Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Knaldromaner som kult og kunst

 

 
 
FORUM/14.2.2001 Der er en pige i fjernsynet. Hun bliver interviewet om det band, hun synger med i. "Det er sådan lidt kitsch-agtigt", siger hun. "Hvordan?", spørger intervieweren. "Ja, sådan du ved...kitsch-agtigt", svarer hun igen.

Kitsch-agtigt. Det er noget med plastik på sofaen, grædende børne-billeder og Jesusfigurer...vist nok. Men jeg ved det ikke rigtigt. Det samme med begrebet Pulp Fiction. Lige siden filmen med John T og Uma Thurman, der stiller op til Jack Rabbit Slims twist-konkurrence, har jeg ment, at Pulp Fiction var en filmgenre ligesom Film Noir. Noget postmodernistisk noget med hurtige replikker og en masse blod.

Men det er det altså ikke. Pulp Fiction er en litterær genre. Det lærer jeg i bogen Strange Sisters. Vi kender også begrebet på dansk: triviallitteratur, eller lidt værre: knaldromaner, detektivromaner, lægeromaner, krimier. Sådan nogle, man kan købe i kiosker og når at læse færdig i toget fra Vesterport til Holte. Sådan nogle, hvor plottet stort set er givet væk i tre sætninger på forsiden.

Og netop forsiden er i fokus hos bogdesigneren Jaye Zimet, der i bogen Strange Sisters har gjort sig den anstrengelse at samle alle de forsider fra lesbiske Pulp Fiction bøger, der blev produceret i Amerika i årene 1949-1969. For der findes nemlig en helt eksklusiv genre indenfor Pulp Fiction. Nemlig de bøger, der har et lesbisk, eller biseksuelt tema. Strange Passions (Mærkelig lidenskab), The Odd Kind (Den mærkelige slags) og Man Hater (Mandehader) er bare et lille udsnit af de 200 fantasifulde titler Zimet har samlet sammen. Det er noget af en befrielse at finde ud af, at der faktisk også eksisterede lesbisk trash-litteratur i 1950erne. Jeg som gik og troede, at de finkulturelle Ensomhedens Brønd af Radclyffe Hall og Gertrude Steins repeterende roser var de eneste litterære eksempler lesbiske kvinder dengang havde at spejle sig i.

Men det er altså 'ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det' med disse farvestrålende Pulp Fiction forsider. På de fleste optræder nemlig to lækre kvindelige modeller, der langtfra udtrykker gængse kliché-forestillinger om lesbiskhed eller biseksualitet: ingen korthårede og bredskuldrede dieseldykes i traktorstøvler her. På nogle af forsiderne er der svage hints af en butch/femme problematik, idet den ene kvinde er mere maskulint klædt end den anden. Og på andre fornemmer man en mystiskhed eller en erotisk undertone. Men det har været svært at skrive det lige ud.

Undertitlerne på bøgerne er faktisk de mest afslørende (og underholdende). De varierer over samme tema, men skrives dog altid sådan, at det lesbiske udtrykkes som fordækt, misforstået, derangeret og anderledes (på en dårlig måde): Som f.eks. bogen The Queer Sisters, der har undertitlen: "Twisted love and hateful passion in a suspenseful setting" (Pervers kærlighed og hadefuld lidenskab i en spændingsfyldt sammenhæng), eller "They were young and lonely enough for anything" (De var unge og ensomme nok til hvad som helst), underforstået unge og desperate nok til at blive lesbiske! Eller hvad med: "Two women who found erotic pleasure together - and took it for love" (To kvinder opnåede erotisk tilfredsstillelse sammen og troede, det var kærlighed).

Disse forsider fortæller meget om lesbiske kvinders situation og sociale position i efterkrigstidens Amerika, hævder Zimet. Det at være lesbisk var, selv efter Kinsey Rapporten i 1948, noget beskidt, mystisk og besættende noget, som bestemt kunne sælge, men kun hvis det ikke blev udbasuneret direkte.

Forfatterne af sådanne lesbiske Pulp Fiction bøger havde følgelig heller ikke de bedste forhold. De måtte hverken bestemme titlen eller forsiden på bogen og kunne ofte ikke genkende deres bog på forsiden. Køberne af bøgerne havde det også svært. Målgruppen inkluderede selvfølgelig kvinder, men for også at tiltrække et pengestærkt mandligt publikum, blev forsiderne prydet med vovede, sexede pin-ups, der højst antydede en slags midlertidig biseksualitet.

Zimets projekt er bestemt vigtigt. Men som bog er det er alt for overfladisk grebet an. Forsiderne fortæller skam deres egen historie og Zimets kommentarer hjælper til forståelsen af denne genre som værende ekstrem kommerciel, sexistisk og - i vor tids øjne - undertrykkende. Forordet er skrevet af en af den tids store og ægte, lesbiske Pulp Fiction forfattere (der var også mange mandlige forfattere, der skrev lesbiske romaner under pseudonym), Ann Bannon, er også rigtig informativt og interessant. Men, man er faktisk interesseret i flere forord. Man er interesseret i flere kommentarer og historiske beskrivelser af datidens forlagspolitik og dagsordener, og hvad disse bøger alligevel formåede at udrette for lesbiske kvinder. Så det er lidt ærgerligt, at Zimet nøjes med denne postkort-agtige appetitvækker.

Mette Bom er skribent og redaktør og skriver regelmæssigt for FORUM.

Strange Sisters: The Art of Lesbian Pulp Fiction 1949-1969
Af Jaye Zimet
Viking Studio, 1999
160 sider. .95.
Ikke oversat til dansk.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk