Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Biler gør noget ved mig

 

 
 
FORUM/10.5.99 For et par år siden var jeg ved at få bank på motorvejen. Dengang var mit kørekort nyerhvervet. Det var min fuck-finger også, da jeg langede den ud af vinduet efter en glatnakke fra Greve Strand. Det var ikke, fordi han kørte metalgrøn Xantia. Men fordi han lå lige ved min kofanger og pressede mig op i fart. Da han endelig overhalede, fik ham fingeren: "gå hjem og gør det med dig selv, mand!". Så brød helvede løs, men det er en anden historie.

Et stykke tid troede jeg selv på, at kønnet ville gøre mig til en tolerant bilist. Kvinder er jo generelt mere hensynsfulde, har færre skader og bevarer fatningen selv i trængte trafikale situationer. Det siger forsikringsselskaberne i hvert fald. Men efter to et halvt år bag rattet må jeg erkende, at temperamentsfuld adfærd ikke kun er for mænd.

Bilen gør noget ved mig. Så snart jeg har spændt sikkerhedsselen, sluppet håndbremsen og blinker ud, starter en lille sitrende energi i kroppen, der hurtig bliver til højspænding. Glæden ved at kunne fragte mig selv rundt i verden, gør mig strømførende.

Familien kender mit reaktionsmønster bag rattet. Ud over de små suk har min datter udviklet et højere diplomati af beroligende vendinger, der foregriber eller kommenterer kørselsforholdene.

"Jeg tror, vi skal prøve dén uden hæk!", kan hun finde på at sige, hvis kaotiske parkeringsforhold sender mig ud i en baglæns parallelparkering. Oprindelig stammer vendingen fra dengang, da jeg ikke ramte parkeringsbåsen men egehækken udenom. Også i tredje forsøg var der nærkontakt mellem grene og billak - som fingernegle på en tavle. Så var det, hun følte sig forpligtet til at henviste til de båse, der ikke havde hæk omkring.

"Rooolige, Anette", er en anden vending, hun ofte bruger. Hun kender ordenes rækkevidde. Ved hvor virkningsfuldt dette spejlbillede er. Beskæmmet ser jeg mine hvide knoer på rattet, og hører, at bandeordsvalget igen cirkulerer under bæltestedet.

Ja, bilen gør noget ved mig.

Så gik det endda, så længe jeg havde den gamle, røde Golf CL. Ikke meget pral over den ´85-model. Ingen grund til at sætte hår eller file negle, når man styrer en Golf i en udgået farve. Alligevel hændte det, at jeg sang med på en rocksang i kabinen. Specielt om morgenen på motorvejen mens Ballerup blev til Fløng og Fløng blev til Roskilde. Problemet med rockmusik er bare, at den går direkte fra højttaleren ned gennem benet og kulminerer på speederen. I selskab med D.A.D. og R.E.M. kommer man hurtigt op i lovstridige omdrejninger.

Og det er op omkring de 140 km/t, at kampen om pladsen og pikmåleriet starter.

Mens jeg stadig havde den røde Golf, var jeg så naiv at tro, at man kunne være med, bare man havde en bil. Idiot! - for mænd er kvinder i gamle biler ikke bare "Lada-bilister" men "kvindelige Lada-bilister". Dobbelt handicap for vores deltagelse i disciplin på motorvej.

Prøver man i al stilfærdighed at vise lidt tænder - for eksempel ved at overhale - bliver det opfattet som talentløs mangel på selverkendelse. Fodfejlen irettesættes, som man irettesætter en kåd hund, der har væltet mågestellet: "Fyyyhhh! - over i krogen med sig!"

For over hovedet at blive betragtet som "med-bilist" og blive taget alvorlig, skal udstyret være i orden.

Med min nye Golf GT - model "Rolling Stone", har jeg fået lidt mere plads på vejen. Herrerne trækker til side, når jeg vil forbi, og sparker ikke kofanger, når de selv skal overhale.

Det hjælper gevaldigt med soltaget. Og signalværdien ved racer-rattet og det specialdesignet instrumentbræt er heller ikke at foragte. Jeg påstår ikke, at denne Golf garanterer mig respekt og ligestilling på de danske motorveje. For at få "a space of my own" skulle jeg nok op og trumfe med en Golf Cabriolet.

Kald det latterligt og outdated eller traditionel kønskamp på ny arena. Men bilen gør noget ved mig. Den potenserer en side ved min person, som jeg egentlig godt kan lide. Den giver mig mulighed for at tilføre min kvindelighed nogle attituder, som i andre sammenhænge er så selvfølgelige, at de er blevet både usynlige og vanskelige at mærke effekten af. Hvor kan jeg ellers i dagligdagen agere autonom, fanden-i-voldsk, hard-to-get og fuldt tilfredsstillet?

Sæsonen er startet - roll the dice, guys!

Anette Dina Sørensen er skribent og seksualitetsforsker. Hun skriver fast for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk