Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Plastic-Fantastic

 

Tupperware fester gav kvinder i 50'ernes USA et frirum, og var dermed ikke en del af tidens undertrykkende tendenser, siger forsker i ny bog.

 

 
FORUM/15.06.2000 Tupperware er en mega succeshistorie. Af den helt rigtige amerikanske slags. Selvom vi trækker på smilebåndet og tænker på amerikanske forklædeklædte husmødre fanget i et eller andet forstadshelvede, er historien om Earl S. Tuppers og hans kvindelige kompagnion Brownie Wise, en vaskeægte amerikansk drøm. En drøm som forskeren i designhistorie Alison J. Clarke nu har skrevet et 234 siders langt - og langt fra kedeligt værk - om.

Og hvorfor ikke? Fordi, mener Clarke, Tupperware er ikke bare et eller andet stort amerikansk plastik-imperium, der havde held med deres markedsføring. Tupperware er ikke bare en funktionel design-klassiker, der tilfældigvis fyldte hvert et skab i 1950'ernes amerikanske forstadskøkkener. Nej, Tupperware er et kulturelt fænomen. Et ikon for forbrugersamfundet. Tupperwares Wonder Bowl (Vidunderskålen) og TV-Tumbler (drikkebæger) blev, argumenterer Clarke, en del af hele den udvikling mod materialisme, overflodssamfund og forbrug som det amerikanske samfund gennemgik i efterkrigstiden. En forbrugskultur der opstod som en reaktion på Depressionens spinken og sparen og som bredte sig til Europa med lynets hast.

Clarke begynder sin meget grundige beskrivelse af fænomenet Tupperware med hjernen bag det hele: Den autodidakte amatør-entreprenør Earl Silas Tupper. Hun beskriver, hvordan Tupper entusiastisk og med en brændende ildsjæl eksperimenterede med 1930ernes nye revolutionerende mirakel-materiale: Plastik. Med konen Maries gode råd og vejledning i ryggen opfandt Tupper således alskens plastikgrej og dingenoter til kvinder - lige fra korsetter, tamponhylstre og cigaretholdere til Sure-Stay hårnåle.

Men det var først med opfindelsen af det luft- og vandtætte stof polyætylen, materialiseret i Vidunderskålen The Wonder Bowl i 1942, og Tuppers samtidige valg af den banebrydende markedsføringsstrategi, Tupperware Home Parties (hjemme-salg i små udvalgte grupper af kvinder), at Tupper virkelig slog igennem med sine mirakuløse plastik-beholdere.

Tuppers ansættelse af den ufaglærte, fraskilte, enlige mor Brownie Wise, som leder af disse - nu verdensomspændende - Tupperware Home Parties (THP), viste sig at blive kernen til hans succes. Med begge ben på jorden, en stolthed ved sit arbejde og det rendyrkede amerikanske fighter-gen, havde Brownie Wise nemlig et helt fantastisk appeal og tag på de amerikanske husmødre, der i virkeligheden gik og kedede sig på de velklippede plæner.

Brownie Wises taktik var simpel: Hun begyndte i sit eget netværk af veninder, hvor hun udnævnte én som "værtinde" for Home Partyet. I denne hyggelige venskabelige atmosfære af tedrikken, sy-snak og børneopdragelse, var det ingen sag at sælge Tupperwares plastik lyksaligheder. Her kunne en forstadsfrue nemlig få dækket alle behov: Hun fik et frikvarter fra hjemmets snævre, isolerende vægge, samtidig med at hun fik en chance for at købe og forbruge - tidens altoverskyggende trend.

Og det lykkedes faktisk Wise at overbevise forstadsfruerne om, at Tupperwarebeholderne ikke blot kunne gøre deres daglige husholdningsarbejde lettere, men at det også var et instrument til at opnå og opretholde en moderne, civiliseret og 'rigtig' hverdag.

Det Brownie Wise solgte var livsstil. Det gode liv. Og Wises Home Party strategi blev så stor en succes at Tupper i 1951 trækker alt detailsalg tilbage og udelukkende fokuserer salget på Brownies Home Parties. Wise blev i samme åndedrag udnævnt THPs vicepresident.

Dét, der gør Clarkes bog interessant, er ikke blot hendes meget grundige gennemgang af Tupperwares historie, men specielt den måde, hvorpå hun formår at indskrive de ellers undselige plastikbøtter og bægre i samtidshistorien. 1950'ernes fascination af plastik, plastik-mad, plastik-forstæder, plastik-smil og plastikbeholdere, bliver af Clarke forstået som en af amerikanernes store kollektive overspringshandlinger. Og hun placerer Tupperware som et spejlbillede af denne udvikling. Sammenlignet med populære produkter som f.eks. Coca Cola forklarer Clarke, hvordan Tupperware formåede op igennem tiden at skræddersy sine produkter og markedsføringsstrategi til tidens trend og kvindeidealer. Og derved sikre sin enorme succes.

Til tyvernes frække og frejdige charlestonpige opfinder Tupper således smarte tamponhylstre og cigaretholdere. I 30erne (under depressionen) lanceres Tupperwares køkkenredskaber, der hjælper husmoderen med at økonomisere og gemme de dyrebare madrester på en fornuftig vis. I 1950'erne er Tupperware et smukt funktionelt design i smarte farver, der pynter til grillfesten. I 1980'erne bliver Tupperwares "myldretids-partyer" lanceret til de stressede karrierekvinder, og endelig i 1990'erne lanceres en ny miljø-rigtig linie, Tupperware Parties for bøsser, og som noget helt nyt og tidssvarende, Internet Home Parties.

Men Clarkes udredning stopper ikke her. Sideløbende med historien om den lille opfinder Earl Tupper, fortælles historien om "kvinden bag manden", Brownie Wise og hendes betydning for både Tupperware og den tidlige amerikanske kvindehistorie. Og det er her - godt tre kapitler inde i Tupperwares historie- at bogen tager en ekstra interessant vinkel.

For Clarke er her ude som mytedræber. Med adskillige referencer til den moderne akademiske historieforskning, diskuterer hun den dominerende opfattelse af Tupperware Partyet som et værktøj i efterkrigstidens undertrykkelsesmaskine. Et værktøj til at holde kvinden hjemme ved kødgryderne, hvor hun havde værsgo at passe hjemmet, børnene, og forbruge indtil hun havde fyldt huset op til randen med lort på tusind måder.

Det er ikke hele historien. Tupperwares Home Parties skabte nemlig, ifølge Clarke, et rum for kvinder, der kedede sig i deres pink hjem med deres spædbørn og følte sig isolerede. Home Partyerne udfyldte dette vakuum og blev samtidig en undskyldning for at diskutere andre emner end farven på den nye Wonder Bowl - emner som f.eks. økonomi og karriere. Clarke antyder endda, at en del af den amerikanske arbejderkvindebevægelse kunne have haft sin spæde fødsel til de hyggelige Home Parties.

Og så skal man heller ikke kimse af den effekt som dronningen af Home Partyet, Brownie Wise, havde. I 1950'erne bugnede aviser og boligblade som House Beautiful med interviews med Brownie, der både af Tupperware selv og af medierne blev promoveret som den første succesfulde amerikanske businesskvinde. Wise var den første kvinde der kom på forsiden af Business Week, hun deltog aktivt i den politiske debat, og, argumenterer Clarke, blev en rollemodel for tusindvis af "engle i huset" - de hjemmegående husmødre.

Sideløbende med sine Home Parties havde Wise også formuleret sin helt egen lommepsykologiske just-do-it selv-hjælp's guide til kvinder som hende selv, der kom fra ringe kår. Og alle Tupperware ansatte blev (og bliver i en vis udstrækning stadigvæk) lært op efter denne i virkeligheden meget selvtillids-boostende ideologi.

Derudover, pointerer Clarke, ansatte selve selskabet Tupperware tusindvis af hjemmegående ufaglærte og til tider ubemidlede kvinder - gav dem et arbejde hvor de tjente penge. Det var godt nok et arbejde associeret med hjemmet og husholdning, og et arbejde der ikke var sikret af nogle fagforeningsmæssige overenskomster, men dog et arbejde de kunne være stolte af og få selvtillid af. Tupperware tilbød gravide kvinder og mødre med ufleksible børnepasningsmuligheder arbejde. Blev man et medlem af "Tupperware-familien", kunne man måske opnå hvad Askepot-Brownie havde opnået. Man kunne uanset farve, alder eller social baggrund få sig en karriere, hvilket i virkeligheden var ret uhørt i 1950ernes mandsdominerede amerikanske samfund.

Udover det var Tupperware en af de første amerikanske virksomheder, der forstod kunsten at "nurse" sine ansatte. Sælgerne blev (og bliver den dag i dag) to gange årligt inviteret til Tupperware Jubilee Parties og Spring Parties hvor distributører, gruppeledere og sælgere bliver overdænget med gaver og show til den helt store guldmedalje.

Clarke er tydeligvis opsat på at give denne del af den amerikanske kvindehistorie en oprejsning. Der skete skam noget i de små Barbie og Ken hjem. Det var ikke lyserøde marshmallows det hele. Og som mytedræber er Clarkes bog vældig interessant.

Adskillige film og bøger skildrer den amerikanske forbrugerkultur i 50'erne, efterkrigstidens flugt til forstæderne, og den facade-og fejen-ind-under-gulvtæppet-kultur, som fulgte i kølvandet på materialismen og kapitalismen. Ofte bliver denne periode portrætteret med en ironisk distance som f.eks. i filmen American Beauty, en humor som også skinner igennem i bogen om Tupperwares historie.

Umiddelbart forekommer Clarkes bog som en kuriøs kulturhistorie, men jo mere man læser, des mere nysgerrig bliver man på dette sære stykke plastik, og hvad det egentlig var det kunne.

Mette Bom, cand.mag., er projektleder i Teknologirådet og redaktør af Teknologidebat. Hun er freelance skribent og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
Læs mere
Fakta om Tupperware
  • I 1997 havde 118 millioner mennesker været til mindst et Tupperware party.
  • Det skønnes at ca. 90% af alle amerikanske hjem og ca. hver sjette danske, har mindst et stykke Tupperware i husstanden.
  • Tupperware bliver solgt i over 100 lande.
  • Tupperware har ingen direkte konkurrenter, selvom mange har prøvet at gøre dem kunsten efter.
  • Tupperware har i dag ca. 180 forskellige husholdningsprodukter. Vidunderskålen fra 1942 er fortsat en stor sællert.
  • Den typiske Tupperware Home Party sælger er en 30-40årig mor til ca. 1 barn, der bor i provinsen og kun arbejder halvtid.
  • Ifølge Tupperware Nordic A/S er deres typiske Tupperware-køber både "Maren i Kæret" og "Husmoderen i Hellerup"
  • Man skal ikke have nogen uddannelse for at blive Tupperware sælger - bare være en god husmor/far med interesse for at "møde nye mennesker".
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk