Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Ned med myterne

 

Vold mod kvinder kan forebygges af kvinder selv, mener forfatteren Chris Poole. I sin nye håndbog om psykisk selvforsvar gennemgår hun en række teknikker, som alle kvinder angiveligt kan lære. Og så tager hun livet af diverse myter – for eksempel den om at voldsmænd lurer på kvinderne i mørke, øde gader…

 
 
FORUM/19.12.2002 For godt en måned siden publicerede Chris Poole en meget vedkommende bog, som med baggrund i hendes erfaringer fra cirka 20 års virke som træner i feministisk selvforsvar, bidrager til en tiltrængt, mytefri viden om, hvad vold mod kvinder er. Det er der i høj grad behov for.

Den 8. marts i år, på kvindernes internationale kampdag, offentliggjorde regeringen sin handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder. Planen rummer mange positive elementer rettet mod vold i familien. Men indsatsen har først og fremmest sigte mod at afbøde virkningerne af volden, blandt andet ved styrkelse af politiets efterforskning, behandlingstilbud til mænd, der har været voldelige, ressourcer til kvindekrisecentrene og efteruddannelse med henblik på en forbedret tværfaglig indsats over for kvinder, der har været udsat for vold.

Internationalt er der i disse år fokus på vold mod kvinder. Verdens-sundhedsorganisationen, WHO, har i år gennemgået voldens betydning for kvinders trivsel. EU vedtager i denne måned en række retningslinjer for at kunne følge indsatsen mod volden i hjemmet. De indebærer blandt andet, at EU-medlemslandene alle skal have handlingsplaner for bekæmpelse af denne vold. Europarådet har i april 2002 publiceret en række anbefalinger med det sigte at forebygge alle typer af vold mod kvinder og at begrænse voldens skadevirkninger.

Disse initiativer må naturligvis hilses velkommen. Vold mod kvinder var i mange år et relativt fortiet problem. Hustruvold blev opfattet som et privat problem, og voldtægt blev ofte betragtet som selvforskyldt. Inden for de seneste år er der gennemført store befolkningsundersøgelser om omfanget og karakteren af vold mod kvinder, men hvad der medtages som ”vold” er meget forskelligt. I en svensk undersøgelse fra 2001 er der for eksempel inkluderet enkeltstående oplevelser af uro, ved at en mand har gået bag én på en gade. Derved har godt 2/3 af svenske kvinder oplevet ”vold”. Faren ved sådanne resultater er, at de med urette øger den almene frygt for vold i befolkningen, gør kvinder til passive voldsofre og derved bidrager til at indskrænke kvinders bevægelsesfrihed.

Chris Pooles bog har det modsatte sigte. Den gennemgår en række af de myter, som medvirker til at ængsteliggøre kvinder og begrænse deres råderum. En af myterne er, at øde, mørke gader og fremmede mænd udgør de største risici for vold. Det er ikke korrekt. Vold mod kvinder forekommer først og fremmest i hjemmet, og voldsudøveren er en kendt person. En anden myte er, at den enkelte kvinde kun i begrænset omfang selv kan påvirke risikoen for vold. Som Chris Pool beskriver det: ”I stedet for at genkende og afværge farlige situationer, opdrages de fleste kvinder til at indskrænke sig”. Hendes budskab er, at det er muligt at styrke alle - eller langt de fleste - kvinders positive selvfølelse og derved forebygge vold.

Først til de forkerte myter om voldens omfang og dens karakter. Bogen rummer en redelig gennemgang af en række danske data om vold mod kvinder. I Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse i 2000 oplyste godt 3 % af knap 6.000 kvindelige svarpersoner, at de inden for de sidste 12 måneder havde oplevet fysisk vold. Andelen var højest blandt de 16-24-årige, hvor ca. 10 % havde oplevet fysisk vold. Skadevolderen var som regel en mand, en nuværende eller tidligere ægtefælle/kæreste eller bekendt. Risikoen er derimod meget lille for at blive antastet på gaden af en ukendt mand og udsat for fysisk eller seksuelt overgreb. I langt de fleste tilfælde vil der have været lejlighed til at handle på truende signaler om overgreb og derved undgå vold eller voldtægt.

Mænd oplever langt hyppigere vold. Cirka en fjerdedel af de 16-24-årige mænd har været udsat for vold inden for de sidste 12 måneder, men volden er foregået i det offentlige rum og har haft en anden karakter end volden mod kvinder. Vold mod kvinder er, som Chris Pool også fremhæver i sin bog, oftest et udtryk for mænds ønske om at have magt over kvinders krop og liv.

Det er denne magtudøvelse og undertrykkelse, som kan begrænses, såfremt kvinder er mere bevidste om den psykiske optakt til volden. Nøglebegrebet i feministisk selvforsvar er psykiske teknikker til forebyggelse af vold. I bogen gennemgås syv elementer eller redskaber, der kan nedbryde angst og passivitet i en truende situation: først og fremmest en positiv selvfølelse, dernæst udstråling, opmærksomhed, erkendelse, stillingtagen, handling og at skabe fysisk afstand til den potentielt voldelige person. Ud fra en række eksempler og citater fra kvinder, der fulgte de tidligere kurser i feministisk selvforsvar, gennemgås de syv elementer i teknikken.

Det er alt sammen meget overbevisende. Der kan ikke være nogen tvivl om, at kvinder med høj grad af selvfølelse - og som udstråler sikkerhed, som er opmærksomme på mod/medpartens reaktioner, som intuitivt fornemmer, hvornår en situation kan blive farlig, som formår effektivt at tage stilling til en sådan situation og handle derefter, blandt andet ved at bringe sig i fysisk afstand fra den voldelige person – kun sjældent eller aldrig vil opleve overgreb.

Ud fra mine egne erfaringer som retsmediciner er det således også ofte mangel på disse elementer, der har bidraget til, at en situation udviklede sig til et fysisk eller seksuelt overgreb. Et andet vigtigt element er beruselse af alkohol eller stoffer, som formindsker evnen til at anvende de beskrevne teknikker. Det omtales ikke i bogen.

Det hævdes i bogen, at positiv selvopfattelse kan opbygges – og at det gælder alle kvinder. Men her savner jeg en diskussion af betydningen af negativ social eller familiær arv og en gennemgang af mulighederne for at begrænse denne negative arv gennem undervisning af børn og unge.

I den omtalte undersøgelse, som vi har gennemført på Statens Institut for Folkesundhed, havde kvinder, der som barn eller ung havde været udsat for et seksuelt overgreb, en dobbelt så stor risiko for at opleve et seksuelt overgreb som voksen, sammenlignet med kvinder der ikke havde oplevet overgreb i barndom og tidlige ungdom. I en anden af vores undersøgelser blandt 9. klasses elever havde knap 10 % af alle 15-16-årige piger oplevet vold mod deres egen mor. Disse unge piger kan være fremtidens voldsofre, så der er et massivt behov for forebyggelse. De unge påpeger selv i undersøgelsen, at der allerede fra skolestart bør undervises i børns rettigheder og selvværd.

Hvis vi effektivt skal forebygge vold og seksuelle overgreb mod kvinder, skal børn og unges selvfølelse styrkes. Den dimension synes ikke at vinde fremgang for tiden, hvor det mere handler om at styrke læse-, sprog- og regnefærdigheder. De konkrete opgaver i de psykiske teknikker inden for de syv voldsforebyggende elementer virker robuste og burde kunne udvikles til anden brug end indenfor kurser i feministisk selvforsvar. I bogens efterskrift oplyses det, at forfatteren i 1980’erne arbejdede på at udvide undervisningen til også at omfatte børn i skolerne. Undervisning af børn og unge med henblik på primær forebyggelse af vold mod kvinder indgår desværre ikke i regeringens handlingsplan. Det bør påpeges, blandt andet af det nyligt etablerede nationale voldsobservatorium under Kvinderådet, hvis opgave er at følge op på handlingsplanen.

Bogen kan, som det fremgår, varmt anbefales, til trods for at den momentvis kan forekomme naiv i sin ubetingede tro på enhver kvindes mulighed for at forebygge manifest fysisk voldsudøvelse og destruktiv psykisk chikane. At dele vores succéshistorier med hinanden kan være en tiltrængt modvægt mod den aktuelle offergørelse af kvinder.

Karin Helweg-Larsen er speciallæge på Statens Institut for Folkesundhed.

Chris Poole: ”Undgå Vold og Voldtægt. Håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar”, elkjaeroghansen 2002. Kan lånes på KVINFOs bibliotek.

I anmeldelsen refereres til to undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed: ”Sundhed og sygelighed i Danmark i 2000” og ”Unges trivsel år 2002 med fokus på seksuelle overgreb i barndommen”.
 
Læs mere
Tjek Feministisk selvforsvar - for at få mere at vide.

Statens Institut for Folkesundhed

Regeringens handlingsplan til forebyggelse af vold mod kvinder
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk