Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Feminismens tvivlsomme triumf

 

Den britiske forfatter og eks-glødende feminist, Rosalind Coward, mener, at feminismen er kammet over i hævnlysten triumferen over mændene. I stedet for al den snak om mænd og kvinder - kan vi så ikke alle sammen bare være mennesker?

 
FORUM/London 18.1.2000 Skrifter fra Rosalind Cowards hånd - fra kvinder og AIDS over kvindelige romanskribenters funktion til den moderne farrolle - hører til på feminismens højalter og er standardlæsning på universiteter verden over. Mens unge studerende udi kønspolitik ivrigt gennemtrawler hendes indsigter, har hun imidlertid selv forladt kønnenes kamp. For kvinderne vandt jo, mener hun.
I dag handler hendes arbejde - f.eks. som fast kommentator på det britiske dagblad The Guardian - om alle mulige andre ting. F.eks. verdens miljøproblemer.

Da Ros Coward var ung og opdagede feminismen, var det ellers som én lang aha-oplevelse for hende. Feminismen forklarede alting. Men ikke mere. I dag mener hun, at feminismen har sejret sig selv ihjel og er blevet til overlegen "womanism" - kvinderi, måske - som er blevet decideret nedladende over for mænd.

Ros Cowards holdninger, som hun for nylig beskrev i bogen Sacred Cows, skyldes ikke mindst hendes egen søn på 14. For hun synes i dag, at der nok fortsat er problemer for kvinder, men der er mindst lige så mange for mænd og drenge. Faktisk er hun mere bekymret for drengene end pigerne. For eksempel ser hun med større fortrøstning på fremtiden for sin 11-årige datter end på sønnens fremtid.

- Jeg prøver ikke at sige, at piger ikke har besværligheder, at de ikke er underlagt konflikter og pres. Men hvad angår udsyn og forventninger har de mere fortrøstning til fremtiden, end drenge har her i landet, siger Ros Coward.

Ros Coward mener, at drenge bombarderes med indtryk, der fortæller dem, at de er nogle forfærdelige rødder, nogle banditter, noget ros, som ethvert hunkønsvæsen med bare den mindste hjernevinding at rotere med kun kan se ned på.
- Jeg tror, det opflammer problemet for drenge, når de møder bøger med titler såsom "Det, der er Galt med Drenge", siger hun.

Hendes egen søn synes, at feminismen er blevet kønsdiskriminerende. Han og hans venner hører hele tiden, at piger behøver hjælp og støtte, men når de kigger sig omkring, ser de disse selvsikre sild, som klarer sig bedre i skolen, har kolo-styr på tingene og ikke ligefrem giver indtryk af at have behov for særlig hjælp. Ikke mere end drengene i hvert tilfælde.

Også de allerede voksne mænd påkalder sig Ros Cowards bekymring. For nutidens økonomi - som ikke mindst i Storbritannien har undergået kolossale ændringer væk fra traditionel vareproduktion over mod tjenesteydelser - er ikke længere kønsbevidst. Faktisk mener Ros Coward, at det nu i flere erhverv - TV for eksempel - er kvinderne, der har de bedste chancer for job og karriere. Og hun stiller store spørgsmålstegn ved statistikker, som viser, at kvinder stadig tjener mindre end mænd. Hun mener, at de i høj grad afspejler f.eks., at kvinderne ikke ønsker at arbejde så lang tid som mændene.
- Jeg tror, de økonomiske beviser er højst tvivlsomme i øjeblikket. Det kan godt være, at jeg ikke har helt ret i visse sektorer - men statistikkerne kan debatteres, siger hun.

Læg hertil det psykiske pres, som mændene er udsat for. Først og fremmest de mænd, der hører til i, hvad briterne stadig kalder "arbejderklassen". Ros Coward synes, feministerne har en tendens til at se ned på mænd med ringe uddannelse, manuelle jobs - eller måske slet ingen jobs. Og hun beklager, at en bevægelse, der oprindeligt handlede om frihed og ligeværd, er endt med at være nedladende over for nogle af de svageste medlemmer af samfundet.

Hun kalder det "womanism" - en trumferende, hånlig holdning over for mænd, som bl.a. viser sig i, at kvinder ønsker mændenes rolle reduceret til hjælpere og assistenter. Hun mener, at mange kvinder f.eks. vil have monopol på børneopdragelsen. Mændene kan få lov at "hjælpe" - men selv være med til at sætte dagsordenen? Nej tak!
- Jeg mener ikke, at der er noget godt i et system, hvor kvinder påstår, at de er naturligt overlegne - eller hvor mænd gør det. Og jeg mener ikke, at kvinder pr. definition er mænd overlegne, siger hun.

Mændenes forsøg på at hitte en identitet i form af den såkaldte essentialisme, hvor mænd og kvinder opfordres til at finde tilbage til deres "essens", er ikke faldet i god jord i Storbritannien. Fred Flintstone mænd, der jager med kniv, og kvinder der pusler rundt hjemme, er måske for meget for briternes ironiske nationalkarakter.

- Der var et forsøg på at etablere en slags mandebevægelse, som argumenterede for, at mænd og kvinder havde brug for at komme i kontakt med deres indre selv. Men jeg tror, at briterne bare griner ad den slags. Jeg mener ikke, at det er det hjørne, vi kommer fra, siger Ros Coward.

Ros Cowards bekymring for mændene betyder dog ikke, at hun afviser, at kvinder fortsat bliver diskrimineret imod. Men diskriminationen er efter hendes mening blevet specifik - den er ikke længere generel. Og derfor er der ikke længere behov for kønspolitik.
- Det kan godt være, at kvinder stadig kæmper med fattigdom, lav løn, børneopdragelse osv., men det er ikke noget, der omsættes i et behov for kønspolitik. De problemer har brug for et kønsbaseret indspil i bredere politikker - en kønsbevidsthed i bredere spørgsmål såsom lave lønninger og familiepolitik, siger hun.

- Jeg selv er ikke længere interesseret i kønspolitik. For mig er der langt mere presserende spørgsmål. Miljøet for eksempel. Kønnenes ulighed er for mig mindre af et problem end planetens tilstand.

Så hvad skal vi gøre? For at undgå at fjumre videre og gøre hinanden - og børnene - endnu mere forvirrede?
- En af de ting, der bliver nødt til at forsvinde, er den der triumferende holdning. Den forestilling, at kvinder er bedre end mænd, og at de har automatiske rettigheder, er blevet fremelsket af feminismen. Jeg tror, det kunne gøre tingene bedre at tage blusset af kønsfikseringen. At komme væk fra kønsforenklingerne. At prøve ikke at tænke i det mønster, at mænd er én ting, og kvinder er en anden, siger hun.
- Jeg ved godt, at det lyder banalt, men når nogen spørger, hvordan jeg synes, det næste årtusinds feminisme skal se ud, ja så vil jeg sige, at det slet ikke skulle være feminisme - det skulle være humanisme.

Sådan en tilgang ville også have den fordel, at den kunne omfatte alle mulige andre måder at diskriminere på - racisme f.eks.
- Sorte kvinder har altid haft et ret ambivalent forhold til feminismen, siger Ros Coward.
- Kønsfokuseringen kan aldrig løse alle de andre forskelsbehandlinger.

Bente Bundgaard er freelance journalist bosat i London.

Rosalind Coward: Sacred Cows - Is Feminism Relevant to the New Millennium?, HarperCollins 1999, £16,99.
 
Læs mere
Anmeldelse af Cowards bog
Women - the new men
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk