Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Asiatiske stereotyper opløses på film

 

Mens kvindelige helte med en hurtig hånd og lynende øjne siden 1960'erne har svunget sværdet i diverse Hong Kong film, er det først nu, at asiatiske kvinder for alvor har fået flere strenge at spille på i Hollywood. Skuespillere som Michelle Yeoh, Lucy Liu og Maggie Cheung er med til at bryde Vestens stereotype billede af den asiatiske kvinde som eksotisk, underdanig og seksuelt tilgængelig.

 
 
FORUM/20.7.2001 Siden midten af 1990'erne er asiatiske skuespillere og instruktører blevet mere og mere synlige i Vesten. I takt hermed er mulige fremstillinger, som tilkommer den asiatiske kvinde, ved at udvide sig. En smuk Gong Li med indsnørede fødder, den lille geisha og den kønne vietnameser ved sivhat udgør ikke længere hele repertoiret. Tre af de kvinder, der på hver deres måde transcenderer den "seksualiserede, tilgængelige og eksotiske anden" er Michelle Yeoh, Lucy Liu og Maggie Cheung.

1997 var det skelsættende år, hvor Hong Kong skulle gå tilbage til Folkerepublikken Kina. Mange var bekymret for, hvordan den højkapitalistiske storby kunne blive en del af det kommunistiske Kina, og derfor valgte filmfolk fra den britiske kronkoloni at prøve kræfter i Hollywood i årene umiddelbart før overtagelsen.

Instruktører og skuespillere som John Woo, Jet Li, Che Kirk Wong, Jackie Chan, Ringo Lam og Tsui Hark drog til Hollywood for at lave film på den amerikanske drømmefabrik. Mange af de kinesiske filmfolk blev hurtigt fuldt integreret i Hollywood og skabte blockbusters med ikoner som John Travolta, Mel Gibson og Nicholas Cage. Samtidig udvidede de kinesiske filmfolk den filmæstetiske platform. Hollywoods tradition for klassiske, plotdrevne fortællinger og usynlig filmstil blev suppleret med Hong Kongs mere visuelle tilgang til filmmediet. Hyperæstetisk billedleg, avancerede stunts og overrealiserede special effects blev tilført den amerikanske maintream film. Matrix (1999) er et eksempel på denne indflydelse, og Coen brødrene samt Quentin Tarantino, der tegnede store linjer i 1990´ernes filmlandskab, skylder Hong Kong filmene meget.

Vestens øgede kendskab til asiatisk film og kinesiske filmfolks indflydelse på Hollywood gav en større fællesfilmisk forståelse, hvor mere nuancerede repræsentationer af asiatiske kvinder pludselig lod sig gøre.

Tidligere så vi et utal af underdanige, eksotiske og seksuelt tilgængelige pyntegenstande. Det var den gennemgående stereotyp, der har domineret siden slutningen af det 19. århundrede, hvor intellektuelle og eventyrere drog til Orienten for at hente inspiration - for eksempel til et værk som John Luther Longs novelle Madame Butterfly, som Puccini senere skrev en opera over.

En af de kvindelige, asiatiske stjerner, som blev berømt i Vesten i sen halvfemserne er Michelle Yeoh. Sidst så vi hende i Ang Lee's Tiger på spring, drage i skjul (2000), hvor hun med behændighed og snilde svang sværd og stok.

Ang Lees film bygger på en stærk kinesisk tradition for, at kvinder godt kan have ledende roller i sværdheltedramaer og kampkunstfilm. Allerede i 1960´erne producerede Hong Kongs filmstudier underholdning med fysisk overlegne sværdheltinder. På det hvide lærred så man kvinder med hoftelangt hår og flagrende gevandter, der genetablerede lov og orden gennem sublim kampkunstnerisk ekspertise. Film som Lady Hermit (1965), Hap Ki Do (1970), The Invisible Eight (1970) og Lady Whirlwind (1971) satte standarden, hvis levn ses i Crouching Tiger Hidden Dragon i dag.

Michelle Yeoh markerer med rollen, at kinesiske kvinder ikke er lavet af skrøbeligt porcelæn, men at de kan spille aktivt handlende roller, hvor fysisk adræthed og kropslig præcision er centrale kendetegn. Denne markering foretog hun allerede i 1997, da hun gjorde sig som catsuit-klædt James Bond-pige i Tomorrow Never Dies.

Michelle Yeohs rolle i James Bond var forfriskende, fordi den tilførte Bond-pigen en ny og action-præget dimension, som tidligere James Bond piger ikke har fået lov til at bære. Vesten har ikke samme tradition for at placere kvinder i øjenhøjde med den mandlige helt. Michelle Yeoh lod sig ikke nøjes med en rolle som flankerende beundrer af den mandlige hovedperosn, og hermed gav hun James Bond-universet og billedet af den ydmyge og underdanige asiatiske kvinde en tiltrængt opdatering.

Lucy Liu, som er barn af kinesiske emigranter, viderefører ikke sværdheltegenren som Michelle Yeoh og har da heller ikke en fortid med kampkunst og ballet som hende. I stedet er Lucy Liu berygtet og elsket for sin mildest talt kølig-kyniske udstråling og sit iltre temperament i TV-serien, Ally McBeal, hvor hun spiller den smækre jurist, Ling. Trutmunds-attituden overdøves dog fuldstændig af Lings evne til at kaste lyn med sine øjne og knurre som et faretruende vilddyr, når noget ikke passer hende. Figuren fører hun ud i ekstremer som den sylespidse og helt igennem sadistiske bifigur i Payback (1999), hvor hun spiller overfor Mel Gibson.

Lucy Liu genanvender disse træk i en modificeret og lidt mere elskelig udgave som den barberbladsskarpe Alex i Charlies Angles (2000). Hvor Drew Barrymore spiller den følsomme engel og Cameron Diaz den festlige, er Lucy Liu den, der bevarer hovedet iskoldt, når der skal tages beslutninger om demontering af bomber og satellit transmissioner. Herved indskrives hun i et sæt af tekno-orientalistiske koder, men på en så overdrevet karikeret måde, at fremstillingen bliver mere humoristisk og tilbagelænet end reducerende.

"No, no no no, no NOOO !!!!!!" er den besked, som mænd får, inden de overhovedet når at komme med en tilnærmelse. Seksuelt appetitlig, men fuldstændig utilnærmelig virker hun, og det understreges i en scene, hvor Alex forklædt som geisha giver skurken en historisk hårdhændet massage med sine fødder. Iklædt latex dragt og skolelærerinde briller svinger Alex også pisken over for en flok skræmte og måbende, mandlige jakkesæt.

Med Lucy Liu er billedet af den medgørlige og villige konkubine skrevet med omvendt fortegn. Hun er forvandlet til en kastrerende valkyrie, og hermed tramper den kinesisk-amerikanske skuespillerinde på de gængse forestillinger om asiatiske kvinders seksuelle tilgængelighed.

Maggie Cheung, der var cover girl på Natfilm Festivalen i 1999, er husket for Comrades - Almost a Love Story (1996), som var en klassisk kærlighedshistorie mellem to fastlandskinesere, der søgte lykken i Hong Kong. Vi har set hende i æstetisk legesyge Wong Kar-wai film, i den franske Irma Vep (1996), hvor hun spiller sig selv og som skæv eksistens i Wayne Wangs underfundige film Chinese Box (1997).

Maggie Cheung har tilført det vestlige billede af den kvindelige asiat nogle ekstra dimensioner. Hun er hverken geisha, feminin eller eksotisk figure mystique.

Den canadiske filmkritiker Shelly Kraicer skriver om Maggie Cheung: "I asked if she had any other offers of roles from non-Asian directors. She said that she had, but until Irma Vep she hadn´t been interested since they were the kind of Asian woman stereotype roles that she didn´t want to have anything to do with".

I Vesten er Maggie Cheungs gennembrud baseret på roller, hvor stereotypiske træk er undermineret til fordel for nuancerede beskrivelser af mennesker, der kunne have en hvilken som helst hudfarve. Dette er et bevidst valg fra Maggie Cheungs side, og hun repræsenteres også alsidigt i sekundære medier, hvor hun som model for internationale modemagasiner poserer anderledes atypisk og fri af klicheer.

Den vestlige modtagelse af Maggie Cheung kan ses som et tegn på, at Vesten nu også er indstillet på at se den asiatiske kvinde som andet end "den eksotiske og tilgængelige anden". Hermed viderefører hun en linje, som allerede blev markeret med Wayne Wangs film Klub Held og Glæde fra 1993 (baseret på Amy Tans The Joy Luck Club fra 1989), hvor fire kinesiske mødre og deres kinesisk-amerikanske døtre skildres gennem en bemærkelsesværdig udvidet palet af fællesmenneskelige erfaringer. En lignende case så vi i TV-serien Beverly Hills 902010, hvor en af hovedrollerne, Janet Sanders, spilles af Lindsey Price, der til trods for sine koreanske herkomst ikke tilskrives nogen kliche-tyngede ekstrabetydninger på den bekostning.

Michelle Yeoh, Maggie Cheung og Lucy Liu har på hver deres måde gjort en forskel i deres filmkunstneriske praksis, fordi de enten forholder sig skævt til de gængse stereotypiske fremstillinger eller transcenderer dem.

Michelle Yeoh får action-roller, hvilket er typiske positioner, som hendes mandlige, asiatiske kollegaer tilbydes på det hvide lærred. Men hun former også rollerne i sin egen kulturs billede og udvider mulighederne for, hvordan asiatiske kvinder fremstilles på film. Lucy Liu indsættes i Barbiedukke universer, men placerer sig selv som afstandstager til kliche-fantasien om den tilgængelige porcelænsdukke. Maggie Cheung afviser asiatiske stereotyper ved at undlade at forholde sig til dem.

Disse nye fremstillinger er gjort mulige siden midten af 1990´erne, hvor asiatiske film fik et stigende vestligt publikum, og hvor asiatiske filmfolk blev integreret i den amerikanske filmindustri. Denne dobbeltsidede filmiske udveksling har medført en mere rummelig filmkultur, som fostrede filmæstetiske nyskabelser, og som gav plads til flere fremstillingsformer for asiatiske kvinder.

I et større perspektiv kan man forestille sig, at Hong Kong filmens indflydelse på Hollywood ikke bare muliggør en anden position for den kvindelige asiat.

Sandsynligvis flytter den kinesiske indflydelse også grænser for, hvordan kvinder i det hele taget fremstilles på film. "Crouching Tiger Hidden Dragon", der fik 10 Oscar nomineringer, er måske en åbning for, at vi i fremtiden vil se flere kvinder i action prægede og heltemodige hovedroller.

Tanja Richter er cand.mag. i kunsthistorie, kommunikation og medier fra
Aarhus Universitet og University of London.


Forfatterens links:

Shelly Kraicers site om kinesisk film A Chinese Cinema Page

Hong Kong Movie Database

Om asiatiske stereotyper
"Asian" Stereotypes: Popularized images of Asians and Asian Americans

Litteraturliste om kinesisk film og asiatere på film i Hollywood. Chinese Film and Images of Asian-Americans in Hollywood Films

En omfattende liste over kong fu, kampkunst og sværheltefilm med små anmeldelser. Kung Fu/Martial Arts/Swordplay Films

Introducerende baggrundsartikel om actionfilm i Hong Kong. Hong Kong Action Cinema
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk