Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Bøger mellem brag

 

Tag en rask beslutning: Slap af! FORUM har recepten, og vi er sikre på, at virkningen indtræffer, når du har læst, hvad vore "boganbefalere" har at fortælle om deres bud på egnet nytårslæsning. Læs om bøger, der kræver en begejstret regndans for hver anden side. Udfordrende, skæve og livskloge bøger. Føleri- og anti-ditto bøger. Læs om oversete mærkværdighedszoner, ærlig mandlighed, bitchy kvindelighed osv. Læs de varme anbefalinger fra ministeren for ligestilling, tegneren, direktøren, filminstruktøren, sexologen, forskeren, forfatteren, forkvinden og alle de andre.

 
Christian Graugaard, forfatter og sexolog: Skæv, skør og sanselig

Nu var det jo oplagt at anbefale nogle af sæsonens store 'sexologiske' læseoplevelser, f.eks. Det bliver sagt (Ditlev Jensen), Kjønn i bevegelse (Almås & Benestad), Det umenneskelige (Dag Heede), Maskuliniteter (Rune Gade m.fl.) eller 'Erotikken' (Georges Bataille).

Men jeg tror nu, at jeg i anledning af den tilstundende højtid vil vælge at fremhæve en lille grafisk perle, som Pernille Kløvedal Helweg just har udsendt på Forlaget Rhodos. Tilværelsens inderste skildpadde hedder den - en skæv, skør og sanselig sag, hvori kunstneren lader koldnålen gå på opdagelse i tilværelsens inderste reptil-lande, hvor kønnet og døden er naboer og tilsammen slår deres spektakulære folder i tømte hospitaler og skjult under talibanernes sorte slør.

Bogen er en genial hyldest til livets oversete mærkværdighedszoner, alle disse bagvendte optrin, hvor liderligheden siver som en gus gennem kranium og blod, hvor pikken søger opad, og brysterne overrumplende krænger mælkevejen ud. Dette er i sandhed fornem julelæsning. To raderinger otte gange dagligt. Mod forstokkelse og vindtør fagidioti.

Christian Graugaard er læge og lektor i sexologi ved Københavns Universitet. Han er aktuel med "Sexleksikon fra abe til Aarestup".

Azam Javadi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter: Lige gyldige danskere

Jeg vil varmt anbefale Benny Andersens digtsamling Verdensborger i Danmark (Borgens Forlag 1995), der både handler om ligestilling, etnisk ligestilling og historie. Når jeg er ude at holde foredrag refererer jeg ofte til Benny Andersen. I Verdensborger i Danmark minder han os på, at Danmark jo altid har været påvirket af immigration, helt siden istiden og op til nu. Han fortæller bl.a. om "roepolakkerne", som de jo blev kaldt og vikingerne, og alle er jo nået at blive til gode danskere. Benny Andersen udvider læserens horizont, og han fortæller, at alle danskere er lige gyldige danskere. Det fremmede er nyt, men ikke det er ikke negativt.

Derudover har jeg lyst til at tilføje, at jeg er en stor beundrer af f.eks. Politikens satiriske tegnere; de kan fange et dilemma fuld af modsætninger, så paradokset står stjerneklart. Sådan en tegning kan ofte sige mere end tusinde ord.

Azam Javadi er forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter. Hun er konsulent og underviser i etnisk ligestilling på Esbjerg Højskole.

Henriette Kjær, Socialminister og Minister for Ligestilling: Menneskeligt forfald

En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst er Tom Kristensens"Livets arabesk", som handler om det totale menneskelige forfald.

Det enestående ved Tom Kristensen er, at han får forfaldet til at virke som en bevidst og nødvendig handling for den person, der mere eller mindre selv vælger forfaldet.
Livets arabesk handler om Doktor Baumann, der er stor og fed og lever livet i en kæmpe kasse på Strandvejen. Her holder han fester, baller og æder og drikker. Men på grund af mange forskellige begivenheder, herunder at hans kone forlader ham, starter hans forfald for alvor.

Bogen er på trods af al sin elendighed med druk, udnyttelse af andre mennesker osv. en smuk roman, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er de sande værdier i livet, samt hvad der kan ske, når samfundet ændrer karakter og man ikke selv kan følge med.

Henriette Kjær er medlem af Det Konservative Folkeparti og er Socialminister og Minister for Ligestilling.

Agi Csonka, chefkonsulent og arbejdsmarkedsforsker: Forbrydelser, føleri og feminisme

Det er med frydefuld forargelse, jeg kaster mig over den ugentlige rubrik i Politiken om hvad de kendte kulturpersonligheder læser: Det kan sgu da ikke passe, at SÅ mange mennesker faktisk har læst James Joyce's "Ulysses". Jamen har de mennesker da ikke brug for at slappe af?

Det har jeg, og jeg gør det ved at læse bøger, der vistnok ligger klasser under det intellektuelt passable. Jeg elsker eksempelvis krimier med kvindelige detektiver. Jeg er netop blevet færdig med Sara ParetskysDrøje tider (Hard Time, 2000), som er den sidste nye i serien om den seje 44-årige kvindelige detektiv V.I. Warshawski fra Chicago. En anden af mine foretrukne serier er engelske Sarah Dunants serie om Hannah Wolfe, som, udover at være virkelig rå, også har humor. Der er mange flere gode i genren - Linda Barnes og Sue Grafton, for nu at nævne et par andre gode. Fælles for dem alle er, at der faktisk ikke sker noget særligt. De er ikke sådan rigtig spændende krimier (Med Dunants som en undtagelse). Plottet er ofte noget helt almindeligt, som vi alle i princippet kunne komme ud for. Først og sidst er disse kvindelige detektiver nogle gode bekendtskaber. De er uafhængige enspændertyper, begavede, fysisk stærke, og deres (sporadiske) forhold til mænd er relativt uproblematisk. Ikke så meget føle-hejs der. Meget forfriskende synes jeg. Og en god afveksling fra nogle af de bøger med masser af føleri, som jeg også godt kan lide.

Det er bøger om relationer kvinde-mand og forældre-børn. Den amerikanske forfatter Sue Miller har skrevet nogle fantastisk indsigtsfulde bøger om familiedynamikker på godt og især ondt. Miller er eminent til at skildre hvor grusomt og skæbnesvangert hverdagslivet i "helt almindelige" familier er. To af hendes bøger har været genstand for meget vellykkede, men totalt oversete filmatiseringer: En god mor (The Good Mother, 1988) med Diane Keaton og Liam Neeson i hovedrollerne, og Familiebilleder (Family Pictures, 1993) med Anjelica Houston. Læs bøgerne, lej filmene!

Mænd kan nu også skrive bøger. Nogle af mine absolutte favoritter er Forfængelighedens bål (The Bonfire of the Vanities, 1987) og En stor mand (A Man in Full, 1998) - begge af Tom Wolfe. Han beskriver hypnotisk detaljeret, og knastørt satirisk alle lag af det amerikanske samfund. Man MÆRKER desperationen og mareridtsfølelsen hos den unge sorte mand, som pludselig og uforvarende havner i et sydstatsfængsel. Og hans beskrivelse af en ældre overklassekvindes tilværelse, efter at manden er skredet med en 20-årig sild, er noget af det mest feministiske, jeg nogensinde har læst!

Agi Csonka er chefkonsulent i managementvirksomheden PLS Rambøll.

Filminstruktør Lotte Svendsen: Svigt, længsel og ekstremt selvudleverende

Jeg vil gerne anbefale Ballader om vold og ømhed (1982), og Lean Nielsens forfatterskab i det hele taget, fordi man simpelthen går glip af en masse ved ikke at læse ham. Min far, der er dansklærer, gav mig bogen, da jeg lige havde lært at læse sådan rigtigt som 15-årig, og i alt hvad jeg har læst siden, har jeg forsøgt at genfinde stemningen i den.

Det er et selvbiografisk prosa værk, der handler om forfatterens egen opvækst med en enlig mor, der sender ham ud at tjene meget tidligt. Det der er så fantastisk ved bogen er, at han er ekstremt selvudleverende i sin beskrivelse af dét at være mand. Han har en ærlighed omkring mandlig ømhed, som jeg synes er svær at finde hos mange mandlige forfattere.

Jeg bliver meget fascineret af den måde, han nådesløst går ind på sig selv og sin barndom på, når han skriver om følelser som svigt og længsel. Det er en hudløshed, der gør, at jeg får enormt meget lyst, som filmskaber, til at gøre noget med hans bøger. Den dér ind-under-huden- oplevelse, som gør hele forskellen på en ligegyldig og på en fængslende oplevelse, finder jeg hos ham.

For mig at se er Ballader om Vold og Ømhed, hvad Pelle Erobreren (1906) var for mine oldeforældres generation, og Lean Nielsen er også blevet beskrevet som arbejderklassens store digter, på linie med Martin Andersen Nexø. Personligt synes jeg nu mere, han er humanist, for det frelste har ingen plads hos Lean Nielsen. Hans bøger er en blanding af meget rå hverdagsrealisme og poesi, hvor små hverdagsagtige episoder og problemer bliver beskrevet med en humor og en indsigt, der er helt uovertruffen. I Cykelhjul (2001), der er en brevveksling mellem ham og en god ven i Nielsens sidste leveår, skriver han for eksempel et helt brev om, hvad han godt kunne tænke sig, at de spiste sammen; 2 kg. flæsk, blævrende budding med karamelsovs og derudaf. Og nederst i brevet skriver han: "PS: For resten er jeg på diæt".

Lean Nielsen døde sidste år, og jeg har lyst til at gøre folk opmærksom på hans forfatterskab, så han ikke forsvinder, og Ballader om Vold og Ømhed er den bog, jeg selv læser for mine venner og kærester. Nu kan jeg så anbefale den til alle - også dem, jeg ikke læser historie for selv.

Lotte Svendsen er filminstruktør. Hun har bl.a. instrueret "Royal Blues" (1997), "Bornholms stemme" (1999) og den prisbelønnede komedieserie "Emmas Dilemma" (2001).

Rushy Rashid, journalist og forfatter: En brat opvågning

Der er egentligt flere bøger, jeg kunne tænke mig at anbefale, men én bog, der virkelig har taget fat i mig inderst inde, er Hanif KureishisDet Sorte Album (Gyldendal, 1996). Hans beskrivelse af universitetsmiljøet i London i slutningen af firserne, hvor mange muslimer blev grebet af et utroligt had til Salman Rushdies De Sataniske Vers fra 1988 er utrolig flot. I Kureishis bog er der en passage, hvor hovedpersonen ankommer til sit universitet. En stor gruppe af hans venner er i gang med at brænde bøger af. I første omgang støtter han dem, men pludselig kan han ikke forstå hverken sit eller deres had til denne bog, som ingen tilsyneladende har læst. Den følelse kan jeg sagtens genkende.

Jeg var 20-21 år, da De Sataniske Vers udkom og jeg husker tydeligt den oppiskede stemning, der herskede omkring Rushdies bog. Nogle af mine forældres venner opfordrede mig til at skrive et kritisk læserbrev om De Sataniske Vers. Og det gjorde jeg, for Rushdie skulle i hvert fald ikke tro, han kunne skrive sådan om min religion. Men jeg havde faktisk heller ikke læst bogen.

Da jeg så 10 år senere fik læst De Sataniske Vers, gik det op for mig, at jeg var blevet revet med af de samme følelser som Det Sorte Albums hovedperson. Uden at vide det havde jeg overtaget andres had og uvidenhed til Salman Rushdie. Og det var en brat opvågning for mig.

Efter den 11. september har jeg oplevet den samme oppiskede stemning - bare med omvendt fortegn - som dengang De Sataniske Vers udkom. En stemning af, at skulle finde en syndebuk. Og i den proces bliver alle skåret over een kam. Det Sorte Album har været en øjenåbner for mig, og det tror jeg, vi alle fra tid til anden har brug for.

Rushy Rashid er journalist og brevkasseredaktør i BT. Hun har skrevet "Et løft af sløret" (Gyldendal, 2000).

Karin Verland, administrerende direktør: Læs Sacks og få selvindsigt

Mit valg er faldet på Oliver Sacks' bog En Antropolog på Mars. Bogen er bygget op med indhold af en række essays, hvor forfatteren, der er neuropsykolog af profession, giver forskellige meget interessante portrætter af diverse personligheder. Alle har de hver især en grundsygdom, der gør dem til anderledes end normen.

Jeg er begejstret for bogen, fordi Sacks med sine portrætter giver mig, som læser, en ny dimension i dét at være menneske.

Titlen er et citat fra en voksen højt begavet autistisk kvinde, der med sin grundsygdom som drivkraft har opfundet et erhverv, hvor hun tester og opfinder maskiner, der benyttes, når dyr - typisk kvæg - skal vaskes, mærkes eller ligefrem guides til slagtning. Hun har ingen indlevelsesevne, når det gælder andre mennesker, men dyrene forstår hun. Det gør hun fordi det, der kræves af hende i maskinkonstruktionen ikke er psykisk indlevelsesevne, men mere den fysiske empati.

Hun fortæller selv forfatteren, at hun i sit samvær med andre mennesker "føler sig som en antropolog på Mars". Uden forudsætninger for at forstå, hvad der foregår ser hun til med undren, når vi mennesker agerer. Et andet kapitel omhandler et fantastisk gribende portræt af en kirurg, der lider af Gilles de la Tourette's sygdom - den sygdom, der bl.a. er karakteriseret af den syges ukontrollerede trang til pludselige abrupte bevægelser og udråb.

Jeg anbefaler ikke, at man læser bogen blot for at dulme trangen til at få indblik i syge menneskers lidelser. Nej - læs bogen for at få en større forståelse af dig selv. Det er ofte ved studiet af det afvigende, man opnår indsigt og i dette tilfælde selvindsigt. Det var min oplevelse.

Karin Verland er administrerende direktør hos medicinalkoncernen Pfizer Danmark A/S.

Tegner Jakob Strid: Han blev aldrig en del af 'det gode selskab'.

Egentlig er bøger om forfattere jo noget pjat, for man skal hellere læse noget af forfatterne selv. Men jeg vil nu alligevel anbefale en 'bogen om' bog. Nemlig Asger Schnacks'Jeg tror jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste om Dan Turélls forfatterskab.

For sådan een som mig, der udmærket kender Turéll fra hans plader med Sølvstjernerne, hans krimier, og Vangede Billeder er Snacks bog god til at lære Turéll at kende på en anden måde. Den giver læseren en indsigt i et forfatterskab, der er meget bredere og mere interessant end det de fleste forbinder med ham. Samtidig var Schnack er meget god ven af Turéll siden 60'erne og det gør, at bogen er skrevet med en varme for hans forfatterskab, og er dybt personlig i sin skildring af mennesket Dan Turéll; hans kriser, hans ægteskab, hans venskaber og så videre. Men Schnack tager hele tiden udgangspunkt i den litteratur Turéll var inspireret af, og bogen indeholder mange digte og citater af andre forfattere. For eksempel, Guldalderdigteren Steen Steensen Blicher, som Turéll var meget fascineret af.

Det jeg virkelig godt kan lide ved Dan Turéll er, at han skriver med en blanding af enorm blødhed og råhed, og at han er i stand til at italesætte denne dobbelthed. En anden ting, jeg holder af ved Dan Turéll er, at han aldrig blev en del af det gode selskab. Han forblev på en eller anden måde ude på sidelinien, og var lidt for smagløs for den politisk korrekte venstreorienterede kulturelite, selvom han ikke rigtig var til at komme udenom. Jeg synes, der er noget positivt i dét aldrig at blive rigtig accepteret, for jeg tror det er en måde at bevare sig selv på.

Derfor jeg vil anbefale alle, der tror, de har snor på Dan Turélls forfatterskab at læse Jeg tror jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste, og derefter genopdage ham, der bare elskede hverdagen, men også syntes, at det bare var for meget!

Jacob Strid er freelance tegner. Hans seneste bog er "Den store strid" (2001).

Laila Launsø, lektor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole: Vi skal videre i vores forståelse af sygdomsbehandling

Jeg vil anbefale Døre der åbner sig. Om grænseoverskridende læger og farmaceuter i det danske sundhedsvæsen (2001) skrevet af mig selv.

Hvorfor vil jeg nu anbefale den, når jeg selv er forfatter til bogen? Jo, jeg mener, den giver en indsigt i muligheder og begrænsninger i forskellige måder at forstå og behandle sygdomme på, som kan være af væsentlig betydning for det moderne menneskes krav til og valg af sygdomsbehandlinger i dagligdagen.

I bogen fortæller læger og farmaceuter om deres grunde til at uddanne sig i og arbejde med alternative behandlinger samt om deres erfaringer med behandlingsresultater. Alternative behandlinger omfatter f.eks. akupunktur, healing, klassisk homøopati, antroposofisk medicin, homotoksikologi, orthomolekylær medicin, bodynamic, kinesiologi, ernæringsterapi, osv. Bogen beskriver læger og farmaceuter, der har erfaringer med både etablerede og alternative behandlinger. Deres erfaringer og faglige viden kan udfordre vante tankegange og handlemåder og bringe os videre i vores forståelse af sygdomsbehandlinger.

Bogen afsluttes med nogle overvejelser om, hvordan det danske sundhedsvæsen må udvikle sig for at kunne etablere de nødvendige broer mellem det etablerede sundhedssystem og ukonventionelle/alternative behandlingsformer.

Laila Launsø er lektor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Hun er bl.a. medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ .

Ida Jessen, forfatter: Øjeblikke, der forsvinder

Der går år imellem, jeg læser en bog, hvor jeg simpelthen for hver anden side må springe op og opfører en regndans, fordi det bare er så fantastisk, voldsomt eller gribende, men sådan har jeg det med den svenske forfatter Agneta Pleijels nye roman Lord Nevermore (Gyldendal 2001, indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris). Jeg er 100 sider henne i den. Det er en stor bog, også størrelsesmæssigt, men den kan umuligt skuffe. Jeg er fuldstændig overbevist om, at den kommer sikkert i havn. Romanen skildrer bl.a. de øjeblikke, hvor man lever og elsker - og øjeblikke, der jo forsvinder... Det ubegribelige. Det er skildringen om kvinden og manden og den forskel, der tiltrækker og alligevel er ulidelig. Den er skrevet så afsindigt smukt, og det er meget meget gribende. Den kredser om livstemaer, som vi af kød og blod non-stop kredser om i drømme eller i vort virkelige liv. Den handler om at overvinde sig selv og at smelte sammen med noget, der er større end én selv, og om hvorvidt man kan magte det, når det sker. Overordnet følger man to mænd fra de er unge - den ene bliver kunster, den anden videnskabsmand, og alle disse temaer udspiller sig via de to mænd på deres vej i livet. Agneta Pleijel skriver med en fantastisk erfaring og livsindsigt. Der er stor visdom i bogen. Det er en læseoplevelse af de sjældne og i Anne Marie Bjerg fantastiske oversættelse. Jeg glæder mig som afsindig til at læse resten.

Ida Jessen er aktuel med romanen "Den der lyver".

Elisabeth Grüner, direktør: Ledelse som væren

Jeg har valgt at anbefale Karen SchultzsEksistens i arbejdslivet - At skabe mening for virksomhed og medarbejdere fordi den udfordrer os ledere på vores egen banehalvdel. - Og det er dejligt, at kunne blive det. Karens bog er velskrevet og velargumenteret og den sætter en hel masse i gang. At emnet er behandlet af en kvinde med en enorm egenindsigt - det mærker man, når man vender siderne. Jeg tror, mange af os får både aha- oplevelser, men også yes! - sådan skal det tænkes, og sådan skal det fortolkes og forstås.

Vi er på vej ind i en verden, hvor vores kompetencer som kvinder skal i spil, og hvor grænsen mellem arbejde og fritid eller arbejde og privatliv bliver snævrere og snævrere - det betyder, at eksistentielle spørgsmål også bliver en del af arbejdslivet. Vores - lederens - væren bliver et væsentligt element i ledelsen og dét at have succes som leder på alle planer.

Og har du læst Karens bog, så se på Lotte Darsøs nye Innovation in the Making. Her får man færten af, hvordan innovative processer skabes, understøttes, hvordan man finder ny viden - viskosviden. Der er direkte anbefalinger af, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre - spændende læsning med eksempler fra den virkelige verden - Novo Nordisk A/S.

Elisabeth Grüner er administrerende direktør for Forskerparken Symbion.

Kunstner Katya Sander: Hooked på en "bitchy bitch"

Jeg har to jule-favoritter i år. Den ene er Judith ButlersExcitable Speech. A Politics of the Performative (1997), en fantastisk bog om sprog og magt. Butler er en af vor tids mest skarpe feministiske tænkere, og ud over temaets generelle relevans kan denne bogs pointer ses som uhyggeligt aktuelle i det politiske klima, der hersker herhjemme lige nu, hvor Dansk Folkeparti gang på gang kan trække folk i retten, fordi de har kaldt partiet "racistisk" eller "nazistisk" - altså pga. "sproglige overgreb". Det sker samtidig med at de, i kor med resten af højrefløjen, gang på gang påberåber sig "ytringsfriheden" og retten til at "kunne sige tingene, som de er" når de udtaler sig om flygtninge og indvandrere. Det er sproget, der er den centrale arena, når der kæmpes om retten til at formulere konsensus.

Her er billedsprog ikke uinteressant: Alt det, der ikke kan siges med ord (for det ville være for groft i den almindelige offentlighed), kan oftest siges med billeder, fordi det juridisk er så svært at definere billeder. Love og regler er, som vi ved, betinget af det skrevne sprog. Tænk blot på Venstres berygtede valgplakat, mange reklamer eller for den sags skyld størstedelen af samtidens pornografi...

Min anden jule-favorit er Bitchy Bitch eller Naughty Bits, som den nu hedder, af Roberta Gregory. Det er en grim og hurtigt tegnet serie om den sureste og mest utilfredse kvinde, jeg længe har mødt. Hendes utilbørlige, nedladende og generelt yderst usympatiske facon og hendes intelligente sarkasme og beregnende ondskab (især over for små børn, yndige og søde veninder samt macho-tilbedere og flirtende chefer) stimulerer generøst saft og kraft, sydende helt ind i næste årtusinde, hos den uskyldige og intetanende læser.

Humoren bag denne irriterende skabning er på en gang grædende enkel men også ætsende kompleks: Selvfølgelig kan enhver kvinde med det mindste ben i næsen genkende billedet af "kvinden med en holdning" som en "hysterisk bitch". Det er et billede, der dukker op overalt, når som helst, og det er i den grad med til at holde frustrerede kvinder i ave.

Det er jo ikke "feminint" at brokke sig, gøre modstand eller tage sagen i egen hånd. Bitchy Bitch tager skældsordet helt bogstaveligt og billederne af den frustrerede, usexede, menstruerende, hængepattede single-kvinde for pålydende og begiver sig med beskidt humor og skamløst had i lag med hvem som helst, der måtte komme hende i vejen. Red sig hvem der kan.

Kan anbefales under juletræet til alle kvindelige medlemmer af familien, også de, der ikke bryder sig om "feminisme", fordi de tror, at det har noget med offer-roller at gøre. De skulle bare vide. Der er eksempler på amerikanske
bedstemødre fra forstæderne, der efter at have kommet sig over de første chok, nu selv opsøger tvivlsomme undergrunds tegneserie-butikker, hvor de skal grave sig gennem diverse pornografisk udpinte materialer for at finde frem til deres månedlige last. Når først man er hooked...

Katya Sander er kunstner, redaktør af "Øjeblikket" og medlem af kunstnergruppen "Kvinder på Værtshus".
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk