Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Lænker og frigjorthed

 

 
FORUM/16.8.99 Da jeg gik i folkeskole langt ude på landet i 70'erne, fik vi undertiden op til højtider lov til at se film nede i kælderen. Det var især én film fra Statens Filmcentral, som vi så igen og igen. Mens 16-millimeter fremviseren snurrede i det hyggelige mørke, demonstrerede "En flod i lænker" på lærredet, hvorledes overlegen vestlig ingeniørkunst fik bygget en enorm dæmning henover den magtfulde Zambezi-flod i Afrika. Dæmningen betød selvfølgelig, at et stort stykke land blev oversvømmet - vi så mænd sejle rundt i små motoriserede både og redde dyr ind, og det var spændende og dramatisk. Lokale indbyggere hørte vi ikke meget til. Filmen var indbegrebet af "fremskridt", "rationalitet", "Naturen tæmmet"! - fortalt med en autoritativ voice-over stemmen - "voice of God". Vi var benovede.

Så vidt jeg husker, var det nogenlunde samtidig, at to nye lærere blev ansat på skolen på det sydlige Falster. De brød med den herskende kæft- trit- og retning- linje ved at lære eleverne at bygge "negerhytter", som det hed dengang, af ler, så vi forstod hvordan de flinke mennesker i Afrika boede - "ligesom" i stenalderen. Stor opstandelse - hvordan skulle det i øvrigt lære os at læse og regne?!

På hver sin måde var både filmen og hytterne en del af "Euro-pakken", som antropolog Finn Sivert Nielsen på KU ville kalde det særlige sæt af værdier. Pakken indeholder bl.a. troen på fremskridt og rationalitet samt en evolutionsteoretisk kulturforståelse, som placerer "de andre" i en anden tid -en indgroet del af min generations børnelærdom. En dag ville afrikanerne også blive færdige med at bygge deres små lerhytter - de ville komme "op på vores niveau" - med " vores" hjælp, naturligvis - for staklerne kunne jo ikke finde ud af bygge store fine ting. De blev vel også kategoriseret som en del af naturen og dermed ude af stand til at hæve sig op over den og lægge den i lænker.

Jeg kom til at tænke på film og hytter i forbindelse med den opkørte tørklædedebat. Igen og igen har læserbrevsskribenterne talt om, at de ikke vil have sådan en middelalderlig kvindeundertrykkende kultur som islam ind i frigjorte Danmark og ødelægge danske værdier som ligestilling: "Ligestillingen bliver bombet 100 år tilbage", som en vred læser udtrykte det i Ekstra Bladet forleden.

Min første tanke var, at det dog var interessant, at ligestilling pludselig var kommet på dagsordenen, som noget særdeles vigtigt. Normalt er det sådan, at bare man nævner ordet ligestilling spredes folk for alle vinde, og alt man hører er lyden af knirkende kæber, der prøver at skjule en intens gaben.
Men. Ligestilling ikke en unik dansk værdi - vi har hverken opfundet eller været først med f.eks.stemmeret til kvinder, og det er stadig ikke i 1999 lykkedes at indføre ligeløn osv. trods gode intentioner. Det er ikke islam og tørklæder, der har stillet sig i vejen, men mangel på vilje fra centralt hold i Danmark, hvilket den nye ligestillingsminister Jytte Andersen nu vil gøre noget ved.

Opfattelsen af "de undertrykte" vs. "de frigjorte"er også et alarmerende skoleeksempel på, hvordan en evolutionsteoretisk opfattelse af kultur stadig præger den almindelige folkeforståelse: Som folk bevæger man sig fra det ene udviklingsniveau til det andet, fra middelalder til modernitet og dermed "frigørelse". Men alle kvinder i 3. verdens lande er jo ikke pr. definition undertrykte, sådan som mange i Vesten troede det i 70'erne. F.eks. slør bruges på mange måder - både som magtredskab til politisk undertrykkelse og som led i en frisættende strategi for blot at nævne få aspekter, og som antropolog Connie Carøe skriver andet steds her i bladet, bruger kvinder i Marokko f.eks. islam til at opnå flere rettigheder som kvinder. Kvindepower kan man finde i alle lande, mens feminisme som projekt i snæver forstand er en vestlig opfindelse - en del af "Euro-pakken" eller "vestlige værdier".

Den danske kvindebevægelse og venstrefløj nåede aldrig rigtigt at forholde sig til etnicitet, racisme og dens egen eurocentri, som den amerikanske og britiske kvindebevægelse blev tvunget til, førend ideerne om ligestilling osv. sivede ud og blev mainstream i det danske samfund, og bevægelsen gik i frø.

En yngre veninde foreslog for nylig i en munter e-mail, "at alle danske feminister - især dem over 35 - bør sendes på tvangsophold hos amerikanske feminister", som jo aktivt forholder sig til en multikulturel virkelighed. Men det er ikke bare hos feminister, at der er brug for at forholde sig kritisk og reflekterende til Euro-pakkens værdier og til den evolutionsbaserede forståelse af kultur - det må gælde alle mennesker.

Mange antropologers feltarbejde har i årtier netop vist, at denne kulturforståelse er myte og ideologi uden forbindelse til, hvordan det rent faktisk forholder sig med kultur. Det ville være en flot begyndelse på et nyt årtusinde, hvis den viden også kunne blive mainstream i det brede samfund. Så hvorfor kommer andre antropologer ud over Anne Knudsen, som ellers gør det rigtig godt, ikke på banen og blander sig i debatten? For selv om "En flod i lænker" næppe bliver vist i de danske folkeskoler længere, hænger dens iboende verdensopfattelse jo ved, som de seneste unuancerede læserbreve om "den middelalderlige islam" har vist det.

Gunhild Riske er redakør af FORUM for køn og kultur.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk