Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

En middelaldernonne får et come-back

 

 
 
FORUM/ 4.9.98 I august besøgte over 60.000 mennesker vandreudstillingen Skyggen af det levende lys - om Hildegard og hendes tid i Rundetårn i København. Kun Halley Komets tilsynekomst i 1986 var et større trækplaster end "Rhinens Sibylle", "Profetissa teutonica", som den tyske middelaldermystiker og nonne, Hildegard af Bingen også blev kaldt. Hun er efterhånden lige så kendt og berømmet i vor tidsalders Europa, som hun var det i sit eget 12. århundrede, hvor Paven udnævnte hende til profet, og folk i tusindetal valfartede til Bingen.

Skønt middelalderen er ved at være stueren og interessen for middelalderen hastigt voksende, så er det dog usædvanligt, at interessen for en enkelt kvinde og hendes værker fra den tid har bredt sig så langt ud over et eksklusivt forskermiljø, som det er tilfældet med Hildegard. Alene på dansk er der i de seneste år udkommet fire bøger af og om Hildegard, bl.a. Hildegard af Bingen. En basun for Guds mund (1995) af Kirsten Kjærulff, som er en af initiativtagerne til udstillingen, der fejrer 900-året for Hildegards fødsel.

Udstillingen leverer ganske gode svar til hende der spørger: Hvorfor lige Hildegard? Og hvorfor lige i vor tid?

Hvad det første angår, så giver selve udstillingen gode eksempler på Hildegards enestående visionære begavelse, som den kom til udtryk både i hendes profetisk-teologiske værker, i hendes skrifter om naturlære og lægekunst og i hendes unikke musikalske kompositioner. Og det bliver klart at Hildegards kunst, som al anden stor kunst, nok er bestemt af, men ikke bundet til deres egen tid.

Det centrale i udstillingen er kæmpefotostaterne med ledsagende tekster af de miniaturer, der illustrerer Hildegards visioner, først og fremmest i et af hendes hovedværker, Scivias (Kend vejene, 1141-1151). Ganske vist kunne man nok have gjort opmærksom på, at det er uvist om billederne oprindelig er værker af Hildegards egen hånd. Men da de efter alt at dømme i hvert fald er blevet til efter hendes egne anvisninger, er det ikke nogen alvorlig undladelsessynd.

Billederne er og bliver betagende kunstværker med deres frodige symbolik, der hist og her bestemt ikke er uden humor. Parallelt med billedophængningen, har man desuden til begge sider indrettet mindre rum, hvor arbejdende værksteder viser eksempler på forskellige former for middelalderligt håndværk og hvor andre middelalder- og Hildegardrelaterede emner bliver belyst.

Så vidste man det ikke i forvejen, så ved man efter at have set udstillingen, at der er gode grunde til at mennesker stadig fanges og fascineres af klostermoderen fra Bingen - og hendes tid.

Der er et enkelt, men ikke uvæsentligt punkt, hvor jeg synes at udstillingen svigter, både Hildegard og - måske - også sit publikum. Det hænger sammen med den problematik, der altid lurer, når man nærmest kritikløst, spænder en given tids person for sin egen tids vogn. Det ender meget hurtigt i en eller anden grad af historieforvridning. Det gælder også for Hildegards vedkommende.

Svaret på spørgsmålet "hvorfor lige Hildegard i vor tid"? formuleres i programmet for de forskellige Hildegard-arrangementer, der ledsager udstillingen: "...I dag, hvor adskillelsen mellem ånd og materie har vist sine katastrofale følger i bl.a. miljøspørgsmål, kan vi gribe tilbage og finde inspiration i Hildegards menneskesyn og helhedstænkning, hvor alt er helligt og alt, Gud - kosmos - natur - menneske, er forbundet i en indre sammenhæng [Min fremhævelse, MT]."

Det er rigtigt og vigtigt at fremhæve Hildegards helhedstænkning. Men man forsynder sig temmelig groft mod Hildegards "egen" helhed, når man i en almindelig præsentation af hende går let hen over Hildegards egen opfattelse af den indre sammenhæng. For hende var nemlig den indre sammenhæng mellem Gud og menneske, som hun beskriver i sine værker og visioner, udelukkende konstitueret ved og betinget af troen på Kristus og de kristne sakramenter, som forkyndt i og forvaltet af Romerkirken.

For Hildegard havde Romerkirken den samme rolle i forholdet mellem Himmeriget og det jordiske (kejser)rige, som Kristus havde i forholdet mellem Gud og mennesket. Derfor tog hun f.eks. entydigt og ensidigt parti for pavemagten mod kejsermagten i investiturstriden, dvs. striden om hvorvidt det var paven eller den tysk-romerske kejser, der skulle have den endegyldige beføjelse til at besætte de højeste gejstlige embeder. En særdeles realpolitisk magtkamp, der ligger uendelig langt fra sværmerisk spiritualisme.

Hendes uforbeholdne anerkendelse af Romerkirkens suverænitet i alle jordiske anliggender, både politiske og trosmæssige, finder man i hendes omfattende brevveksling. Her kan man også kan læse hendes skarpe udfald mod en af samtidens største kætterbevægelser, katarerne. Katarerne prædikede en uforsonlig dualisme, og forkastede enhver form for materie eller tilknytning til den materielle verden, som udtryk for det onde. Som konsekvens heraf forkastede de også troen på Kristus som sandt menneske samt kirken og den kristne nadvers gyldighed. Hildegard tordnede ligeså uforsonligt og kompromisløst mod katarernes dualistiske og kirkefjendske kætterier.

Det er derfor en paradoksal dikotomering af den hele Hildegard, hvis man prøver at gøre hende til en slags formoder til en panteistisk "New Age" spiritualitet - som der er al mulig grund til at tro, at hun selv ville have fordømt på det skarpeste.

Denne strengt konservative og traditionsbundne side af Hildegard har den aktuelle udstilling nedtonet. Og det er synd. Ganske vist er den ikke så spektakulær som alt det andet, og den passer dårligt til vor tids spirituelle trend, der har mere til fælles med middelalderens katarer end med Hildegards helhedstænkning. Men et vist kendskab til hendes breve er uomgængeligt, hvis man gerne vil have helhed - også i billedet af Hildegard.

Det skal på ingen måde bestrides, at enhver har ret til at fokusere på den eller de sider af Hildegards rige værker, der har den enkeltes største interesse, men det er lidt ærgerligt, at udstillingens i øvrigt så veltilrettelagte og fortjente introduktion til hendes helhedsskabende visioner ikke viser os den hele Hildegard.

Samtidig med udstillingen er det muligt at se Ulla Ryums middelalderspil om Hildegard 8 små mirakler - et musik-dramatisk kammerspil i 8 dele med musik af Irene Becker. Men heller ikke her kommer man rundt om hele Hildegard og hvad der i dramatisk sammenhæng er værre, hun bliver aldrig kød og blod. Det er som om forfatteren er trådt ud af det levende lys' skygge og er blevet så blændet af lyset, at Annika Hoydals fremstilling af Hildegards myndige-men-kærlige almoderlighed nærmer sig den kvalmende kliché.

Forsøgene på at skildre en samtidig skepsis mod Hildegard, som kunne have skabt en tiltrængt indre spænding i dramaet, falder til jorden på grund af forfatterens åbenbare og inderlige modvilje mod at indrømme såvel samtidige som nutidige skeptikerne nogen som helst eventuel ret. Dermed bliver skildringerne af Hildegards indre og ydre kampe dramatisk set utroværdige og bl.a. sidste dels "happy end" i Paradis - med indlagt (færøsk?) trampedans og lagenklædte engle - bliver direkte pinligt plat.

Retfærdigvis skal siges, at der hist og her stykket igennem er gode indfald, vellykkede replikker og hæderligt skuespilleri - og Irene Beckers musik fungerer flot på de givne præmisser. Men det forhindrer desværre ikke, at man bliver ladt tilbage med et inderligt ønske om, at Ulla Ryum havde husket sin Brecht'ske børnelærdom. Lidt "verfremdung" kunne måske ikke have gjort miraklerne til underværker, men kunne nok have forhindret at dramaet om Hildegard i sidste ende kommer alt for tæt på dilettantkomedie. Endda en, i al sin næsegruse heltindedyrkelse, lumsk kedelig én af slagsen.

Skyggen af det levende lys vises indtil den 19. september i Den Katolske Kirke, Rygesgade i Århus, hvorefter den i resten af 1998 og 1999 fortsætter til andre dele af landet.

Malene Thorborg er cand.mag. i klassisk filologi.
 
Læs mere
Der er et hav af links om Rhinens Sibylle. Her er et par af dem: Hildegaard von Bingen
og svensk
Hildegaard von Bingen

Side med gode links til kvinder i middelalderen
Medieval Women

Side med gode links til middelalderen
The Labyrinth: Resources for Medieval Studies
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk