Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

En post-orientalsk zapper i Istanbul

 

 
 
FORUM/4.12.98 Tyrkiske bedstemødre fremhæver gang på gang at en sejltur på Bosporus kurerer alt: Fåresyge, skoldkopper, diarré og følgende dehydrering, forkølelse, kærlighedssorger, menstruationssmerter, halsbetændelse, feber, nyresvigt samt ligtorne. Og hvis turen ikke ligefrem kurerer, så vil det i det mindste lindre.

Da denne artikels skribent mente at have symptomer på ovenstående sygdomme, var der ikke andet for, end at vandre til en af de utallige kajpladser i Sirkeçi og gå ombord en skonnert.

Efter en sejltur op og ned ad det Gyldne Horn, var næste remedie at gå hjem og ligge i sengen og zappe tyrkisk fjernsyn.

På den nationale kanal flød musikvideoer fra 'tyrkisk top 10' i lind strøm hele dagen. Der var ikke de store udsving i repertoiret kærlighed og lidelse: Mand elsker flere kvinder/kvinde er splittet mellem to elskere/mand elsker en syg kvinde - solnedgang og død i hans arme/Zoom på adskillige kvinder, i leopard outfit, platinblonde, konstant kravlende hen over gulvet - (personligt virkede de ikke særlig erotiske, men det kunne jo have været min egen tilstand på det givne tidspunkt.....) Tre videoer skilte sig dog ud fra mængden.

I den ene befinder en meget nydelig ung mand i tjekket jakkesæt, sig syngende i et spartansk møbleret værelse. Ung sild dukker op, klæder sig meget hastigt af, alt imens hun danser til de tyrkiske salsainspirerede rytmer. Close-up: hvid blonde bh. Dernæst en række hurtige sekvenser, hvor der sker det, som der skal ske og som altid har gjort os til mennesker. Den unge kvinde klæder sig på igen, nu iført brudetøj. Et hvidt tylslør
sættes på hovedet. Zoom på forladt svedig ung mand.

Den anden video er mere langmodig i de arabisk inspirerede rytmer.
I baggrunden: Et øst-tyrkisk ørken landskab. Flash af et bryllup, zoom på ung hustru. Næste scene: Landsbyen tager afsked, hjerteskærende, billeder af savn, afsavn, sorg. Sort kuffert i hånden. Manden drager afsted.

Min egen umiddelbare fortolkning: Fedt nok, på vej til Frankfurt Bahnhof. Jeg har feber og fortolkningen griber om sig: Det er symbolsk hyldest til de millioner af fremmedarbejdere og deres familier, som tog chancen og
knoklede i vesteuropæiske bil og pølsefabrikker.

Nå, men forkert: Den del af migrationen mangler stadig en stemme, både her og der. Manden er i stedet forvandlet til tyrkisk soldat. Zoom ind på uniformen og den 2 års obligatoriske militærtjeneste. Scener af kamp - sikkert mod kurdiske guerillaer. Han dør for ideen om nationalstaten. Kisten ankommer til landsbyen. Hollywoodsk regnvejr. Close-up af bror og kone. Alle lider.

Den tredje musikvideo er nummer 1 på hitlisten med sangeren Tugçe San. Nummeret bærer præg af tyrkisk rock, massiv bas og hurtig puls.

Min yngste på 8 år, som drikker cola ved min side, påpeger: - Det her er et rigtig, rigtig godt nummer.

- Hun både ligner og skifter tøj lige så hurtigt som Mel B. fra Spice Girls, er min umiddelbare kommentar. Jeg får stukket en albue i siden, og sendt et blik, der tydeligt siger, at jeg åbenbart er ret dum.

Næste dag, da de værste symptomer er helbredt, går vi hen til den nærmeste Istanbuli Boghandel.

"Tugçe San", forklarer den fransk/engelsk/russisk talende ekspeditrice, ikke uden stolthed i stemmen, "er et af de største kvindelige pop-rock navne her i Tyrkiet".

Hun sætter fluks cd'en Devam, Devam på. Cd'en er et musikalsk blandingsprodukt med inspiration fra stilarter som raï, techno, disco, rap samt rock. De to numre Her Gece (betyder 'hver aften'. Venligst oversat af herboende Mehmet) og Zampara er pladens mere overraskende momenter. Fra at starte i det arabisk inspirerede, svinger de over i rap. Ay la Lala, består ligeledes af det traditionelt tyrkiske, krydret op med diskogenren. Devam-Devam, der på nutidigt dansk betyder "on the move", er et decideret techno-nummer, som snildt kunne spilles på det københavnske musiksted Vega en røgfyldt aften. Askin Oltasi (ask betyder kærlighed) er et ikke mindre heftigt nummer, men skærer i ørerne af ren pop. Et fremragende nummer til ens lokale aerobic-fitness center. Vi køber cd'en.

Selvom Tugçe San umiddelbart kunne affejes som endnu et kommercielt produkt, i den oversvømmende internationale coca-colarisering, så er musikken måske snarere et udtryk for "det samme overalt, men alligevel forskelligt".

I Danmark som i Tyrkiet, er der politiske partier, der postulerer at national identitet er en essens. I Danmark ved man bare hvad danskhed er. Man ved hvad det "danske folk" føler, hvad det danske folk tænker. (Et sidste forsøg på revival af det hedengangne begreb: Folket). Alt imens vi andre spændt venter på, hvad der mon ligger gemt i vor indre ur-danske kerne. En lille frikadelle måske, som ikke vil dø?

I Tyrkiet dyrker turistindustrien begrebet "autentisk tyrkisk" som et mantra. Man kan få "autentisk tyrkisk kaffe", "autentisk tyrkisk mad", "autentisk tyrkisk musik" (som regel udklædte dansende dervisher). I turistområdet nær Den Blå Moske findes cafeer, hvor tjenere er fezklædte: Som et spejlbillede af den indre imaginære Oriental serveres fantasien live.

Men det "autentisk tyrkiske" er en hybrid af mange elementer: Arkitektonisk er kunstneren og arkitekten Sinan fra det 16.århundrede et udmærket eksempel. Sinan hyldes som grundlæggeren af den nationale tyrkiske kunst, og kreerede
vitterlig utallige moskeer, hospitaler, biblioteker, vildt flotte bade, køkkener, brønde, cisterner og vist nok toiletter. Imidlertid var kunstværkerne en fusion af byzantinsk, syrisk og armensk design, koblet sammen med Sinans egen genialitet.

Hybriditet er ikke kun et spørgsmål om mangfoldige kultursammenblandinger, men køn, klasse, uddannelse, geografisk opvækst, personlige livserfaringer, religiøst tilhørsforhold spiller også en rolle, når man har behov for at definere andre lande, "udlændinge" og "muslimske kvinder".


FORUM/7.12.98

Tugçe San: Devam, Devam, Sony Music 1998. (Spørg hos din lokale tyrkiske forhandler.)

Anna Rebecca Kledal er ph.d. stipendiat på Roskilde Universitetscenter, Institut for Historie og Samfundsforhold. Hun skriver om vestens møde med orienten i det 19århundrede, belyst via billedkunst og litteratur, med fokus på køn og seksualitets opfattelse i henholdsvis det victorianske Vesteuropa og det sen-osmanniske rige.
E-mail: rebeccag@ruc.dk
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk