Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Feministisk fyraftensmøde

 

Der var stuvende fuldt, da KVINFO inviterede til debatmøde med fem bidragsydere fra den nye feministiske antologi De røde sko. Feminisme nu. FORUM bringer en stemningsrapport fra mødet.

 
 
FORUM/19.3.2002 Det summer i Huset Rådhusstræde nr. 13. Det er kvindernes internationale kampdag og mange kvinder og nogle få mænd, med kaffe, øl eller vand i hånden har indtaget samtlige stole i cafescenen. Opfordringen fra KVINFO og Kvindeligt Selskab om at rejse sig fra hjørnesofaen er blevet hørt. Rummet er tætpakket, og de sidst ankomne må stå eller sidde på den sparsomme gulvplads. Klokken er 17, snakken er ved at dø ud og øjnene er rettet mod debatpanelet, hvor debattørerne og ordstyreren er klar til dagens debatmødet om den nye feministiske debatbog: De røde sko - feminisme nu.

Det er tydeligt, at de fem bidragsydere og feminister Leonora Christina Skov, Gunilla Edemo, Lone Overgaard Thier, Malou Juelskjær og Sofie Carsten Nielsen har noget på hjertet, de fem taler med et fast greb om publikums opmærksomhed. Nu skal feminisme diskuteres og ikke forsvares.

- Jeg savnede analyser i kønsdebatten i dag, helt eksakte beskrivelser af, hvad det er for idealer vi præges af, indleder Christina Skov, redaktør af De røde sko.


Efter at have læst en stak ugeblade fik hun nok, fortæller Christina Skov. Den endeløse mængde af afklædte, seksualiserede og tilgængelige kvinder, gav utilfredsheden med hendes egen krop og liv vokseværk.

- Det var præcis sådanne stereotype fremstillinger af kvinder, der gjorde mig til aktiv feminist, og det er præcis en mediekritisk dagsorden jeg ønsker at sætte med denne antologi.

Nu står De røde sko på boghandlernes hylder, og Christina Skov håber at den vil blive købt, læst og debatteret, så vi kan få en mere nuanceret og kvalificeret debat i Danmark, og gøre det klart, at feminisme er for alle.


Svenske Gunilla Edemo blev godt og grundigt kaxig, da hun flyttede til Danmark, hvor medierne beskrev feminister som rabiate, ukvindelige, usexede og værst af alt, som rødstrømper. Det opfatter hun som et stort problem, for når feministerne endelig er på mediernes dagsorden, skal de først retfærdiggøre sig selv, før de kan gå til sagens kerne. Gunilla Edemo mener, at der kun er én vej frem, hvis dette mønstre skal brydes: der skal udvikles mediestrategier.

- Jeg vil sige tillykke til Christina, for det er lykkedes hende at sætte sin egen dagsorden uden at skulle forklare, om hun kunne lide mænd og sex. - Om hun er heteroseksuel eller ej. Jeg håber, at danske feminister kan fortsætte med at udvikle deres mediestrategier og opnå en position som legitim deltager i det offentlige rum og blive hørt.

Men Gunilla Edemo synes ikke kun, at det er feministernes ansvar at blive hørt i medierne. I et demokrati er det også mediernes opgave at sørge for at de, der vil blande sig i samfundsdebatten, også får mulighed for det.


Lone Overgaard Thier havde fået nok af prostitution og myten om den lykkelige luder efter to år som frivillig på "Reden", et værested for narkoprostituerede på Vesterbro. Selvom et stadigt stigende antal prostituerede skyldes trafficking, dvs. handel med udenlandske kvinder, vil hun ikke selv tale om trafficking, når det gælder om handel med kvinder, men om prostitution.

- Når der er flere prostituerede i Danmark, er det fordi der er flere mænd i Danmark, der efterspørger kroppen. Så er det ikke længere et spørgsmål om opholdstilladelser eller udenlandske statsborgere.

- Nogle af disse mænds misbrug af kvinder er oven i købet blåstemplet af staten, fortsætter Lone Overgaard Thier og vifter med Socialministeriets vejledning Seksualitet uanset handicap, der anbefaler handicappede mænd at bruge prostituerede. I stedet for at billige hvad Their kalder statsprostitution, skulle politikerne på Christiansborg hellere sende et signal til den danske befolkning om, at det skal være ulovligt i Danmark at købe mennesker.

- Jeg mener, at de mænd, der køber kvinder begår voldtægt. Jeg mener ikke, at de er voldtægtsforbrydere i forhold til straffeloven som straffeloven er udformet i dag. Men jeg mener, at prostitution er voldtægt, fordi det er min overbevisning, at kvinder, der prostituerer sig ikke har noget andet valg. De kan ikke sige nej.


Malou Juelskjær, studerende på Roskilde Universitetscenter, prøvede at finde en humoristisk vinkel på de begrænsninger, kvinder og mænd lever med omkring køn og seksualitet, og endte derfor, som hun selv siger "ude i hampen med dyrene". Udgangspunktet er BBCs serie Kønnenes kamp i dyrenes verden, der har givet hende mulighed for at kommentere den "dogmatiske heteroseksuelle norm", der ifølge hende kører som en uendelig surround sound i langt de fleste afkroge af samfundet.

Latteren bryder nu for alvor ud, mens Malou Juelskjær begynder at give eksempler fra dyrenes verden. Handyrene "går på eventyr og spreder gener", og hvis handyrene tager sig af ungerne, så hedder det, at hannen sandsynligvis er far til alle disse unger, så han synes godt "det kan betale sig at hjælpe hunnen med at passe dem". Hunner, der ikke tager sig af yngelpleje, er derimod "snedige og har sat fælder" for at undslippe ansvaret.

Helt grotesk og komisk bliver det, da Juelskjær hiver den afrikanske hunoksefrø ind på banen. For når hunnen har gydt og befrugtet sine æg, går hun sin vej. Men det er selvfølgelig ikke, fordi hun skal på eventyr. Nej.

- Hun er udmattet og magter simpelthen ikke at passe æggene, og derfor må hanfrøen træde til. Den helt, slutter Malou Juelskjær.


Sofie Carsten Nielsen har skrevet artiklen "Fru Danmark og Hr. EU", for hendes pointe er, at den danske EU debat er låst fast i en forståelse af, at kvinders nej og mænds ja til EU er forbundet med en stereotyp opfattelse af de to køn - den emotionelle kvinde og den rationelt tænkende mand. Og det bidrager til at forplumre en egentlig politisk debat om EU. Ifølge hende er problemet, at der ikke kommer noget konstruktivt ud af denne splittelse. Ja-fløjen forsøger at overbevise kvinderne om, at EU er godt og rationelt projekt - det har kvinderne bare ikke forstået.

- Foran Amsterdamafstemningen sagde Helle Degn fra Socialdemokratiet f.eks. "jeg siger til sygeplejerskerne og hjemmehjælperne og de andre skeptiske kvinder, at de ikke kan nøjes med at hygge sig i deres omsorgssfære." Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavisen, hævdede at "kvinder tænker med hjertet ikke med hjernen", og når kvinderne kommer ud i virkeligheden, "så plejer de at opdage, at de godt kan tænke med hovedet".
Sofie Carsten Nielsen fortsætter med at fortælle, at så længe ja-fløjen opfatter nej-kvinderne som nogle der bare skal oplyses, så bliver det umuligt for ja-fløjen at se det som et politisk problem og ikke mindst et kollektivt problem.

- På nej-fløjen er argumentet mere kontrært - nogle vil desværre kalde det klassisk feministisk. Titlen på mit indlæg "Hr. EU skal ikke komme og bestemme over Fru Danmark" er et eksempel på denne argumentation. Drude Dahlerup fra Junibevægelsen mener for eksempel, at "det tjener kvinderne til ære, at der så stor skepsis over for unionsbyggeriet med de mange flommede talemåder og den store fremtid, godt hjulpet af hymner og flag".

På denne måde synes Sofie Carsten Nielsen, at nej-fløjen ligesom ja-fløjen heller ikke debatterer EU som politisk projekt. EU-debatten har altså et kæmpe potentiale herhjemme, hvis bare de to fløje vil begynde at diskutere projektet politisk, ifølge Sofie Carsten Nielsen.


Herefter blev der spurgt til panelets mediestrategier og om det ikke er muligt at skabe positive kontakter til de personer, der sidder i medierne. Christina Skov svarer, at det er netop, hvad hun prøver på. Hun er ikke modstander af medierne, men ønsker at problematisere mediernes stereotype opfattelse af hvad, der er kvindeligt og hvad der er mandligt.

Det vigtigste er at få det kritiske budskab ud til folket, da det er den eneste måde, at få folk samlet og til at lytte, siger Christina Skov. Samtidig opfordrer hun kvinderne til at reagere, når de ser seksualisering af kvinder i det offentlige rum, og at gøre journalister opmærksomme på det.

Panelet understreger dog, at det ikke er nok kun at gøre sig i medierne. Det er fortsat vigtigt at komme ud på uddannelsessteder og i "forenings Danmark", hvis de feministiske budskaber skal høres. Med andre ord, alle der er interesseret i at ændre de stereotype kønsrollemønstre skal gøre sig gældende og diskutere, hvor muligheden byder sig.

Afslutningsvis bliver både panelet og tilhørende enige om, at hvis feminismen for alvor skal rykke må kvinder organisere sig. Der bliver opfordret til at danne et fælles feministisk projekt, så medierne ikke bruger spaltepladsen på feministernes stridigheder, men på at belyse emnerne.

- Det er tid til at stå sammen nu og lave en fælles front, afslutter Christina Skov.


Charlotte Wienmann Jensen er journalist og tilknyttet KVINFO og Kvindeligt Selskab.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk