Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

It's time to get angry again!

 

Germaine Greer har opdateret Den kvindelige eunuk fra 1970. Den 8. marts udkom The Whole Woman - vild urimelig og højt begavet læsning

 
 
FORUM/16.3.99 Hun gjorde det alligevel! Germaine Greer har 30 år efter genskrevet sit feministiske manifest fra 1970. Med Den kvindelige eunuk satte hun sammen med Kate Millett i sin tid brand i den vestlige verdens unge kvinder. Med fire radikale kapitler om krop, sjæl, kærlighed og had ændrede hun kvinders syn på verden. Da jeg som 25-årig læste den i 1971, faldt der skæl fra øjnene. Rystelsen husker jeg endnu.

Kapiteloverskrifterne i The Whole Woman er de samme som for 30 år siden, blot er det sidste om had erstattet af et om magt. Og i grunden er netop det lidt mærkeligt, fordi bogens budskab er, at kvinder aldrig har været mere magtesløse. Så hvis nogen tror, at verden er gået fremad siden rødstrømperevolutionen, må de tro om igen. Kvinder fik den ligestilling, rødstrømperne under ingen omstændigheder ville have. Frigørelsen, derimod, som oprøret handlede om, er længere borte end nogensinde.

Greers pointe er nu som dengang, at kvinder ikke bliver frie ved at leve som ufrie mænd. I det politiske krav om ligestilling er det selve målestokken, der er helt forkert. Den seksuelle frihed har om noget ændret kvinders liv i de sidste 30 år. Men ikke til det bedre. For resultatet er en mangedobling af antallet af samlejer, som alene har den funktion i symbolsk form at bekræfte mandens dominans og kvindens underordning. Og det hele begynder i kroppen. Det er kroppen, der er slagmarken. En penetreret kvinde er "fucked, finished, degraded." Samlejet er ren magtdemonstration. "A woman's body is the battlefield where she fights for liberation", skriver Germaine Greer. Det gælder såvel det enkelte kærlighedsforhold som kvindens undertrykkelse i kulturen.

Germaine Greers kritik af nærkontakten mellem livmodermund og højfertil sæd, som fører alle slags bakteriologiske nedbrydninger med sig, er kun et afsæt til et indædt angreb på den samlede medicinalindustri inklusive præventions- og abortmuligheden, som kvinder ovenikøbet skal være glade og taknemmelige for. Men hvorfor overhovedet udsætte sig for en graviditet, som man ikke ønsker? Hvad har sæden overhovedet at bestille i kvinders underliv? Bortset fra at handle om mandens ret til en orgasme, hvor bizar vejen til orgasmen end måtte være?

Germaine Greer mener vist, at sædafgang i skeden med anden hensigt end graviditet er lige så pervers som en orgasme udløst ved at putte en levende hamster op i endetarmen. Politisk korrekthed forbyder hende at skrive, at det er en mandlig praksis, der her hentydes til. "But if he turns out to be female I'll eat the hamster", skriver hun. Og tilføjelsen er vigtig, fordi den måske fortæller, hvorfor man på trods af en skingrende urimelig sagsfremstilling alligevel overgiver sig til Greer. Hun er såvel radikal som morsom. Man griner, og morskaben er mest på mænds bekostning.

Og dog. Også kvinders opførsel kalder på såvel indignation som latter. Kik på kvinder i supermarkedet, skriver hun. Hvor triste de ser ud. Shopping er en plage, og jo flere penge en kvinde får til overs, jo mere plagsom shopping hengiver hun sig til. Selvhadet har aldrig været tydeligere og mere tydeligt udstillet end i dag. Panikanfald, anoreksi, selvskamfering er dramatiske udtryk for en dybtgående tristhed, fremkaldt af et liv i uoverensstemmelse med egne behov.

For 30 år siden kaldte Germaine Greer med rødstrømperne på kvinders raseri. Det var frisættelsen af kvinders raseri, der skulle forandre kønsrollerne og verden med. I dag sætter hun sin lid til kvinders sorg. Hvis den samlede kvindelige nedtrykthed kunne sættes fri, ville intet kunne standse den bølge, som langt ude fra havet nærmer sig kysten.

Prinsesse Dianas død har foræret hende et overbevisende eksempel på sorgen som en samfundsomvæltende kraft. De sørgende kvinder sagde, at prinsesse Diana var en af dem, at prinsessen identificerede sig med almindelige kvinder. Men som Greer skriver, skal man jo ikke have en doktorgrad i psykologi for at forstå, at det omvendte var tilfældet. At det var de sørgende, der identificerede sig med prinsessen. Med hendes lidelse som uelsket og afvist kvinde. Det var deres egen kvindesorg, de sørgede over offentligt. Hendes død gav stumme kvinder "licens" til at græde og hulke over deres egen uforløste smerte, og det politiske system vånder sig over chokket endnu.

Med skiftet fra raseri til sorg kunne man måske forledes til at tro, at Germaine Greer er blevet mildere med årene. Det er ikke tilfældet. Skytset er det samme, skønt målgruppen for hendes angreb er blevet bredere. Pæne ligestillingsfeminister som undertegnede og kvinder i hendes egen generation, der mener at feminismen er gået for vidt, er hun især ude efter. Unge kvinder, der mener, at feminismen er nået langt nok med deres ret til det hele: penge, sex og mode, er en anden gruppe. Men den største forskel på 70'er manifestet og hendes syn på dagens hele kvinde, er opfattelsen af moderskabet og af mødrene. I dag er frigørelsen for Greer lig med mødrenes frigørelse. En kvinde, der sætter et barn i verden, skal have økonomisk mulighed for at opdrage det under anstændige forhold. Hun bør betales for det. Om hun bruger pengene til at købe sig selv fri til at gå på arbejde, eller hun køber sig fri til at passe barnet, bør være moderens eget valg.

I dag er moderskab for Greer et arbejde, kvinder skal betales for. I det synspunkt vender hun 70'er feminismen på hovedet. Men i synet på seksualiteten er hun mere 70'er-rabiat end nogensinde. Penetrering har ikke noget med kærlighed at gøre, og i den sidste tredjedel af det 20. århundrede er flere kvinder blevet udsat for dybere og hyppigere indtrængen end nogen sinde før. Med den indledende karakteristik, der ligner en forklaring på de sidste 30 års elendighed, er der lagt op til ballade igen.

Germaine Greer er en vild, urimelig og højt begavet provokatør. Hvis hendes synspunkter greb større dele af den yngre kvindelige befolkning, ville jeg personligt kikke mig om efter en kattelem til en anden verden. En engangsbillet til månen måske. Alligevel glæder jeg mig over, at en ung generation får mulighed for at møde en frådende feminisme, som gør ondt. Pæne piger af alle køn vil få sig et læsechok. Alene af den grund skal vi glæde os over årets 8. marts-udgivelse. Og det varer ikke længe før The Whole Woman kan læses på dansk. Gyldendal udgiver Germaine Greers nye bog til maj.

FORUM/16.3.99

The Whole Woman, af Germaine Greer. Doubleday 1999, £16.99.
 
Læs mere
Når Greer udgiver bøger går det ikke stille for sig. Her er en avis kommentar til polemikken
Joan Smith om Greer i The Guardian
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk