Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Sophie elsker Kaja

 

 
Mens mange svenske romaner de sidste år har valgt at skildre en kvindes rejse mod selvstændighed via det underjordiske, så følger den forfatter Boije af Gennäs (f. 1961) i sin seneste salgssucces Stjärnor utan svindel (Stjerner uden svimlen) en kvindelig rejse direkte mod lyset.

Det er hendes fjerde bog, en slet skjult selvbiografi, som udkom i 1996. Den beskriver det materielle grundlag for generationen omkring de tredive ved at fange dem lige på kornet i beskrivelsen af deres attituder, spisevaner, jargon og cafévaner.

Stjärnor utan svindel er en klassisk sædeskildring, en form for omvendt dannelsesroman. Her møder vi adelskvinden Sophie, der har det hele: mand, villa i det fashionable Stocksund, hunde og omgangskreds, karriere og fremtidsplaner (mere hus, hunde, karriere og til sidst børn). "Livet havde tildelt mig en straigt flush. Jeg havde fremgang, så ret godt ud og manglede ikke noget. /....../jeg havde aldrig været ramt af nogen store sorger. Ja, det var så måske på mit eget, personlige plan. Så lang tid jeg kunne huske tilbage, havde jeg lidt af forskellige psykiske problemer".

Sophie mistrives i kulturen, og det opdager læseren gennem en række underholdende skildringer fra parrets middage og cocktail-parties. Replikkerne falder som døde fluer i maden og under overfladen mærkes alt for tydeligt hovedpersonens begyndende lede og flugtforberedelser. Et eller andet er rivende galt. Køn, men så sandelig også klasse - som "feministiske forfattere" tit anklages for at glemme - bliver diskuteret fra første til sidste side som livsmarkør og styremiddel.

Man kan læse romanen som et kvindeligt sidestykke til den kulturelt set traditionelle mandlige eventyrsfortællingen. Her dunker det mandlige bryst under et kradsende jakkesæt, der sidder borgerskabet og lufter sine fordomme uden at sanse spionen ved bordet, og snart er vores heltinde på vej - afsted, ud for at kolonialisere junglen og det ukendte.

I dette tilfælde er junglen Stockholms glitrende natteliv, og endnu mere usynlige underverden: den lesbiske underholdnings- og kærligshedskarrusel. Succesfulde Sophie møder ved et tilfælde den lesbiske radikalfeminist Kaja, der lever på Södermalm - indrebys modpol til det fine Stocksund - og hun forelsker sig, hovedkulds og uden reservationer, og illustrerer dermed den glimrende homoseksuelle tese: "Jeg er ikke forelsket i Jan fordi han er bøsse, men fordi han er Jan" .

En verden fuld af koder og hemmeligheder, beskyttelse, men også angst og foragt. Boije af Gennäs placerer hurtigt klasseproblematikken i centrum ved at udpensle sin heltinde som uskylden med sølvtøjet, som bliver sat på plads, mistænkeliggjort og som tvinges til at bevise, skridt for skridt gennem romanens mange hundrede sider, at hun er på den rigtige side, at hun er parat at bekæmpe den dobbelte undertrykkelse, som rammer den radikale lebbe. For patriarkatet og den heteroseksuelle kultur er ideologier, der er som skabt til hinanden.

Det er en omvendt udviklingsroman, der afmonterer ægteskabets og heteroseksualitetens konventioner, som opstiller den lesbiske kærlighed som en mulighed over for et liv i forstenethed og tilpasning. Det er utopien og legeringen af personligt og politisk i beskrivelsen af den,
der har gjort Stärnor utan svindel til en læsersucces.

Her tilbydes en livsstil, der ikke udelukker noget, men giver os mulighed for at leve sammen med bedsteveninden hele livet, og til og med få barn, hvis vi længes efter kernefamiliens omdrejningspunkt men også ømme tå. Desuden kommer den homoseksuelle kærlighed, og specielt den lesbiske, længe endnu til at være udsat for fordomme og undertrykkelse, hvilket både giver en aura af radikalitet og en følelse af et godt gruppesammenhold .

Bogen består af tre dele: Indbrud, Opbrud, Udbrud og indledes med et sentimentalt credo rettet mod læseren og den elskede. "Kærligheden kom til mig på vestre Söder, blandt grimme boligblokke og asfalterede legepladser, parkeringspladser glinsende af vand og klatrestativer i imprægneret træ/----/ Det var ligesom, hun satte mig i kontakt med mig selv, mit rigtige jeg, det barn, der endnu levede nede under al opdragelsen og alle reglerne, der var blevet påtvungets mig gennem årene og var blevet mine".

Sophie og Kaja indleder et forhold, med alle de besværligheder, der følger med. De må kæmpe mod omgivelsernes hånfulde eller afvisende afventen, både i overklassemiljøet og i de bohemiske kredse omkring Kaja. Romantikken i bogen er stærk og den er afvæbnende på trods af, at den kræver identifikatorisk læsning.

Først skal man gyse, forbløffes og forfærdes, når man tager del i den udstilling af "det harmonisk parforhold i senmoderne tid", der bliver vist frem, derefter skal læseren rammes af vrede og til sidst, dog stadig læsende, smide servietten i hovedet på værtinden og rejse sig for retfærdigheden og sandheden. Det gør læsningen følelsesmæssigt krævende, og derfor har Boije af Gennäs været klog nok til at lægge romantiske oaser ind i teksten. Der findes fremfor alt godhjertede menneskerne med usynlige ar på sjælen, som tager sig af hinanden ved hjælp af madlavning, sex, hensyn og vilde diskussioner.

Kort fortalt, illustreres her en moderne romantisk kongstanke: disse kvinder har al mulig grund til at at føle frygt, men de trodser den.

Hvis man læser svensk prosa skrevet af unge kvinder, ofte debutanter, fremtræder en sørgelig kendsgerning. Hvis man skærer dem alle over en kam, så handler de alle om, at vejen til en kvindelig identitet går gennem blodets bånd og kropsfiksering. At være kvinde er stadigvæk en skole i blod og så afgjort skæbne her i slutningen af 90'erne. Mens de mandlige debutanternes værker handler om stater og kapital, politik og arbejdsløshed, så sidder pigerne stadig inde på deres værelser og analyserer sig gennemsigtige. På bordet står Sylvia Plaths tulipaner i en vase.

Det er ikke sådan, at debutanternes bøger ikke er gode. Men sammenholdt bliver effekten næsten ubehageligt kønssegregeret. Det er lige somom det biologistiske vat og bomuld, der svøber sig alt for tæt om den svenske debat faktisk har gjort kvinders litteratur en lille smule lukket, forvandlet ironien til en grimasse og intrigen til et stykke karbonpapir. Resultatet bliver, at stilen nok er storslået og personlig, men bruges til at formidle et gammelt indhold og derfor gennemhulles. Romanerne bliver i lighed med gamle folkeeventyr mere til kodede fortællinger om skjulte sandheder end nyskabende kunst.

Stjärnor uden svindel er forbavsende anderledes , end disse romaner. Den er ikke lige så formbevidst som mange andre, men den har en egen tone og et ærinde, der fyldt af selvbevidsthed faktisk baner ny vej gennem genregræsset. Desuden handler den om voksne kvinder, der er vant til forelskelsen, blodet, angsten og kravene. Den behandler den krævende overgangsperiod, der kommer efter de tredive, og den type romaner er en mangelvare. Der bliver skrevet mere om pubertet og middelalder, den kvindelig tilblivelsesproces og dens afvikling.

Bogens svaghed er den ordrige, klichéfyldte diskurs, som løber gennem den og handler om mandligt-kvindeligt, og den politiske diskussion, der er spærret inde i dialogformen. Men i øvrigt handler det om liv og lyst, demonstrationsoptog og blaffrende bannere, vilde sexscener i soveværelset og intime kærlighedsbekendelser.

En kvinde finder sin identitet og formen for sit liv. Hun tør bryde op, skilles og vinke farvel til social tryghed for istedet at gå ind i et usikkert parforhold fyldt af kærlighed, men uden løfter og rekvisitter: " Det var en almindelig tirsdag aften i mit aldeles ualmindelige liv; her og nu; i ubestemt form. Efter et stykke tid hørte jeg på afstand en dør, der åbnedes".

Hvad mere kan I forlange af en sand utopi?
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk