Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fatima Mernissi - Den globale feminist

 

 
Den store sal på Københavns Universitet var fyldt med folk, som var kommet for at høre den marokkanske sociolog, forfatteren og feministen Fatima Mernissis forelæsning. Hun talte om problemerne med demokrati i den arabiske verden og udviklingen efter Golfkrigen og om kvinders situation. Detaljerne husker jeg ikke.

Efter forelæsningen og spørgsmål fra publikum, da det hele egentlig var overstået, blev Mernissi centrum i en hed diskussion med nogle mandlige tilhørere, der ikke så ud til at dele hendes opfattelse. Rundt om hende samlede en halv snes muslimske mænd sig, som ville korrigere hende på bestemte punkter.

Hun på sin side gav svar på tiltale. Med stor energi påpegede hun over for sine modstandere, at hun minsandten havde ret til at sige, hvad hun ville, og at ingen skulle fortælle hende, som selv havde studeret de religiøse kilder, hvordan hun som muslimsk kvinde burde eller ikke burde opføre sig, hvad hun burde og ikke burde sige.

Det er sådan, mange vil se Fatima Mernissi. Billedet af en stærk kvinde som stiller sig op blandt mændene og fremfører ubehagelige meninger om muslimske kvinders rettigheder, dyrkes af både hendes beundrere og af hende selv. Mernissi identificerer sig nok gerne med de stærke og selvstændige muslimske kvinder, som hun så ofte har fundet frem af historiens mørke, kvinder, hvis oprørskhed mod mandens magt og mod etablerede normer, hun aldrig kan blive træt af at beskrive.

Billedet af den enlige kvinde i kamp mod patriarkatet stemmer måske ikke helt overens med sandheden, men Fatima Mernissi kan ses som en markant repræsentant for en ny slags feminister i den muslimske verden for hvem nytolkninger af kvinders rettigheder inden for islam har en fremtrædende plads i arbejdet for lighed mellem kønnene.

Fatima Mernissi er født 1940 i en middelklassefamilie i Fes og fik sin grundlæggende akademiske uddannelse ved Muhammed V universitetet i Rabat. Hun blev dr. phil. i sociologi i USA, og inden da havde hun nået at arbejde i Paris som journalist. Den akademiske karriere fortsatte hun senere på samme universitet, som hun i sin tid var startet på.

Fatima Mernissi har i sin egenskab af sociolog gennemført undersøgelser, først og fremmest i Marokko, af kvinders faktiske situation og de problemer, de møder i hverdagen, på arbejdet og i hjemmet. Det er dog ikke hendes virksomhed som sociolog, jeg vil fordybe mig i her.Ved siden af Na'wal as-Sa'adawi er Mernissi nok den i vest mest kendte feminist.

Hun er en global feminist som aktivt deltager i en verdensomspændende debat om kvinders rettigheder, blandt andet via sin tilstedeværelse ved konferencer verden over. Desuden er hun med i internationale netværk, som prøver på at informere om og påvirke herskende forhold i den muslimske verden. Udover det globale engagement har Mernissis aktivitet en lokal forankring.

I sit hjemland Marokko samarbejder hun med og støtter lokale og regionale menneskerettighedsorganisationer og kvindegrupper. Hun deltager i netværk i Nordafrika, som blandt andet aktivt prøver på at modarbejde kønsdiskriminerende love inden for først og fremmest familieretten.

Både som sociolog og feministisk aktivist tager Mernissi udgangspunkt i kvinders faktiske situation og de problemer, de møder i hverdagslivet. Men det er blot en side af hendes offentlige profil. Hendes aktive engagement på det praktiske plan modsvares af en 'ideologisk overbygning' med mere eller mindre kontroversielle analyser af synet på kvinder, seksualitet og forholdet mellem kønnene i den islamiske tradition.

Fatima Mernissi fremfører ofte og gerne sine synspunkter på det ideelle forhold mellem mand og kvinde. Nøgleordet er frihed, her frem for alt frihed til ikke at være undertrykt. Undertrykkelsen som ikke altid sker åbent, består først og fremmest i begrænsninger og tvang.

Mernissi er liberal, og de individuelle rettigheder som selv at kunne bestemme, hvordan man vil klæde sig og opføre sig, at have lov til at sige hvad man vil, at have lov til at bestemme over sit eget liv og at kunne bevæge sig alle vegne er centrale for hende. Disse rettigheder er i hendes øjne frem for alt menneskelige og skal gælde kvinder og mænd.

Mernissi giver ofte udtryk for en stærk tro på ordets magt og evne til at ændre. I den selvbiografisk forblommede roman Drömmar om frihet lader Mernissi sin mor indvende, hvor vigtigt det er at kunne bruge ordene, ligesom Sheherzad i Tusind og en nat i starten overlever ved hjælp af ordene og til sidst opnår befrielse.

Friheden for traditionens lænker for begge køn er i Mernissis ræsonnement koblet til andre spørgsmål af stor vægt. Det væsentligste af disse er spørgsmålet om demokrati. Et demokratisk samfund kræver ifølge Mernissi frie mennesker, både mænd og kvinder, og et sådant samfund er ikke muligt før lige rettigheder for alle er blevet accepteret og realiseret.

Den ligestilling som Mernissi er fortaler for og ser som et absolut mål, er ikke selvfølgelig set fra en muslimsk religøs synsvinkel. Det er i dag en ganske udbredt opfattelse blandt muslimer verden over, at mænd og kvinder er ligeværdige, men at de, i overensstemmelse med Guds vilje og naturens orden, har forskellige opgaver at løse i samfundet og i familien.

Forskellige regler på det familieretslige område skal ifølge denne opfattelse gælde for mænd og kvinder i overensstemmelse med Shari'a, den guddommelige lov åbenbaret for mennesket gennem Koranen, Guds rene og uforvanskede ord, og sunna, profeten Muhammeds normgivende eksempel. Gud har skabt mennesket i to køn og givet disse to forskellige roller i livet, og det kan ingen feminisme i verden ændre på.

Den modsætning, som opleves mellem islam og feminisme, har en lang historie i den muslimske verden. Frem for alt er diskussionen kommet til at koncentrere sig om familieretten som på grund af manglende fuldstændig sekularisering er blevet en af religionens sidst bastioner, det område hvor Shari'a stadig anvendes. Samtidig er det på familierettens område, feminister har forsøgt og forsøger at få ændringer i stand.

Desuden har man i den muslimske verden ofte associeret feminismen med vesterlandsk indflydelse, og dermed har den fået en symbolsk rolle i debatter om religiøs-kulturel egenart og antikolonialisme. Opfattelsen af feminismen som grundlæggende vesterlandsk, fremmed for den ægte 'islamiske kultur', har også fået opbakning fra visse moderne trend-fraktioner inden for feminismen i Europa og USA, hvor man sætter spørgsmålstegn ved den vesterlandske feminismes ret til at definere 'kvindesagen' globalt.

Fatima Mernissi har behandlet den modsætning, som opleves mellem islam og feminisme i flere bøger og artikler, men ikke altid på samme måde. I bogen Beyond the Veil fra 1975 deler hun den opfattelse, at islam og feminsime i det grundlæggende er uforenelige. Islam er en patriarkalsk religion, en ideologi som for mændene kollektivt gør det muligt at kontrollere kvinder.

Islam kræver indespærring og tilsløring af kvinder som følge af en skræk for kvindelig seksualitet og selvbestemmelse. I det førislamiske samfund på den arabiske halvø havde kvinderne større magt og flere rettigheder end efter, at islam har etableret sig, og det er erindringen om denne epoke som i dag gør, at feminismen møder modstand i den muslimske verden.

Dette var dog som forholdene var for mere end tyve år siden. I dag er det et andet syn på forholdet mellem islam og feminisme, vi møder hos Fatima Mernissi. I Drömmar om frihet skriver hun: "Mor havde altid forkastet den mandlige overhøjhed som urimelig og totalt i strid med islam. 'Allah har skabt os alle lige', plejede hun at sige."

Tanken om et 'sandt' islam, som taler for en total ligestilling mellem kønnene, er blevet udgangspunktet i Mernissis forfatterskab og feministiske aktivitet i det sidste tiår. I interview efter interview gentager hun det synspunkt at 'sand' islam ikke undertrykker kvinden. I stedet er det mandens historiske tolkninger af religionen der gennem tiderne har ødelagt den 'sande' islam, som man finder i Koranen og i profeten Muhammeds eksempel.

Det er disse patriarkatets tolkninger af religionen og ikke islam i sig selv der fører til undertrykkelse af kvinder i den muslimske verden. Mernissi mener, at muslimer som tror på et samfund af ligestillede individer, mænd og kvinder, må deltage i den moderne tolkningsproces. De skal uddanne sig og skaffe sig viden om den religiøse arv for at kunne nå frem til den 'sande' islam. Kvinderne skal selv kunne gå tilbage til de religiøse kilder og bruge dem i kampen for deres rettigheder.

Fatima Mernissi har frem for alt bidt mærke i to vigtige kilder til religionen i sin egen omtolkning af islam: Muhammeds og hans tilhængeres normgivende eksempel for muslimer til alle tider samt islams tidlige historie som en ideal guldalder, hvor samfundet var ordnet i overensstemmelse med Guds vilje. Hendes feministiske historieskrivning kommer til udtryk i blandt andet bogen Harem Politique fra 1987.

I Mernissis tolkning bliver Muhammed en feminist, som taler for lige rettigheder for mænd og kvinder, og som lytter til kvinders krav. Til forskel fra i ovennævnte Beyond the Veil fremstiller Mernissi ikke den førislamiske epoke som et ideal, men tværtimod som et kvindeundertrykkende samfund, som islam søgte at ændre grundlæggende ved indførelse af fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder. Hun beskriver en feministisk bevægelse i Medina på den tid, en bevægelse som stillede krav og vandt gehør hos Gud og hos Muhammed.

Bogen er et forsøg på at løse nogle af feminismens historiske problemer i den muslimske verden. Total ligestilling mellem kønnene fremstilles som en basalt set islamisk ide fremført af Muhammed og af Gud, og ikke som en import fra vest. Den organiserede feminisme er heller ikke ny, men var en integreret del af tidlig islam, hvor også Muhammeds hustruer, de ideale eksempler for dagens kvinder, var involveret.

Pointen i Mernissis historieskrivning er legitimering af såvel grundlæggende krav og ideer, som i det hele taget af nutidens organiserede feminisme, samt en implicit opfordring til muslimer om at rette sig efter Guds vilje og Muhammeds eksempel, som de fremstilles af hende.

Grunden til at den oprindelige 'feministiske' islam ikke slog igennem, finder Mernissi i en 'mandlig elites' aktivitet. Denne 'elite' modsatte sig Muhammeds og Guds reformer og krævede, at deres forhold til kvinderne fortsat skulle følge love fra det førislamiske samfund. 'Eliten' var stærk, og Muhammed og Gud måtte bøje sig for deres krav.

Det er ifølge Mernissi årsagen til, at vi i dag har vers i Koranen, som tilsyneladende modsiger tanken om total ligestilling mellem kønnene. Kvindeundertrykkende love i dag er et resultat af denne 'mandlige elites' påvirkning og står altså i modsætning til Guds og Muhammeds oprindelige intentioner. Vore dages feminisme, som bl.a. Mernissi selv er fortaler for, bliver på den måde et forsøg på at genoprette islam i dens 'rene' form.

Mernissis historieskrivning er meget kontroversiel, hvilket er medvirkende årsag til, at bogen blev forbudt i hendes hjemland. Dette til trods vidner Harem Politique om en vilje hos Mernissi til at tage vare på det potentiale til mobilisering og påvirkning, som findes i det islamiske religiøse sprog. I historien kan man ifølge hende finde, eller skabe, modeller til samtiden, modeller for både mænd og kvinder. Det er op til de muslimske kvinder selv at søge efter disse modeller. De kan ikke regne med, at mændene skal gøre det for dem. Det er ideer, som Mernissi senere har videreudviklet.

Lighed for Fatima Mernissi indebærer samme rettigheder og pligter socialt, politisk og økonomisk for mænd og kvinder, og hun har i dele af sit forfatterskab forsøgt at fremstille denne lighed mellem kønnene som en religiøs pligt for samtidens muslimske mænd og kvinder. Dette intellektuelle projekt har en praktisk reference.

Henvisninger i kampen for ligestilling til fx FN's deklaration om menneskerettighederne imponerer ikke personer og grupper, der argumenterer for menneskets pligter over for Gud som primære. Den 'feministteologi', som Mernissi prøver at udvikle gennem omtolkninger af først og fremmest den tidlige historie, er et forsøg på at spille på samme banehalvdel som feminismens religiøse modstandere, at fremføre gamle synspunkter på ligestilling mellem kønnene, men i et nyt sprog. Resultatet bliver en 'islamisering' af feminismen, og hvad en sådan 'islamiseret' feminisme kan føre til, må vel fremtiden som sædvanligt vise.

På dansk ved Nanna Thirup (DOF)
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk