Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

EU forhandlinger med kønsbrillen på

 

Denne skribent har på tæt hold fulgt kampen for at få indskrevet ligestilling som værdi i den europæiske forfatningstraktat, og det er ikke gået stille for sig. Skriv til din politiker og få ham eller hende til at kæmpe for ligestilling i traktaten, opfordrer hun.

 

 
FORUM Bruxelles/28.2.2003 Lige nu bruger jeg det meste af min tid på debatten om Europas sociale tilstand i konventet om Europas fremtid. I hører kun lidt om det i Danmark. Det er både danske spilleres skyld - pressens, politikernes, organisationernes - og institutionerne i EUs skyld. Det er svært at formidle EU-stof og skabe EU-debat - især i Danmark, fordi debatten er låst i ja- og nej-positioner, mens Europa-Kommissionens til tider misforståede overbevisningskampagner heller ikke ligefrem har hjulpet.

Debatten om ligestilling på europæisk niveau har fundet sted i EU-konventets arbejdsgruppe om "det sociale Europa" - og finder nu vej ind i selve konventet. På trods af, eller måske på grund af de alt for få kvinder i konventet, har det været en heftig debat!

Det har været utroligt spændende, faktisk nervepirrende, at sidde på sidelinjen og overvåge argumentudvekslingen. Møder i EU's institutioner, specielt i Europa-Parlamentet, er ofte præget af, at der er mange deltagere, en lang dagsorden, og mellem 1-3 minutter til hver taler. Det kan godt blive tungt, ligesom det kan være svært at få en glødende politisk debat i gang. Man skal tage sine høretelefoner på og finde den rigtige kanal hver gang, nogen taler, og de, der skal tale, skal hver gang tage høretelefonerne af, tænde deres egen mikrofon og vente på, at alle de andre tager høretelefonerne på.

Men i konventet, specielt i arbejdsgrupperne, har det været lidt anderledes. For det første er møderne som regel foregået på 2-3 sprog i stedet for 15. Engelsk og fransk, til tider også tysk og spansk. Det gør kommunikationstiden kortere, og dermed den efterfølgende debattid længere. Og så er der lige pludselig nye mennesker med nye meninger og andre baggrunde. Medlemmerne har gået mere rundt i lokalet, og nationale parlamentarikere og europa-parlamentarikere fra samme land har pludselig haft lejlighed til at udveksle idéer. Hvvis man kan få en alliance i stand med en regeringsrepræsentant - i den sociale arbejdsgruppe var den engelske europaminister, Peter Hain, til tider ombejlet - så er det nok et stærkt signal, selvom mange europa-parlamentarikere ikke ønsker at indrømme det.

Kampen stod om, hvorvidt ligestilling mellem mænd og kvinder skal stå eksplicit i den europæiske forfatningstraktat - en europæisk grundlov, om man vil - som konventet er i fuld gang med at udarbejde. De fleste mener heldigvis, at ligestilling skal have en plads i forfatningen.
Spørgsmålet er hvor og hvordan.


I udkastet fra konventets ledelse, præsidiet, står ligestilling i forfatningens artikel 3: Unionens målsætninger. I konklusionerne fra arbejdsgruppen om "det sociale Europa" anbefales det, at ligestilling kommer til at stå både i artikel 2: Unionens værdier såvel som i artikel 3: Unionens mål. Dette spørgsmål skulle diskuteres de sidste dage i februar.

Vi er nogle, der på henholdsvis formelt og uformelt plan mener, at det er særdeles vigtigt og har kæmpet hårdt for, at ligestilling mellem mænd og kvinder kommer til at stå både i forfatningens artikel 2 og 3.

Kommer det kun til at stå i artikel 3 - Unionens mål - er vi på samme lovgivningsmæssige - og heldigvis udmærkede - niveau som i dag. Det er skrevet ind i traktaten, at EU i alle sine politikker har til opgave at "fremme ligestilling mellem mænd og kvinder". Den såkaldte mainstreaming artikel.

Kommer det også med i artikel 2 - Unionens værdier - sendes et stærkere signal. EUs værdier kæmpes der nemlig også for uden for EUs grænser. Blandt de øvrige foreslåede værdier er eksempelvis: Respekt for menneskelig værdighed og respekt for menneskerettighederne, frihed, demokrati og solidaritet. De ligger til grund for EUs udviklingshjælp, for EUs regionalstøtte, for EUs socialfond, for associeringsaftaler med andre lande osv. Og man er godt klar over, at det er temmelig nødvendigt selv at efterleve, hvad man prædiker udenfor havelågen.

Kort sagt, hvis vi også får ligestilling med i artikel 2 om EUs værdier, tror jeg, der bliver (endnu) bedre mulighed for at føre feministisk politik. Så bliver EUs institutioner, ikke mindst Ministerrådet, som er den institution, der oftest blokerer for initiativer på ligestillingsområdet, nødt til at lytte og nødt til at handle. At lade være vil være voldsomt pinligt. Formodentlig netop derfor synes der fra nogle kanter at blive arbejdet på at undgå dette. Det officielle argument er, at en forfatning skal være enkel, samt at ligestilling jo ikke kan stå over det hele. Man må vælge.

Men der er forskel på værdier og mål. Der er forskel på, hvad man bekender sig til, og hvad man vil arbejde for at fremme. Det vigtigste er det sidste, for det er de konkrete tiltag, der tæller mest. Men den symbolske betydning og dermed det politiske pres, der ligger i det første, skal man ikke underkende.

En fantastisk kvinde fra det (græsk)cypriotiske parlament, Androula Vassiliou, var en af de første til både i arbejdsgruppen og på konventets stormøde at rejse sig og glødende forkynde, at ligestilling i både værdier og mål var det eneste signal, EU kunne tillade sig at sende til kvinderne i de kommende medlemslande. En slidt frase, som hun sagde, misbrugt af mangen en statsleder, men vi har faktisk "en historisk forpligtelse".

Det varmer en feminist, at sådan en kvinde forhåbentlig bliver valgt til Europa-Parlamentet til næste valg i 2004. Som glødende europæer, har hun utvivlsomt kæmpet hårdt for at få Cypern med i denne optagelsesrunde, og kæmpet hårdt for selv at få en plads i konventet. Men hun er også glødende kritisk. Hun er her for at få indflydelse og for at ændre tingenes tilstand. Og det kom da bag på nogle, at det lige skulle være en cypriot, der lagde den feministiske tone an.

Det står for mig i en lidt skærende kontrast til en anden kritiker i konventet - også medlem af den sociale arbejdsgruppe. Danske Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen har ikke på et eneste tidspunkt, mens jeg har været til stede ved møderne, sagt et kvæk om ligestilling. Heller ikke da debatten var allerskarpest og behovet for støtte var allerstørst. Det er altså ikke sådan, at vi i det ligestillede nord kan regne automatisk med støtte fra egne medborgere. Junibevægelsen er utvivlsomt varm tilhænger af ligestilling, men så må man bruge sin plads, når man har den. Jeg kan ikke se, hvordan det nogensinde skulle tale imod modstandernes sag at kæmpe for ligestilling i konventet. Det er ikke logisk, det er blot dybt skuffende. Heldigvis var et par danske kvindelige europa-parlamentarikere mange gange oppe ad stolene, ligesom svenskerne - mænd som kvinder selvfølgelig! - kæmpede hårdt.

Nogle af os forsøger også at få en ny formulering med i forfatningen, sådan at man fremover skriver, at "Det er forbudt at diskriminere på baggrund af nationalitet OG KØN". Den europæiske kvindelobby har haft det som standardforslag længe. I traktaten i dag står der, at det er forbudt at diskriminere på baggrund af nationalitet. Den artikel i den nuværende traktat har direkte effekt. Det vil sige, man kan gå direkte til EF-domstolen, hvis man mener, man er blevet diskrimineret på grund af sin nationalitet som EU-borger. Det bliver nok svært at få "og køn" med, for EU's medlemsstater synes at gå meget op i betegnelsen national(itet). Danmark er i front her, hvis man ikke er klar over det. Men hvorfor er nationalitet vigtigere end køn? Det kan jeg ikke få til at give mening.

Et sidste ord om konventet, nu vi er ved det nationale. Konventets medlemmer er udpeget af de respektive institutioner, der deltager. Regeringens medlem og suppleant er udpeget af regeringen. Folketingets medlemmer og suppleanter er udpeget af Folketinget. Fra Danmark har vi kun sendt mænd. Det er ikke EUs skyld.

Hvad kan vi bruge ligestilling i en europæisk forfatning til? Ikke til meget, så længe det kun er ord på papir. I den danske grundlov står blot, at "den personlige frihed er ukrænkelig", samt at "alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov". Det er det tætteste, vi kommer på ligestilling i dansk forfatningsret, og det har som bekendt ikke givet os hverken ligeløn, ligestilling eller lige muligheder. Men hvis der nu stod i den danske grundlov, at den danske stat tager sit udgangspunkt i ligestilling mellem mænd og kvinder, samt at den til enhver tid siddende danske regering skal arbejde for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, ville vi så ikke have et bedre retsgrundlag? Formodentlig. Vi ville i al fald have et bedre grundlag for pressionspolitik. Muligheder for feministisk politik. Og muligheder for "name and shame" politik.

En revision af den danske grundlov ligger vist desværre ikke lige for, så jeg håber på en europæisk forfatning med fede streger under ligestilling. Jeg håber. Jeg ved ikke helt, om jeg tror. Men jeg ved, at der bliver knoklet for det, og det bakker jeg op om. Hvis ikke vi får både det ene og det andet, er vi stadig længere på EU-plan end i Danmark - forfatningsmæssigt. Og det må jeg så eventuelt trøste mig med til den tid. Og kæmpe for, at EU forbliver en langt mere åben politisk arena med reelt større muligheder for indflydelse end de fastlåste nationale scener. For så skal vi nok komme igen!

Lige nu står kampen i konventet. Den fortsætter indtil midt i juni måned, hvor forfatningen skal ligge færdig i udkast. Så skal de nationale regeringer se på den på en regeringskonference, der vil vare indtil midt i år 2004. Så grib chancen og fortæl dem, hvad vi vil have: Ligestilling. Over hele linjen. Det er stadig muligt. Hvordan? Skriv til dit folketingsmedlem og din europaparlamentariker. Ikke blot dem nedenfor, men dem alle. Og så i øvrigt dem i modstanderbevægelserne. Det burde berøre dem. Skriv et læserbrev. Kræv at din fagforening støtter kampen. Nej, det er overhovedet ikke let. Men det er en kæmpechance.

Sofie Carsten Nielsen, cand.scient.pol er politisk assistent for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet, medlem af Nyt Europa.


  • Konventet om Europas fremtid

    Det Forum, der diskuterer en fremtidig forfatningstraktat for EU, består af:

    15 repræsentanter for medlemsstaternes stats- eller regeringschefer (1 per land) og 15 suppleanter.
    6 Kvinder ud af 30.

    13 repræsentanter for kandidatlandenes stats- eller regeringschefer (1 per land) og 13 suppleanter.
    5 Kvinder ud af 26.

    30 medlemmer af de nationale parlamenter (2 per land) og 30 suppleanter.
    7 Kvinder ud af 60

    26 medlemmer af kandidatlandenes nationale parlamenter (2 per land) og 26 suppleanter.
    12 kvinder ud af 52

    16 medlemmer og 16 suppleanter fra Europa-Parlamentet.
    12 kvinder ud af 32.

    2 medlemmer af Europa-Kommissionen og 2 suppleanter.
    0 kvinder

    Herudover deltager der 3 observatører fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 6 observatører fra Regionsudvalget, 3 observatører for arbejdsmarkedets parter og den europæiske ombudsmand.
    4 kvinder.

    Tilbage til FAKTABOKS

  • Danske medlemmer af Konventet

    Folketingsmedlemmer Peter Skaarup (DF) og Henrik Dam Kristensen (S)
    med henholdsvis Per Dalgaard (DF) og Niels Helveg Petersen (RV) som suppleanter.

    Regeringens repræsentant Henning Christophersen (tidligere EU-kommissær)med Poul Schlüter (K) som suppleant.

    Medlemmer af Europa-Parlamentet Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen), Helle Thorning-Schmidt (S) (suppleant) og Lone Dybkjær (RV) (suppleant).

    Tilbage til FAKTABOKS



    Dementi
    Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen skriver følgende dementi af Sofie Carsten Nielsens kommentar:

    "Jeg har støttet ligestilling både i arbejdsgrupper og konventet og jeg har sloges for den skattefinansierede velfærdsmodel, der betyder mere for kvinder end for mænd. Mine synspunkter og mit arbejde kan findes på bonde.com"
  •  
    Læs mere
    FAKTABOKS

    Det Europæiske Konvent består af en række personer fra alle 15 EU-lande, og de 10 tiltrædende medlemsstater samt ansøgerlandene Tyrkiet, Rumænien og Bulgarien. Konventet samles med jævne mellemrum for at diskutere nogle af de væsentligste problemstillinger, som EU står over for i fremtiden.

    Konventet om Europas fremtid - antal medlemmer og kønsfordeling

    Danske medlemmer af Konventet
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk