Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Lad os nu ikke såre far

 

"Man" taler om kvindernes århundrede. Man taler om alt det, der er nået. Alt det, der er ordnet. Man er glade på den der insisterende måde. Den der måde, vi husker, den der hold-nu-kæft-far-har-lige-gjort-sig-sådan-umage-lad-være-
med-at-sige-lortet-ikke-virker-måde.

 
FORUM/8.3.2000 Vi andre taler nogen gange om alt det, der stadig mangler. Alt det vi ikke gider juble over, fordi der et fucking årtusindskifte, fordi det burde have været en fucking selvfølge lige fra fucking begyndelsen... Alt det der med stemmeret, den personlige myndighed, råderet over egne penge (også efter skilsmisse), mulighed for at svagerskabsforebygge, frihed til at vælge abort, retten til at gå på barselsorlov mens man ammer, den ensartede pension, kvinders ret til at
oplyse eget personnummer (og ikke deres mands) til myndigheder, muligheden for uddannelse, ligelønnen og forestillingen om karriere på sit køns betingelser (og ikke på "det andet køns" betingelser). Er alt dette opnået? Eller taler vi bare om det, som om, det var opnået. As if, som min skeptiske e-mail-veninde altid skriver. Vi snakker...

Og mens vi snakker, er vi gået ind i et nyt århundrede uden at have opnået reel - juridisk, økonomisk og demokratisk - ligestilling mellem kønnene.

Vi kan rejse til månen på turisttur købt i Magasin. Vi kan lave et får, der er komplet magen til et andet får og kalde det for Dolly. Vi kan putte et andet menneskes hjerte ind i en mand - ja, eller sågar i en kvinde - så han eller hun kan leve videre uden lyden af sit eget hjerteslag. Men man kan ikke finde ud af at give kvinder og mænd det samme i løn. Eller pension. Eller tillæg. Man kan ikke finde ud af at forske i "kvindesygdomme". Man kan ikke finde ud af at ansætte kvinder i videnskabelige topstillinger, men nøjes med at finde sig i, at de har majoriteten i gulvhøjde på uddannelserne. Man kan ikke finde ud af at være solidariske med kvinder, der gør samfundet verdens største tjeneste, når de sikrer, at samfundet kan forny sig og verden ikke går under (føder og passer de nye verdensborgere).

Man kan ikke finde ud af, at der er to køn. Det er også ret svært at arbejde med. Derfor skal det ene køn leve på det andet køns præmisser på arbejdsmarkedet. Sådan er det bare. Det er bedst, siger de, der har grundlagt denne genistreg af et endimentionalt arbejdsmarked, hvor der hverken er plads til krakimutter med mærkelige navne eller kvinder med, for mænd at se, mærkelige faconer og den slags minoriteter (man tror det er løgn, men i mænds selvforståelse er kvinder stadig en minoritet).

Så når kvinderne kommer hjem fra det arbejde, hvor de tjener mindre, bliver mindre forfremmet og har lavere status - så skal de hjem og kompensere. Ved at påtage sig mere, mere, mere arbejde i hjemmet. Far tjener jo mest, honey! Fars arbejde er vigtigst, babe!

Jeg er chokeret over de mails, jeg få i øjeblikket. Og de mails jeg sender. Mit kvinde-netværk (20 priviligerede ikke-repræsentative kvinder mellem 25-37 år) er gået på nettet, hvor vi diskuterer forskellige emner, en uge ad gangen: I dag er vi så glade på nettet... For nu har Silles mand lovet at hente børnene een gang om ugen, "det giver mig en kæmpe frihed", skriver hun. Og der er flere succeshistorier: Vi jubler, fordi Nynnes mand laver mad hver anden dag, "fingrene væk", skriver hun. Men ikke nok med det: Vi er så glade, fordi Mirjams mand har sagt, det er okay hun går til basket en gang om ugen "jeg føler, jeg lever, når jeg cykler derud uden en unge på slæb", skriver hun.

Vi siger ikke: skrid, bliv skilt, flygt, kæmp, forsvind, rejs, gør oprør, gør det private politisk, vær vred, gå med i massedemo, lav graffiti på Christiansborg, for fanden gør noget! Vi er ikke solidariske. Vi sidder ligeså meget i saksen selv. Vi lader som om, det er rigtigt, det "man" siger, om at det er ordnet. Vi hader at se os selv som ofre, og vi vil ikke såre far, der har gjort sig sådan umage.

Meget er nået. Meget mangler. Helt ufatteligt meget, hvis man spørger mig.

Signe Wenneberg er kommunikationsrådgiver og er pt. på barselsorlov. Hun har læst retorik på Københavns Universitet.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk