Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fra kighullet

 

 
FORUM/16.3.99 For nylig befandt jeg mig i New York, nærmere bestemt på Times Square, en bydel, der er anerkendt for at lægge cement til et rigt udbud af peepshows og barer med lapdancing. Det var ikke første gang, at jeg satte fødderne på denne vibrerende cement. Men hvor var atmosfæren
blevet af?

Den kendte bydel Times Square lignede akkurat slet ikke sig selv. Hvor var de store facademalerier med skilte for Go-Go dancing med myriaderne af blinkende, farvede lamper? Hvor var de slentrende alfonser? Bydelen var tydeligvis i løbet af et par år langsomt i gang med at blive renoveret og gjort stueren. Renset for filth og smuds.

Efter at have forhørt mig hos et par lokale, fandt jeg ud af, at det var Disney-koncernen, der havde opkøbt de fleste af strip-bulerne, og fremover skulle der bestemt ikke længere strippes i dem. Måske de halvafklædte piger nu skulle afløses af store Disneyfigurer, der underholder familien Amerika om søndagen. Så kunne det være, at familiefaderen nu ville sidde i al hemmelighed og blive nostalgisk og tænke tilbage på den gang, at han sad der med et sultent blik og så op på de unge studerende strippere, der tjente til føden på intimscenen.

Jeg havde netop også hørt rygter om, at pigerne i branchen ikke længere måtte strippe uden tøj på. Hvordan man så bærer sig ad med at strippe uden at måtte tage tøjet af, er ikke godt at vide. Men det var ikke så gode nyheder. For hvad skal de arbejdsløse strippere så tage sig til? For en stor del af Amerikas unge kvindelige studerende er stripperi den eneste indtægtskilde til at finansiere studierne med.

Hvor går de stakkels strippere nu hen for at klare sig igennem? Måske der dukker nyere eksklusive lukkede klubber op kun for medlemmer, helliget den ældgamle kunst at tage tøjet af på en interessant måde foran et mandligt publikum.

Jeg bestemte mig for at bese én af de sidste bastioner for strip i området omkring Times Square. Som en anden kultursociolog trådte jeg nu indenfor i et af de sidste templer for kiggeri. Diskolamperne blinkede. Popmusikken buldrede. En yngre, kvindelig alfons kom mig i møde. Hun havde et skævt smil, så ud som en, der havde været i branchen i et stykke tid. "Hvad vil du have?", spurgte hun. Jeg var tavs et øjeblik. Det var et godt spørgsmål. Jeg ville have en oplevelse. Men hvilken!?

Alfonsen var utålmodig. Tanken om, at jeg var en forvirret eller pengeløs pige, der havde bevæget sig ind i lasternes hule uden at kunne drage konsekvens af dette, slog hende vel i ventetiden.

Endelig fik jeg taget mig sammen til at svare hende. "Hvad kan jeg få?", spurgte jeg. Hun vinkede mig hen til sig og gjorde klar til den store rundvisning.

Denne sidste bastion syntes enorm. Vi gik nu op af flere trapper beklædt med blinkende diskolamper. "Vi har det hele her, så længe det varer!", snerrede den kvindelige alfons. Ganske rigtigt. Snart åbenbarede der sig et scenario, som jeg sjældent skal glemme. På min højre hånd bag en slags bås sad en klike af chicks with dicks. De sad i en skov af parykhår, hårspray og cigaretrøg og kedede sig åbenlyst, men nu, hvor der lød trin på trappen, strakte de halsen og rettede
ryggen. Det virkede komisk. Længere fremme sad to aldrende damer i en slags kaffeslaberas i glinsende stuepigeuniformer. Også de så ud til at kede sig bravt.

Så kom vi til S/M-afdelingen. En selvdød pisk blev svinget rundt et øjeblik som for at understøtte autenticiteten. Der var tilsyneladende ikke meget lirum larum i huset. Men det var også tidligt på aftenen. Alfonsen så også ud at kede sig. Jeg følte mig beklemt. Der var ikke noget af det, som jeg var blevet præsenteret for, der havde vakt min interesse. Det slog mig et øjeblik, hvordan mit blik på de arbejdende kvinder, allerede havde tilpasset sig situationen. Jeg var blevet en del af et handelsforhold, hvor de figurerede som en vare. Dette var sket i al ubemærkethed, og det i sig selv var tankevækkende.

Alfonsen trak mig nu i en anden retning, hen i nærheden af den egentlige scenekonstruktion. Den var udformet som et slags rundt hus og bestod af en række kalvebåse med egen indgang. Her så jeg for første gang noget, der lignede et bredt smil. En halvafklædt cubansk stripper stod foran indgangen til huset. Hun kom hen til mig. Jeg nikkede til hende, og vi aftalte en pris. Alfonsen åndede lettet op.

Nu viste den cubanske pige mig hen til en bås, som jeg åbnede. Her befandt jeg mig nu i mit eget lille aflange, bitte mørke rum. For enden af rummet var der et lille fjernsynstort vindue ind til scenen. Den cubanske pige stod snart foran vinduet. Hun gjorde tegn til, at jeg skulle åbne det. Jeg åbnede det. "Du kan røre ved mig, hvis du har lyst", sagde hun.

Jeg blev snart grebet af en slags beklemthed. Cubaneren slangede sig foran vinduet, strippede på bedste vis og pressede sine bryster ind ad vinduet. Jeg stod handlingslammet, grebet af panik. "Hvad er der i vejen", spurgte hun. Jeg måtte spørge mig selv igen, hvorfor jeg var kommet. Det eneste jeg kunne finde ud af at stille op var at udspørge hende bl.a. om, hvordan hun var kommet til New York. Mine tanker gik snart til forestillingen om alle de mænd, der opsøger prostituerede bare for at snakke. Hun svarede helst ikke på noget. I hendes tavshed lå en melankoli. Nye billeder sattes i gang i mit hovedet, om hvordan hun var flygtet til Amerika i en gummibåd over det hajfyldte farvand imellem Cuba og Florida. Hun var ellers flot, men jeg stod som en saltstøtte og forsøgte at abstrahere for underteksterne.

Cubaneren begyndte at kede sig. Så tog jeg mig sammen. Strakte hånden igennem vinduet og rørte ved hende. Bad hende vende og dreje sig foran mig. Lysternes hede steg ikke synderligt for mig i kalvebåsen. Snarere en beklemt melankoli og komik.

Inden længe var tiden løbet ud. Jeg kom lettere omtumlet ud af båsen. Med nye øjne. Ikke bare på mig selv men også på kvinden, også som handelsvare.

Gritt Uldall-Jessen er dramatiker, instruktør og redaktrice af undergrundspublikationen Mohawk Beaver.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk