Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Vær ikke for normal

 

 
 
FORUM/27.5.98 Den voyeuristiske græske strandkultur passer sig selv, mens jeg begærligt sluger en bog af den hollandske bestsellerforfatter Connie Palmen. Ud af øjenkrogen kan jeg skimte en flæskede herre vandre hvileløst frem og tilbage nogle meter foran mig. Jeg fornemmer, at han vil i kontakt med mig. Jeg vil ikke i kontakt med ham. Jeg læser videre bag solbrillerne.

Pludselig dækker hans skygge min krop, og med en tydelig hollandsk accent spørger han inkvisitorisk til, hvad jeg læser.
- Lovene, siger jeg, af Connie Palmen.
Øjeblikkeligt udbryder han: - Jeg forstår den ikke. Tre gange har jeg forsøgt, tre gange.

Vil han ha' jeg skal forklare ham bogen?? Han styrter tilbage til konen og termokanden.

Connie Palmens bøger er filosofiske og søgende efter nye betydninger uden at være kompliceret og humorforladte. Lovene, som jeg læste på stranden, er en undersøgelse af de patriarkalske love. Og jeg kan da egentlig godt forstå at den velpolstrede herre ikke kunne forstå den. Men det var da imponerende at han havde læst den hele tre gange!

Hendes nyeste bog på dansk Venskabet er en undersøgelse af afhængighed og venskab mellem to komplementære kvinder, Kit og Ara.

Kit er en lyshåret, tynd drengepige, der elsker ord, tanker og betydning. Ara derimod er en mørk, tyk, ordblind pige, som forstår sig på kvindeting, berøringer og dyr. Et fællestræk hos dem begge er en sult efter kærlighed og forståelse, som de formår at opfylde hos hinanden. Vi møder dem i begyndelsen af puberteten, slutningen af puberteten og i begyndelsen af 30'erne. Overskrifterne lyder Ting og ord, Mad og drikke og Arbejde og kærlighed.

Hvordan fik du idéen til "Venskabet"?
- I "Venskabet" har jeg længtes efter viden om afhængighed. Jeg undersøger forskellen mellem en person, som spiser for meget, og en person, der drikker for meget. Jeg har en temmelig fed veninde og har ønsket at forstå hendes afhængighed af mad. Samtidig er jeg selv temmelig tiltrukket af alkohol. Ikke fordi jeg er alkoholiker, men med samme disciplin, der kræves for at skrive en bog, skal jeg kæmpe for ikke at blive alkoholiseret.

Der opstår et symbiotisk forhold mellem de to hovedpersoner, Kit og Ara som omgivelserne inklusive deres mænd accepterer?
- For at indkredse emnet afhængighed behøvede jeg et besættende venskab. Afhængighed har noget at gøre med en begærlig adfærd. Kun den ene ting er vigtig. Hvis du spiser alt den mad, du vil, handler det om at føle kontrol. At føle sig magtfuld. Gøre hvad man har lyst til, at være ligeglad med hvordan man ser ud. Det er en form for magtesløs måde at gribe magt på.

- Besættende forhold og alt som er neurotisk bliver accepteret - både i egne og andre menneskers øjne. Begærlige mennesker accepterer, at de kan fortabe sig, men de er samtidig standhaftige mennesker. De gør, hvad de vil. De er ikke optaget af, hvad andre mennesker tænker om dem. Jo mere neurotisk du bliver, jo mere vanvittig du opfører dig, jo mere vil mennesker acceptere det du gør.

- Lad dette blive en opfordring til alle kvinder. Bliv skør. Ikke hysterisk - hysteriske kvinder er forfærdelige, det er en magtesløs måde at opnå det du vil. Vær en smule skør. Lad være med at være for normal, sød og endelig ikke for venlig.

I din anden bog "Lovene " skriver du, at vanvid er en kvinde på hollandsk?
- Ja, jeg håber, det er sandt. I det mindste gør hovedpersonen det til en kvinde.

Hvordan betragter du venskaber mellem kvinder?
- Det mærkelige er, at der ikke findes beskrivelser af kvindelige venskaber i den klassiske litterære tradition i det 17-., 18.- og 19. århundrede. Der er mange beskrivelser af mandlige venskaber, men kvindelige venskaber er et nyt fænomen. Det synes som om, at feministerne har opfundet det eller opdaget det. I et venskab lærer man at være afhængig af - og stole på én, du ikke er i familie med. Du må både kunne give og modtage i et venskab, man bliver vant til dramaet og magtspillet. Det er en vigtig måde at være forbundet med et andet menneske.

Dine hovedpersoner har store problemer med nære relationer i kærlighedsforholdet, og i deres 20'ere isolerer de sig. Er det et træk, som er specielt for intellektuelle kvinder?
- For nogle kvinder er det, mig for eksempel. Men det er også en abstraktion for at undersøge forskellene og forbindelserne mellem kroppen og tanken.

- Nogle kvinder udvikler i en alder af 15-20 år fornemmelsen af deres krops magtfuldhed. De kan styre og forføre andre med deres glatte hud, øjne og struttende bryster. Jeg var ikke selv en af dem, der forsøgte at erobre verden med min krop: Jeg satte ikke mine bryster flere kilometrer foran resten af kroppen - selv om de var store nok endda. Hvordan kan man være stolt af smukke bryster, når Gud eller i det mindste Mr.Darwin har foræret dem til dig? Hvordan kan man være stolt af noget, man ikke har arbejdet for? Hvis man ønsker beundring må man have det på anden vis.

I "Lovene" erkender hovedpersonen, at mændene ikke ønsker kvinder, der er vidensbegærlige og sjove, men de søde og yndige kvinder. I "Venskabet" opdager Kit, at hun skal være en ventende squaw, mens mændene leger cowboyer og indianer. Er det din vurdering af kønsforholdet?
- Jeg overdriver en smule, men jeg mener stadig at kloge, intelligente og veluddannede kvinder ikke er i høj kurs hos mænd. Hovedparten foretrækker en kvinde, som er dummere end dem selv. Biologisk set er det klogt at gifte sig med én, der ønsker at spille rollen som "kvinden". Hun giver ham smukke og intelligente børn, er ham tro og passer både ham og børnene. Hun undlader at opsøge klubber, hvor de studerer Einstein, for han forstår ikke Einstein, så hvorfor skulle hun?

- Hvis jeg var mand ville jeg også tage en storbarmet kvinde, som er så åndssvag, at hun vil tage sig af vores 3 børn og lade mig gå ud hver aften.

Dine to fortællende personer i "Lovene" og "Venskabet" har en stor længsel efter mening og betydning?
- Længslen efter betydning er universel og meget magtfuld. Længsler kan være temmelig nyttesløse og længslen efter mening er en af dem. Mening og betydning er en sproglig ting. Selv hvis du er religiøs, og mener Gud er allestedsnærværende, behøver du stadig ordet Gud til at udtrykke, at Gud er til og er selve meningen.

- Man kan kun have betydning, hvis man har ord for det. At give tingene mening kan betragtes som et stærkt begær efter magt over verden. En verden som umiddelbart synes meningsløs, men som mennesket har kraften til at give betydning. Med ord kan du forandre alting, måske er tingene meningsløse, men du giver dem betydning.

Der er en stor angst for kvindelighed, eksempelvis menstruation og graviditet - og omvendt en stor fascination af herretøj og drengebøger i dine bøger?
- Hovedpersonen Kit i "Venskabet" ønsker ikke at adlyde de kulturelle love for kvinder. Ved at iføre sig drengetøj, mener hun, man kan opnå hvad man vil og dermed bryde lovene. På den måde er hun beskrevet magtfuld. De kulturelle foreskrifter for kvinder er meget stærkere end naturlovene. Man kan jo afslå moderskabet, selvom man har det kropslige udstyr, og det er jo vidunderligt.

Ville det have været lettere, at være født som en mand?
- Det ville afgjort være lettere, men ikke nær så sjovt. Som kvinde kan du have fest og farver. Du kan gøre alt. Men hvis du vil giftes, er der ikke mange fisk i vandet. Det er stadig svært for en kvinde, hvis hun ønsker at studere og have børn. Du må acceptere, at mændene ikke gifter sig med dig, og slet ikke hvis du ikke ønsker moderskabet - men de går selvfølgelig gerne i seng med dig. - Det er den eneste negative side ved at være en videbegærlig kvinde.

Den franske filosof Michel Foucault har en central betydning i dine bøger?
- Michel Foucault er den største filosof i dette århundrede. Han indkredser det 20. århundredes problemer, og på en yderst intelligent måde giver han os redskaber til at forstå vores egen tid. Han forstod, at mennesker er fanget i sproget, og han kunne analysere magten og dens kontrolinstanser. Det er det, der gør ham til en vigtig politisk filosof. Det er ærgerligt han døde så ung, så vi ikke får flere bøger fra hans hånd.

I dine bøger er forholdet mellem ordet og tingene et af de centrale omdrejningspunkter?
- Ja, et af emnerne. Ordet "venskabet" betyder på hollandsk mere end blot "et venskab" mellem to personer - det indkredser også andre forbindelser. Min bøger handler altid om forbindelser. Hvordan ting er forbundet. Du opnår ingen viden, hvis du ikke kan forbinde bordet til stolen eller bordet til noget andet, så kan du ikke forstå, hvad et bord er.

- I livet må du konstant forbinde tingene med hinanden for at forstå. Hvis du ikke kan forbinde dig selv til dine forældre, søskende, venner, byen du bor i og videre til det sprog du taler, og den kultur du tilhører, vil du aldrig forstå, hvem du er, og hvordan du er blevet den du er. Ord og ting er en af de forbundne venner ligesom krop og sjæl - eller mad og drikke.

I "Lovene" og "Venskabet" er hovedpersonernes projekt at blive forfattere -og som læsere er man med i denne skabelsesproces, og bøgerne bliver en metareflektion over det at være forfatter?
- At skrive er fascinerende og jeg analyserer konstant, hvorfor jeg er blevet forfatter. Det er både en meget privat sag, men også en måde at forstå min position i samfundet på - hvordan bogen indgår i verden. Jeg forsøger at give verden betydning ved at skrive, jeg blev ikke mor, men forfatter.

Er litteraturen en vej til at nå mange mennesker med dine filosofiske indsigter?
- Videnskaben er en begrænset verden, og har du en længsel efter at blive forbundet med mange mennesker, skal du enten skrive litteratur eller lave en film.

Er det dit projekt at formulere en kvindelig filosofi?
- Imodsætning til Luce Irigaray og Julia Kristeva, mener jeg ikke, det er muligt at skrive en kvindelig filosofi. Hvis du sætter ordet kvindelig foran filosofi, har du ikke forstået hvad filosofi er. Filosofi er den mest abstrakte videnskab og kan du ikke tænke i abstraktioner uden at inddrage kønnet, så bliv psykolog eller socialarbejder. Jeg bliver så vred, når Luce Irigaray påstår kvinder har to læber og to munde at tale med. Det har intet med filosofi at gøre. Julia Kristeva er heller ikke filosof, men en vældig god psykoanalytiker.

Connie Palmens nyeste bog "I:M" er lige udkommet i Holland. Titlen er hendes afdøde mands initialer, og samtidig et in memoriam. Om den sagde Palmen, - Det er min første bog om kærlighed. Ikke kærlighed til viden eller kærlighed til venskabet. Men virkelig kærlighed.

Anita Frank Goth er cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun er Oldfrue for Kvindeligt selskab. Hun er underviser.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk