Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Avis med kønsbrillen på

 

I anledning af premieren på den nye avis, Dagen, har vi skruet kønsbrillen på til en lille uges hastig aviskigning. Efter endt læsning overvejer vi at sende en kasse stærke kønsbriller over til Dagens redaktion med ilbud.

 

 
Tirsdag 22. oktober 2002

Reklamemanden Jørgen Duus flød i Deadline i går aftes helt hen i ekstase, da han fik den første kopi af Dagen i hånden frisk fra trykpressen - den var bare for lækker, mente han. Min egen ekstase må dog vente, for den nye avis Dagen er ikke til at opdrive nogle steder i København.

Indrømmet er jeg også på forhånd noget skeptisk. På den ene side er det jo fantastisk, at der udkommer en ny avis, der lover internationalt udblik et spadestik dybere og skarp vinkling. Avisblikket i Danmark bliver mere og mere snævert; de samme historier skvulper rundt, og der er langt mellem et rigtigt globalt udsyn. Men hvorfor har avisen på forhånd udgrænset potentielle læsere som mig selv, der i deres optik tilhører ældrebyrden over de 35?

Og slappest af alt set med kønsbrillen på: hvorfor påstå, man laver noget nyt, når man ansætter 2/3 hvide mænd med en gennemsnitsalder på 32, og i øvrigt ingen nydanskere? Det er jo et retro-projekt og ikke fremsynet nytænkning i et nyt årtusinde, hvor man i Europa ikke længere burde være bange for at tænke køn, etnicitet og forskellighed ind i sine projekter som en integreret del. Men måske tror de, at køn er et overstået kapitel?

I fagbladet Journalisten 25. september blev de ansatte præsenteret med billeder af fortrinsvis lyse, mode-skallede mænd i 30'erne. Ifølge fagbladet er Kresten Schultz Jørgensen ikke stolt af fordelingen, men han har en god forklaring på, hvorfor medarbejderne ikke afspejler befolkningssammensætningen:
"Det hænger sammen med de kriterier, jeg har ansat folk efter. Et: Vilje til projektet. To: journalistisk kernekompetence. Det vil sige evnen til at skrive. Ikke meritter. Vi ser, hvad de har lavet. Og tre: Sociale kompetencer. Altså evnen til at være holdspiller. Vi har kun ansat sympatiske mennesker", smiler han.
"Det er en primær kvalifikation, at man vil guldgrave. Man skal nok være lidt af en eventyrer, og derfor er der nok mange unge mænd", siger KSJ og tilføjer, at avisen ifølge egen undersøgelse alligevel er den avis i Danmark med den største procentdel af kvinder"...og videre "Vi er et team, der skal ud i ørkenen".

Kvinder og nydanskere er altså ikke hårdføre, sympatiske guldgravere med vilje og skriveevne, der med Kresten Schultz i spidsen som en anden Biker-Jens - brille og skæg gør ligheden slående - vil ud på en farefuld Robinsonade, hvor man virkelig skal knokle. Kvinder og nydanskere - stemt hjem - allerede inden avisen kom i gang.

Onsdag 23. oktober
Berlingske Tidende formår at kickstarte irritations-adrenalinet fra morgenstunden. TV2's nyhedschef Jens Gaardbo, 46 år, har fået en hel side til at anmelde Dagen, og han kommer med de besynderligste udfald mod kvinder.
"Så velkommen til Dagen og tillykke med en smuk avis, der ganske rigtigt tager sig ud som kvinden på forsiden: sirlig, velskabt, tjekket, ansvarlig og smagfuld".
Og videre......."Men der er en slange i paradiset - og man ser den allerede ved premieren: For når Dagen i hele sin appetitlighed således er en kvinde af sin tid, så skal Dagen også vide, at den dermed er bærer af genet for kedsommelighed".
Hvad skal læserne med dette sure retro-opstød fra kønsskyttegraven? Og er det virkelig sådan, en førende nyhedschef tænker?

Til sidst i anmeldelsen, efter at Gaardbo har hidset sig op over det i hans mening alt for fyldige og kedelige kulturstof, hedder det: "Så med kulturstoffet skulle premierelæsningen af Dagen til sidst afsløre, at den smækre kvinde fra forsiden i den sidste ende havde en overraskende bred bagdel. Det skal Dagen nok rette op på (Kresten Schultz, du skal ikke være så bange for kvinderne, selv om de kæfter op) - og så vil Danmark være velsignet med en ny modig og veldesignet avis til de rette udvalgte". Gad vide hvad dette udfald virkelig handler om?
For at helgardere har Berlingske også indhentet kommentarer fra yderligere fire mænd; en medieprofessor, kommunikationsrådgiver osv.

Nu må jeg selv se et eksemplar af den avis. Heldigvis har Seven-eleven en stor stak af Dagen om formiddagen. Køber to eksemplarer som på bon'en bliver slået ind som "pizza-slice", da systemet endnu ikke kan håndtere den nye avis, som den unge mand undskyldende forklarer. Hmmm - forhåbentlig ligger der ikke en rammende symbolik her.

Og hvad så med Dagen denne onsdag? Pæn og lidt kedelig - ingen fed ost og skarp pepperoni. På forsiden er der en henvisning til en historie om, at italienske kvinder er begyndt at føde børn: "Italienske kvinder har droppet de feministiske fordomme og trækker nu igen i ventetøjet".
Kønsskyttegrav og kedsommelige udspark mod nyfeminister fra starten - de gode kvinder føder børn, mens sure feminister koger på sidelinjen? Mærkelig, kunstig modsætning. Flere af Dagens journalister har bidraget til antologien Hvordan, mand, hvor de alle langer ud efter "nyfeminister".

Bare det ikke bliver en trend i bladet. For nu er vi omsider ved at komme igennem den lange, patetiske periode, hvor mange journalister har følt sig lidt frække og på forkant ved lange automatspark ud efter "sure rødstrømper" sådan over en kam. Kvinfo's bibliotek får f.eks. også færre henvendelser fra journalister af typen: " Kan I ikke skaffe en sur gammel rødstrømpe til vores debatprogram". "Ja, så gerne hr., nu skal jeg se efter ude i kosteskabet"....

På vores redaktion ligger Politiken samt Børsen, som har sat et helt opslag af til at anmelde Dagen. Hele fire mænd kommer til i Børsen: direktør Jørn Thulstrup, direktøren for Københavns Fondsbørs, koncern direktør i ISS, og så skuespiller Klaus Bondam. Thulstrup er ret negativ, mens de tre andre generelt hilser initiativet velkomment trods indledende skønhedsfejl og mangler. Alle er ivrige avislæsere med et stort daglig forbrug af aviser som f.eks. Børsen, Politiken, Jyllands-Posten og Financial Times.

En abonnementssælger ringer om aftenen med gode tilbud på Politiken - jeg er fristet, men jeg læser den på arbejde.

Torsdag 24. oktober

Ekstra-Bladet har godt fat i den utrolige sex-chikane sag om Venstres Lurer-Anders, som folketingsmedlem Anders Møller hedder i tabloidjargon. Venstre har indgået forlig med hans tidligere sekretær, som ifølge flere aviser skulle inkluderer tavshed om sagen, men Møller og hans advokat fortæller beredvilligt pressen, at kvinden har skrevet en artikel til web-bladet Liberator om pornografi, hvor hovedbudskabet er, at hun ikke noget imod at blive set som et sexet. Man kan altså klikke ind og se navn og billede på sekretæren. HK, sekretærens fagforening er rasende, og er der indgået forlig, er det naturligvis et utrolig groft brud på al anstændighed - en dobbelt chikane.
Dagen har blot en note på sagen.

Imellemtiden er medierne i England kørt helt op over sagen med en kendt tv-mand, som er blevet outet som voldtægtsmand. Det startede med, at den svenske tv-godte Ulrika Jonsson, udgav sin selvbiografi. Siden foråret har hun været mest omtalt for at have haft en affære med den samboende, svenske træner for det engelske fodboldlandshold, Sven-Göran Eriksson, og tabloidaviserne har cirklet blodtørstigt i håb om flere afsløringer om træneren. I stedet blev den store historie, at Ulrika i sin tidlige engelske tv-karriere var blevet voldtaget af en tv-kollega. Hun nævnte ingen navne, men tabloidpressen og en tv-vært fik hurtigt udbasuneret mandens navn, og flere kvinder meldte sig som forulempet af manden. Sagen rejser mange principielle spørgsmål om disse "Kiss'n'sell" -historier. Hvorfor ikke anmelde manden samtidig som bogen udkom, og hvad med voldtægtsofres reelle muligheder for at få deres sag behandlet i retten på en fair måde osv.

Fredag 25. oktober

Rigtig god og opløftende historie i Dagen om to kvindelige socialarbejdere, der har startet eget firma, Ressourcehuset, for specifikt at få langtidsledige flygtninge og indvandrere i arbejde. Og det virker. Kurserne er som en arbejdsplads, og man forstår, at folk bliver taget alvorligt.

I B sektionen er der en flot opsat anmeldelse af maskulinitetsforsker Kenneth Reinickes bog: Den hele mand - Manderollen i forandring. Masser af billeder af mænd, og så den meget interessante, ærlige og foruroligende kommentar fra anmelderen, at det ligefrem er et modigt projekt at skrive om hankønnet.

"De fleste mænd under 40 fylder munden med varme kartofler, før de omtaler dem selv som "mænd"; en titel, der emmer akavet af muskler og sved - eller fuldskæg og pibesovs. Og hvis man yderligere taler eller skriver om manderoller, så er man i hvert fald degraderet til det mest lyserøde segment af mænd og bliver sat på observationslisten af sine kønsfæller".

Med et så snævert manøvrerum, hvor maskulinitetens grænser patruljeres med enorm social kontrol og nidkærhed, er det jo ikke noget under, at det er så hulens svært at få mænd generelt til at deltage i debatten om barsel, ligeløn mm.; vigtige stemmer, som ligestillingsministeren bl.a. har efterlyst. Og svært at få en ny redaktion til at tænke køn ind som en optik, der kan skaffe nye, spændstige vinkler på artikelstoffet, og ikke noget, man har berøringsangst overfor eller er bange for at blive smittet af. Måske tror de, at vi befinder os på et sted i udviklingen, hvor køn ikke spiller nogen rolle, altså bortset fra hos de sure nyfeminister: "Slap nu af, og lad være med at ødelægge den gode stemning".
Jeg foreslår, at redaktionen sender "manderollen" af sted for at blive kemisk renset for pibe og skæg - den skallede redaktion har da allerede gjort sit med at fjerne eget hår! Måske svarer processen til, at "ligestilling" efterhånden møjsommeligt er blevet befriet for associationer til lilla bleer, og i stedet mere og mere associeres med demokrati og demokratiske rettigheder bredt forstået?

Derudover er det småt med interessant vinklede historier. Avisen påstår, at den henvender sig til "folk der kan læse" med et international udblik. Dermed må man også regne med, at målgruppen, og vi over 35 - også med internationalt udblik - orienterer os dagligt i udenlandske medier på nettet. Set på den baggrund kan det undre, at der bringes et opkog af Ulrika-historien i England med fokus på landstræner vinklen, og ikke den langt mere sprængfarlige voldtægtsvinkel, som rejser virkelig mange principielle overvejelser.

Lørdag 26. oktober

Skal med toget mod syd og køber på hovedbanegården både Dagen og The Guardian, min absolutte yndlingsavis. Af en eller bizar grund kan man i Danmark kun få The Guardian i en amputeret Europa-udgave, som slet ikke har alle de lækre tillæg med - det samme gælder for The Observer og Times om søndagen. Hvorfor skal vi spises af med de tynde udgaver, hvor man ikke kan få hele oplevelsen af grafik, reklamer og de gode featureartikler? Hvor svært kan det være at få alle tillæggene fløjet over Nordsøen?

Jeg må nøjes med et sportstillæg, der dog har en glimrende historie om mandevenskaber blandt franske fodbold- og rugbyspillere, der spiller i klubber med tilknytning til London. De to spillere Robert Pires og Thomas Castaignède har solidt og usentimentalt hjulpet hinanden gennem langvarige skadesperioder og man fornemmer man en god indbyrdes humoristisk tone.

I lyset af at mange mænd på Dagens redaktion er modeskallede, bringer avisen en lovlig selvfed artikel om, hvor lækkert det er med skallede mænd. Før var det bare brutalis-typer, der lod sig kronrage, men nu er det - forbavsende nok! - de ret sofistikerede mænd, der gør det. Den kvindelige journalist har bl.a. talt med samfundsforsker Johannes Andersen om fænomenet, og han ser det som et tegn på "at mænd leger med det tankeløse, brutale udtryk; men han mener, de skaldede mænd på postmoderne facon spiller på den flertydighed, der ligger i at ligne et bandemedlem, men egentlig være en velfungerende samfundsborger". Og videre: "Vi efterstræber det flertydige signal, fordi man i dag signalerer intellektuel overlegenhed, når man leger med sin visuelle iscenesættelse".
Det fremgår også, at unge mænd født omkring 1972 med deres blottede isser gør oprør mod deres dengang skæggede fædre - denne skægsymbolik er åbenbart temmelig kompleks for mænd omkring de 30....

I den faste klumme Dagbog samles udvalgte citater fra ugens mange anmeldelser af Dagen. Med overskriften "Ældre mænd" ved man nok, hvad avisen mener om dem. Fadermord?

Søndag 27. oktober

Læser The Observer på nettet, hvor kommentatoren Mary Riddell har en skarp kommentar om den offentlige outing af Ulrika Jonssons formodede voldtægtsmand, samt diverse andre sager, som hun kalder en ny medie-blodsport. Medie-heksejagten på ham hjælper overhovedet ikke de kvinder, der er blevet voldtaget, mener Riddell. Kun 10 % af alle voldtægter bliver anmeldt, og 7% af disse fører til retssager: "A legal fraternity, and a general public, rightly alarmed by the campaign against an unconvicted man, are likely to be more biased against genuine victims, not less".

Bladrer i Weekendavisen, og falder over et interview med Politikens tv-anmelder og forfatter Bettina Heltberg, hvis allerede meget medie-omtalte bog udkommer 31. oktober: 27 år med ulykkelige samlejer, brølede Ekstra-Bladet for nogle dage siden. Er hendes roman om en kvinde, der bliver fyret fra en stor avis på Rådhuspladsen, en nøgleroman med selvbiografiske træk, eller hvad? Svarene blafrer lidt i vinden - men en ting står helt klart: Heltberg elsker sin avis - ja, hun virker forelsket i sin arbejdsplads, Politikens Hus. Hun fortæller stolt, at det bedste hun har frembragt er hendes fire børn - og ligeså stolt fortæller hun, at hun ikke har haft mere end to måneders orlov pr. gang, for hun kunne ikke være længere væk fra avisen.
Måske har hun bare skrevet angsten ud af sit system - angsten for at miste det ægteskabslignende forhold til sin mytologiske arbejdsplads? Det bliver spændende at se bogen, for der er ikke tvivl om, at kvinden elsker aviser og stemningen i et avishus - hvorfor mon hun ikke har anmeldt Dagen i Politiken?
Fordi journalist Kurt Strand gør det. Og man må konkludere, på trods af Gaardbos sammenligning af Dagen med en kvinde, så viser lanceringen og modtagelsen af Dagen, at aviser stadig i høj grad er en mandeverden, befolket af gedigne "bladsnedkere" og folk, "der kan skrue en avis sammen".
Hvor er det dog fantasiforladt kun at tænke i mænd som anmeldere og mænd som avisskræddere - hvorfor dette lukkede broderskab? Åbn vinduerne og drop berøringsangsten for forskelligheden, så skal der nok komme flere avislæsere.

For midt vedkommende udeblev den store ekstase over Dagen. Vi må have en kurér med en kasse kønsbriller af sted over til Dagens redaktion på Holmen, pronto.
 
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk