Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Angst og ambitioner

 

 
"Stressklumpen eksplodere inden i hende, det føles rent fysisk som om hun gik itu. Al lyd forsvandt, og hun så et lys som et lynnedslag foran øjnene...jeg orker ikke, det går ikke, jeg kan ingenting, jeg dør, tænkte hun. Hun indså, at hun opførte sig pinligt, at hun brændte sine broer, at hun var færdig som chef." (Liza Marklund, Sprängaren, 1998)

FORUM/13.10.99 Annika Bengtzon er 32 år, gift, mor til to små børn og journalist. Hun er også nyudnævnt chef for kriminalredaktionen på det sensationslystne tabloid Kvällspressen i Stockholm. Under jagten på en morder, der sprænger sine ofre ihjel med dynamit, er hun ved at blive offer for sin egen tidsindstillede bombe i form af ubegrænsede forventninger til sig selv som den perfekte leder, der kan skaffe resultater uden konflikter blandt medarbejderne.

Der er således ikke én, men to "sprængere" i krimien. Den ene er morderen, som retter sine aggressioner udad mod omverdenen, den anden er detektiven, som også retter dem indad mod sig selv - i begge tilfælde er det livsfarligt ikke at kunne tackle sin egen og de andres vrede og at være afhængig af andres anerkendelse. Dette dobbelte plot gør krimien ekstra interessant ud fra en feministisk synsvinkel.

Det første offer (der er tre i alt) er den magtfulde Christina Furhage, som leder byggeriet af Stockholms nye olympiske stadion, hvor hun bliver sprængt i stumper og stykker. Men er det sabotage eller en personlig hævnakt? Det kappes politiet og pressen om at finde ud af, og blandt nyhedsjægerne ligger Annika og hendes team forrest i feltet. De søger sandheden om superkvindens offentlige og private liv, der viser sig at rumme dystre hemmeligheder bag den glatte overflade af succes.

Annika er ung, hun er kvinde og hun har taget imod forfremmelsen som belønning for sine journalistiske resultater, dvs. for faglig dygtighed fremfor lederevner. Det kommer bag på hende, at hendes tidligere kammerater ikke automatisk har lyst til arbejde for hende, og at hun må kæmpe for at sætte sig i respekt som leder. Kampen sender Annika ud i en krise, der er ved at tage livet af hende. De andres mistro får nemlig Annika til at tvivle på sig selv og sine ellers veldokumenterede evner til at hive nyheder hjem til Kvällspressen. Og denne tvivl hindrer hende i at være en god leder, eftersom hun skiftevis bliver aggressiv og angerfuld over at have lukket aggressionerne ud.

Hvis hun skal udvikle sig som leder, så har hun behov for støtte fra mændene i sit liv - fra manden som tager sin del af slæbet derhjemme og fra chefredaktøren som tror på hendes evner. Men først og fremmest har hun behov for at tro på sig selv igen.

Som moderne, erhvervsaktiv kvinde med en karrierelivsform og ditto mentalitet henter Annika en stor del af sin identitet på jobbet. Hun opfatter ganske vist sig selv som først og fremmest "menneske, dernæst mor, siden hustru og til sidst ansat på Kvällspressen". Men prioriteringen holder ikke: Hvis hun ikke fungerer på jobbet, så fungerer hun heller ikke hjemme eller i det hele taget. Interessant nok har hendes mand ikke tilsvarende problemer. Han kan udmærket forene sit lederjob med rollen som kærlig og omsorgsfuld far. Måske fordi han ikke er så presset på jobbet som Annika er det. Eller også er hans engagement mindre - hvis man ikke brænder for sagen, så risikerer man jo heller ikke at brænde ud.

Sprängaren er en del af den nye bølge af femi-krimier. Den viser den kvindelige journalist som detektiv med løbeskoene på, klar til marathon for mødre med lederjob - en livsfarlig beskæftigelse.

Liza Marklund minder en del om sin ambitiøse detektiv: hun er svensker, 36 år, gift og mor til tre, tidligere journalist ved Expressen, har haft chefjob på TV4, og er nu forfatter med succes. Hun debuterede med romanen Gömda i 1995, og slog så igennem med et brag med Sprängaren i 1998.

Sprängaren er blevet solgt over 250.000 ekemplarer, den har vundet de svenske krimipriser Polonipriset og Deckarakademins Debutantpris og været nomineret til Bästa Svenska Thriller i 1998. Der forhandles også om filmrettigheder til bogen.

Poloniprisen er stiftet af det svenske tidsskrift for krimivenner Jury for at lokke nye kvindelige krimiforfattere frem i lyset. Den første pris gik til Sprängaren, fordi den er "en original debutkrimi med mange knaldeffekter, hvor en kvindelig journalist er splittet mellem en spændende morderjagt, lederproblemer og børnehenting på daginstitution." (Jury 4/1998). Sprängaren besejrede Helene Turstens Den krossade tanghästen og Inger Frimanssons God natt min älskade (der til gengæld fik krimiakademiets store pris).

Liza Marklund er i øvrigt allerede klar med opfølgeren Studio Sex (allerede solgt i 90.000 eksemplarer), og har planer om flere krimier med Annika Bengtzon som detektiv. Denne anmelder venter sammen med en stor læserskare spændt på at læse dem, for her er en ny forfatter, der kan kunsten at skrive en elementært spændende historie til en aften, hvor børnene er lagt i seng og regnen rusker mod ruden.

Sprängaren kan snart læses på dansk. Den udkommer på Fremad i januar 2000.

Susanne Püschl er cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik. Hun har bl.a. bidraget til antologien: Den sidste gode genre. Krimiens aktualitet (1995). Hun skriver regelmæssigt for FORUM.

Liza Marklund: Sprängaren. Ordupplaget 1998.
Liza Marklund: Studio Sex. Ordupplaget 1999.
Jury. Tidsskrift för deckarvänner. Nummer 4/98
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk