Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Bøger mellem byger

 

 
FORUM/31.7.98
Suzanne Brøgger: En tys-tys bog, man ikke taler højt om

Jeg har lige læst Agneta Pleijels roman En Vinter i Stockholm på svensk, men den kommer, bare vent, på dansk. Havde hørt om den længe, den gik fra mund til mund, fra kvinde til kvinde, som en tys-tys bog, man ikke taler højt om. Og hvorfor ikke dét? Fordi den berører, graver dybt i det sår, kvinder ikke vil vide af, og som man gudværelovet er i stand til at fornægte, så længe man er ung. Præcis dét har denne kvinde gjort.

Men hun bliver overhalet. Af livet og kvindens ældgamle sandhed. Hun bliver forladt og svigtet af sin mand. (At hun tager sig en erstatning, en "mellemmand" er i denne forbindelse uden betydning.) Svigtet og forladtheden sender hende tilbage til forældrene og barndommen og det nødvendige behov, der opstod af at udvikle et stærkt intellekt, der kunne skjule det kvindelige sår. Indsigten i, hvorfor ingen mænd ville have børn med hende, selvom hun gerne ville. Betuttelsen over at møde "kassedamen" henne om hjørnet, der har styrke til at hævde, at en mand - han skal kunne bære én på sine hænder. Det er hun altid blevet. Såret bliver til indsigt og er den nødvendige forudsætning for en spirituel udvikling.
Suzanne Brøgger er forfatter og hendes seneste roman er "Jadekatten".

Karen Klitgaard Povlsen: Om en smagløs og sitrende begavelse

Maria Helleberg har begået en biografi om Lady Hamilton, som jeg fik til anmeldelse. Den var slem at læse, men den fik mig til at gribe tilbage i bogreolen og genlæse Susan Sontags The Volcano Lover (Manden der elskede vulkaner, 1992). Kan man som jeg ikke komme ud at rejse denne danske sommer, er Sontags tørre beskrivelse af samleren Sir William Hamilton, der var engelsk gesandt i Neapel i den sidste tredjedel af 1700-tallet både saftig og rystende læsning, som bringer én langt omkring.

Ikke så meget på grund af Sir William, men på grund af Emma Harte -luksusluder, model og begavelse - som Hamiltons nevø afskibede til Neapel, da hun blev ubekvem for ham efter tre års samliv. Onkelen modtog den kønne pige og indlemmede hende i sin samling af græske urner og andre oldsager, og damen blev så perfekt til at efterligne reliefferne på vaserne, var så eruptiv i sengen, at Sir Hamilton giftede sig med glædespigen og mistede en stor del af interessen for både de græske vaser og Vesuv, som han ellers havde brugt størstedelen af livet på at lære at kende.

Hos Helleberg stivner kvindeskikkelsen i kliche og stift sprog. Sontag fremhæver med sit fokus på manden, kvinden ved hans side. Her forstår man, hvordan Ladyen kunne henrykke det halve Europa med sine attituder og sang. Selv da hun var lettere alkoholiseret, småfed og halvgammel, fik hun Lord Nelson til at glemme alt om god takt og tone. Hun var både urne og vulkan, luder og lady - og Sontag genskaber hende i al hendes smagløshed og sitrende begavelse.

Sontags Emma er mangefacetteret og romanens budskab er moralsk og melankolsk. Hellebergs Emma skulle være en heltinde, men forfatterens piedestal er uholdbar: Hendes sprog braser sammen i larmende platituder. Læs Sontag, nyd hende fra byge fil byge og lad Helleberg gå på udsalg.
Karen Klitgaard Povlsen er forskningslektor, CEKVINA, Århus Universitet.

Jytte Hilden: Klassiker til at få forstand af

I mit sommerhus i Odsherred, som jeg har arvet fra mine forældre, har jeg en ganske stor del af min bogskat. Det vil sige krimier, lægebøger fra dengang mine børn var snik diverse skrevne notater fra min studietid i 60erne på Polyteknisk Læreanstalt - og så klassikerne. Alt det som kloge danske, naturligvis mandlige, litterater synes skufle læses oversat af dannede danske mennesker fra engelsk, fransk, tysk, amerikansk og spansk, dertil de nordiske sagaer og græske dramaer. Ikke noget fra det fjerne østen, ej heller Sydamerika. Verden var verden.

Hver sommer glæder jeg mig fil at læse klassikere - nogle af bøgerne er gensyn, andre er ganske nye for mig. Min travle hverdag levner ikke megen tid til lystlæsning, men jeg er blevet helt forfalden til de gode gamle dage og deres dramaer. Vi mennesker er børn af hver vor tid, så mange konflikter er ganske pudsige målt med snart år 2000-øjne, andre samfundsdebatter er slet ikke afsluttet.

Min absolutte yndling på det felt er Madame Bovary, den franske forfatter Gustave Flaubert gerådede ud i en voldsom konflikt med sin samtid i 1847, da bøgen kom. Det lignede ikke noget, at beskrive en kvinde på landet som frustreret, hun havde en kærlig lægemand og en søn, hvad mere kunne hun ønske sig? Historien handler om denne kvinde, der gør oprør mod sin indholdsløse tilværelse uden penge og arbejde, uden netværk og mening med livet.

Sådanne historier er ganske gode at få forstand af også i vore dage. Kvinder var ikke mere hysteriske end deres samtidige mænd, de havde bare ringere muligheder for at komme af med kræfterne både fysisk og intellektuelt. Så det er en ganske fornuftig ting at reagere. Klassikere er gode fil at åbne vore øjne for, hvad der er sket og hvor det halter, også når det gælder ligestilling. Kulturarven fornægter sig ikke som inspiration i en moderne verden.
Jytte Hilden er tidligere forsknings- og kulturminister.

Elisabeth Møller Jensen: Foråret og sommerens bedste bøger

De sidste to sæsoner næsten faldt Brøgger, Eriksen og Grønfeldt over hinanden i den kraftanstrengelse at skrive forfatterskabets hidtil bedste roman. Suzanne Brøgger lagde ud med Jadekatten, sept. 97, en selvbiografisk dansk-jødisk slægtssaga og et fortættet Brøgger-syn på verden, kønnet og livet i det 20. århundredes Danmark. Oktober vendte Inge Eriksen med Sommerfuglens vinge 1, tilbage til den politiske roman, der gjorde fotografen Clara til samtidsvidne og fortolker af perioden mellem Berlinmurens fald efteråret 1989 og kuppet mod Gorbatjov sensommeren 1991. Endelig har Vibeke Grønfeldt april 98 med romanen I dag skrevet 30 uforglemmelige hverdagshistorier om livet på landet fra 4. juli 1952 frem fil samme dato 44 ar senere. Fælles for de meget forskellige romaner er interessen for sammenhæng og samtid, ønsket om at forstå og fortolke den tid vi lever og elsker i. Hvis man i forvejen er til Brøgger, Eriksen og Grønfeldt behøver romanerne formentlig ingen anbefaling, men er man stået af undervejs eller slet ikke stået på endnu er der intens sommerlæsning at glæde sig til.
Elisabeth Møller Jensen er centerleder på KVINFO.

Pernille Tranberg: Åndeløs på Mount Everest

Den dokumentariske bog Into Thin Air af den amerikanskejournalist Jon Krakauer er himmelråbende god. Den handler om bestigningen af Mount Everest i 1996, hvor ni mennesker blev dræbt. Det er den samme tur, som danskeren Lene Gammelgaard var med på. Jon Krakauer har researchet godt og grundigt og giver læseren et personligt forhold til nogle af personerne på turen.

Man kommer meget tæt på og føler næsten, at man er med på hele turen. Man holder vejret mange gange undervejs. Og ind imellem mister man det helt, når man lærer og forstk hvad det er, der driver bjergbestigerne, og hvad prestige egentlig er inden for den verden (feks. at smide iltmaskerne og udsætte sig selv for livsfare). Samtidig viser bogen hvor fandens fascinerende og skingrende sindssyg bjergbestigning er på en og samme tid.

Bogen har været på New York Times Bestseller list i snart et år. Og det er der virkelig en grund til. Selv om man umiddelbart mener, at bjergbestigning er uinteressant og derfor tror, at den ikke rager én, er denne bog fængende for såvel mænd som kvinder. Det lover jeg hermed. Det er en af de bøger, jeg var rigtig ked af ikke bare blev ved og ved.
Pernille Tranberg er journalist og formand for webgrrls København.

Anja C. Andersen: Fantasi-ligestilling

Equal Rites handler som titlen antyder om ligestilling. Men ikke ligestilling på Jorden. Her drejer det sig om fantasy-universet DiscWor1d, der er skabt af den britiske kult-forfatter Terry Pratchett. Enten er man til fantasy, er så er man det ikke. Men under alle omstændigheder er fantasy altid et forvrænget spejlbillede af virkeligheden og giver stof til eftertanke. For eksempel denne bemærkning, som falder mellem to kvinder, der taler om hvordan man gebærder sig på en mandsdomineret arbejdsplads: "You can be any sex you like as long as you act male."

Equal Rites beskriver hvordan den unge pige Esk gerne vil uddannes til troldmand. Men kvinder kan kun blive hekse, da "rigtig" magi er forbeholdt mænd! Alle argumenterne imod kvindelige troldmænd er underholdende og tankevækkende læsning.

Terry Pratchett lagde sit journalistjob på hylden for 12 år siden for at skrive fantasy og science fiction. Equal Rites fra 1987 er hans tredje bog og en del af DiscWorld Series - men kan uden problemer læses alene.
Anja C. Andersen er astronom.

Grethe Jacobsen: Femi-krimi fra 600-tallets Irland

Jeg vil kaste mig over en bog, som ikke er en af de 12.000 der passerer min dør på arbejde hvert år. En bog som forener flere af mine foretrukne genrer inden for sommerferielæsning: kriminalromaner, historiske romaner, feministiske romaner. Peter Tremayne er næppe feminist, men i Søster Fidelma har han skabt en detektiv, der taler til min feministiske hjerte.

Sister Fidelma er en ung kongedatter og nonne, der lever i 600-tallets Irland, et samfund på et højt kulturelt stade i forhold til resten af Europa med et omfattende lovkompleks, som kun udvalgte kender til bunds, herunder Fidelma. Hun er en "dálaigh" (advokat) dvs. Hun er uddannet og oplært til at undersøge og føre sager ved de irske retter. Hendes træning gør hende velegnet til at opklare de mord, der forekommer.

Handlingerne i de fire foregående bind ligger også indenfor den type af kriminalromaner, jeg holder af. Et lig findes, og alle har tilsyneladende alibi, detektiven finder spor og til sidst afsløres morderen, og alle andre lever lykkeligt og - læseren har fået en masse at vide om et for de fleste næsten ukendt samfund. Det bedste af det hele er næsten, at jeg ikke behøver være den professionelle historiker, jeg også er uddannet til og tage kritisk stilling til skildringen af det keltiske samfund, men kan nyde en god historie om en ung kvinde, der er "kvinde" for sin hat og som overrasker de mænd, der tillader sig at tvivle på om sådan et bette pigebarn nu også har forstand. Det har Fidelma, og hun være hermed anbefalet. Bøgerne kan bestilles gennem boghandelen eller købes i England, hvis man skal på ferie derovre.
Grethe Jacobsen er Førstebibliotekar, Danske Afdeling, Det Kongelige Bibliotek.

Annelise Ballegaard Petersen: Aliens i New York


"Frydefuld ferielæsning" - det er for mig at have flere bøger i gang på samme tid; at gå til og fra alt efter vejret og humøret; at have tid til at læse så store bidder ad gangen, at jeg kan holde sammen på alle trådene i en fed kriminalroman. Det kan det knibe med i det daglige, hvor krimier er henvist til at være godnat-lekture. Jeg er næsten færdig med Caleb Carrs The Alienist (Bantam Books 1995), som foregår i New York i 1896. En Alienist er ifig. bogen en ældre betegnelse for læger, der interesserede sig "aliens", dvs. mennesker med psykiske defekter.

I romanen følger man, hvordan en lille ekspertgruppe brik for brik forsøger at sammenstykke et billede af en bestialsk seriemorder. Gruppen arbejder ikke kun om kap med tiden, der lægges den hindringer i vejen af den korrupte del af politiet og af diverse politiske og økonomiske interessegrupper. Romanen blander fiktion og facts - en af de fremtrædende personer er Theodore Roosevelt, på det tidspunkt chef for New Yorks politi og i gang med en større oprydning indenfor dette.

Interesserer man sig for storbykultur i bred historisk almindelighed og er man bidt af New York i særdeleshed samt forfalden til krimier - så er The Alienist varmt at anbefale. Lidt kvindesag er der også i den: et af gruppens medlemmer er en ung kvinde, der har sat sig det mål at blive USAs første kvindelige politichef.
Annelise Ballegaard Petersen er lektor, Institut for litteratur, kultur og medier, Odense Universitet.

Kirsten Grønbæk Hansen: Smagen af pandekage lokker trolde

Det er ikke fordi, Kerstin Ekman ligefrem er et kontroversielt valg af ferielæsning for en midaldrende kønsforsker, men Røverne i Skuleskoven er, efter hvad jeg forstår på veninderne, ikke Ekmans mest læste bog. Men det er nu den, jeg har trukket frem af boghylden for tredje gang for at fordybe mig i historien om trolden Skord, der lever i menneskenes verden i 500 år.

Her har Ekman vovet sig ud i en eventyrlig beretning, der alligevel holdes fast af en historisk realisme og skildringen. af tiden. Vi ser menneskenes besynderlige verden gennem troldens øjne og følger ham ind i denne verden, der byder på brutalitet, omsorg, ligegyldighed og allehånde kærlighed. For skord er ingen forsager. Det er smagen af pandekage, der lokken ham til menneskene og det er den sanselig og ind imellem erotiske nydelse, der får ham til at vende tilbage fra den skov, han ind imellem fortaber sig i. Og, nåh ja, det er vel også det, der får man til at vende tilbage til Skuleskoven.
Kirsten Grønbæk Hansen er adjunkt i psykologi, Institut for datalogi og uddannelsesforskning, RUC.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk