Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fysik for piger

 

 
 
FORUM/8.11.99 Jeg har altid godt kunne lide fysikfaget. Jeg blev ikke fysiklærer, men underviser i dansk og matematik. MEN jeg har altid undret mig over, hvorfor piger ikke bliver grebet af fysikfagets mange forklaringsmodeller. Mine to døtre er undtagelsen, de kan begynde at fundere over diverse teorier, når de følger deres krop på vej op af en trappe. Men hva' med alle de andre piger, der undgår faget hver gang de støder på risikoen/chancen for at få omgivelserne forklaret ud fra de fysiske love?

Jeg er ikke ude på at opfylde ønskerne om at skaffe flere ind på ingeniørstudierne. Hvis vi ikke selv vil gå i den studieretning, er jeg sikker på, at mange dygtige indvandrere har ressourcer og vilje til de uddannelser og de job. Men tilbage til fysikfaget, som skal gøre piger og kvinder klogere på den omgivende verden, og dermed stærkere i deres udgangspunkt for at vurdere og handle relevant i forhold til omgivelserne.

Hvis vi tager en garvet kvindelig humanistisk gymnasiepædagog med hang til pigepædagogik og en ung kvindelig fysiklærer med hang til blonder og kontante holdninger og laver en undervisning i fysikfaget, hvor eleverne i det eksperimentelle arbejde opdeles efter køn, så er det én af vejene til at få piger til at vælge naturvidenskab og herunder fysik. Kvindelige undervisere og kønsdifferentiering gi'r resultater, dette kan ses efter en forsøgsundervisning på Herlev Gymnasium, som jeg har fulgt på nærmeste hold.

Midt af 1980erne spurgte vi: Hvorfor vælger piger ikke naturvidenskab og især fysik. Ja! Emnet blev så "varmt", så der på alle niveauer kom et fast tema i de pædagogiske diskussioner: PIGER OG FYSIK. Lidt beskæmmet må jeg indrømme at elendigheds-synsvinklen på det tidspunkt var den dominerende. Pigerne var for stille og nemme og de valgte slet ikke fysik.

Nu bagefter kan man undre sig lidt over, at det ikke blev set som et problem, at drengene ikke valgte sprog og ikke var så sociale! Men målestokken og udgangspunktet var dengang - som i mange andre kønssammenligninger senere - at drengenes/mændenes adfærd er normalen, som så pigers/kvinders adfærd så kan sammenlignes med.

I dag er der gudskelov ikke så megen elendigheds-klynkeri. Vi er mere handlingsorienterede. Men hvad er det så, der får danske piger til at reagere mod fysik?

Første gang pigerne møder fysikundervisning er i folkeskolen, hvor der som regel er mandlige fysiklærere, der ofte ikke har fysik som linjefag. Nogle af lærerne mener at fysik nok mest er til drenge. Når pigerne skal vælge ungdomsuddannelse bliver fysikken så tit det fag, der fravælges. Hvis de alligevel er gået ind på gymnasiets matematiske linje mødes pigerne igen af mandlige fysiklærere, og en del drengekammerater mener, at fysik er et drengefag. Den samme holdning forekommer såmænd også på universitetsniveauet. Man skal derfor være ret modig og stærk, hvis man som pige tør vælge fysik hele vejen igennem undervisningsforløbet.

Nogle mener, at kønsdifferentiering virkelig hører fortiden til med kvindelejre og basisgrupper. Men i dette efterår blev der såmænd holdt en konference i Wien om kønsdifferetiering i uddannelserne. Og her viste de mange erfaringer, at både piger og drenge i vores nutidige Europa har behov for i perioder at arbejde i kønsdelte grupper og her få styrket deres selvtillid, deres evner til at være ansvarlig og evnerne til konfliktløsninger.

Jeg tror ikke vi skal ende med pige og drengeskoler, men vi skal på den anden side heller ikke være så bange for at se på kønsforskellene i vores kultur og handle derefter.

Mette Mortensen er rektor på Herlev Gymnasien.

Den 30.11.99 holder Mette Mortensen foredrag på KVINFO i foredragsrækken GIRL POWER. Unge kvinders kultur i 1990'erne.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk