Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Magtens svære balance

 

Efter endt læsning af Håndbog for karrierekvinder kunne vores anmelder konstatere, at hun havde begået nogle gevaldige brølere i Magtspillet på arbejdspladsen. Læs her om de kostbare og almindelige fodfejl.

 
FORUM/14.02.2001 En af mine kvindelige helte er den engelske kriminalinspektør Jane Tennison fra tv-serien Mistænkt. Med elegance, næsen i vejret og fast beslutsomhed navigerer hun rundt i det mandlige politiunivers, og kun en let sitren ved overlæben afslører, at det kræver en kamp bag hendes sikre facade at fastholde positionen som leder af et efterforskningshold. Hun lever i en mandeverden og må kæmpe mod fordomme, mistænksomhed, nedladenhed og mandehørm. Hun skal præstere noget helt særligt for at blive anerkendt af både de mandlige chefer og underordnede.

Min yndlingsscene er slutningen i et af afsnittene, hvor Jane efter 50 minutters indædt magtkamp med sin mandlige chef på tv-skærmen ender med at måtte 'æde' en løsning, som åbenlyst for alle er irrationel, umoralsk og uretfærdig. Ved det efterfølgende årlige bal i politichefernes forening danser hun ud - iført stort rødt skrud og opsat hår - med sin afdankede overklassekostskoledreng af en chef. Med det sødeste og syrligste smil om munden hælder hun et glas rødvin ud over ham - ups.... og tak for sidst!

Selv om detektiv Tennison udmærket kan læse mændenes magtspil, nægter hun at bøje nakken for hanbavianerne og sætte hensynet til deres forfængelighed over anstændigheden, sandheden og de opgaver, organisationen som sådan er sat til at løse. Prisen er, at om hun så præsterer det dobbelte af de mandlige kolleger, der har duknakketheden siddende i rygmarven, vil hun i hvert eneste afsnit støde på det ”glasloft”, der synes at ligge over hendes karriere.

Jane Tennison behøver ikke læse Håndbog for karrierekvinder. Men det gør alle vi andre kvinder, der endnu ikke har fattet, hvad vi er oppe imod i det Spil om Magten, der gennemsyrer livet i de fleste større organisationer og virksomheder i det moderne samfund og ofte forhindrer at de kompetente og velkvalificerede medarbejdere kan komme til at yde et ordentlig stykke arbejde for samfundet, offentligheden, kunderne m.fl.

"Som oftest opdager man først reglen, når man har forbrudt sig mod den (...). Erhvervslivet er en mosaik af skrevne og uskrevne regler - primært lavet af mænd, for mænd. Uanset hvad du som kvinde måtte mene om disse regler, skal de overholdes, hvis du ønsker en succesfuld karriere".

Håndbog for karrierekvinder er skrevet af to af slagsen: cand. polit. Sanne Udsen, indehaver af et konsulentfirma, og cand. scient. adm. Stina Vrang Elias, ansat som konsulent i Dansk Industri. 137 sider med gode råd "til dig der vil frem". Deres bevæggrund for at skrive bogen er, at de ser mange kvinder forspilde deres chancer for at få indflydelse på arbejdspladsen. Kvinderne er nemlig ikke i stand til at spille med på lige fod i Spillet om Magten. Men ifølge de to forfattere er spillet ikke nødvendigvis mændenes spil - det er bare mændene som har opfundet det, og de er langt bedre til at spille det end kvinderne.

Det er fortsat mændene, der sidder på magten på arbejdsmarkedet. Der ligger et paradoks i dette magtspil, for det er slet ikke i traditionel 'mandlig' forstand rationelt: i virkeligheden er mændene drevet af følelser (iagttage territorier, respektere kommandoveje, osv. for ikke at træde på nogens 'status'), mens kvinderne i deres handlemåde er langt mere rationelle (let's get the job done!). Men rationel er ikke synonymt med succesfuld.
Udsigterne på arbejdsmarkedet for veluddannede kvinder har ifølge de to forfattere aldrig været bedre end i dag. Derfor er det også paradoksalt, at der fortsat er så få kvinder i lederstillinger. Men kvinder er ikke gode til at gøre sig bemærkede.

En klassisk fejl er f.eks. at undskylde inden man skal holde et oplæg. Det ville en mand aldrig gøre. En anden typisk fejl er at undlade at tage ordet i en forsamling, fordi dét man mener lige er blevet sagt af en anden (formentlig af en mand). Forfatterne vil lære os at udluge fejlene. Som en anden zoolog må man iagttage mændene ved møder, forhandlinger, konferencer og belure deres adfærd. Hvordan taler de til hinanden? Hvad siger de, når de udkæmper magtkampe? Hvordan signalerer de, at de har forstået hierarkiet? Kvinder er nemlig anderledes, og denne 'anderledeshed' må man tage bestik af og forstå, at man er bagud på point fra starten. Det nytter ikke at protestere, når ens chef beder en om at lave kaffe eller kopiere en overhead. Gør det og spar på krudtet til der virkelig kommer en sag at kæmpe for, er de to forfatteres råd.

To andre fejl man kan begå er, først at kritisere sin chef - uanset hvor tåbelige hans dispositioner måtte forekomme den vågne kvindelige medarbejder. Dernæst er det at sætte ekstra trumf på fejlen, hvis man oven i købet går uden om chefen og videre til hans chef med den skarpe analyse af det, der 'på alle måder vil være bedst for virksomheden'. Det er en vildfarelse at tro at man i en fleksibel, 'demokratisk', moderne organisation kan gå 'nye og alternative' veje i magtens hierarki. Det kan man ikke. Og der er snævre grænser for hvor meget man kan udfordre autoriteterne.

Her vil vi gå i dybden med de To Store Fejl. Nr. 1 belyst ud fra en case i Det virkelige Liv:

En opgave skal løses. Der findes en helt klar og enkel løsning på problemet, forarbejdet til løsningen er lavet - og helt i tråd med de strategier den øverste ledelse har udstukket. Men den nærmeste chef har en anden dagsorden, nemlig sin egen. Han er uenig i den store strategi og har sit eget projekt, som skal blive en succes og profilere ham. Den opvakte kvindelige medarbejder protesterer på et internt møde, dels fordi hun synes hans forslag er tåbeligt og dels fordi hun ikke forstår, at han modarbejder den øverste ledelse.

I sin naivitet har hun nemlig ikke fattet, at dette IKKE handler om den optimale løsning, men om at optegne territorier i en magtkamp. Hun har ikke forstået, at hendes vigtigste opgave er at få sin chef til at tage sig godt ud (nu vil der måske være nogen som indvender, at det kan være en Sisyfos-opgave. Ja, ja, det kan det da sagtens, men du skal alligevel rulle sten op ad bakken, for det tjener din karriere...i følge Håndbogen).

Hun må senere sande, at hun også er faldet i "den fælde, man som kvinde meget nemt falder i, (...) at tro, at eftersom der er tale om et internt møde, kan man sige hvad man vil og være kritisk, hvis det er relevant. Dette er ikke korrekt!" At undsige chefens plan på et internt møde og rejse kritik foran andre kolleger er en rigtig dårlig ide.

Den ihærdige og ambitiøse kvindelige medarbejder giver imidlertid ikke op. Hun styrer derfor direkte mod at begå Fejl nr. 2 fra Det virkelige Liv:
"Der vil være en udpræget tendens til, at kvinder fokuserer på det absurde i hierarkier og kommandoveje. Det er ikke således, vi kvinder organiserer os. Som kvinde er man tilbøjelig til at synes, man skal se på sagens indhold og opføre sig derefter. En kvinde synes typisk ikke, det kan være vigtigt at respektere kommandoveje eller adlyde ordrer, hvis ordrerne ikke giver mening. Forkert! Det er vigtigt! Absurd eller ej, gå aldrig uden om din chef. (...) Udfordre aldrig autoriteterne!".

Hun har endnu ikke læst Håndbog for karrierekvinder, så det er lige netop hvad hun gør. Hun vender sit blik mod himlen eller er det bare mod en ansvarlig ledelse og skimter blåøjet efter hjælp. Kan de da ikke se, at det han gør er stik imod deres strategi - hvorimod det hun arbejder for er lige i tråd med deres linier? Banalt, ikke? Nej, Watson - det kan de ikke. Overhovedet ikke. For det er slet ikke det, det drejer sig om. Det handler om at følge systemet, at respektere magtens hierarki og spille efter reglerne. Uanset hvor mange saglige, logiske og gode begrundelser du kan komme med, duer det ikke.

Chefen værner om sin magt - fordi han ved, at hvis han ikke gør det, så forsvinder den! Og det gør hans chef også, og hans osv. Sådan er det. Som med militær præcision skal de indre linier og kommandogange overholdes, ellers falder der bomber. Eller værre - der opstår en situation, hvor der ikke er fast definerede regler. Og hvor er vi så henne?

Selv hvis denne uheldige nybegynder i Spillet om Magten havde overholdt alle de øvrige kapitler i Håndbog for karrierekvinders gode råd om at brygge kaffe til møder fordi hun er en kvinde og ikke protestere over det, drikke vand i stedet for hvidvin til forretningsfrokosten for ikke at miste kontrollen, iføre sig en Donna Karan-jakke for at matche mændenes dress-code, samle sit hår i en seriøs hestehale, rejse med makeup'en og skiftetøj i håndbagagen (hvis nu bagagen bliver væk, kan man alligevel tage sig godt ud) og være bedre forberedt end mændene, så havde det næppe hjulpet hende meget.

Det interessante i Håndbog for karrierekvinder er analysen af magtens spil og de uskrevne regler på arbejdspladsen. Det kan for nogle være en hjælpsom genvej, så de undgår at traske i hælene på den ovenfor beskrevne kvinde med de uheldige erfaringer fra Det virkelige Liv.

Bogen er også spækket med andre råd af en karakter, som får det gamle rødstrømpe-gen til at vågne. Råd som f.eks. "Udlandsrejsen - (husk at lægge 2 dollars til pigen på hotellet), "Klæder skaber folk" (medbring cardigan, kjole og jakke på rejsen), "Forretningsfrokosten" (det regnes for kvindeligt at bestille fisk i stedet for kød) virker som designet til at cementere karrieredrømmen om et liv blandt jakkesæt i et stereotypt univers.

Her må vi almindelige kvinder, der blot drømmer om at få indflydelse på vores eget arbejde og frihed til at fremsætte vores idéer og få dem taget alvorligt, op på barrikaderne igen og kræve ret til kød, vin og tunge kufferter. Den uniformerede mainstream er kedelig - og spørgsmålet er, hvilken sag det tjener i det lange løb. Det er her vi står ved skillevejen mellem at være 'en tro kopi af en mand' og en kvinde der står ved, at hun er kvinde, men først og fremmest sig selv!

Det er en fejl at tro, at vi i dag har en fladere struktur end for år tilbage. Vi har præcis lige så mange magtstrukturer som tidligere. Førhen var magten bare fordelt på færre titler - i dag er der et hav af mellemledere på alle niveauer, der skal iagttages og i-ed-tages, inden man handler. Magten er derfor langt mere uoverskuelig, og det stiller store krav til ens iagttagelsesevne, når man er en aktør i spillet (og det er man, uanset hvor ringe ens indflydelse er). Derfor - lær reglerne i Spillet om Magten.


Håndbog for karrierekvinder af Stina Vrang Elias og Sanne Udsen, Handelshøjskolens Forlag (198 kr.)

Louise Mortensen er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med forfatterens rigtige navn.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk