Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Onani på klos hold

 

 

 
FORUM/28.4.99 "Jeg kunne fylde Madison Square Garden bare ved at stå i ringen og onanere", lød det kækt fra den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning Mike Tyson på pressemødet inden hans comeback-kamp mod Francois Botha. Den virile bokser har ellers været holdt ude af ringen i flere omgange, blandt andet for at afsone en voldtægtsdom, og for at have bidt et stykke af en anden boksers øre. En endegyldig udelukkelse var på tale, men kun som et spil for galleriet. Domstolen gav Mike Tyson lov til at bokse igen. Årsagen er simpel: Manden sælger billetter. Så hvor afstumpet Tyson end virker, så er han kvik nok til at kende sit mediemæssige værd, hvilket hans let bramfrie udtalelse også vidner om.

Og lad os holde lidt fast i den. For udtalelsen er mindst lige så naiv, som den er dum eller fræk. Den forudsætter nemlig, at bokseren Mike Tyson er mere interessant end privatpersonen Mike Tyson. Det er det, han mener: At onanere kan enhver idiot finde ud af, mens det kræver sin mand at blive verdensmester i boksning. Men fordi han er så berømt og berygtet en bokser, så ville selv en så banal og almenmenneskelig syssel som onani være interessant, når det var ham, der udøvede den.

Det er her, medierne har taget teten fra Tyson. Han mærker ikke, at det er dem, der trækker ham rundt i manegen. Tyson tror, at det er ham, som styrer showet. Han har ikke forstået, at han er en marionet i manipulerende mediers hånd. Og at privatpersonen Mike Tyson er blevet grundlaget for den fortsatte interesse for bokseren Mike Tyson. Det er de mange mere eller mindre banale skandaler, som har overgået Mike Tyson i privatlivet, der har holdt liv i bokseren Mike Tyson i offentlighedens øjne. Derfor er det heller ikke sikkert, at der ikke ville komme flere mennesker for at se manden onanere i en ring, end der ville for at se ham bokse.

Hvis vi fastholder grebet: Ville Mike Tyson onanere i Madison Square Garden, hvis det var det, der skulle til? Det er her, den muskuløse bokser endelig rejser sig som en mand i min bevidsthed. Han ville sige fra. For hans ynkeligheder ufortalt, så har Mike Tyson stolthed. Så vidt kunne de ikke drive ham.

Det kan de til gengæld med så mange andre. Verden er fyldt med mennesker, der glædeligt ville fremvise deres evner udi onani, hvis det kunne bringe dem op i medie-ringen. Jerry Springer-show, der sendes på TV 3+, er et af de største fora for offentlige onanister og andet godtfolk. Et af afsnittene hed "I have a surprise … I´m cheating!" og handler altså om onaniens frække storebror, promiskuiteten. Her var kvarterets stjerne en pige, som havde alle sine tre nuværende kærester med inde i studiet, for der for åben skærm at afsløre over for dem, at der altså også var en anden - og en tredje. Først trådte en hvid mand ind, så en sort mand og det hele kulminerede, da den tredje viste sig at være en kvinde. Det fik publikum til at rejse sig op og skrige og juble, som var det en boksekamp, de overværede.

Øjeblikke som dette får misantropien til at trænge sig på. Man føler sig så tør og impotent som ingensinde. Har dårskaben ingen grænser?

En mester i at pege på menneskets dårskab er den amerikanske tegner Gary Larson. Et af de greb Larson benytter i sin serie Langt ude er at vende tingene på hovedet eller nærmere bestemt dreje synsvinklen 180 grader, så det for eksempel er dyrene i zoologisk have, der ser på de besøgende og ikke omvendt. Og ved at antropomorfisere dyrene viser Larson, hvor latterligt og primitivt mennesket til tider ter sig. Han kan finde på at lade en bil med køer køre forbi en mark med græssende mennesker, hvor den ene ko så stikker hovedet ud af vinduet og råber: "Bla, bla, bla!" - for hvem har ikke sagt "Muh" til en ko?

Men samtidig med at Larson menneskeliggør dyrene, så lader han dem også beholde de karakteristika, hvorved de adskiller sig radikalt fra menneskene, hvilket i sig selv giver pointer. For eksempel knæler-moren, der fortæller sine tusind børn, inden hun sender dem ud i verden, at nioghalvfems procent af dem vil omkomme inden længe!

Så hvis Gary Larson skulle illustrere det latterlige ved et show som Jerry Springers, så ville han måske tegne en bi, der foran et stort publikum fortalte, at den kun have været sammen med en blomst i hele sit liv.

Jeg forestiller mig, at personer, der i fuld offentlighed har siddet og blottet sig, nærmest forsvinder, ligesom de indianere der ikke ville fotograferes af frygt for at miste deres sjæl. At de mennesker i bogstaveligste forstand har krænget deres indre ud efterladende hulhed. Det vækker kun medynk og lede. Måske også hos dem selv. For hvad har man i behold, når man - som barnet, der forsøger at skaffe sig venner ved at forære alt sit legetøj væk - har ladet kameraet zoome helt ind på én og suge alt ud i et forsøg på at få verdens opmærksomhed? Hvad er der tilbage, når man har ejakuleret for åben skærm?

Gary Larson rammer det i en tegning af nogle bjørne, som står og kigger på menneskerne i en nudistlejr. "Så, der røg min appetit", siger den ene. Det er for tæt på - og langt ude.

Jesper Wung-Sung blev valgt til Årets Debutant for 1998. Han har skrevet novellesamlingen "To ryk og en aflevering". Han er en af FORUMs faste skribenter
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk