Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Stakkels Pretty Woman - rejsebrev fra Rom

 

 
 
FORUM/21.4.99 Forskning kan bringe én vidt omkring. Min forskning i forfatteren Friederike Brun (1765-1835) har i april og maj bragt mig til Rom, hvor Friederike med flere afbrydelser boede fra 1795 til 1810 - sammen med et skiftende antal børn og venner. Her skrev hun digte, rejsebreve og dagbøger, som jeg nu sidder og læser, hvorefter jeg vandrer ud i byen og forsøger at se det, som hun gjorde. Desværre - eller måske heldigvis - forandrer virkeligheder sig mere end tekster.

Nu har jeg aldrig været i Rom før, så før jeg kan erkende forandringerne, må jeg se på virkeligheden som den ser ud i dag. Og her er det altså svært som dansker ikke at undre sig over (nogle af) de italienske kvinder. Allerede den første dag, hvor jeg leder efter et supermarked i Parioli-kvarteret, der er et pænt romersk velhaverkvarter, møder jeg dem: Spinkle, slanke, dragt og solbrillebeklædte, mellemblondlysnede kvinder i en ubestemmelig alder, der tripper op og ned af de stejle gader på halvhøje hæle og i smalle sko.

Jeg føler mig lidt som en elefant i en glasbutik, selvom jeg faktisk ikke er speciel stor. Men på stedet beslutter jeg mig til at tabe nogle kilo. Flere gange den formiddag møder jeg den samme kvinde. Hun er ude at - ikke købe ind, for hun bærer ikke på noget - men for at bestille varer til
levering, vil jeg tro. Hjemmevant færdes hun mellem vin- og blomsterhandlere og da jeg ser hende sidste gang, lukker hun døren til en af kvarterets mange skønhedssaloner bag sig. Hun er næsten stivnet i ansigtet, der er dækket af mørke solbriller. Foran og bag hende løber en lille koksgrå puddel. Og det eneste damen bærer ud over sin mini-håndtaske (og designertøjet altså) er en lille orange bold, som hun med mellemrum lader trille ad fortovet, så hunden kan lege med den. Hun kravler ind under parkerede biler og får sig snavset til både her og der, men hun har kun øje for sin hund, som hun småsnakker med og smiler til.

Samme dag møder jeg en anden kvinde, lidt ældre og brilliantbehængt hvor det kan lade sig gøre. Også hun er ude at bestille varer, men hun har sin 'boy' med, en trediveårig, lidt mørkladen mand, der springer på hendes mindste, surt demonstrative vink. Han finder hendes varer, kører indkøbsvognen og pakker og slæber. Hun kommanderer og betaler. Det har jeg aldrig set i et dansk supermarked - heller ikke i et amerikansk for den sags skyld. Ikke engang i Schweits, hvor jeg ellers så megen, men mere diskret rigdom og magt.

Spørgsmålet jeg har måttet stille mig selv mange gange i den lille uge, jeg har gået på de romerske fortove er: Hvorfor provokerer denne kvindetype mig sådan? Selvfølgelig er jeg misundelig: Over deres rigdom på penge og tid til sig selv. Men det provokerer også et dybere lag i mig. Disse kvinder er kvindetyper, som kvindebevægelsen altid har lagt afstand til: Kvinder, der lever godt af deres mænd, og som til gengæld giver deres mænd en mulighed for at vise, hvilken kvinde, han har råd til at have (som prydgenstand) og hvor meget han har råd til at købe til hende.

Alligevel bærer de fleste kvinder på drømmen om at blive sådan en prinsesse for en dag. Disse italienske, mere end velhavende kvinder, er et billede på, hvordan det gik Julia Roberts efter hun var blevet gift med Richard Gere i Pretty Woman. Hun gik ikke på college, hun gik i
butikker og blev den perfekte forbruger. Det var jo også det talent, filmen viste, at hun havde. Den mest overbevisende scene, der afslører, at hun er "a natural woman and not a whore" er den, hvor hun shopper på Rodeo Drive og gennem indkøbene gennemgår metamorfosen til det udtrykte
billede på en smuk kvinde, som ingen vil tage for en luder. Den film har også mine pubertetsdøtre og deres veninder slubret i sig - gang på gang.

På trods af egen løn, eget værelse og egen uddannelse bærer de fleste af os drømmen om at blive en pretty woman - bare for en dag - i os. Derfor virker disse italienske smukke kvinder så foruroligende på mig.

Karen Klitgaard er lektor på CEKVINA og på forskningsophold i Rom.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk