Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Om mænd og deres maskiner

 

Koblingen mænd og maskiner er ikke til at komme uden om i Vestens forståelse af maskulinitet - kan den overhovedet brydes? Den svenske maskulinitetsforsker Ulf Mellström går i sin nye bog bag om den symbolske forbindelse mellem mænd og teknologi samt kvinder og natur og kigger bl.a på tre maskulinitets idealer: ingeniøren, mekanikeren og IT-nørden. Søren Ervø har læst bogen med interesse.

 

 
FORUM/21.7.2000 At mænd er forelskede i maskiner er en populær forestilling blandt begge køn. Mænd helt uden interesse for alle former for teknik risikerer derimod at blive betragtet som nogle skvat, der som bekendt udgør modparten til det maskuline kønsideal. At mænd kan klassificeres ud fra deres forhold til teknik, skyldes at konstruktionen af kønsidentitet hos mænd - maskulinitet - længe har været forbundet med besiddelsen af teknisk know-how.

Det er denne kobling den svenske etnolog Ulf Mellström har beskæftiget sig med i en årrække, og senest forsøgt at formidle gennem bogen Män och deras maskiner (1999). Bogen er del af en serie kaldet 'Forskningens frontlinjer', som det svenske Forskningsråd har udgivet siden 1983 for 'at stimulere populærvidenskabelige bogudgivelser'. Det interessante ved dette initiativ er, at formidlingen varetages af de aktive forskere selv. Det åbner mulighed for at betegnelsen 'populærvidenskabelig' ikke længere behøver betyde uvidenskabelig. Spørgsmålet er, om den videnskabelige form kan ændres væsentligt uden at centrale diskussioner går tabt.

Mellström indleder med at konstatere, at mænd statistisk set bruger langt mere fritid end kvinder på 'samvær' med maskiner, nemlig i gennemsnit en time om ugen. Hans forsøg på at forklare denne forskel sker på grundlag af sin egen og andres forskning om køn og teknologi. Men Mellström inddrager også en række litterære kilder i sin beskrivelse af, hvordan især ingeniøren (den mandlige prototype på teknikfascination) gennem historien er blevet opfattet af sin samtid.

Mellström giver en pædagogisk introduktion til forskellen mellem biologisk og socialt køn og til forskellen mellem essentialistiske og konstruktivistiske teorier om køn. Jeg savner derimod klare definitioner af teknik og teknologi, der kunne bruges til at motivere og afgrænse de nævnte eksempler.

Den bedste introduktion til bogen (og forskningsområdet) dukker desværre først op på side 52. Her skriver Mellström at: 'Den stærke symbolske og historiske kobling som findes mellem teknologi og maskulinitet gør, at vi i vores vesterlandske symbolske tænkning ofte forbinder den mandlige krop med mekanik og maskinkraft. Når det gælder den kvindelige krop, har den gennem historien oftere været forbundet med natur og voksende organismer. I det industrialiserede vesterlandske samfund, hvor teknik og kultur har været ensbetydende med civilisation og dermed haft en selvfølgelig dominans over naturen, kan skellet og uligheden mellem mænd og kvinder siges at udspringe af denne tankefigur.'

Det er denne 'symbolske og historiske kobling' som Mellström er optaget af, og som forklarer Mellströms overraskende brede kildegrundlag. Men netop fordi Mellström forsøger at se relationen mellem mænd og maskiner fra så mange forskellige vinkler, bliver det også nødvendigt at skelne klart mellem de forskellige problemstillinger. Det synes jeg desværre det halter lidt med. Tematikken begynder for mig at se at skride, når beskrivelser af forskellige tekniske arbejdspladser, ingeniørers selvopfattelse og maskulinitetsdefinitioner beskrives i samme åndedrag, uden at der gøres præcist rede for om og i så fald, hvordan de egentlig påvirker hinanden. Litterære beskrivelser af ingeniører kan efter min mening ikke uden videre bruges til at supplere faktiske ingeniørers livshistorier, eller konkrete arbejdspladsbeskrivelser. Mellström kommer til at antyde en sammenhæng, som ikke konkretiseres. Selvom det er muligt, at alle disse niveauer bidrager til at skabe kulturelle fortællinger omkring teknik, så er det mindre klart, hvilken betydning disse får for hhv. erhvervsvalg, faglig etik, organisatoriske strukturer osv.

Mellström placerer sin egen forskning indenfor maskulinitetsforskningen, som han bl.a. mener har som opgave at give en mere mangfoldigt billede af manden end kvindeforskningen hidtil har været i stand til. Det forhindrer ham dog ikke i gennemgående at henvise til adskillige kvindeforskere, selvom han hverken har Cynthia Cockburn, Sally Hacker eller Donna Harraway på sin liste over forslag til videre læsning.

Mellströms ønske om at vise mænds mangfoldighed konkretiseres ved (inspireret af Judy Wajcman) at skitsere relationen mellem mænd og teknologi gennem 3 forskellige typer/idealer/sociale figurer/mandebilleder. Der er tale om henholdsvis mekanikeren, ingeniøren og computernørden. Disse 3 sociale figurer viser, at relationen til maskiner kan indebære helt forskellige idealer og synliggør, at det er umuligt at tale om relationen mellem mænd og teknik som om denne relation var statisk eller entydig. Men de nævnte idealer adskiller sig måske mere i deres forhold til arbejdssituationen og de krav den stiller, end i forhold til kønsrelationen.

Mekaniker-idealet repræsenterer håndværker-idealet, hvor kendskabet til materiale og værktøj er intimt forbundet med en lang praktisk læreproces. Samtidig er der tale om en meget kropsliggjort kundskab, fordi ens evner som håndværker er afhængige af kroppen og sanserne. Som mandlighedsideal er det knyttet til fysisk styrke og håndelag samt til de elementer, der indgår naturligt, dvs. støj, snavs og fysiske skader. Mellström mener, at dette ideal stammer helt tilbage fra middelalderens jernsmede, der var højt ansete p.g.a. deres evne til at omforme natur til vigtige kulturprodukter. Selvom håndværkeren stort set er blevet overflødiggjort gennem den teknologiske udvikling, så eksisterer idealet stadig indenfor fritidssfæren. Mellström nævner de mange hobby-mekanikere, der synes at få tilfredstillet en nostalgisk længsel ved at rode med biler.

Mekanikeren bliver afløst af ingeniøren, der repræsenterer den industrielle tidsalder. Han er repræsenteret ved en mere kalkulerende og rationel relation til teknik, for hvem matematiske beregninger udgør arbejdsredskabet. Ingeniøren er karakteriseret ved samme dobbelthed, som har præget vores holdning til teknik generelt. Gennem det meste af 1900-tallet er ingeniøren blevet opfattet som repræsentant for fremskridt og civilisation, men siden 1960'erne er han i stigende grad blevet et udtryk for den firkantede teknokrat, der administrerer en uhæmmet tilvækst. Det skyldes bl.a. striden om atomkraft og miljøspørgsmål. Ifølge Mellström er ingeniøren dog siden blevet rehabiliteret og symboliserer i dag en mere androgyn person, der ligesom det klassiske forbillede Leonardo Da Vinci kan visualisere tekniske konstruktionsløsninger, men samtidig forventes at have lederegenskaber og være alment dannet.

Det sidste eksempel på relationen mellem mænd og teknik udgøres af computernørden, der er informationsalderens maskulinitetsideal. Ligesom hos ingeniøren er der ikke tale om et ensartet billede, da der kan skelnes mellem forskellige generationer og faglig ideologi. En tidlig generation af computernørder var således interesseret i computere som et politisk instrument (der kunne bidrage til at sprede information og decentralisere magten) eller som et middel til at skabe kunst. Andre typer udgøres af den mere egocentrerede og destruktive 'hacker' og den innovative 'computerentreprenør'. Sidstnævnte er atter splittet mellem billedet af en magt- og pengebegærlig 'Bill Gates' (Microsoft) og billedet af Steve Jobs (Apple), der kan tolkes som modsætningen mellem økonomiske interesser og kreativ eller humanistisk tænkning.

Mellström fremhæver, at der både er forskelle og uligheder blandt de nævnte mandebilleder, især hvad angår opfattelsen af kroppen. Mens kroppen for mekanikeren er en del af håndværket, er den for både ingeniøren og computernørden en uvæsentlig eller overflødig genstand. For alle typer gælder det dog, at formålet med teknikken netop er at forbedre eller overvinde kroppens begrænsninger, og at det er den faglige eller tekniske kompetence, der er hovedkilden til faglig stolthed og mandlig selvbekræftelse. Mellström hævder, at denne fælles målsætning forener de forskellige typer teknikere på tværs af evt. klasseskel.

Dette 'symbolske fælleskab' synes ikke at opstå gennem selve uddannelsen, men skabes allerede ved, at det er de samme fortællinger som går igen i disse teknikeres selvforståelse og forklaringer på, hvad der skabte deres interesse for teknik. Blandt disse nævnes ofte en stærk binding til faderen og positive oplevelser omkring teknik sammen med denne. Det er ikke sjældent fædre, der selv er teknisk interesserede eller har et praktisk håndelag. Desuden er interessen for computerspil fælles blandt ingeniører, selv efter endt uddannelse. Selvom ingen af disse faktorer eller former for prægning i sig selv udelukker kvinder, vil en kvinde, der elsker at rode med mekanik og spille computerspil, generelt næppe opleve samme bekræftelse fra sine omgivelser som drenge.

Selvom der således ser ud til at være en stærk relation mellem maskulinitet og teknik, så kan Mellström fortælle, at det i Malaysia især er kvinder, der arbejder som programmører. Der er også i historisk forstand masser af eksempler på, hvorledes kvinder dominerer indenfor bestemte teknik-felter eller bliver de primære brugere af bestemte maskiner. Et eksempel på dette er symaskinen, der oprindeligt blev konstrueret for mænd, men 'overtaget' af kvinder, og siden er blevet associeret med femininitet. Netop sådanne eksempler på forandringer i teknologiers kønssymbolik viser, at der ikke er noget naturligt eller selvfølgeligt ved koblingen mellem maskulinitet og teknologi. Det betyder dog ikke, at denne kobling er nem at ændre eller opløse.

Mellström beskriver den filosofihistoriske tendens til at bruge maskiner som symboler for det ideale menneske eller samfund. Maskiner har været foretrukne metaforer for især 'maskuline' attributter og således fremmet maskulinitetsbilleder, der fremstår særdeles maskinelle. Et eksempel på dette kan fortsat ses i billedet af den maskuline seksualitet, som den bl.a. fremstilles i pornografi. Mellström citerer sociologen Lewis Jablonsky, der med begrebet 'robotpatologi' har forsøgt at beskrive mænd, der dyrker mekanisk effektivitet, regelmæssighed og forudsigelighed.

Sideløbende med at skabe manden som maskine (eller i James Browns version som sex-maskine) har mænd forsøgt at menneskeliggøre maskinen. Eksempler på dette kan fortsat findes i den måde mandlige teknikere omtaler maskiner og forlener dem med menneskelige egenskaber. Det er et interessant paradoks, at mænd er så emotionelt optagede af noget, de samtidig opfatter som udtryk for et dybt ønske om en relation præget af kontrol og fornuft ( i betydningen ikke-emotionel). Mellström skriver, at det både i Sverige og i Malaysia er almindeligt at betegne maskiner som 'kvinder' eller som havende 'kvindelige egenskaber'. Det kan muligvis forklares som deres ironiske erkendelse af, at maskiner også har en tendens til at opføre sig uforklarligt eller unddrage sig deres fuldstændige kontrol.

Mens Mellström redegør udmærket for den maskin-fascination, som fandtes inden for f.eks. futurismen, dadaisme eller taylorismen, så savner jeg dog en redegørelse for fagforeningernes samtidige kamp mod indførelsen af ny teknologi (jf. Cynthia Cockburn) eller af de billeder af fremmedgørelse, som man eksempelvis kan finde i film som Fritz Langs 'Metropolis' eller Chaplins 'Moderne Tider'.

Mellström citerer futuristernes visioner om, at maskinerne kunne mangfoldiggøre menneskets muligheder og kapacitet, og at fremtidens menneske var et menneske 'multipliceret med maskinen'. Dernæst nøjes han med at konstatere, at 'hvorvidt de arbejdere, hvis arbejde blev mekaniseret og målt i den den industrielle effektivitetens navn, følte sig multiplicerede med maskinen er dog tvivlsomt'. Mon ikke.

Det er faktisk ironisk, at den teknologiudvikling, som især mænd hylder og fremmer, er med til at udviske fagbarrierer og kønsbarrierer og overflødiggøre traditionelle mandlige erhverv. Altså netop de bastioner, som har skabt grundlaget for mænds samfundsmæssige dominans. Det maskuline krav om at kunne overvinde naturen gennem (kontrol med) teknik bliver stadig vanskeligere for den enkelte mand at leve op til i en højindustrialiseret verden, hvor ingen er i stand til at sætte sig ind i alle manualer. Den maskuline drøm synes dermed for længst at være nået til et punkt, hvor den bider sig selv i halen. Det er her, at teknologiens janushoved viser sig og frygten for at det er maskinerne, der styrer os, bliver dominerende.

Først gennem den mandlige dominans inden for et teknologisk felt, kan man vel tale om, at faget selv bliver 'maskulint' præget, om overhovedet. Der er jo ikke noget iboende kønnet ved nye teknologier, med mindre man vælger at opfatter selve den dynamik og samfundsforandring, som nye teknologier medfører, som mere 'maskulin'.

Først med den pågældende teknologis dominans inden for samfundsudviklingen bliver den attraktiv for mænd. At forklare mænds interesse for teknik som netop dette skjuler, at denne interesse samtidig dækker over en mere grundlæggende interesse i magt og social status.

Mellström kommer ind på dette i sit afsluttende kapitel, hvor han diskuterer, om relationen mellem maskulinitet og teknologi kan brydes. Det mener han ikke, så længe teknologi udgør en kilde til magt, hvilket han ikke ser tegn på ændrer sig i det post-industrielle samfund, selvom det er foranderligt, hvilken type af maskiner der symboliserer mandlighed. Han diskuterer lidt overraskende ikke muligheden for at bryde koblingen mellem maskulinitet og magt, som ellers optager megen maskulinitetsforskning.

Mellström har især beskæftiget sig med teknologier, som ikke i sit grunddesign er tilpasset menneskelige behov eller skabt for at løse problemer af mere human karakter. Jeg synes derfor, det kunne have været spændende, hvis Mellström også havde inddraget mandlige teknikere, som arbejder indenfor eksempelvis medicinsk kirurgi. Eller givet en vurdering af om relationen mellem maskulinitet og teknologi vil blive yderligere brudt ved, at den næste dominerende teknologi ser ud til at blive bio-teknologien, som jo tager sit udgangspunkt i en sfære præget af mere feminin omsorgs-rationalitet.

Mellström beskriver det nutidige androgyne ingeniør-ideal som om det allerede var realiseret. Men hans egne interviews synes at vise, at ingeniørerne fortsat forekommer helt uvidende om eller ligeglade med andres opfattelse af dem og den teknik, de elsker. De synes med andre ord at være blevet hængende i 50'ernes fremskridtstro, enten fordi de er helt uvidende om eksistensen af en teknologi-kritik, eller fordi de ikke tager den alvorligt. Men måske har de faktisk været nødt til at formulere nogle forsvarspositioner, som kunne afsløre, at de også er ambivalente omkring anvendelsen og udviklingen af teknik. Eller at teknik får en funktion for dem, som den ikke har for almindelige brugere. (Eksempelvis som et forsvar mod en usikker kønsidentitet eller oplevelsen af kaos). Men for at afsløre det, kræves der nok en interview-metode i stil med den Cynthia Cockburn beskriver i 'Brothers' (hvor hun forsøger at fokusere på ambivalens, selvmodsigelser og usikkerhed).

Det interessante ved Mellströms arbejde er, at han arbejder med relationen mellem maskulinitet og teknik i et både geografisk og historisk perspektiv, og derfor har mulighed for at sammenligne mellem forskellige perioder og områder. Denne 'komparative' metode giver ham en mulighed for at beskrive maskulinitet i relation til både en historisk og en kulturel kontekst.

Jeg synes generelt Mellström løser formidlingsopgaven godt i betragtning af den plads han har til rådighed. Han formår i hvert fald at holde spændingen og give en lyst til at læse videre. Første skridt i den retning kunne f.eks. være Mellströms egentlige afhandling fra 1995: Engineering lives. Technology, time and space in a male-centred world. Linköping., der kan lånes på KVINFOs bibliotek.

Søren Ervø er tidligere koordinator for studienetværket "Mellem mænd og maskuliniteter" (1995-97) i Nordisk Sommeruniversitet. Han skriver regelmæssigt for FORUM.
 
Læs mere
Links til interessante artikler om konstruktioner af maskulinitet fra Newcastle University
Masculinity and Representation
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk