Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Nye sider af Selma Lagerlöf

 

Hidtil ukendte Selma Lagerlöf digte fra hendes helt unge år løfter sløret for en legende og ironisk forfatter, der, på grund af sin tid, måtte tilpasse sin kunst. Forsker Lisbeth Stenberg har på baggrund af materialet skrevet en afhandling om det svenske nationalikon. Den afslører bl.a., at Lagerlöfs halte ben ikke - som det ofte er hævdet - var skyld i, at hun ikke fik sig en mand.

 
FORUM/15.10.2001 På det Kongelige Biblioteks arkiv i Stockholm opbevares et par hundrede af de digte Selma Lagerlöf skrev i ungdomsårene før sin debut Gösta Berlings saga i 1891. Litterat Lisbeth Stenberg fandt to mapper proppede med disse digte og en stor mængde digtfragtmenter i arkivet og er den første forsker, der har gennemgået denne digtskat.

- De viser et billede af en ung kvinde, som er interesseret i samtidens intellektuelle debatter og som er dybt følelsesmæssigt involveret i flere betydningsfulde relationer. Men frem for alt er det som at kigge ind i en enorm idébank med figurer, som minder om skikkelser i Gösta Berlings saga. Her findes også motiver, som optræder flere årtier senere.

Mange af ungdomsdigtene er fyldt med humor og ironi og andre er følsomme kærlighedsdigte. "Det legende går som en rød tråd igennem den unge Selma Lagerlöfs digte," skriver Lisbeth Stenberg i hendes afhandling, der da også har fået titlen En genialsk lek. Kritik och överskridande i Selma Lagerlöfs tidiga författerskap (En genial leg. Kritik og overskridelse i Selma Lagerlöfs tidlige forfatterskab, 2001).

- Selv om Lagerlöf er en af vor tids største svenske forfattere har interessen for hendes manuskripter og udkast ikke været særlig stor. Der findes for eksempel ingen samlede udgave af hendes skrifter, siger Lisbeth Stenberg.

To kritiske perspektiver ligger til grund for Lisbeth Stenbergs afhandling. Den ene handler om, hvordan kvindelige forfattere bliver behandlet af kritikere og litteraturhistorikere, af Stenberg betegnet: "Kønspolitikens indflydelse på den æstetiske vurdering". Det andet drejer sig om seksualiseringen af mellemmenneskelige relationer, der foregik omkring århundredeskiftet 1900. Det var omkring det tidspunkt, at begrebet seksualitet blev skabt og den fysiske intimitet delt op i homo- og heteroseksualitet. Mens det ene kom til at blive betegnet som "det normale" blev det andet kategoriseret som en afvigelse.

- Da Lagerlöf debuterede med Gösta Berlings saga oplevede hun mødet med kritikerne som en kold afvaskning. Den sexistiske tone i modtagelsen forklarer, hvorfor hun senere beskrev sin debut som en "vingeklipning". Denne oplevelse medførte, at hun ændrede sin måde at skrive på. Jeg mener, at hun ind imellem var tvunget til f.eks. at anvende en mandlig figur til at skildre en "kvindelig" problematik. F.eks. i spørgsmål om seksualitet, magt og underordning.

Lisbeth Stenberg analyserer en række tekster fra debuten frem til 1895, hvor Lagerlöf problematiserer køn og kreativitet. Hun relaterer teksterne til en tradition af "idealistisk feministisk" skriftligt arbejde, hvor Lagerlöf fornyede måder at formidle følelser på. Både i sine breve og sin fiktion søgte hun efter en ny definition af kærlighed.

- Hun var intenst optaget af at udforske magt og underordning på det generelle plan, men også i forhold til, hvordan magt påvirker erotiske følelser i relationer. Kærlighed mellem to kvinder placerer hun på samme niveau som kærlighed mellem mand og kvinde. En relation skal i begge fald være ligebyrdig og det erotiske skal ikke bygge på magt og underordning.

Lagerlöf betoner vigtigheden af kærlighed som en bekræftelse for individet. Hun undersøger og søger ord for noget nyt og spørger om, hvordan en "ren" åndelig kærlighed kan forenes med "lavere" følelser af fysisk art. Den rene kærlighed var jo indeholdt i venskabet mellem kvinder, som havde været meget velanset i romantikken og som stadig eksisterede i hendes samtid.

Set i bakspejlet gav Lagerlöf sig i kast med et enormt projekt, hvor hun både forsøgte at konstruere en egen "sand" identitet og sætte spørgsmålstegn ved såkaldte sandheder omkring kvinders "natur" og underordning, mener Lisbeth Stenberg.

- Lagerlöfs intense følelser for kvinder var noget som først fyldte hende med lykke, men som senere blev mere problematisk. Netop omkring århundredeskiftet blev begreberne homo- og heteroseksualitet skabt. På Stockholms gader begyndte politiet f.eks. at jage mænd, som havde sex med mænd. Og man begyndte at se mistænksomt på intime venskaber mellem kvinder. Lagerlöf kom jo fra "landet", hvor en ældre venskabskultur formentlig stadig var at finde. Da hun flyttede til Stockholm i 1884 mødte hun i stigende grad det nye synspunkt, at stærke følelser mellem kvinder kunne ses som noget forbudt.

Selv om Lagerlöf forskningen har været omfattende, har den indeholdt mange sexistiske elementer, mener Lisbeth Stenberg, og de er så at sige gået i arv fra forsker til forsker. Det drejer sig først og fremmest om de rent biografiske skildringer: Selma Lagerlöf var halt og ifølge den gængse opfattelse var det derfor, at det ikke "lykkedes hende at blive gift". Hendes forfatterskab blev således tolket som en erstatning for et rigtigt liv. Hun var dog i følge den gængse forskeropfattelse hemmeligt forelsket i en mand, hun havde mødt i sin ungdom, og hun bar på en altoverskyggende kærlighed til sin far.

- I disse typer af biografiske skildringer bliver Lagerlöfs forfatterskab altid relateret til mænd, som bliver tolket som centrale figurer i hendes liv, siger Lisbeth Stenberg. Alle relationer til kvinder bliver usynlige eller kommer i anden række.

Dernæst drejer det om tolkninger af selve skabelsesprocessen. Her plejer Selma Lagerlöf at blive fremstillet som en stor formidler af en mundtlig fortælletradition, ligesom hun øste ud af en folkelig fortællekunst.

- Inspireret af Värmlandsluften kom hendes historier nærmest af sig selv, hvis de da ikke blev skabt under indflydelse af et mandligt forbillede. I disse fremstillinger antydes det, at hun ikke var bevidst arbejdende kunstner, men var een, som førte noget videre, lod sig inspirere af sit miljø og af forskellige fremtrædende mænd.

Et tredie aspekt gælder tekstanalysen: Det er som regel de mandlige figurer i Lagerlöfs historier, der er blevet udnævnt til at være centrale skikkelser.
- Men hvis man læser hendes tekster på den måde, forsvinder flertydigheden. Hendes forsøg på at bryde med stilistiske og indholdsmæssige konventioner bliver ikke forstået og heller ikke de aktive roller, kvinder kan indtage i Lagerlöfs tekster.

Men der findes også mange forskningsbidrag, som forholder sig mere åbent til Selma Lagerlöfs forfatterskab, fremhæver Lisbeth Stenberg, selvom de ikke har fået den store gennemslagskraft i den bredere offentlighed.

Hvordan ser Lisbeth Stenbergs egen fortolkning af Lagerlöf så ud?

Når det gælder det biografiske påpeger hun, at Lagerlöfs barndom var relativ fri og lykkelig. Grunden blev da lagt til den legende tilgang, som hun bibeholdt, også når problemerne begyndte at dukke op i hjemmet. Det legende blev et vigtigt indslag i hendes "pigeverden", både da hun begyndte at skrive og oplevede forelskelse og kærlighed. I løbet af hele hendes liv fortsatte hun at have nære, intense forhold til andre kvinder. Men ud ad til tilpassede hun sig og hjalp senere selv til at forme billedet af den harmløse "sago-tanten" eller fortællerske. I denne (tante)forklædning blev hun hyllet som et nationalmonument.

Hvad så med skabelsesprocessen?

-Det lykkedes Selma Lagerlöf at bibeholde både det legende og sin lyst til at skrive livet igennem. En vigtig drivkraft i begyndelsen af forfatterskabet var at bearbejde de problemer, hun oplevede, da hun søgte en identitet, som lå hinsides tidens snævre rammer for mandligt og kvindeligt. Hun hentede næring for sin kreativitet i forskellige kvindesammenhænge og det gjorde, at hun, trods den første hårde kritik, beholdt sin selvtillid.

Noget som Lisbeth Stenberg kalder "godhedens pædagogik" blev senere vejledende for Lagerlöf. Omkring århundredeskiftet 1900 var mange af tidens borgerlige kvinder aktive inden for pædagogik og litteratur bl.a. for at fremme en positiv udvikling af land og folk:
- Lagerlöfs bidrag her, Jerusalem (1901) og Nils Holgersens underbara resa (1906), er naturligvis enestående, men hun var langt fra ensom i sin stræben efter en positiv udvikling. Nu er det tid til at kigge nærmere på disse tidlige feministers projekt og ikke bare affærdige dem som triste "moraltanter". Det drejer sig f.eks. om Mathilda Widegren (medstuderende, lærerinde og fremtrædende fredskæmper), Helena Nyblom, Anna Walenberg (begge skrev børnebøger) og Anna Sandström (pædagogisk pioner). Og fra Danmark drejer det sig f.eks. om Ida Falbe-Hansen (hun oversatte Lagerlöf), Kristine Frederiksen (skrev om pædagogiske anliggender) - begge var aktive i Dansk Kvindesamfund, fortæller Lisbeth Stenberg.

En tekst opstår i et bestemt tid og rum, hvor der hersker bestemte normer og vurderinger, mener Lisbeth Stenberg, og hun tager derfor afstand fra den retning indenfor litteraturvidenskaben, hvor al interesse samler sig om teksten. Kvindeundertrykkelse og forestillinger om "det kvindelige" har hindret skrivende kvinder på forskellige måder og har påvirket deres tekster. På denne måde bliver dele af forfatterens biografi relevant for fortolkninger af teksten.
- Den modstand Lagerlöf fik at mærke var den samme modstand, som mødte andre skrivende kvinder, når de for alvor forsøgte at vinde en plads i den litterære verden.

For Selma Lagerlöf blev kontakten med de første tidlige feminister afgørende for hendes vej til debuten. Også hendes egne erfaringer fra læreruddannelsen, arbejde og tætte venskabsforhold var vigtige for hendes kreativitet.

- De kvinder, som var selvforsørgende i denne periode, valgte ofte at leve ugift og havde vigtige relationer til andre kvinder. At kombinere en egen karriere med ægteskab mødte næsten uoverstigelig hindringer for de fleste. Denne kvindeverden har længe været forsvundet fra historieskrivningen, selvom den nu begynder at blive synliggjort igen.

I 1990 blev et brevmateriale frigivet, som ikke tidligere havde været tilgængeligt for forskningen. Frigivelsen af Lagerlöfs intime breve til de nære venner, Sophie Elkan og Valborg Olander affødte en stor interesse fra massemedierne i spørgsmålet om Lagerlöfs seksualitet. Var Selma Lagerlöf lesbisk eller ej?

Umeå-historikeren Svante Norrheim har undersøgt hvordan forskerne nærmede sig spørgsmålet i artiklen "Hur kunda Selma skildra kärleken så passionerat?" (Lambda nordica, 1997). Der viser han, hvordan mange af de etablerede Lagerlöf-forskere anvendte forskellige strategier for at komme rundt om emnet, som de åbenbart oplevede som besværligt.

- I den forskning, som fulgte frigivelsen af brevene, findes der kun lidt seriøs diskussion af Lagerlöfs nære relationer til kvinder, og hvad de har kunnet betyde for hendes forfatterskab. I min afhandling står det helt centralt, siger Lisbeth Stenberg. Men min ambition er at løfte det personlige til et politisk niveau. Med Lagerlöf som eksempel, viser jeg, hvordan et individ oplevede sin situation dengang, da nye grænser for det tilladte blev grundlagt og visse typer af følelser (mellem personer af samme køn) blev stemplet som afvigende.

Af flere grunde undgår Lisbeth Stenberg dog at sætte etiketten "lesbisk" på Lagerlöf:
- Det er motiveret af strategiske grunde - som en måde at legitimere andre kvinders nære relationer på. Ved at vægre mig mod etikettering, vil jeg med et slags "queer-feministisk" anslag nå et trin længere. Lagerlöf-forskernes "problem" med spørgsmålet er ikke ubegribeligt. At jeg selv vælger ikke at bruge ordet "lesbisk" i min tekst, når jeg beskriver hendes relationer til kvinder beror for det første på, at begrebet "lesbisk" knap nok eksisterede i Lagerlöfs samtid. For det andet ligger det fjernt fra de seksualitetsteorier, som er aktuelle i dag at kategorisere og tilskrive nogen en fast identitet.

- Jeg har forsøgt at skildre en periode under Lagerlöfs opvækst - inden der sker en stigmatisering af kvinder, som elsker kvinder - og dermed vise, hvor nye disse seksualitetskonstruktioner er. Lagerlöf skrev ikke ud fra en position som lesbisk, men det var et begreb, som blev skabt, netop da hun forsøgte at finde sin stil og sit jeg. Det gør at hendes tekster giver os mulighed for at undersøge hvordan køn og kærlighed tolkedes og udtrykkedes i en tid, da der foregik en strid om, hvad indholdet af kategorierne skulle være.

Lena Olson er redaktør af det tidsskriftet GENUS.

Lisbeth Stenbergs afhandling En genialisk lek kan lånes på KVINFOs bibliotek.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk