Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Kønsrollerne får en tur i centrifugen

 

Det er befriende at se kvindelig seksualitet for fri udblæsning i den amerikanske tv-serie "Sex and the City". Det mener denne klummeskribent, der ønsker flere nuancerede kvindebilleder på skærmen.

 
FORUM/15.5.2002 Torsdag aften, teen damper på bordet, remoten ligger en armslængde væk og de nye ugeblade bliver gennembladret i sofaen. Klokken 22 begynder den velkendte intro til Sex and the City - min ugentlige flugt fra samfundets normer. 20 minutters morskab i mine grænseoverskridende tv-veninders univers, hvor deres ironiske kommentarer til livets udfordringer og muligheder for 30-40-årige kvinder sætter mine lattermuskler på hårdt arbejde.

Sex and the City - eller SATC som det hedder for kendere - er mit ugentlige frikvarter. Her er alle tabuer gemt væk og har kvinderne ingen mænd, så har de en dildo liggende forrest i sengebordeskuffen.

Charlotte, den ene af SATC kvinderne kan på et tidspunkt faktisk ikke kan se, hvad hun skal med en mand - ikke mindst efter hendes dildo "Kaninen" har givet hende en orgasme, der varede i 5 minutter.

Miranda, topjurist og feminist, er led og ked af at høre på mænds tilråb, og da en håndværker råber efter hende, råber hun resolut igen: "Want to fuck, well, here I am, take me now", hvorefter den befippede håndværker fremstammer: "I'm married". Der står åbenbart ikke noget i mændenes abc om, hvad de skal gøre, når de får svar på tiltale.

Samantha er seriens man-eater nummer et. Det kan godt være, at brandmanden er dum som en dør, men hvis udstyret er i orden, så går hun ikke af vejen for en tur op ad brandbilen. Hun har droppet alt om at være en "pæn" pige.

Hovedpersonen i serien er journalisten Carrie Bradshaw, der er selvbestaltet seksual-antroplog, og kvinden bag den ugentlige fiktive klumme Sex and the City i den fiktive avis The New York Star. Hvor hendes egen og venindernes færden i kærlighedens kvaler og lyksaligheder bliver udbasuneret. Generthed er ikke lige det, der plager hende, så lige meget hvor ømfindtligt et emne end måtte være, bliver det sendt i trykken.

Carrie prøver i et afsnit at dyrke sex som en mand; det vil sige hun sørger for at få sin orgasme, for derefter at rejse sig fra sengen og forlade den uforløste mand måbende tilbage. For han har da ifølge normen og diverse ugeblade og magasiner krav på orgasme, har han ikke? I et andet afsnit har hun til gengæld sex med en politiker, lige indtil han nævner ordet urinsex. Efter mange kreative udenomsforslag fra Carrie, afsluttes affæren, og hans hang til urinsex bliver beskrevet i hendes klumme. Der må, da også være en grænse for, hvad man som kvinde skal lægge krop til eller hvad?

I mine øjne er "Sex and the City" epokegørende, fordi det endeligt er blevet legitimt at vise på tv, at kvinder har lyst til sex - vel og mærke for egen tilfredsstillelses skyld. I USA bliver serien vist på betalingskanalen HBO. Kvinder i roller som initiativtagere og aktive seksuelle væsener er tilsyneladende stadigvæk for kontroversielt for de gængse medie-mastodonter. Det synes stadig ikke i mediekongernes interesse at give et kvalificeret modspil til den stereotype fremstilling af kvinder og deres behov, som konstant serveres på mainstream netværkenes sendeflader. De amerikanske kvinder skulle jo nødig begynde at få idéer og blive besværlige, nu hvor det endelig er lykkedes at kategorisere kvinden som objekt og serviceorgan. De kunne jo begynde at stille krav; stoppe med den månedlige botox indsprøjning og blive glade for deres kroppe i stedet for at gøre plastickirurgerne rige. Nej, hvorfor give afkald på hersker rollen, nu hvor rollerne er fordelt.

På de europæiske reklame finansierede tv-kanaler, har man fattet, at der er masser af kvindelige seere, og dermed penge i at vise Sex and the City. Rigtig mange kvinder synes nemlig ligesom jeg, at det er befriende at se mændene udstillet som sexobjekter til en forandring.

Serien nøjes dog ikke med at spejlvende kønsrollerne, for Sex and the City" er også en udviklings serie. De fire SATC veninder bliver udsat for prøvelser og udfordringer, der kræver refleksion, så de vokser som mennesker. Det giver den glamourøse indpakning modspil og gør serien levende. Derudover er det fantastisk at se en kvinde som Samantha, der er indbegrebet af selvglæde. Hun kunne ikke drømme om at nedvurdere sig selv, og det er sjældent, at en kvinde får lov til at fremstå som èn, der føler, at hun helt igennem er okay. Lad os endelig få nogle flere af den slags kvinder på skærmen. Modvægt, tak. Vi vil se selvglade kvinder frem for ynkelige silikone-wannabe-kvæg, hvis yvere er til offentlig vurdering og afstemning på Go´aften Danmark på TV2.

Selvfølgelig er de fire SATC kvinder ualmindeligt tjekkede, designer labels står nærmest i kø for at sidde i nakken på dem, og stiletterne sættes kun i de trendige cafeer og restauranter. Det er New York fra den mest glamourøse side, der bliver præsenteret. For udover at give kønsrollerne en tur i centrifugen, så er Sex and the City også bare en underholdende serie ligesom som mange andre. Det er jo en forsvindende lille del af jordens kvinder, der har job som journalist, galleri medarbejder, PR chef og advokat, bor i lækre lejligheder midt på Manhattan. Og i de her så politiske korrekte tider burde en af SATC kvinderne måske have været lesbisk, for at den side af den kvindelige seksualitet også kunne blive luftet på verdens skærme. Men det er vi måske ikke helt klar til endnu. Altså ud over de så trendige semi-lesbiske-kys, de kvindelige hovedpersoner udfører på serier som for eksempel "Venner" og "Ally".

Kvinderne er alle singler, der jagter kærligheden og i særdeleshed mændene, men uden at blive fremstillet som stakler. Hos Samantha vinder lysten altid over kærligheden, og det er hun stolt af. Hvorfor nøjes med den samme mand, når byen er byen er fuld af villige mænd. Miranda bliver ligefrem hysterisk, da hendes kæreste flytter ind, og han flytter da også hurtigt ud igen. Det er jo dejligt at have sin lejlighed for sig selv. Ganske atypisk. Nu havde vi jo lige lært at stræbe efter den ægteskabelige levevej, og så kommer kvinderne her og viser os, at et liv som single også er et liv. Den eneste, der lever op til tosomhedsnormens opfattelse af kvinder er Charlotte. Hun befinder sig konstant i en bryllups-panik-periode og opsøger både spåkoner og æggelæsere for at få vished for, at hun nok skal komme til at opleve brudekjolesuset. Og da hun endelig finder sit livs ridder, siger hun sit job op for at hengive sig til ægteskabet, og venter selvfølgelig med at dyrke sex til efter vielsen. Og hvad fik hun så ud af det? Jo, en flot ring af en impotent brudgom. Pas på med, hvad du drømmer om.

I seriens popularitetsstrøm er der selvfølgelig opvokset en hel industri. Udover Candace Bushnells to bøger Sex and the City og 4 blondiner, som begge fås på dansk, har Kim Cattrall, der spiller Samantha i serien, udgivet en sex-manual: Satisfaction - The Art of the Female Orgasm. I New York er der lavet en Sex and the City rute, så de mange fans kan finde frem til stederne fra serien. På nettet kan man ved hjælp af en personlighedstest finde ud af, hvem af de fire man ligner mest. Derudover har serien dannet mode inden for tøj og interiør. Og selvfølgelig kan serien også købes på video og DVD.

Jeg håber, at serien her danner yderligere skole, og at der i Sex and the City succesbølgen kommer serier, der viser et endnu mere nuanceret billede af kvinder. For det har vi brug for.

Charlotte Wienmann Jensen er journalist og tilknyttet FORUM og Kvindeligt Selskab.
 
Læs mere
Seriens officelle HBO site
Sex and the City
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk