Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Dydens broderede vogter

 

Som et figenblad skjuler forklædet kønnet. Og husmoder-en iført sit pyntelige, skærmende klæde, har da heller aldrig været den mest løsslupne killing i et køkken. Som symbol på den opofrende husmoderrolle blev forklædet fordømt af kvinde-bevægelsen i 70'erne. Med afsæt i den amerikanske bog Aprons. Icons of the American Home fortæller Else-Marie Kofod om forklædets historie og symbolske betydning - ikke mindst som den kvindelige seksualitets vogter.

 
FORUM/4.9.2001 På trods af at forklædet har været én af de mest anvendte beklædningsgenstande, er det meget få, der har interesseret sig for dets historie. Nu er der kommet en amerikansk bog om emnet Aprons. Icons of the American Home af Joyce Cheney, der fortæller lidt om forklædets historie i Europa, men dog først og fremmest i USA. Hoveddelen af bogen er en række fine fotografier af forklæder primært fra 1950'erne og 60'erne.

Forklædet, der i Europa har været i brug siden det 13. århundrede, begyndte i 1500-tallet at blive en form for statussymbol, fordi det blev mode blandt velhavende kvinder at bære forklæder, der var fint dekoreret med broderier, bånd og andre former for luksus. Denne type af forklæder fortsatte med at være en luksusgenstand mere end en egentlig brugsgenstand helt frem til 1800-tallet, og dets udseende var derfor også i højere grad dikteret af moden end praktisk nødvendighed. Derfor skiftede stilen lige så ofte, som det var tilfældet med andre former for beklædningsgenstande.

Til mange egnsdragter hører der et fint dekoreret forklæde, men i virkeligheden er dette et relativt sent fænomen, fordi såkaldt almindelige mennesker hverken havde tid eller andre former for ressourcer til at fremstille disse mere luksusprægede forklæder. Vi skal et godt stykke ind i 1800-tallet før nogle af de mere velhavende på landet fik mulighed for at anskaffe sig de finere forklæder.

I 1900-tallet blev forklædet først og fremmest symbol på hjem, moderskab og husførelse, synonym med en hjemmegående husmor, eller som Joyce Cheney skriver: "Forklædet var en form for adgangstegn til min mors verden, en verden som jeg også skulle indtræde i, en verden fuld af kvinder." Derfor kan forklæder også være omgivet af en vis form for nostalgi, en længsel efter en anden tid og en tilværelse med sikkerhed og stabilitet, hvor mor selv bagte og lavede hjemmelavet syltetøj.

Famliejournalen begyndte i 1920'erne at bringe ark med påklædningsdukker, bl.a. en lille pige, Lise, hvis kjoler på de første ark alle var forsynet med forklæder og hvis funktion først og fremmest hørte til gøremål i forbindelse med husførelse. Det første skolepiger helt op i 1960'erne skulle sy til håndgerning var netop et ternet forklæde, der blev dekoreret med kors- og kædesting.

Derfor blev forklædet også en foragtet beklædningsgenstand efterhånden som kvindefrigørelsen bredte sig - af nogle blev forklædet nærmest betragtet som et symbol på kvinde-undertrykkelse. I løbet af 1990'erne, hvor dét at lave god mad og dække et pænt bord igen er blevet acceptabelt, er forklædet kommet i brug igen, men det er netop ikke et af den slags forklæder vore mødre gik med, det er et hvidt kokkeforklæde, som forbindes med professionalisme og dermed lækker sofistikeret mad mere end hjemmebagt franskbrød med syltetøj.

Den rolle, som mange kvinder i 1900-tallet fik tildelt som hjemmegående husmødre, udviskede eller nedtonede langt hen ad vejen den seksuelle side af deres natur. Den symbolværdi, som forklædet fik i den forbindelse, har paralleller til den betydning forklædet har haft i den folkelige forestillingsverden. Forklædet dækker og beskytter dermed det kvindelige køn, hvorfor det til tider er blevet opfattet som et symbol på de kvindelige kønsdele. I følge folketroen var det derfor farligt for en kvinde at gå ud om natten uden at have forklæde på. Et manglende forklæde signalerer af samme grund tab af hendes jomfruelighed. Mødte en mand en kvinde på vejen uden forklæde, kunne han være sikker på, at det ikke var en anstændig kvinde.

Opfattelsen af forklædet som symbol på jomfruelighed afspejler sig nogle steder i Europa i forklædets udseende - således var der forskel på det forklæde en ugift kvinde skulle bære og det en gift kvinde bar.

Disse folkelige forestillinger kommer blandt andet til udtryk i sagn om elverpiger. Elverpiger lokker med dans og sang mændene til sig. Selvom de er hule i ryggen, så er de smukke fortil og har lange hvide gevandter. Og de bærer netop ikke forklæder.

I sagn om varulve, hvor varulven angriber kvinder og især gravide kvinder, kan kvinden redde sig ved at slå efter varulven med sit forklæde. I nogle tilfælde opdager hun så senere, at der sidder rester af hendes forklæde imellem tænderne hos hendes egen mand. De seksuelle undertoner i disse sagn er meget stærke.

Lige siden Adam og Eva syndede og syede blade sammen til et forklæde for at skjule deres køn, har forklædet altså haft nogle seksuelle symboler, som har fået betydning i forhold til opfattelsen af kvinderollen. En kvinde med forklæde var indbegrebet af den dydige og opofrende hustru og mor, hvis fornemste opgave det var at passe sit hjem, sin mand og sine børn til punkt og prikke.

Else Marie Kofod, cand. mag. i dansk og folkloristik, er projektforsker på Dansk Folkemindesamling.

Joyce Cheney: Aprons. Icons of the American Home, Running Press, 2000.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk