Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Hanne-Vibekes hovedpine

 

Hanne-Vibeke Holst' hovedpine har været at finde ud af, hvordan hun kunne bevare sin integritet i spillet om hvordan en kvinde skulle være. Hendes beskrivelser af sin barndom og ungdom er fyldt med reflektioner og analyser, der peger ud over det private.

 
 
FORUM/8.12.1999 Hanne-Vibeke Holst havde egentlig sat sig for, at skrive den ultimative intellektuelle bog om kvindens stilling ved årtusindskiftet. En bog som en gang for alle skulle dokumentere og bevise kvinders ulighed og som skulle lukke munden på alle dem, som fastholder, at der ikke er noget problem. Undervejs blev det klart for forfatteren, at for at analysere fænomenet til bunds, var hun nødt til at kigge indad, for at forstå hvorfor "at selv vi emanciperede superkvinder, der ikke mener vi bliver det fjerneste kønsdiskrimineret, også ramler hovedet mod glasloftet gang på gang".

Det er der så i stedet kommet en slags familiehistorisk selvbiografi ud af, hvor intentionen, med fokus på mormoren, moderen og hende selv, er at undersøge de begrænsninger og forandringer kvinders liv har undergået i dette århundrede. Mens afsnittet om mormoren, der for størstedelens vedkommende består af et interview, forbliver temmeligt uinteressant, givetvis på grund af, at forfatteren ikke kan hæve sig ud over barnebarnets kærlighedsfulde begejstring, er beskrivelsen af moderen yderst sparsom og begrænset. Først da Hanne-Vibeke Holst påbegynder sin egen historie, fra ung pige til hun fylder 40 år, sker der for alvor noget.

For her bliver læseren præsenteret for en perlerække af oplevelser om den første forelskelse, opdagelsen af det seksuelle rum, angsten for at blive opfattet som luder, hendes begyndende spisevægring, længslen efter at blive "one of the boys", det første ægteskab og hendes arbejde som journalist og medfølgende ægtefælle i det højere diplomati i Rusland og meget, meget mere.

Det gennemgående tema i hendes fortælling er kampen for at udvikle og bevare, det hun selv kalder for sin integritet. En integritet, som er skrøbelig og som hele tiden udfordres og sættes på spil i mødet med både hendes egne og omverdenens forestillinger om, hvordan kvinder bør agere, hvis de skal opfattes som rigtige kvinder. Problemet med at insistere på at leve sit liv efter eget hoved, er i følge Hanne-Vibeke Holst, at ensomheden ligger snublende nær. For uanset hvor meget man knokler som kvinde, bliver man aldrig for alvor optaget i drengenes fællesskab og uanset hvor meget kvinden i parforholdet insisterer på sin egen karriere ender det alligevel med, at hun står med hovedansvaret for hjem og børn.

Hanne-Vibeke Holst' beskrivelser af sin barndom og ungdom er fyldt med reflektioner og analyser, der peger ud over det private og som de fleste kvinder, i hvert fald, i hendes generation kan nikke genkendende til. I modsætning til de fleste selvbiografier, er det ikke her forfatterens hensigt at fortælle den endegyldige historie om sit eget liv, men snarere at bruge egne erfaringer og oplevelser som afsæt til at sige noget generelt om det at være kvinde. At italesætte det personlige erfaringsrum, så det kan gøres til genstand for politisk analyse og refleksion. Og det er langt hen ad vejen gjort så begavet, at man ind i mellem kan forledes til at tro, at man sidder og læser i den "kloge bog", hun ikke kunne skrive.

Jytte Nielsen er biblioteksleder på KVINFO.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk