Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

EU forhandlinger med kønsbrillen på - del 2: Ligestilling

 

Ligestilling er med i udkastet til en europæisk forfatning, men det holdt hårdt. Sofie Carsten Nielsen, der som politisk assistent for Lone Dybkjær (R) i Europa-Parlamentet sad med ved forhandlingsbordet, kommer her med sin personlige beretning om slaget for at give ligestilling en fremtrædende plads i forfatningen

 

 
FORUM/Bruxelles 26.06.2003 De seneste uger har været nogle af de mest intensive og spændende, jeg har oplevet. Konventet om Europas fremtid sluttede foreløbigt sit arbejde fredag den 13. juni med champagne, europahymne og hele molevitten. Ja ja, de er store i slaget hernede i Europas midte, ikke noget vi er så forvænte med i Danmark - men hvad gør man ellers, når man står der politikere, assistenter og administration fra 28 lande og har færdiggjort 18 måneders hårdt arbejde, og faktisk har en færdig europæisk forfatning i hænderne?

Der var tvivl til det sidste om, hvorvidt projektet faktisk ville lykkedes, men det blev færdigt. Det overlades ikke til EUs stats- og regeringschefer at fylde store huller ud. Hvis de ændrer væsentligt på konventets udspil, vil det tydeligt kunne ses. Det er efter min mening en demokratisk sejr i sig selv.

I de sidste dage af konventets forhandlinger, kom man på arbejde om morgenen og vidste kun akkurat, hvad tid og hvor det første møde begyndte; resten ændrede sig flere gange i løbet ad dagen. Dagen sluttede som oftest ved 20.30-tiden, lige så ofte efterfulgt af en arbejdsmiddag for at forberede strategien til næste dag. Hårdt, ja. Stressende, lidt. Men også spændende, neglebidende, til at tude over og til at blive høj af, afhængig af om rygtet var, at nu havde konventets ledelse strøget det og det, eller nu var det næsten helt sikkert, at det og det ville komme med i teksten.

Det er virkelig for nørder, sådant et arbejde. Det accepterer jeg fuldt ud. Man skal ville engagere sig, og man skal synes, at det er dødsensalvorligt, om ligestilling kommer til at stå i den første eller den anden linje i artikel 2, for at holde tempoet i turbo til sidst i disse forhandlinger.

Men det er vigtigt. Jeg dybt taknemmelig for, at nogle blev ved og ved og ved med at insistere på, at ligestilling skulle stå i første linje, for jeg tror, det kan få afgørende betydning for EUs fremtidige ligestillingspolitiske tiltag. Den første linje er den stærkeste linje - der, hvor der ikke er nogen tvivl om, hverken den symbolske eller den juridiske styrke. Der var ikke mange til sidst, for man går død i sådan nogle lange forhandlinger, og som feminist ved man vel kun alt for godt, hvor anstrengende det er at gentage sine argumenter for hundredesyttende gang, og dog stadig føle, at der er nogle, der lytter. Men en gang imellem virker det altså. For det lykkedes. Artikel 2 om EU's værdier lyder nu:
"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ikke-forskelsbehandling."

Værdiartiklen er særlig vigtig, fordi den ligger til grund for flere andre artikler i resten af forfatningen. Vigtigst er den grundlaget for den artikel, der gør det muligt at suspendere en medlemsstat, hvis den ikke lever op til værdierne, ligesom nye medlemslande selvfølgelig skal leve op til dem. Det er et stærkt udgangspunkt for et solidt politisk pres.

Ligestilling har også fået en fremtrædende plads blandt EUs målsætninger. Det var også påkrævet, for sådan er det allerede i dag i de nuværende traktater. I artikel 3 står der blandt andet (og der står mange andre gode ting), at EU "bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer retfærdighed og social beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.'

Endelig har kønsmainstreamingsprincippet fået en fremtrædende plads. I forfatningens 3. del, der omhandler de enkelte politikområder, indledes der med nogle få såkaldt horisontale bestemmelser. Det vil sige artikler, der gælder på alle områder. Her står kønsmainstreaming som den allerførste: "I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne del, tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder."

Kønsmainstreamingsartiklen er efterfulgt af en anden horisontal bestemmelse om anti-diskrimination: "Ved udformningen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er omfattet af denne del af forfatningen, søger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering." Ligeledes er der horisontale bestemmelser om miljøbeskyttelseskrav og forbrugerbeskyttelseshensyn.

Lederen af konventet lovede også i sin afslutningstale, at forfatningen ville blive rettet til, så den fremstod i et kønsneutralt sprog. Hurra! Sikken en indrømmelse fra en temmelig grånende herre godt oppe i halvfjerdserne. Kønsneutralt sprog vil jeg vædde på, at han aldrig har hørt om før i lighed med mange af hans politikerfæller - i øvrigt af begge køn og herhjemme i al fald også at finde i langt yngre udgaver. Men det har han så nu, for det var der heldigvis mange konventsmedlemmer - kvinderne, men også to mænd (en spanier og en skotte) - der forstod at gøre opmærksom på. Og det kan da heller ikke være rigtigt, at der skal stå "Kommissionens formand vælges sådan og sådan" og "Rådets formand..." og Udenrigsministeren...han vælges" og "han udpeger" over det hele.

Jeg har haft uendeligt mange diskussioner med folk om det her. Hvorfor er det så vigtigt?, spørger de. Formand er vel et så anerkendt ord på dansk, at det ikke har nogen kønsbetydning i dag. Men jeg lader mig ikke narre, selvom det er en af den slags diskussioner, der af og til må ende med en fredsslutning om at være enige om at være uenige. Jeg synes ikke, jeg har lavet diskursanalyser for ingenting. Sproget former. Sproget skaber mening. Sproget skaber "virkeligheden". Interesser og identitet - også kønsidentitet - kan man forsøge at udlede indirekte af nogle objektive data, men man kan også studere dem langt mere direkte - dér hvor de formuleres - i sproget!

Hvis ikke det betyder noget, hvorfor så ikke bare lave det om? Hvad er problemet med blot at sige leder? For de engelsksprogede medlemmer af konventet er det en naturlig ting at sige Chair eller Chairperson og ikke "Chairman", når der er tale om en overordnet tekst. Det er mange år siden, det blev indført i Storbritannien, påpegede flere medlemmer. Endnu en gang har jeg overværet diskussioner og argumenter, der virkelig har givet mig stof til eftertanke i forhold til den danske ligestillingsdebat og åh, ak og ve - den danske europadebat.

Vi kan faktisk lære noget derude i EU.

En europæisk forfatning er altså på vej, og vi skal stemme om den i Danmark. En europæisk forfatning er en god idé, efter min mening, og en af vejene til mere demokrati i vores del af verden, i EU, som supplement til de nationale demokratier. At resultatet er godt, er selvfølgelig ikke det samme som, at det er godt nok i min optik.

Først og fremmest så gør en kommende europæisk forfatning ikke arbejdet alene. Forfatningen skal bruges! Den skal fyldes ud og omsættes til virkelighed. En kæmpe opgave ligger forude for europæiske feminister og ligestillingsentusiaster. For det må være muligt at lægge pres for ligestillingspolitiske fremskridt på denne baggrund. Jeg er ikke jurist, men jeg kan da gennemskue, at der må være noget at hente her. Ellers ville vi heller ikke have skulle kæmpe så hårdt for det. Når Unionen bygger på ligestilling som værdi, så må der være god basis for at kræve, at den lever op til det, og hvis den ikke kan det, må man kræve lovgivningsmæssige og andre ligestillingspolitiske tiltag. Under alle omstændigheder så tænk lige, hvad vi nu har sammenlignet med den i ligestillingsmæssig henseende tynde danske grundlov. Den kan jeg ikke forstå, at man som kvinde synes, man kan bruge til særligt meget.

Jeg havde gerne set flere henvisninger til ligestilling. Jeg havde gerne set, at forfatningen havde indeholdt en artikel, der forbød eller i al fald satte som mål at kæmpe imod alle former for vold mod kvinder. Jeg havde også gerne set, at man havde udvidet artikel 4 i forfatningen, hvor der står, at det er forbudt at udøve forskelsbehandling på baggrund af nationalitet til også at omfatte i al fald køn. For jeg kan stadig ikke få ind i mit hoved, hvordan nationalitet kan være vigtigere end køn. Denne artikel har nemlig direkte effekt, og man kan altså som borger lægge sag an direkte ved EUs Domstol, hvis man føler sig diskrimineret på grund af sin nationalitet.

Jeg ville også rigtig gerne have haft stærkere henvisninger til eller krav om lige repræsentation af kvinder og mænd i EUs institutioner. I det mindste står der nu i forfatningen, at medlemslandene skal stille med 3 kandidater til posten som kommissær, hvoriblandt begge køn skal være repræsenteret. Men der står desværre ikke, at Kommissionens leder herefter skal vælge lige mange kvinder og mænd. Der står heller ikke noget om, at Europa-Parlamentet bør tilstræbe en lige kønsfordeling. For ikke at tale om Ministerrådet. De sidste to institutioner er jo heller ikke nogle, EU reelt har indflydelse på. Det er op til de politiske partier i Danmark, at stille lige mange kvinder og mænd op på deres lister. Lad det være endnu en stille opfordring.

Konventet og forfatningsudkastet er ikke en ligestillingsmæssig jordskredssejr. Det er stadig bare ord på papir. Men ord med magt - potentiel ligestillingspolitisk magt!

Regeringskonferencen går i gang til september og varer som minimum til jul, formodentlig lidt længere. Som minimum må vi kræve, at den danske regering kæmper for at bevare forfatningen, som den nu står skrevet. At den kæmper for, at ligestilling bevarer en fremtrædende position og om muligt styrker den. For bedst ville det da være, hvis vi kunne få den danske regering til at arbejde for yderligere kønspolitiske sejre under regeringskonferencen. Nogle europæiske mærkesager skal regeringen vel have? Der er altså stadig tid til og behov for at lægge pres på politikerne.

Sofie Carsten Nielsen, cand.scient.pol, er politisk assistent for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet og medlem af Nyt Europa.
 
Læs mere
Alt vedrørende
Det Europæiske Konvent

Den Europæiske kvindelobbys vurdering af konvent-udkastet:
EWL Convention Assessment
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk