Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Tilbage til skyttegraven

 

Skribenterne i bogen Hvordan mand vil hellere skyde på nyfeministerne end forholde sig nysgerrigt til det at være mand. Det er en skam, mener FORUMs anmelder.

 
 
FORUM/4.9.2000 Først de gode nyheder: En gruppe yngre mænd har taget handsken op fra nyfeministerne og har skrevet en antologi om, hvordan det er at være mand i dag. Hvordan mand hedder den. Der har været en del føromtale af bogen, og det har ikke skortet på bombastiske udtalelser fra skribenterne, f.eks.:
    "Danske mænd er fantastiske, og vi kunne godt bruge lidt mere glæde over mændene. Bare spørg de italienske kvinder. De er vilde med danske mænd. Men de danske kvinder har glemt, hvor heldige de er. Det fortjener vi ikke." (Jylland-Posten, 27.8.2000)

    "Vi kommer ikke ud over den biologiske bundlinje …..Giv os Darwin tilbage." (Politiken 27.8.2000)

    "Desværre oplever man, at feminister er værre over for nydanskere end så mange andre kan være over for dem." (Weekendavisen, 18.8.2000)
Men i den herskende kønsdebat gælder det om at være positiv over for et hvert nyt tiltag. Positiv og nuanceret. Velvillig. Åben.

I forordet skriver redaktørerne Adam Holm, Timme Bisgaard Munk og Mikkel Thelle at de vil levere et mere "facetteret billede af hvordan mænd i dag tænker om kvinder, andre mænd, kærlighed, parforhold …. og den verserende kønsdebat." De vil forholde sig til det at være mand - uden naturligvis "at placere manden på en piedestal". Det er da et projekt, man kun kan gå ind for og glæde sig over. Danske mænd der forholder sig til maskulinitet og køn. Og på den fede måde. And about time, too.

Efter endt læsning af Hvordan mand synes der imidlertid at være kridtet mere op til skyttegravskrig end nogensinde. Jeg ville ønske, at de havde skrevet mindre om kvinder og nyfeminister og mere om sig selv. Nyfeministerne bliver skudt ned - og skudt hvad som helst i skoene.

De snakker ellers meget om dialog og kommunikation i Hvordan mand: At det er vigtigt, at mænd og kvinder mødes og snakker sammen om det fælles liv og de vanskelige vilkår og de mange tilbud, vi har at vælge imellem i det postmoderne liv. "Lad os sammen begrænse snæversynetheden. Lad os dog komme videre," skriver Andreas Fugl Thøgersen. Problemet er, at Andreas f.eks. ikke rigtig gider snakke med feministerne - især ikke dem han døber "retrofeministerne" (i.e. forfatterne til Nu er det nok og måske også fem@il). De skulle nemlig bare ta' og slappe lidt af.. "Hvis alle disse selvoptagede, selvsmagende, selvglade, selvynkende kvinder fik fingrene ud af navlen, hånden op af trusserne og hovedet ud af røven, så ville de opdage, at ude i virkeligheden er mænd - er mennesker - ikke papfigurer." Tak for kaffe.

Man får let det indtryk, at disse fyre ikke kan tåle kritik. Eller snarere at enhver kritik og påpegning af bestemte magtstrukturer mellem kønnene i samfundet er en kritik af dem helt personligt. De ser fjendebilleder, hvor der ingen er og reagerer med at opstille deres egne. De fleste vil simpelthen ikke tage på sig, at de indgår som en del af noget, der er større end dem. Det er ellers ikke en særlig epokegørende analyse: At vi - mænd som kvinder - er del af en større magtstruktur på mange niveauer.

Begrebet køn volder store vanskeligheder for mange af bidragsyderne trods de lange universitetsuddannelser (kønsanalyse er vist heller ikke en del af de almindelig pensum på danske universiteter). Og hurtigere end man kan nå at sige jernhans dropper de det med køn. Oliver Stilling: "For handler det her ikke mere om generationer end om køn?" Sune Aagaard: "Nyfeministernes udgangspunkt er forkert af to årsager. For det første er de problemer, som de vil tage kampen op i mod, almenmenneskelige og ikke kønsspecifikke problemer. For det andet er de adfærdsmønstre, som de vil ændre, så grundlæggende i den menneskelige natur, at deres kamp ikke kan vindes." Rasmus Øhlenschlæger Madsen: "Min pointe var dengang som nu, at de identitets- og selvværdsproblemer, der af de nye feminister tilsyneladende betragtes som kønsspecifikke, i virkeligheden er lige det modsatte, nemlig almenmenneskelige."

De nye feminister er bare forkert på den. Det passer ikke, hvad de siger. Det, de oplever, er forkert. De kunne bare tage og vælge noget andet. Bogen er fyldt med små - man tør næsten ikke sige patroniserende - henstillinger til nyfeministerne: "Penge er da det mindste problem", "de er blevet helt rundtosset af alle de valgmuligheder. Fordi de vil det hele, ude og hjemme.", "Vær kvinde med dine meningers mod, brug de fantastiske muligheder for at være den du er". Og ikke mindst "Femininitet er på ingen måde identisk med feminisme. … Femininitet er en lethed, en leg med al mandlig alvor, et grin som mænd fortjener at få lige i hovedet når vi tror vi er uundværlige. .. femininitet ligesom de mest ferske og salte bølger er føjelighed og modstand, varme og kulde i herlig forening, en lussing og derpå et kys, et afslag og derpå en duft." Jeg mener, hvad er vi ude i her?

Ikke alene skriver mange af indlæggene sig ud af køn, de maner næsten alle mand det sædvanlige spøgelse frem: feministen, monsteret, uhyret. Især deres egen generation af feminister (de halvgamle og de døde er selvsagt ikke så farlige). Selv om redaktørerne i forordet skriver: "Vi er derfor helt på det rene med at feminisme ikke er ensbetydende med et konsekvent fordrejet billede af mænd" - bliver der stillet flere fjendebilleder op af feminister, end man kan nå at ryste på hovedet af: "Den retrofeministiske beklædningsgenstand er grå, lavet af bomuld …….. I den verden er der ikke plads til farver. I den verden eksisterer forskelligheden ikke. Kun den overfladiske middelmådighed". (Andreas Fugl). "Sammenholdt med kvindekampens to første bølger, suffragetterne og rødstrømperne … virker nyfeminismen snarere som et dovent skvulp i historiens brænding. Nyfeministernes anliggende er ikke tilstrækkelig påtrængende, ikke inderligt nødvendigt." (Adam Holm) "Det fabelagtige ved livet - som politiske aktivister og feminister aldrig vil forstå - at det er så fabelagtigt meget større end teorier, aksiomer, abstrakte rettigheder og statistisk ligestilling…" (Mikael Jalving)

Men bundlinien i mange af indlæggene i Hvordan mand er biologisk: For tingenes - kønnenes - tilstand er naturlig. For mens feminister er ude i et socialdemokratisk lighedshelvede, hvor vi alle skal være ens, råber de i kor "hurra for den lille forskel" og skal-det-nu-være-forbudt-at-ville-i-seng-med-en-køn-pige. Så drenge og piger, drop det der med kønsanalyser og kønsstudier - gør plads for neo-darwinisme.

Evolutionsteoretikeren Robin Engelhardt skriver f.eks. "forskere mener for nyligt at have fundet ud af, at mænds voldtægt af kvinder frem for at være et spørgsmål om magt skyldes udvikling af en alternativ parringsstragei som er evolutionært betinget…" (For god ordens skyld hedder forskerne Randy Thornhill og Craig T. Palmer og bogen A Natural History of Rape (2000). Deres tese er blevet problematiseret fra mange kanter bl.a. af Jerry A. Coyne i The fairy tales of evolutionary psychology i The New Republic.) Engelhardt er også ude i de typer af spørgsmål, man troede hørte en svunden fortid til: "Kan man i dagens Danmark påstå at årsagen til, at er ikke findes én eneste berømt kvindelig komponist eller matematiker i den vestlige verden, er andet end sociale konstruktioner og tvangsforanstaltninger?" Jorden kalder Robin Engelhardt!

Men intet er skidt uden at det også er godt - enkelte essays er lidt mere nuancerede end de ovennævnte udsagn. Stig Ørskov formår at holde tungen lige i munden i Begravet i køn, og Torben Møller Hansen har nogle gode betragtninger i En undertrykkers bekendelser. Og i hver af indlæggene forstår man da også, at det er svært at være mand på mange måder. Men der er ikke noget der rigtig rykker i forhold til at få gang i kønsdebatten i det nye årtusinde. Nye bud på kønsdebatten må tage udgangspunkt i andet end at gå i defensiven og definere sig selv i opposition til nogle andre - i dette tilfælde nyfeministerne.

Jeg glæder mig til at læse Pikstormerne, der udkommer på Informations Forlag i september.

Hvordan mand, 240 sider, 225,- kr. er udkommet på Tiderne Skifter.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk