer et par timer tidligere end de plejer. Det er et stort offer for mange ledere, for hvem tid er penge. Men det store fremmøde på henved 100 kvinder er også sigende for aftenens arrangement. For det er ikke kun for sjov, at New Yorks kvindelige virksomhedsejere trofast møder op, når der, som denne mandag, er møde i New York-afdelingen af NAWBO - National Association of Women Business Owners (Den Nationale Forening for Kvindelige Virksomhedsejere). Det er også nødvendigt.

For mange kvindelige virksomhedsejere er netværk som NAWBO afgørende - specielt i krisetider, som det er blevet i USA og ikke mindst New York efter den 11. September 2001.

- Alene står vi overfor en af de værste katastrofer i historien, siger Louise, en yngre kvinde med egen webvirksomhed. - Men sammen kan vi komme ud på den anden side.

Christina Blenks historie er et godt eksempel på det, Louise taler om. Da den dengang 28-årige kvinde startede sin virksomhed - et webudviklingsfirma - tegnede projektet alt andet end lovende. Hendes annoncer havde ingen virkning, hendes salgspitch forvirrede de potentielle kunder, der kom ikke rigtig gang i forretningen. Til sidst nåede Blenk til et punkt, hvor hun kun havde råd til at eksistere to måneder længere. Men så tog hun en beslutning: Nu ville hun opsøge alle de netværk, hun kunne komme i nærheden af, ud fra den overbevisning, at hvis hun bare kom i kontakt med nogle mennesker, så ville de købe hendes produkt.

I dag, fem år senere, er hendes virksomhed At First Site en blomstrende forretning med over tres aktive kunder og årlige indkomster på over 2,4 millioner kroner. Så Blenk må give Eric Pages, som er chefforvalter i Den Nationale Kommission for Iværksætterskab, ret når han fastslår, at "man skal ikke undervurdere vigtigheden af netværk. De er helt essentielle for at starte en virksomhed og få den til at vokse".

Masser af amerikanske kvindelige virksomhedsejere har som Blenk svært ved at sælge sig selv og føler behov for en mentor. Problemet er bare, at det er vanskeligt for kvinder at få glæde af de eksisterende mandlige netværk, fordi kvinder både føler sig uvelkomne og isolerede i de traditionelle old boys-netværk.

- Kvinder kan tale med hinanden på en anderledes ligefrem måde (end når de taler med mænd), siger Sherris Kauffman, som påstår, at hun skylder de kvindelige netværk hendes succes med virksomheden Hospitality Management Training Institute i San Francisco. Hun benytter sig af den markedsføring, der ligger i netværkene. Her får hun også den følelsesmæssige opbakning, der ligger i at få luftet bekymringer om for eksempel sex-chikane - et af de emner, der er unævnelige i et old boys network.

Derfor har så mange af de 9.1 millioner amerikanske kvinder, der har egen virksomhed, lavet deres egne netværk. NAWBO, NFWBO (National Federation of Women Business Owners), Network Executive Women in Hospitality og American Business Women's Association er bare nogle af de netværk, der hjælper kvindelige virksomhedsledere med at skabe ekspertise og kontakter. Og der føjes hele tiden flere til.

Blenk har endda taget initiativ til et website, womanowned.com, hvor hun videregiver råd fra kvinde til kvinde omkring virksomhedsledelse, og hvor brugerne kan netværke med hinanden. Ideen er så stor en succes, at den tiltrækker over 100.000 regelmæssige brugere.

Efter en times uformel networking over cocktails og pindemadder, starter det egentlige møde, som varer fra 18.30-20. I aften skulle det egentlig have handlet netop om, hvordan man kan blive bedre til networking. Men konsekvenserne af terrorangrebet på New York 11. september 2001, er så enorme for så mange, at organisationen i stedet har gjort krise-rådgivning til aftenens tema.

- Vi har inviteret kommunikationsvirksomheden Roger, så vi kan starte med at få inspiration til, hvordan man agerer leder i krisesituationer. Derefter vil vi gå sammen i mindre grupper og snakke om vores konkrete akutte situationer og give hinanden input, annoncerer forkvinden energisk.

De to gæsteforelæsere går i gang med at vise en stribe lysbilleder af først præsident Bush, så New Yorks borgmester Rudolph Guiliani, derefter Hillary Clinton og til slut Laura Bush.
- Disse mennesker har det til fælles, at de alle sammen hurtigt hævede sig op over kriseskyerne og markerede sig som ledere i forbindelse med 11. september, siger den ene.

- Det er det samme, I skal gøre overfor jeres klienter, tilføjer den anden. - Ring til dem og spørg, hvordan de har det, og om der er noget, I kan hjælpe dem med. Vis at I forstår, hvordan de har det ved at fortælle lidt om, hvordan det går for jer selv. På den måde styrkes jeres relationer. Og hvis I gør det på en følsom måde, kan I måske ligefrem benytte anledningen til at introducere et af jeres nye produkter.

Nu bliver deltagerne delt op i grupper på cirka syv med hver sin ordstyrer. Den gruppe jeg er med i, ledes af virksomhedscoach Marsha, en elegant kvinde i fyrrerne med lang sort hestehale. Hun opfordrer gruppen til at fortælle om deres situation efter 11.september 2001.

Ilona, som hvert år organiserer en international balletkonkurrence, starter. Hun er i gang med at rejse penge til arrangementet, og det går ikke så godt.
- Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive til folk, sukker hun. - Det virker helt absurd at rejse penge til en balletkonkurrence, når så mange lige er døde og landet er i krig.


Hendes sidekvinde, Jan, som er forfatter til bogen Take Back Your Time om time-management hænger ligeså meget med ørene.
- Jeg havde lige besluttet mig til at blive den type konsulent, der rejser rundt på landets konferencer og underviser. Men nu er alle konferencer aflyst, fordi folk er bange for at flyve. Så nu er jeg tilbage, hvor jeg startede.

Næste person, Jacqueline, er helt perpleks.
- Jeg har et trykkeri, og alle mine sælgere er døde, siger hun. - Nu skal jeg selv ud og sælge mine tjenester, og det er svært. Det hele er svært!, siger hun hændervridende.

Barbera til venstre for hende lytter medfølende. Hun er kunstfotograf og havde netop sat sig for at skifte til kommercielt fotografi.
- Men nu skærer alle reklamebureauerne ned, så der er ikke spor gang i salget af billeder, beretter hun.

Næste person sælger livsforsikringer.
- En lidt underlig branche at være i, i denne situation, hvor man for en gangs skyld kan se, hvad de skal bruges til, som hun siger. Sidekvinden nikker.
- Min virksomhed laver firmagaver. Man føler sig ubehageligt til mode over, at man overhovedet er ude på at sælge noget i krisetider.


Sidste kvinde i kredsen har samme følelse.
- Jeg er coach, og selvom der i øjeblikket er brug for coaching, så har jeg det dårligt med at tjene penge på andres ulykke.

Forkvinden tager på ny ordet, nu da runden er afsluttet. Hendes tonefald er bestemt.
- Okay, nu ved vi, hvor hinanden står. Nu er det på tide at gøre noget ved det. Vi kan vende situationen til noget konstruktivt. Det afhænger kun af vores holdning. Lad mig give jer et eksempel: Jeg skulle give salgstræning i en virksomhed to dage efter terrorangrebet. Jeg tænkte: Der er INGEN, der vil synes det er relevant at sælge vaskemaskiner og dingenoter i den nuværende situation, hvor hele landet er i sorg. Jeg bliver nødt til at give deltagerne et andet paradigme at betragte undervisningen ud fra.

- Så jeg sagde til dem: 'Jeg ved hvordan I har det, og at I synes denne træning er helt ved siden af under de nuværende omstændigheder. Men prøv at overveje følgende: Hvis I ikke sælger noget, går det endnu dårligere for økonomien, og vi risikerer at være med til at gøre alting værre. Så lad os give den en skalle for at blive bedre til at sælge, så vi kan være med til at holde hjulene i gang og terroristerne ikke sejrer ved at få os til at tabe fatningen'. Og med det udgangspunkt, fik vi faktisk en god dag.

Forsamlingen spidser ører.
- Husk, siger Marsha bestemt, at hvis I selv synes, det er pinligt, at I har noget at sælge, så smitter det af på jeres publikum, som selvfølgelig ikke køber noget. Så I skal starte i jeres eget hjerte med at finde ud af, hvordan I bidrager positivt til situationen med det, I tilbyder. Lad os prøve en ny runde med det udgangspunkt.


Ballet-promotoren er den første, der tager udfordringen op.
- En international balletkonkurrence handler jo netop om udveksling på tværs af landegrænserne og om at mødes om det, der samler os frem for det, der adskiller os. Kunst er healende og pacifistisk. Så jeg kan omforme min formulering til fondene fra 'vi prøver at finde mening med det, vi laver i denne svære tid' til 'vi finder ekstra meget mening med det, vi laver i denne tid', siger hun oplivet.

Jan fortsætter:
- Og jeg kan tage det som en udfordring at finde andre måder at nå ud til folk med mit budskab på end konferencer. Jeg kan for eksempel eksperimentere med formidling over Internet, filosoferer hun.

Jacqueline med trykkeriet er ikke inspireret.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er så svært alt sammen, siger hun bekymret.

Ordstyreren kigger hende i øjnene.
- Må jeg foreslå dig noget?, spørger hun.

Jacqueline nikker grådkvalt.
- Erstat udtrykket "svært" med udtrykket "nyt". Det er ikke "svært" alt sammen. Det er "nyt" alt sammen. Og det kan du få en masse "nyt" ud af.

- Du har ret, siger hun. - Det er netop det, jeg bare skal huske. Og et trykkeri er stadig en vigtig forretning i krisetider, fordi en pæn brochure stadig sælger bedre end en grim.

Barbera er rykket helt frem på stolen.
- Netop, siger hun ivrigt. - Æstetik er vigtigt, ikke mindst nu. Mine billeder er smukke, fordi jeg elsker, hvad jeg laver og bruger mine kunstneriske evner. Og derfor vil jeg kunne klare mig i konkurrencen med andre kommercielle fotografer. Jeg tror, jeg vil gå hjem og pynte på min website!

- Nu kan folk endelig se, at der er mening med det, jeg sælger, fortsætter livsforsikringsagenten. - For nu har mange oplevet, hvor stor en forskel livsforsikringer gør, når det virkelig gælder!

Producenten af firmagaver har også fået en ny ide.
- Mange trænger til at få sendt en lille opmærksomhed, som viser, at andre tænker på dem. Især nu, hvor julesæsonen nærmer sig. Jeg kunne måske opfinde et særligt tilbud?!

Coachen er også glad:
- Jeg behøver ikke at have dårlig samvittighed over at hjælpe folk i krisetider, siger hun. - Tværtimod får de mere for pengene. For det er kriser, man lærer mest af.

Ordstyreren kigger anerkendende på gruppen.
- Flot!, siger hun. - Sådan skal det være. Vi har fem minutter tilbage. Dem kan vi bruge på at give hinanden gode råd.

Alle rykker længere frem på stolene.
- Du kan jo skrive til dine fonde, at pengene til den internationale balletkonkurrence ikke alene går til balletdanserne, men også til de brandmandsenker, der har mistet deres kære, og nu skal få det hele til at løbe rundt alene, foreslår livsforsikringsagenten til ballet-promotoren.


- Du kan ligefrem invitere brandmandsfamilierne til at overvære balletten, tilføjer trykkeren. - Måske kan du så trykke nogle af mine nye brochurer, siger fotografen til Jacqueline, som smiler taknemmeligt.

- Giv mig dit kort, jeg skal måske bruge en firmagave en dag, og jeg møder så mange virksomheder i mit job, der kan bruge den slags, siger ordstyreren til firmagaveproducenten.

- Lad os alle sammen udveksle kort, foreslår forfatteren og organiserer, at alle kort bliver fordelt på ingen tid.

Forkvinden for NAWBO afbryder alle grupperne.
- Vi er nødt til at forlade bygningen på slaget otte af hensyn til de nye sikkerhedshensyn, men inden I går hjem, så lad jeres gruppefører vide, om I kunne bruge dette møde til noget. Hvis I kunne, så arrangerer vi et tilsvarende møde om en måned, hvor vi kigger på næste skridt, afslutter hun.

Forsamlingen klapper og en af deltagerne insisterer på at få det sidste ord:
- Jeg var fortvivlet, da jeg ankom, tilstår hun. - Jeg havde lige startet mit eget PR-firma nede ved Wall Street, da 11. september indtraf. Jeg slap med livet, men mit kontor er ubrugeligt og al mit maskinel er ødelagt. Desuden går det helt af H til for PR-branchen. Men alle i min gruppe har været så støttende og opmuntrende. Måske kan jeg låne et kontor af en af dem. Og de andre vil holde øje med om de kender nogle, der kan bruge mine tjenester. Så nu jeg har genvundet modet. Hurra for netværk!

Kirsten Stendevad er freelance journalist i New York. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk