Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Drop sangen om undertrykkelse

 

Man kan sagtens være både feminist og muslim - hvorfor prøver kvinder i vesten ikke at åbne op for det, i stedet for at stemple os som undertrykte, spørger dr. Huma Haque, der er i færd med at genlæse koranen ud fra et feministisk syn.

 
 
FORUM/28.9.2000 At være muslim og kvinde bliver i den danske offentlige debat ofte sat lig med at være undertrykt.
Når unge kvinder af f.eks pakistansk herkomst går med hovedtørklæde og samtidig fortæller, at de er mindst ligeså ligestillede og bevidste om deres rettigheder som dansk-danske kvinder, bliver de som regel mødt med mistro. Det mere end antydes, at de unge kvinder er hjernevaskede - de bliver enten ikke taget alvorligt, eller mødt med uforståenhed og afstandstagen.
Selv fra øverste hold i landet har indenrigsminister Karen Jespersen opstillet en klar modsætning mellem ligestilling som en dansk værdi på den ene side og så en kvindeundertrykkende muslimsk kultur på den anden.

Men over hele verden er der millioner af muslimske kvinder, som går på arbejde iført hovedtørklæde, tager uddannelser og ikke føler sig undertrykte. De kan ikke identificere sig med de billeder af sig selv som bundet til tradition og middelalder, mens vestlige kvinder ses som moderne og frigjorte. I stigende grad bruger muslimske kvinder også i vidt forskellige lande fra Pakistan til Marokko en nylæsning af koranen til at skabe og konsolidere en egen lokal feminisme.

Dr. Huma Haque fra Pakistan er en af disse kvinder. Hun er professor i antropologi på Quaid-i-Azam universitetet i Islamabad, hvor hun bl.a. forsker i islamisk feministisk teologi. For Koranen giver ifølge hende på ingen måde belæg for at undertrykke kvinder. Hun har netop været i Danmark for at fortælle om bl.a. sit arbejde på dette felt.

-Jeg er selv professor i antropologi. Jeg ser ingen modsætning mellem islam og feminisme og betragter mig selv som troende muslim. Min mor bærer hijab - hun tog sin MA i matematik i 1948 og har haft stor succes med både arbejde og børn. Kvindefrigørelse antager mange forskellige former, og det gælder om at respektere dem alle. Det er et udtryk for vestlig arrogance og gammelkendte koloniale holdninger, hvis man fortæller os: "hvis du ikke bruger det følgende sprog - ja, så er du ganske enkelt ikke frigjort".
Jeres minister Karen Jespersen giver jo f.eks. også udtryk for en kolonial tankegang, når hun siger at muslimsk kultur skal være underordnet dansk - det er jo det 19. århundredes evolutionære opfattelse af verdens folk rangordnet på en slags stige.

Kvinder som Huma Haque kommer ofte i klemme mellem vestlige feminister, hvor af mange har travlt med at stemple kvinderne som "undertrykte", og på den anden side lokale, konservative kræfter, som er intereresseret i at beholde et patriarkalsk status quo og derfor opportunt stempler kvinderne som "vestlige".

For i de såkaldt 3. verdens lande er Vesten blevet symbol på en masse negative ting - fra økonomisk udbytning af fattige lande til en hæmningsløs udstilning af kvindekroppe som varer, og umuligt tynde kvindeidealer, som unge piger forgæves prøver at leve op til. Det er nødvendigt at finde egne lokale forbilleder på handlekraftige kvinder, ikke mindst så man ikke af reaktionære kræfter bliver beskyldt for at gå vestens ærinde. Og der er masser af historiske forbilleder og nutidige kvindeskikkelser at tage af.

-Vi behøver ikke at acceptere vestlig feminisme. Vi kan skabe vores egne definitioner af kvinders rettigheder, som i vores kulturer allerede er en del af "sund fornuft".
Kvinder finder energi og kvindestyrke i deres egne historiske fortællinger - vi har behov for vores egen symboler og for fortællinger, som foregår i vores egen sammenhæng. Hvorfor bare sidde med Mary Wollstonescraft, når f.eks. den indiske gudinde Kali kan være en meget mere vedkommende billede i f.eks. en hindusammenhæng - det er noget som f.eks. teoretikeren Gayatri Spivak arbejder med.

Huma Haque nævner bl.a. også profeten Muhammeds anden kone, som var en dygtig forretningskvinde i Mekka med store interesser i karavanevirksomhed. Ikke nok med at hun ansatte ham, det var også hende, der friede til ham. Profeten havde så i starten betænkeligheder ikke mindst pga. klasseforskelle.

- De alternative stemmer har altid været det , det er bare sørgerligt at disse stemmer så sjældent bliver repræsenteret i de vestlige medier. Vi har virkelige brug for en håndsrækning fra jer - og vi har brug for at medierne fortæller vores historier i stedet for bare ensidigt at repræsentere os på en bestemt måde som "undertrykte kvinder".

Haque er med sin teologiske forskning i færd med at gøre op med godt 1400 års hovedsageligt mandlig fortolkning af koranen.
-Vi arbejder på at gøre op med de forestillinger og fortolkninger af islam, som i århundreder har været politisk og økonomisk belejligede. Men det tager tid at genopdage traditioner. Og i "folkemunde" bliver der ikke skelnet mellem islam og visse muslimske traditioner, og det som er blevet kendt som muslimske traditioner er heller ikke en stor monolitisk enhed.
Vi har levet med en særlig form for mandlig fortolkning af koranen i 1400 år. Vi bliver som muslimer nødt til at at stille spørgsmålstegn ved den, og vi har altså også brug for at den vestlige verden også er interesseret i vores projekt. Hvis man bare gentager igen og igen, at "muslimsk kultur er sexistisk og kvindeundertrykkende", ja så skaber det bare modvilje og polariserer yderligere.

Muslimsk praksis trækker på flere forskellige kilder. Koranen er den skriftlige manifestation af Guds åbenbaring til profeten Muhammed. Hadith er profetens traditionelle tekster, som handler om de handlinger og udtalelser, der tillægges profeten Muhammed. Ijtihad, udformet af muslimske lærde, indebærer, at man justerer i overensstemmelse med nutidige behov osv. Sharia lovene er baseret på en fortolkning af alle disse kilder, som alle er meget forskellige og tolkes forskelligt alt efter land og hvilken juridisk skole, der er tale om.

-Vi argumenterer for, at ud fra disse forskellige kilder tæller kun koranen som guds stemme. Hvorfor er det egentlig, at mange muslimske mænd har sagt, at kvinder er underordnet mænd? I Koranen er der 25 stemmer, som bl.a. taler om skabelsen af mennesker. Både mænd og kvinder bliver skabt ud af én livsform - der er ikke skyggen af en "ribbens historie" - som f.eks. lig at Eva blev skabt ud af mandens ribben. Så hvor kommer denne "ribbens-opfattelse" fra i de muslimsk samfund??

-Der er er ca. 5-6 Hadith i omløb, og i sharia-lovgivnignen hedder det, at kvinder skal gifte sig med samtykke fra familiens mandlige overhoved. Men shariaen er ikke guds ord - det er bare en af de sexistiske fortolkninger af koranen, som bestemt ikke en kvindes fortolkninger.
Det står tværtimod i koranen, at ingen kvinde kan blive gift mod deres vilje - der skal være frivilligt samtykke for både mænd og kvinder. Så for at kunne give sit samtykke, så må man jo også kende vedkommende. Det er det samme, som når man køber sko - det gør man jo ikke uden at have set dem først.
Men ofte bliver et bryllup arrangeret på den måde at lys, gæster, mad - alt er rigget til - hvorefter man så går hen til kvinden, der venter i sit brudeudstyr for at få hende til at give sit samtykke. Her skal man virkelig være en modig kvinder for at kunne sige nej og holde på sit - måske får far et hjerteslag, mor falder om på gulvet og skriger osv.


Så er der hele balladen om slør/hovedtørklæde, som ikke mindst vesten synes besat af.
-Slør; det er sådan et monster!, udbryder Huma Haque udmattet.

-Hvis jeg bliver tvunget til at gå med slør, ja så er selvfølgelig undertrykkelse.
I en patriarkalsk kultur bliver man begloet - og i den sammenhæng kan det være frigørende at bære hovedtørklæde. Hvis man gerne vil gå i skole, på arbejde og være
en del af arbejdsstyrken, ja, så kan det i en konservativ sammenhæng være godt at have tørklæde, for så kan du gøre hvad du vil, og skabe dig en økonomisk uafhængig tilværelse uden at blive generet, og det kan åbne op for et helt nyt sæt af muligheder. I synes måske i Vesten, at vi bare skal sidde og vente på, at samfundet ændrer sig i stedet for? Det duer jo ikke - kvinder må i gang med at få tingene gjort uden at blive chikaneret.
- Der er flere unge kvinder på universitetet, der vælger at bære tørklæde som en symbolsk protest imod vestliggørelse og økonomisk ødelæggelse. De føler sig ikke som en del af vesten og kæmper mod et globalt hegemoni. Samtidig vil de ikke opgive deres traditioner og ønsker fri bevægelighed i derse hverdag. Der er så også kvinder, der går med slør som er udtryk for en slags nyfundamentalisme, men deres partier får ikke mere end to procent af stemmerne. De tror f.eks. ikke, at man må tale med mænd - og det står der jo slet ikke noget om i koranen - de går også i særlige koranskoler.

I vesten er der hos mange en udbredt opfattelse at, at jo mere afklædt - jo mere frigjort er man som kvinde.
-Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor det at udstille min krop skulle have noget med frigørelse at gøre. Det gør bare kvinder til objekter, og for mig at se har det intet med lighed at gøre. Det er en vestlig definition på frigørelse, som ikke siger mig noget.


Koranen taler om, at mænd og kvinder skal klæde sig sømmeligt i det offentlige rum - og også vende øjnene bort i det offentlige rum. Men der står ikke noget om, at de skal sænke blikket, som Huma Haque påpeger.
-At være anstændigt klædt handler ikke om at være undertrykt, men om menneskelig anstændighed og gerne at ville være fri for, at mænd stirrer på en. Den seksuelle objektgørelse er omsiggribende, kvinder sulter f.eks. sig selv hele livet for at leve op til særlige idealer. Men vi ønsker ikke at være objekter, for vi er hverken ejendom eller en vare.

Hun fortæller, at hun i hotellets lobby i København finder en brochure om København, som bagerst har en masse annoncer for escort-bureauer med afklædte kvinder. En dansk bekendt forsikrer hende, at der skam også er mandlige escorter til kvindelige forretningsrejsende. Men der er bare ikke nogen billeder af dem.
-Hvis der er ligestilling - hvorfor er mænds kroppe så ikke åbne for det offentlige blik?? Jeg ejer mit eget hus i Islamabad - huset er mit private rum - et helle. På samme måde er min krop mit hus, og jeg lukker det for offentligheden.



Dr. Huma Haque blev inviteret til Danmark af bl.a. MS og KULU.

Hvis man vil læse en kritik af vestlig feminisme og dens ofte koloniale holdninger til kvinder i 3. verden, så prøv artiklen Under Western Eyes: Feminist Scholarship and Colonial Discourses af Chandra Mohanty i Feminist Review nr. 30 1988. Den kan lånes på Kvinfo's bibliotek
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk