Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Den halve sandhed om den hele mand

 

Stakler, svin eller nye fædre. FORUMs anmelder har svært ved at se, hvor "den almindelige mand" hører hjemme i mandeforsker Kenneth Reinickes bog, "Den hele mand - manderollen i forandring". Nuancer savnes.

 
 
FORUM/6.12.2002 Mandeforsker Kenneth Reinicke vil gerne med sin bog "Den hele mand - manderollen i forandring" (Schønberg, 2002) skrive det mandlige køn ind i samfundsdebatten og åbne for "et nuanceret syn på mænds forskellige roller og identiteter". Det er på mange måder et sympatisk, for ikke at sige nødvendigt, projekt, for man kan ikke ligefrem sige, at markedet oversvømmes af forskningsbaseret eller politiserende litteratur om mænd som køn. Reinickes bog et godt sted at starte, hvis man er en almindelig mand og ikke kender noget til mandeforskning eller mænd og ligestilling. Jeg kender ikke nogen anden bog på dansk, der så hurtigt kan give et overblik over emnet.

Kenneth Reinicke fremhæver selv bogens vigtigste spørgsmål som: "Hvad skal der til for at skabe en seriøs debat om mænd i det danske samfund?" Det er ærgerligt at måtte sige det, men for mig er det ikke denne bog. Det skyldes Kenneth Reinickes optik på emnet.

Bogen burde retteligere hedde "Mænd og ligestilling" eller "Den problematiske mand". Det ville have været ærlig snak. Reinicke påpeger da også, at han interesserer sig mest for de mørke sider af mænds tanker og handlinger, hvorefter han så sandelig også udfolder et langt synderegister: Mænd og porno, mænd og hustruvold, mænd som karrieredyr, mænd og omsorgssvigt, mænd og vold, mænd og prostitution, mænd som (symbolske) magtudøvere, mænd og voldtægt, mænd i krise med fatale følger. Man(d) bliver helt træt ved tanken.

Kenneth Reinicke konstaterer, at det er meget få mænd, der har blandet sig i debatten om mænd og ligestilling og mænd som køn. Det tror da pokker. Hvem kan tåle at beskæftige sig med så meget snavs på en gang. Mænd er nogle svin. Det er bogens udsagn hurtigt læst. Det vil jeg nu gerne nuancere lidt!

Når ligestillingsdebatten i høj grad (men ikke udelukkende) er blevet ført af kvindelige røster, har det den naturlige forklaring, at kvinder har et helt legitimt krav på at være demokratiske samfundsborgere med samme vilkår som mænd. Hverken mere eller mindre. Problemet er bare, at det er "mindre". Dette til trods for, at der gennem sidste århundrede er lovgivet utallige gange med henblik på at rette op på denne ulighed og uretfærdighed. Lovgivning gør det imidlertid ikke alene. Se bare på arbejdsmarkedet. Hvornår var det lige, vi fik loven om ligeløn. Det var i 1976, og har vi nået målet?

Reinicke er inde på, at der er komplekse strukturer i samfundet, i kulturen, der fastholder/bekræfter uligheden mellem kønnene. Han introducerer Bob Connells forestilling om den hegemoniske maskulinitet, at der er nogle dominerende manderoller, som udstikker rammerne for andre mænd og for kvinder. Et samfund med en hierarkisk kønsstruktur, hvor manden (som en selvfølgelighed) er placeret øverst. Med Pierre Bourdieu som kilde forklares det, hvordan denne magtdeling ikke anfægtes. Vi opdrages til at acceptere den. Denne "symbolske vold" Bourdieu taler om, har umiddelbart to konsekvenser. Kvinder skal i den grad overskride nogle barrierer, når de går op mod denne orden, fx ved at kræve ligeløn. (Ifølge ordenen har kvinder ikke samme værdi som mænd på arbejdsmarkedet). Mænd som køn bliver usynlige, for dét at pege på dem som køn vil anfægte deres privilegier. Tænk på, hvor svært det f.eks. er at stille krav til mænd i forhold til barsel.

Nu kunne man(d) jo være fristet til at sige: OK. Vi er nogle svin, men det er samfundets skyld. Så let slipper vi dog ikke, men hvis ovennævnte teoretikere har noget på sig, siger det noget om problemstillingens kompleksitet. Desværre synes jeg ikke, at Kenneth Reinicke går ind i en dialog mellem den enkelte mand og det (mandsdominerede) samfund, han er en del af. Der er ingen tvivl om, at det 'synderegister', KR remser op, viser nogle destruktive sider ved mænd, der har alvorlige konsekvenser for samfundet, kvinder og mænd selv. Hans synsvinkel illustrerer meget godt, hvad der naturligt popper op, når man kaster et traditionelt ligestillingsblik på mænd, men i stedet for at få nuanceret debatten, får han i højere grad fastlåst perspektivet, f.eks. i følgende beskrivelse af politiet:
"Jeg tror, det kan være svært at overbevise politiet om, at vold imod kvinder er en alvorlig forbrydelse og en menneskerettighedskrænkelse. Det kan være svært for yngre betjente at overbevise ældre betjente om, at det er vigtigt at tage vold imod kvinder alvorligt hvis de f.eks. selv har været voldelige over for deres egne partnere,..".

Ja, selvfølgelig er det er svært at overbevise voldsmænd om, at vold er forkastelig, men mindre kan vel også gøre det. Dette lidet flatterende billede af politiet er forhåbentligt (for politiet og for os andre) ekstremt, og det bidrager ikke til en åbenhed omkring den utrolige svære situation, det må være at skulle agere (politi)mand i f.eks. en situation om hustruvold, hvor man næppe kan bruge Bourdieu til at redde de konkrete facts ud.

Ved at fokusere på de ekstreme og destruktive sider ved maskuliniteten, får Reinicke tegnet et alt for en endimensionalt billede af mænd og falder i samme grøft som dem, der kun kan se kvinder som ofre.

Der er dog en gruppe af mænd, som Kenneth Reinicke har en vis optimistisk tiltro til. Det er de nye fædre. Han finder blandt yngre mænd tegn på, at de er mere omsorgsfulde og følsomme og i højere grad end tidligere generationer af mænd tager deres faderskab på sig. Der kan muligvis være tendenser i den retning, men kigger man på statistikken for fædreorlov, er det kun ca. 57% af alle nybagte fædre, der gør brug af 14 dages orlov med deres nyfødte. Andre 43% finder altså ikke tid til det. Nej, det er nok ikke helt rigtigt, for de afspadserer sikkert eller holder almindelig ferie, og det tæller jo ikke i statistikken. Næ, men er 14 dages orlov, der er lig med ekstra fri, for meget forlangt for en ekstraordinær begivenhed. Åbenbart for 43% af alle fædre.

Der er også noget, der tyder på, at børn i familien "fremprovokerer" eller forstærker de traditionelle kønsrollemønstre. Mor passer hus og hjem. Far arbejder mere. Det viser statistikken, men som Kenneth Reinicke også rigtigt påpeger, er der en hel horribel mangel på forskning og dokumentation på køn og ligestillingsområdet. Dette er givetvis også en af årsagerne til, at vi ofte forfalder til de nemme løsninger, f.eks. dette citat som bogen frembringer om begær: "Kvindekroppen er også fra naturens side mere udsat for beskuelse på grund af brysternes og den kvindelige bagdels tydeligere fremtræden. Kvinder er derfor i langt højere grad end mænd udsat for både deres eget blik, andre kvinders blik og mænds blik". Jeg ved ikke, hvem der er ophavsmand til citatet, men det er efter min opfattelse røvbaldeforskning af værste skuffe. Hvad så med mænds ølmaver? De er da rimeligt synlige. Skulle kvinder få julelys i øjnene ved synet af et stykke loddent maveflæsk, der bugner ud over bukseligningen? Det gør de mig bekendt ikke.

Det er med beskrivelser, som de nævnte, at jeg synes Kenneth Reinicke taber målet af sigte. Hvis mænd lidt firkantet sagt kun kan opfattes som svin eller stakler og måske nye fædre, hvordan skal så den almindelige mandlige læser se sig selv i denne sammenhæng? Vil man(d) ikke være tilbøjelig til at sige, det her vedkommer ikke mig.

Mindre skeptisk bliver man ikke, når man hen mod slutningen i bogen om mænd i forhold til ligestilling kan læse: "Det er helt specielt vigtigt at slå fast at mænd ikke skal afgive noget til kvinder, men at de derimod har chancen for at vinde noget." Det er for mig at se, den største løgn der findes om mænd og ligestilling. Hvis Kenneth Reinicke i sin bog har fortalt bare den halve sandhed om mænd og deres adfærd, så vil en øget ligestilling for kvinder forstået som ligestillede og ligeværdige muligheder selvfølgelig betyde en ændring af mænds vilkår. Hvem skal f.eks. betale for kvinders ligeløn? Hvem skal tage mere orlov, hvis kvinder skal have flere/bedre muligheder på arbejdsmarkedet? Osv.

Nok kan vi være nogle svin engang imellem, men dumme er vi ikke.

Bogens styrke er dens insisteren på at fastholde kritikken af mandens destruktive sider. Dens svaghed, at den skubber den almindelige mand fra sig.

Poul-Erik Jeppesen er cand.mag. i nordisk litteratur og fuldmægtig. Han skriver løbende for FORUM.

Kenneth Reinick: Den hele mand. Manderollen i forandring. Schønberg 2002. Kan lånes på KVINFOs bibliotek.
 
Læs mere
Center for ligestillingsforskning

NeMM - Netværk for mænd og maskuliniteter
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk