Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Uafslappede romantikere

 

 
FORUM/26.05.2000 I indledningen til dialogbogen fem@il, som udkommer på forlaget Aschehoug i dag, bliver der gjort op med "møgkællingerne". Skribenterne gider ikke have dem med i bogen, for man skal kun være i netværk med nogen, man beundrer og kan se op til.

Hvem "møgkællingerne" er, og hvordan de har kvalificeret sig til betegnelsen, er der ingen forklaring på, og det er ganske symptomatisk for den privathed, som præger store dele af bogen. Det er ærgerligt, at redaktørerne ikke har turdet melde klart ud og stille sig i opposition til
hardcore-feministerne - hvis det ellers er dem, de refererer til - i stedet for at hvisketiske om, at kvinde er kvinde værst.

De 16 skribenter - kvinder mellem 25 og 40 år - har mødt hinanden i netværket Øst for Gener, som tidligere er blevet beskrevet i en artikel her i Forum; det begyndte med saglige månedlige debatmøder i den fysiske, håndgribelige verden, og sideløbende med disse møder voksede idéen og
lysten til at spørge, fortælle og filosofere over emnet Det Gode Liv. De valgte at bruge e-mailen som kommunikationsform i en lukket mailingliste, og det er et udvalg af disse tekster, der nu er redigeret ned i bogform.

Emnerne er samliv, kontrol, børn, arbejde, præstation, sex, feminisme, familie, penge, troskab, krop og liv & død, og i mellem de anonyme bidrag fra mailinglisten bringes navngivne dialoger mellem
kvinderne, som de er blevet sat sammen to og to.

Det altovervældende indtryk, man får efter endt læsning af denne bog, er: Hold kæft, hvor er de kvinder dog UAFSLAPPEDE. Selvom der heldigvis ikke er meget klynk i teksterne, ligger langt de fleste af skribenterne under for ønskerne om at være alle steder på én gang, være den perfekte mor, den uopslidelige elskerinde, den uundværlige arbejdskraft med opretstigende kurve i karriereforløbet, ikke sidelæns, tak.

Alle skal i øvrigt også gøre karriere på den fede måde, ikke noget med at kalde det arbejde eller ganske enkelt bare job. Usikkerheden og angsten for at blive afsløret som uduelig eller - endnu værre - at blive overset ligger lige under overfladen hos de fleste, og det er formentlig tidens kvinde taget lige på kornet.

Skribenterne ved, at de lever midt i et legemliggjort dilemma, og alligevel ser så få af dem ud til at kunne bryde afgørende ud af mønsteret - eller forlige sig med det. På den måde er de også håbløst romantiske; de drømmer sig andre steder hen, ja nærmest plager sig selv med idealbilleder, alt
imens de er indforskrevet til at leve i kompromis'et her og nu.

Det er netop øvelsen, som bogen meget præcist indkredser: Hvordan kan nutidens kvinder forene alle disse modsatrettede krav, lyster og drømme til Det Gode Liv? Deres mødres generation kunne måske med deres kompromisløse kvindekamp, de gjorde det uden at se sig tilbage; og de tyve-årige, der napper dem i haserne med nyfeministiske slagord, har endnu ikke været inde på banen og fået de - trods alt - dejlige skrammer, der hedder børn og følelser i klemme.

Der gives bare ikke rigtigt nogle interessante bud på, hvad kvinder kan gøre for og med sig selv her i år 2000, udover at indvie veninderne og netværket i frustrationerne. "Problemet er, at vores feminisme er i singularis. Tankerne og visionerne er der. Vi kører bare hver især derudaf. Og håber at klare det bedst muligt," som en anonym skriver rammende konkluderer i feminisme-kapitlet.

Hvis bogen er repræsentativ for yngre, veluddannede kvinders kår, må man konstatere, at der i hvert fald ikke er ligestilling i de små hjem. Det er stadig kvinden, der går ned i timetal, længes hjerteskærende efter børnene, sørger for vanter i vuggestuen og mopser med veninderne over, at det er sådan.

"Derfor har det været rart, at det igen så småt er tilladt at tale om, at kvindens ligestilling ikke er fikset. Så er man da ikke den eneste....", skriver Marie Kraul, som har redigeret bogen, et sted.

Undertiden lyser fem@il op med noget, der rækker ud over det mest private, når en skribent, igen Marie Kraul, håber på en renæssance for det at være aktiv - politisk aktiv, miljøaktivist, aktiv feminist, menneskerettighedsforkæmper - nærmest at føle det som en borgerpligt, fordi vi priviligerede "skylder" en indsats.

Men der er langt mellem disse udsagn. Der har manglet en hård hånd, som kunne aktivere slettetasten noget så grundigt og fjerne de mest ufede afsnit, for nu at blive i bogens terminologi. I det hele taget er bogen også et udtryk for, at uskylden endnu ikke er blevet taget på den kommunikationsform, som Internet og e-mail udgør. Tanken om at skabe en trendy bog på basis af e-mails ligger lige for, men enhver, der har siddet og fjernkommunikeret på denne måde, ved, at fingrene bare kan stepdanse på tasterne, uden at det nogensinde bliver lige så væsentligt, som det er let.

Det har forhåbentlig været sjovt og givende for skribenterne at deltage i dette dialog-eksperiment, og personligt kunne jeg finde på at forære min 20-årige kusine bogen for at lade hende få indblik i, hvilke fælder der kan vente i det voksne kvindeliv. Men jeg vil ikke anbefale den til min 35-årige - jævnaldrende - veninde. Hun kommer ikke til at læse noget, hun ikke ved i forvejen, og det er vel ellers meningen med bøger. Hun har i øvrigt også for travlt.....

Annette Bjørg Koeller er freelance journalist og skriver regelmæssigt i FORUM.

fem@ail. Dialogbog red. af Marie Kraul. Aschehoug 2000.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk