Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Den kontroversielle kosmopolit

 

Edward Saids selvbiografi Out of Place blev mødt med en byge af anklager ved udgivelsen - FORUM anmelder bogen

 
FORUM/25.05.2000 Han er en af de førende og mest kontroversielle intellektuelle i den vestlige og arabiske verden. Udskældt af dele i den arabiske verden for at gå vestens ærinde, hans værker censureret på Vestbredden, men bliver samtidig i visse vestlige kredse ukritisk forbundet med islamisme og PLO-aktivisme. Igennem de sidste 30 år har han været en af de palæstinensiske flygtninges førende talsmænd, men er samtidig en stærk kritiker af Arafat. Den arabiske outsider Edward Said er igen på banen med selvbiografien Out of Place.

Udgivelsen gik heller ikke stille af sig i verdenspressen, og fra det reaktionære, men toneangivende tidsskrift The Commentary, lød anklager mod Said og hans uhæderlighed som "privilegeret flygtning". Edward Saids opvækst i det cairenske-libanesiske borgerskab, og hans senere uddannelse på Ivy League universiteter i USA, kunne hermed ikke berettige ham til at tale palæstinensiske flygtninges sag.
Den israelske forfatter og journalist Amos Elon tog til genmæle og forsvarede i en passioneret artikel i New York Review of Books Saids standpunkter.
Udgangspunktet for begge er forsvaret for statsløse palæstinensere, klemt fra flere sider, uden borgerrettigheder i såvel Jordan, Syrien og Egypten og ligeledes undertrykt af et brutalt israelsk militær. Forbandelsen og manglen på dialog har ligget i det absolutte monopol på lidelse, som begge parter har påberåbt sig.

Både Said og Elon drager paralleller mellem palæstinenseres og jøders fælles erfaringer som statsløse og udsatte, som kosmopolitter og 'hjemløse'. Kritikken af Said som kosmopolit - og til og med en priviligeret en af slagsen, kan henføres til 1900-tallets antisemitisme, hvor der, set med nutidens øjne, ironisk nok ikke blev gjort den store forskel: En araber var en jøde til hest, påpeger Amos Elon.

Out of Place er ikke en politisk bog i traditionel forstand. Said kommenterer kun sporadisk krigene i 1948 og 1967, og hvis man går efter en forståelse for hans uforsonelighed overfor Osloaftalerne og hans fjendskab med Arafat, er det ikke her svarene skal findes. Udover at beskrive opvæksten pendlende mellem Jerusalem, Cairo, Libanon og USA og de politiske omvæltninger i løbet af 30'erne og 40'ernes Mellemøsten, så er Out of Place en meget personlig bog.

Out of Place handler om hjemløshed og fremmedgjorthed på adskillige planer, og Saids store problemer med følelsen af fremmedgjorthed begyndte længe før hans ankomst til USA som 16-årig skoledreng. I Saids tilfælde var hjemløsheden både personlig i forhold til familiens moral kodeks socialt og seksuelt, men også de mange lande og mange kulturer han pendlede mellem.
Opkaldt efter prinsen af Wales, og med et udpræget arabisk efternavn, et amerikansk pas i lommen, kristen baggrund, uddannelse på britiske eliteskoler i Mellemøsten, har Said haft nok bagage til at knokle rundt mellem sine mange identiteter og for at tilegne sig retten til dem alle. I en konstant indføling med omgivelserne undertrykte eller fremhævede han, alt afhængig af den givne sammenhæng han befandt sig i, at betone eller nedtone sit arabiske efternavn eller sit britiske fornavn. Han var en minoritet blandt mange andre minoriteter i Mellemøsten.

I beskrivelserne af det multikulturelle Egypten, hvor Said sprogligt set vandrede mellem engelsk, arabisk og fransk, er der mange morsomme episoder fra den stupide forvaltning af den engelske imperialisme. På skolerne, hvor de fleste børn kom fra velstående arabiske hjem, var det forbudt at tale andet end engelsk. For den engelske administration lå ønsket om at kunne sætte betegnelsen WOG (Westernized Oriental Gentlemen) på de arabiske børn. De rebelske børn fandt frem til mange subtile sproglige modstandsformer for at drive de britiske lærere til vanvid, og Said beskriver, hvordan de excellerede i hårfine balancer mellem påtagede britiske høflighedsfraser blandet op med arabiske bandeord. Ligeledes kunne de til stor fryd for hinanden lege en leg i timerne, som gik ud på i kor at gentage det sidste ord efter læreren. Den påtagede underdanighed blev vendt til latterliggørelse.

Ligeledes er den røde tråd igennem hele fortællingen forholdet til forældrene. De udgør for ham to ekstremer, som han bruger det meste af sit liv til både at forsone sig med, samt at få et nuanceret forhold til. Moderen, som Said hele livet igennem var stærkt knyttet til, stopfodrede ham med kunst, litteratur og musik, og spillede jævnligt Shakespeare-stykker med sin lille søn. Faderen derimod var forretningsmand, gennemført pro-amerikansk og havde kun foragt for den britiske imperialisme. I hjemmet i Cairo blev der således holdt Thanksgiving - en udpræget amerikansk festdag - med kalkun serveret efter enhver amerikansk husmors opskrift. Faderen Wadies kommentar til denne seance var: "For at opretholde traditioner"!

Udover den kulturelle dimension blev familierelationerne børnene imellem og i forhold til den ydre verden styret med hård hånd. Forholdet til moderen beskrives som en klassisk ødipal konflikt, og komplicerer Saids forhold til kvinder en meget stor del af hans voksne liv. En række umulige kærligheder og et par ægteskaber er mønstret de næste mange år. At moderen direkte intervenerer i et kærlighedsforhold og forhindrer ægteskabet med den 7 år ældre Eva - Said er i 20'erne - tilgiver han hende aldrig. På trods af det nære bånd og forgudelsen af moderen, så er hun også en hård nyser. Said holdes under skarpt opsyn, pligterne er skemalagte, og hverdagen er fyldt op. Denne sociale og seksuelle kontrol kunne i forældrenes øjne føre til depraveret adfærd såsom onani, og Said holdes hermetisk adskilt fra sine søstre.

Et billede på de strenge moralkodeks og anspændtheden i forholdet til forældrene, eksemplificeres i en episode på en fornem restaurant. Hele familien er samlet, og meget pludseligt drøner faderen op af sin stol, for at true en ung mand ved et af de øvrige borde: - Jeg flår dine øjne ud!
Som forklaring på sin adfærd, lyder det vrede svar: -Jeg tillader ingen at kigge på min datter på den måde!
Da Said prøver at indskyde, at den unge mand bare kiggede, lyder det tørre svar: -Der er måder, og så er der måder at kigge.

Denne indre og ydre kontrol præger Said livet igennem, i hans akademiske præstationer og i hans forhold til kvinder. Selvom faderen i Saids øjne er selvcentreret og styrende med sin patriarkalske tavshed og brutalitet, var han samtidig den person som indså, at drengen Saids frigørelse fra de snærende familiebånd lå i et liv udenfor hjemmet. Said blev i 1951, 16 år gammel, sendt på kostskole i USA. Men forholdet til kvinder ændrede sig heller ikke synderligt i USA. I den maskulint dominerede akademiske verden var det på dette tidspunkt lige så besværligt at have en mere afslappet kontakt med det andet køn, som i det kønsadskilte Mellemøsten. Som Said tørt bemærker, har Princeton University heldigvis fået foretaget en ansigtløftning siden de hedengangne dage i 1950erne. Universitetet er blevet intellektuelt mangfoldigtgjort med optagelsen af kvinder og studerende fra landets mange minoriteter, således at man idag også kan tale om langt mere reelle akademiske diskussioner end tidligere.

Saids værker er kærkomne indslag som partsindlæg mod den dæmonisering af arabere eller muslimer over en kam i vesten, vi har været vidne til i bl.a. den danske politiske debat. Her er f.eks. "mellemøstlig kultur" blevet fremstillet som en ensartet størrelse og 'noget' uforeneligt med modernitet og menneskerettigheder. Out of Place kan læses som den personlige beretning, der sættes ind i en større historisk sammenhæng, og giver indblik i vestlige og mellemøstlige forskelligheder, hvor køn, kultur og klasse følger komplekse logikker. Samtidig forholder Said sig skarpt til national identitet som en essens, og påpeger at reaktionære muslimske præster og højrepopulistiske vestlige nationalister har langt mere til fælles end de store forskelle, de egentlig ynder at påberåbe sig.

Skal han ikke snart oversættes til dansk?

Anna Rebecca Kledal er ph.d.-studerende på RUC.

Edward W. Said: Out of Place. A Memoir. Alfred A. Knopf. New York, 1999, 295 sider.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk