Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Jagten på sundheden

 

Skyld over at man er blevet syg er en overset psykologisk faktor, der kan forstærke en sygdomstilstand, skriver psykiater Birgit Petersson i sin nye bog. Samtidig giver hun sundshedsvæsen og medier en del af skylden for, at ansvaret i højere grad fralægges samfundet og i stedet pålægges det enkelte menneske. Forum har bedt souschef for Komiteen for Sundhedsoplysning, Ulla Hølund anmelde bogen.

 
FORUM/5.4.2001 "Hvordan kan det gå så galt, at mange mennesker i dag påtager sig skylden for sygdom oven i den belastning, det i sig selv er at få en alvorlig sygdom?" spørger Birgit Petersson indledningsvis i sin nye bog Jagten på det sunde liv. Og på de næste 167 sider forsøger hun at analysere sig frem til et svar på dette meget relevante spørgsmål.

I jagten på svaret gennemgår forfatteren danskernes sundhedstilstand og de forhold, der vides at have betydning for sygdom og sundhed. Og udover de forhold, man traditionelt fremhæver som afgørende for sygdom og sundhed, tilføjer Birgit Petersson skyldbegrebet som en forstærkende faktor - noget, der ikke kan måles og vejes, men som ifølge forfatteren må formodes at udgøre en ekstra stressfaktor, der kan vedligeholde eller forstærke en sygdomsudvikling.

Bogen leverer en gennemgang af udviklingen i danskernes sundhedstilstand og de faktorer, som man ved, påvirker vores sundhed. Der skelnes mellem de risikofaktorer, som vi selv til en vis grad har indflydelse på og de risikofaktorer, som ligger uden for vores indflydelse - her nævnes der både biologiske forhold og forhold i miljøet. Forfatteren hævder, at sundhedsvæsenet i al for høj grad tillægger de individuelle risikofaktorer betydning og nedtoner det samfundsmæssige ansvar. Hun efterlyser omsorg for de svageste i samfundet og langer ud efter både sundhedsvæsen og medier, som går hånd i hånd ved at forenkle og præsentere "gode historier", der ved ensidigt at tillægge mennesker ansvaret for egen sundhed gennem deres livsførelse både avler skyld og svigter indsatsen på andre områder. I den forbindelse problematiserer Birgit Petersson kraftigt, at man ved hjælp af screeningsundersøgelser fastholder mennesker i at være lidende, forkerte og skyldige, og at teknikken præsenteres som løsningen på problemet.

Mænds og kvinders forskellighed - både biologisk, psykologisk og socialt - er et forhold, der har haft påfaldende ringe bevågenhed i videnskabelige undersøgelser af sygdom og sundhed. Birgit Petersson præsenterer os for en række eksempler på, hvordan kvindelige karakteristika betragtes som "sygelige" og mandlige ditto som "sunde".

Hendes påstand er, at kvinder underkaster sig mænd, arbejdsmarked og sundhedsvæsen af angst for at blive vraget som seksualobjekter, og at det i sig selv kan være medvirkende til at udvikle både psykiske og fysiske sygdomme. Hun gennemgår en række kønsforskelle og deres betydning for sygdom og sundhed - herunder bl.a. vægt og form, kroppen som fjende og køn og stress. Hendes budskab er, at det er vigtigt at beskæftige sig med helbredsforholdene hos begge køn, men at lige behandling rammer skævt, og at der bør ske en kønsdifferentiering både i forskningen og behandlingen.

Fremtidens forebyggelse og sygdomsbehandling diskuteres ud fra regeringens forebyggelsesprogram, som Birgit Petersson kritiserer for at udvise berøringsangst over for en række områder. Det gælder f.eks. den rolle medicinalindustrien spiller i indsatsen over for forebyggelse og sygdomsbehandling. Omsorgen for de svage i samfundet, de ufødte børn og de børn, der er kommet til verden, sættes over for industriens interesser og afmagten i sundhedsvæsenet. Birgit Petersson efterlyser en anderledes prioritering i sundhedsvæsenet. En prioritering, der baseres på en vurdering af uafhængige grupper, som finansieres af staten. Hun understreger, at samfundet har brug for kritikere og ikke medløbere. Et synspunkt, man dårligt kan være uenig i, forudsat at kritikken er velunderbygget.

Birgit Peterssons bog er et beundringsværdigt indlæg i denne kritiske debat. Hun har gennem årene utrætteligt optrådt i rollen som sundhedsvæsenets revser og har gang på gang lagt ryg til voldsomme angreb på hendes udlægning af videnskabelige resultater og udokumenterede påstande. Og som generalist over for specialister er det klart, at hendes påstande opfattes som kætterske tanker, der møder en (naturlig) modvilje hos tidens toneangivende inden for et givet felt. I en verden, hvor det randomiserede, dobbelt blindt kontrollerede kliniske forsøg er den gyldne standard for ny viden, er det kættersk tale at indføre skyld som en parameter, der hverken kan operationaliseres eller kontrolleres i et klinisk forsøg. Selv om man inden for den sundhedsvidenskabelige forskning efterhånden er nået ud over et rent biologisk syn på sundhed og sygdom og anerkender betydningen af sociale og - i et vist omfang - psykologiske faktorer, så har man endnu ikke inddraget menneskets spirituelle eller åndelige dimension i forståelsen af vores sundhedstilstand.

Birgit Petersson kredser om skyldsspørgsmålet som en forklarende faktor for mange af nutidens sundhedsproblemer og har mange interessante bud på, hvordan kroppen er blevet et tempel og sundhedsvæsenet optræder som nutidens præsteskab. Jagten på svaret bliver til kampen mod systemet. Men jeg savner en egentlig analyse af eller model for, hvordan vi kommer videre herfra. Hvad synes Birgit Petersson, at vi helt konkret skal gøre? Hvad skal erstatte de sundhedskampagner, hun ikke tror på? Hvordan skal forholdene tilrettelægges, så der bliver mere omsorg? I afsnittet om omsorgen for barnet nærmer hun sig nogle konkrete bud, og det er derfor også det afsnit, der efter min mening står stærkest.

Birgit Petersson skriver afslutningsvis, at vi ved, hvad der giver et godt liv. Meningsfuldhed og indflydelse på dagliglivet og arbejdslivet. Men et af de eksistentielle grundspørgsmål er netop, hvad meningen er med livet. Der findes ingen enkle svar, og måske er det det, der er problemet med sundhedsvæsenets forebyggelses- og behandlingsindsats: Man forenkler tilværelsen til ukendelighed. Birgit Peterssons bog er et beundringsværdigt forsøg på at tilføje nogle af de dimensioner, der mangler. Bolden er givet op til en vigtig og nødvendig debat.

Ulla Hølund er souschef for Komiteen for Sundhedsoplysning

Birgit Petersson: Jagten på det sunde liv - om mænd, kvinder, sundhed og sygdom. L&R Fakta, 2000.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk