Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Sankta Lucia - den sicilianske forbindelse

 

Hvad kan være mere skandinavisk end Lucia-optog? Hvad varsler julen bedre end Luciabruden med det lange, lyse hår, den hvide dragt og stearinlyskransen på hovedet på en iskold vintermorgen i december? Men Lucia var slet ikke svensk. Hun var en siciliansk kvinde, der fik bank af sin mand og led en græsselig martyrdød. Eller?

 
 
FORUM/10.12.98 December bringer slørede erindringer om varm stearin på hænderne, hvide lagener og grankviste i de tidlige, mørke morgentimer - Luciaoptog, naturligvis. Den slags smånostalgiske og tryghedsskabende tanker har det med at dukke op i tætte stimer i sårbare situationer, hvor man navigerer i ukendt terræn og endnu ikke har fundet nye, brugbare pejlemærker. De sprang ihvertfald frem, da jeg for fem år siden flyttede til San Francisco efter fem år i London. Pastelfarvede San Francisco er et urovækkende og spændende krydsfelt mellem Latinamerika, Asien, Europa og Amerika - det tog sin tid at føle sig "hjemme". Hvor hørte jeg til i byens fragmenterede opdeling i etniske og andre grupperinger ?

Samtidig blev der på familiefronten udtrykt stigende bekymring over mit "rakkeri" - nu måtte jeg snart have "rejst færdig" og komme "hjem". Min mor fremdrog gang på gang en vis miss Boyd fra hjembyen Ålesund i Vestnorge som eksempel på en "rodløs stakkel" - hele sit liv havde hun tilbragt med at "pendle" mellem Norge og Canada, når hun var det ene sted, længtes hun efter det andet og så fremdeles. En stakkels, rodløs og splittet sjæl, løsrevet fra sin egen kultur - det var vel ikke en skæbne, jeg ønskede?! (Senere opdagede jeg, at miss Boyd havde været med til at arrangere store arktiske ekspeditioner - med andre ord en flamboyant kvinde og ikke en hulkindet stakkel, men det er en anden historie).

Jeg besluttede mig for at finde ud af, hvad "min" kultur var - mine rødder, og at sætte mig ind i danske og skandinaviske traditioner var vel det mindste, jeg kunne gøre. Og hvad vidste jeg egentlig om vikingerne, indførslen af velfærdsstaten og andre kapitaler i dansk historie - sådan helt konkret? Hurtig aktion var påkrævet, og eftersom det var december, meldte jeg meldte mig prompte til Lucia-aften i San Franciscos "Young Scandinavians Club" for skandinavere af alle aldre.

For hvad kunne vel være mere skandinavisk end Lucia-traditionen, tænkte jeg; Luciabruden med det lange, lyse hår, de hvide dragter og stearinlys i optoget på iskolde vintermorgener gennem skolens mørke gange langt ude på landet - smukt. En svensk-amerikansk kvinde bød velkommen, og indledte aftenen med at berette om Lucia. Lucia var slet ikke svensk. Hun var en siciliansk kvinde, der fik bank af sin mand, og det så voldsomt, at hun til sidst led en skrækkelig død. Det var der nogle kvinder i Sverige, der hørte om, og de besluttede sig til at mindes Lucia og hendes mod hvert år ved Lucia-optoget. Voila - på få minutter blev min "ægte" skandinaviske tradition skudt i ruiner!

Sankta Lucia som en voldsramt kvinde fra Sicilien, en smeltedigel af fønikiere, romere, afrikanere osv. Det var ikke en historie, jeg huskede fra skolen! Kvinden fik ovenikøbet hjælp fra sine feministiske søstre i det høje Nord - hvad kunne der ikke være iværksat af hurtige støttekampagner, hvis det havde været i Internettes tidsalder? En god amerikansk historie, og det er lige, hvad det ved nærmere granskning er. Lucia var ganske vist en kvinde fra Sicilien - men den feministiske vinkel er usikker - og hendes vej til Sverige og Danmark har en særdeles kringlet og noget dunkel vej over vestsvenske slagtedage, hekse i Ungarn og tysk juletradition.

Lucia led martyrdøden på Sicilien allerede i år 304. Hun rejste efter sigende med sin syge mor til Catania for at besøge Skt. Agathes grav, hvor de skulle bede for moderens helbredelse. Skt. Agathe havde lidt en skrækkelig martyrdød, hvor hun til slut fik hugget brysterne af - derfor anråbes hun bl.a. af ammende kvinder. Lucia, der var fra en velhavende familie, afgav løfte om, at hun ville give alle sine ejendele bort til de fattige, hvis moderen blev rask - hellere det, end at blive gift. Men da hun gik igang med uddelingen, blev hendes tilkomne mand så rasende, at han angav hende som kristen til romerne.

For at straffe hende besluttede den romerske konsul Paschasius at sende hende til et bordel, men hun svarede blot, at så længe hun var ren i ånden kunne intet besudle hende; hun ville altid være Guds tjenerinde. Stærke mænd blev fremskaffet for at slæbe hende afsted, men hun stod som naglet fast til jorden, ved Helligåndens hjælp. Flere spand okser hev i hende, hun blev overhældt med kogende olie, og stadig forblev hun uberørt og talte udfordrende om sin kristendom.

En af konsulens venner stak da et sværd i hendes strube, men snakken ophørte først efter, at hun havde annonceret sig selv som byens Syracuses skytshelgen, og en præst var ankommet for at velsigne hende.

Lucia bliver tit afbilledet med et kar med øjne i hænderne - en anden legende fortæller, at hun hev sine øjne ud og gav dem til en ungersvend, hun alligevel ikke ville giftes med, da hun istedet ville tjene gud. Så fik hun bare endnu smukkere øjne igen, og man kan derfor bede til hende, hvis man lider af øjensygdomme. Hendes navn betyder også lys.

Den 13. december blev tidligt opkaldt efter hende, og inden den gregorianske kalenderreform (i DK i 1700) var den 13. december årets korteste dag. Tilsyneladende blev der afholdt hedenske lysfester på Lucias dag for at mane mørkets dæmoner i jorden i store dele af Europa som f.eks Kroatien, Slovakiet, og Ungarn. Nogle steder var Lucia en heks med en lang kniv, en symbolsk repræsentant for disse underjordiske væsener, der herskede i vintermørket og dukkede op på denne længste nat - andre steder en from helgeninde.

Helgendyrkelse blev imidlertid forbudt i takt med at reformationen skyllede nordpå i Europa. I Tyskland blev skæggede Skt. Nicolaus, der lagde gaver i børns strømper og sko, erstattet af et et Christkindlein. Det lille Jesusbarn blev repræsenteret af en hvidklædt pige med lyskrans i håret, der symboliserede en helgenglorie. Fra midten af 1700-tallet dukkede skikken med at iklæde en ung pige lys og hvide klæder op i Sverige (ifølge Lademanns leksikon tidligst omtalt 1763) - og det kom til at ske på Lucias dag, 13. december. Det var især på herregårde i det vestlige Sverige, at Lucia-bruden med følge holdt sit indtog.

I Sverige havde 13. december i lang tid været juleslagtningens dag - der stod den på flæsk og brændevin, som blev indtaget i store mængder. Senere blev det til kaffe og særlige "lussekatter" - boller med saffran. Men det er først i dette århundrede, at Luciaoptogstraditionen for alvor er blevet sat igang. I 1927 besluttede Stockholms Dagblad at at vælge byens Luciabrud ved en skønhedskonkurrence, og det fik skikken til at brede sig over hele landet. Selv årets Nobel-pristagere bliver vækket af et Lucia-optog.

I Danmark afholdt bladet Week-End efter besættelsen et offentligt Lucia-optog, for hvad kunne vel være mere nordisk end en ung pige med lyst hår osv. Det satte for alvor skub i Lucia-optogene herhjemme. Det er dog aldrig blevet så populært som i Sverige, hvor optogene både foregår i hjemmene og på offentlige institutioner på Lucia-dag.

Jeg fik ikke en "ægte skandinavisk" tradition med hjem fra aftenen i Young Scandinavians Club. Men spiren blev lagt til en forståelse af, hvor bredtfavnende og elastiske vores "rødder" i virkeligheden er. Reaktionære kræfter har iøjeblikket travlt med at gøre danske traditioner til noget støbt i cement i lige linje tilbage til Harald Blåtand. Men skraber man lidt i overfladen, er de stort set alle hybrider, som vi har givet vores eget særpræg - "rene" og "ubesmittede" kulturer er en myte. Rødder og traditioner - dem opfinder vi hele tiden, mens vi stjæler med arme og ben fra alle verdenshjørner. Rødder er også bærbare - man kan tage dem med, når man rejser og måske kæmper med hjemve og opbygger nye rødder i form af netværk.

Og Lucia ? Feminist var hun måske ikke. Men hun var ihvertfald en modig kvinde, der kæmpede for det, hun troede allermest på. Glædelig jul!

PS: En veninde har bragt en Lucia statuette med tilbage til mig fra Sicilien. Udført i grøn gummi står hun i en sort grotte, lavet af lava fra vulkanen Etna, hvor kanten er bestrøet grønt og blåt glitterlim, med en pink rose foran. Bedst af alt; i nattens mørke er hun selvlysende.

PPS: Undskyld til den svenske bekendte i København, der 13. december bare gerne vil nyde de smukke Lucia-sange, se optogene og mærke stemningen uden trættende dekonstruktioner.

FORUM 4/1997

Kilder:
Jan-Öjvind Swahn: Majstång, Kräftor og Lucia, Svenska Institutet, 1994.
Jacobus de Voragine: The Golden Legend. Readings on the Saints. Translated by William Granger Ryan, Princeton 1993.
Lademanns leksikon.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk